Atuagagdliutit

Årgang
Eksemplar

Atuagagdliutit - 06.03.1991, Side 6

Atuagagdliutit - 06.03.1991, Side 6
6___________________________________________ATUAGAGDLIUTIT/GRØNLANDSPOSTEN_________________________________NR. 27 1991 Siumut ingerlaqqippoq QINERSINERUP INERNERA marlunngor- mat unnuakkut tusarliunneqartoq assigiin- ngitsorpassuamik isumalersorneqarsinnaa- voq. IA aatsaat taama taasiseqartigilerpoq. Qi- nersivinni tamani IA annerusumik minneru- sumilluunniit siuariarsimavoq, taamaattumik oqartariaqarpoq Aqqaluk Lyngep suleqatigin- nikkumanera iluatsilluarsimasoq. Angunia- gatoqqat ilaannik aalajangiussineq isummius- satoqqanillu eqartunik allanngortitsineq qi- nersisartutoqqanik atatitsiinnarsimallutillu nutaanik qinersisartortaarutaasimapput - qu- lamanngitsumik Siumumeersunik Issittullu Partiaaneersunik. Tamanna pingaartumik Aqqaluk Lyngemut politikikkut ajugaarujus- suarneruvoq, kisiannili aamma partiimi siu- littaasutut unammillersituaa, Josef Motz- feldt, Inatsisartunut uteqqissimavoq taa- guunneqarnerpaasimallunilu. Tamanna IA- mi - Siumumillu naalakkersuisunngoqatigin- ninniarnermi pissanganartorsiutaasinnaa- voq. Juuntaap Lars Emilillu unamminerat SIUMUT NUNAMI tamarmi procentinik pi- ngasunik kinguariaraluarpoq, partiilli ilaasor- tani 11-it pigiinnarpai. Politikikkut ajugaane- runngilaq, Siumumilli qinersisartut partii- minnut aalajaannerat ersersinneqarpoq. Siu- mut ukiuni 12-ini aqutsisuusimavoq, ukiuni 12-ini, kingullerni marlunni KalaallitNunaata aningaasatigut amikkisaalerfigisimasaani, ilassinnissutinillu atuinerllunneq pissutaallu- ni Siumup naalakkersuisuutitaasa sakkor- tuumik isornartorsiorneqarfigisimasaanni. Taamaakkaluartorli qinersisartut annerusu- tigut pigiinnarneqarput, qinersinerullu ki- ngomatigut Siumut nunatsinni Inatsisartuni- lu partiit annerpaartarilerpaat. Ilungersunar- toqarsimavoq, Siumullu siuttutoqaasa ilaat qinigaaqqinngitsoorput. Siumukkormiunik inuusunnerusunik isertoqarpoq, inuusunne- rusut peqataajumanerat sunniuteqarpoq, ilaatigulli Moses Olsen - partiimi namminer- sornerulerniarnermilu malunnaateqarner- paat ilagisimasaat - isinngitsoorpoq. ATASSUT UKIUT kingulliit pingasut inger- laneranni Siumup naalakkersuutitaannut tu- nulequtaasimavoq. Siumulli politikkini ima- tut misigisaqaatiginngikkaa, Atassut qinersi- nermi ajorsarnerpaajuvoq. Partiip inatsisar- tuni ilaasortani pingasut annaavai, partiillu siuttuisa ilaasa qinersisaat ikileriarujussuar- put. Pingaartumik Nuummi, partiip angusa- qarnerpaaffigisarsimasaani, qinersineq aju- toorfiorujussuarpoq. Qinersisartut 1500-it missaanniittut partii tunuppaat, taakkulu amerlanerpaartaat Akulliit parteertaavannut nuussimapput, taassumallu Atassutip saq- qummiuttagatoqarisimasaanik sukataarute- qarnini iluatsissutigilluarpaa. 70-ikkunni Kalaallit Nunaanni partiilersor- toqalermalli Siumut Atassullu assigiinngis- suteqangaassanatik annerusaqattaartarsi- mapput. Atassulli piffissami kingullermi ta- persersortaasimasoq unammillikkaminit ul- lumikkut aatsaat taama katataatigisimaler- poq. NAAK AKULLIIT PARTIIAT Inatsisartunut ilanngunniutaa marlunnik isertitsigaluartoq taamaattoq inatsisartut ataatsimiittarfianni talerpilliit ukiorpassuanngortuni aatsaat taa- ma sanngiitsigilerput, imaalluarsinnaavorli naalakkersuinikkut amerlanerussusiisarlutik suleqataasinnaalluassasut. Siumukkormiut qinigaasut qiviaraanni - naalakkersuinikkut persuanartorsiortamerat eqqaallugu - oqartariaqarpoq naalakkersui- nikkut ajugaarujussuarsimasut. Partiip nam- minerluinnaq aalajangissavaa Atassut IA- luunniit suleqatigiumanerlugit. Arlaalluun- niit qineraluarunikku 19-iullutik 16-iullutil- luunniit amerlanerussuteqarluassapput. SIUMUP INATSISARTUNI talerpillernik saamerlernilluunniit suleqateqarumanissaa- nut pingaaruteqartussaagunarpoq partiip siu- littaasuata Lars Emil Johansenip naalakker- suisullu maannakkut siulittaasuata Jonathan Motzfeldtip makunniunnerat, qineqqusaar- nerup ulluini kingullerni aammalu qinersine- rup ippassaq unnukkut nalunaaqutaq arfineq pingasunut matuneqarnera tikillugu malun- narluarsimasoq. Jonathan Motzfeldt taasinernik Kujataani annaasaqalaarpoq, taamalillunilu nammi- neerluni »akilerniunnini« ajorsarfigaa, tassa qinersinngitsiarnermi oqarsimagami, amer- lanerpaanit taaneqartoq siulittaasussanngor- titaajumaartoq. Lars Emil Johansenip taasisai amerleriarput, taannalu Jonathan Motzfeldti- mit 41-inik amerlanerusunik taaneqarpoq. Jonathan Motzfeldt sapiiserpallaalaarsima- voq, Siumulli siulersuisuunerisa inatsisartu- nilu ilaasortanngortussat taasineri aalajangii- suujumaarput. Siulersuisuunerni naligiissin- naalluarput. Tassanili Lars Emil Johansen ajorsassappat taava Jonathan Motzfeldt naa- lakkersuisuni siulittaasuuinnassaaq. Jonat- han Motzfeldtili ajorsassagaluarpat taava Jo- nathan Motzfeldtip partiip inatsisartuni ilaa- sortaatitaanik qanoq sunniisinnaatigissusia apeqqutaasussanngussaaq. AATSAAT UNAMMILINNGILLAT. 70-ik- kut naalerneranni partiip EF pillugu politi- kkia assortuussutigereerlugulu Lars Emil Joahsenip Jonathan Motzfeldt partiip siulit- taasuatut kingoraarpaa. Partiip siulersuisuu- nerini 1987-imi assortuuttoqaqqippoq, ass- sortuunnerullu kinguneranik taakku isuma- qatigiissutigaat Jonathan Motzfeldt naalak- kersuisunut siulittaasuuinnassasoq Lars Emil Johansenili partiimi siulittaasussatut qi- nigassanngortissasoq. Partiimi pissaanerup taamatut avinneqar- nera Jonathan Motzfeldtip iluarisimanngi- saannarpaa, partiillu siulittaasussaanik qiner- sisoqartussanngorneri tamaasa tamanna pin- ngitsoorteriartarsimavaa. Lars Emil Johanse- nili 1987-imi partiimi siulittaasunngorpoq, 1990-imiIu qinigaaqqilluni - tamatigut Jonat- han Motzfeldt unammillersigisarlugu. Qularnanngilluinnarpoq Jonathan Motz- feldtip naalakkersuisuni siulittaasuunini tun- niutiinnarumassanngikkaa. Apeqqutaavorli partiip siulersuisuunerini ajorsassagaluaruni Siumup inatsisartuni ilaasortaatitariligassai avissaartuutitinniarumassanerai. 1987-imi tamanna sioorasaarutigaa ajugaallunilu, pis- sutigalugu taamatut pisoqassagaluarpat Siu- mut inatsisartuni amerlanerussutaaruttus- saammat. Maannakkut taamatut pisoqassa- galuarpat apeqqutaajumaarpoq, Siumup ilaa- sortanngortitaasa qanoq amerlatigisut Lars Emil Johansen naalakkersuisuni siulittaa- sunngortikkumallugu Siumut avissaartuutik- kumassaneraat. Kinali iluarigaluaraanniluunniit - tamaasa- luunniit iluarigaluaraanni: Marluullutik qini- gassanngortissinnaatitaapput, aammalu ar- laalluunniit ajorsaraluarpat, ajugaagaluarpal- luunniit, taava unammiuaarneq ingerlaannar- tussaavoq. Siumoqalermalli taamaattuarsi- mavoq tamannalu aamma Siumup naalakker- suinikkut nakooqutigaa. Siumut fortsætter DER KAN DRAGES MANGE konklusioner af valgets endelige resultat natten til i dag onsdag. IA har mere end befæstet sin position. Overalt er IA gået frem, mere eller mindre, men eftersom partiet aldrig har haft større vælgeropbakning end ved dette valg, så har Aqqaluk Lynges samarbejdspolitik været en succes. Fastholdelsen af en række mærkesa- ger, men opgøret med de ideologisk kompro- misløse synspunkter har ikke blot fastholdt de gamle kernevælgere, men også fristet nye vælgere - givetvis fra Siumut og Issittup Par- tia. Det er en stor politisk sejr for specielt Aqqaluk Lynge, men samtidig har den ene- ste, der hidtil har udfordret hans position som partiformand, Josef Motzfeldt, fået et flot come-back i Landstinget og scoret de fleste personlige stemmer. Det kan give ideologi- ske spændinger i IA’s top - og i landsstyrefor- handlinger med Siumut. Kampen mellem Jonathan og Lars Emil SIUMUT GIK GANSKE vist knap tre pro- cent tilbage på landsbasis, men partiet be- holdt sine 11 mandater. Det er ikke en poli- tisk sejr, men det siger meget om, hvor solidt Siumuts vælgere står bag partiet. Siumut har været 12 år ved magten, 12 år, hvor Grønland gennem de sidste to har oplevet en for alle ubehagelig økonomisk stagnation, og Siu- muts landsstyre har været ude i en massiv politisk kritik på grund af overskridelserne på repræsentationskontiene. Alligevel holdt man stort set sine vælgere, og her efter val- get er Siumut ubetinget det største parti i landet og i Landstinget. Det er sejt, selv om det har haft sin pris for flere at Siumuts gamle frontkæmpere. En yngre generation af Siu- mut-politikere er kommet ind i tinget, et længe ventet skifte slog igennem, mens for eksempel Moses Olsen - en af partiets og selve hjemmestyrets allermest markante grundlæggere - gled ud. ATASSUT HAR GENNEM de sidste små tre år påtaget sig det lidt anonyme ansvar at være parlamentarisk base for Siumuts lands- styre. Mens Siumut ikke har lidt nævnevær- digt under sin egen politik, så har Atassut måtte notere valgets mest sviende nederlag. Partiet har mistet tre mandater i tinget, og flere af partiets topfigurer har måttet se de- res personlige stemmetal kraftigt reduceret. Specielt i Nuuk, partiets gamle hovedkreds, blev det et katastrofevalg. Omkring 1500 vælgere vendte partiet ryggen, og langt de fleste er gået lige over til det nye Centerpar- tiet, der har haft succes med sin mere ag- gressive fastholdelse af traditionelle Atas- sut-synspunkter. Lige siden Grønland i 70’erne fik sine nu- værende partidannelser har Siumut og Atas- sut altid konkurreret tæt om at være størst, og forskellene har aldrig været store. I dag Atassut må for første gang se sig markant reduceret i forhold til den traditionelle kon- kurrent, som kun på det sidste blev makker. TRODS CENTERPARTIETS fine debut med to mandater i Landstinget, så er den højre side i landstingssalen efter valget sva- gere end i mange år, men det behøver ikke udelukke et parlamentarisk samarbejde hen over midten. Sådan som mandaterne er faldet, står Siu- mut - alle politiske storme til trods - utrolig sikkert som parlamentarisk vinder. Partiet kan suværænt vælge, om det vil samarbejde med Atassut eller IA. Flertallet er sikkert og solidt med henholdvis 19 eller 16 mandater. AFGØRENDE FOR OM SIUMUT vælger at arbejde til venstre eller højre i landstingssa- len bliver givetvis det opgør mellem partifor- mand Lars Emil Johansen og nuværende landsstyreformand Jonathan Motzfeldt, som har præget de sidste dage af valgkampen før valgstederne lukkede i aftes klokken otte. Jonathan Motzfeldt tabte en del personlige stemmer i Sydgrønland, og han tabte det »væddemål«, han selv indgik, da han få dage før valget udtalte, at det måtte være de per- sonlige stemmer, der var afgørendende. Lars Emil Johansens personlige stemmetal steg, og han fik 41 flere end Jonathan Motzfeldt. Det var lidt kækt af Jonathan Motzfeldt, men de afgørende afstemninger bliver i Siu- muts hovedbestyrelse og i den nye lands- tingsgruppe. I hovedbestyrelsen kan det nemt stå næsten lige. Taber Lars Emil Jo- hansen her, så bliver Jonathan Motzfeldt sik- kert fortsat landstyreformand. Men taber Jo- nathan Motzfeldt, så kan det blive afgørende, om han vil sprænge partiets landstingsgrup- pe. DET ER EN GAMMEL KAMP. Sidst i 70’er- ne erstattede Lars Emil Johansen Jonathan Motzfeldt som partiformand efter et opgør om partiets EF-politik. Jonathan Motzfeldt kom tilbage på posten, men i 1987 var der igen oprør i partiets hovedbestyrelse. Denne gang endte konflikten med en gensidig aftale mellem de to om, at Jonathan Motzfeldt fort- satte som landsstyreformand, men at Lars Emil Johansen skulle stille op som partifor- mand. Jonathan Motzfeldt har aldrig kunnet li’ denne deling af magten i partiet, og hver gang der siden har skullet vælges partiformand, har han forsøgt at undgå det. Men Lars Emil Johansen blev partiformand i 1987, og han blev genvalgt i 1990 - begge gange med Jonat- han Motzfeldt som modkandidat. Givet er det, at Jonathan Motzfeldt ikke frivilligt opgiver posten som landsstyrefor- mand. Spørgsmålet er, om han ligefrem vil gennemtvinge en sprængning af Siumuts nye landstingsgruppe, hvis han taber kampen i selve partiledelsen. 1 1987 truede han med det og vandt, fordi Siumuts parlamantariske flertal i landstingssalen ellers ville forsvinde. Kommer det så vidt nu, så bliver det afgøren- de, hvor mange af Siumuts nyvalgte lands- tingsmedlemmer, der vil sætte en spræng- ning af Siumut som alternativ til Lars Emil Johansen som landsstyreformand. Men uanset sympati for den ene eller den anden - eller dem begge: Hver for sig er de i deres gode ret til at prøve kræfter i kampen om magten, og uanset hvem af dem, der taber eller vinder, så vil kampen fortsætte. Den er en del af Siumuts historie og Siumuts politiske fornyelse.

x

Atuagagdliutit

Direkte link

Hvis du vil linke til denne avis/magasin, skal du bruge disse links:

Link til denne avis/magasin: Atuagagdliutit
https://timarit.is/publication/314

Link til dette eksemplar:

Link til denne side:

Link til denne artikel:

Venligst ikke link direkte til billeder eller PDfs på Timarit.is, da sådanne webadresser kan ændres uden advarsel. Brug venligst de angivne webadresser for at linke til sitet.