Atuagagdliutit - 06.03.1991, Page 6

6___________________________________________ATUAGAGDLIUTIT/GRØNLANDSPOSTEN_________________________________NR. 27 1991
Siumut ingerlaqqippoq
QINERSINERUP INERNERA marlunngor-
mat unnuakkut tusarliunneqartoq assigiin-
ngitsorpassuamik isumalersorneqarsinnaa-
voq.
IA aatsaat taama taasiseqartigilerpoq. Qi-
nersivinni tamani IA annerusumik minneru-
sumilluunniit siuariarsimavoq, taamaattumik
oqartariaqarpoq Aqqaluk Lyngep suleqatigin-
nikkumanera iluatsilluarsimasoq. Angunia-
gatoqqat ilaannik aalajangiussineq isummius-
satoqqanillu eqartunik allanngortitsineq qi-
nersisartutoqqanik atatitsiinnarsimallutillu
nutaanik qinersisartortaarutaasimapput - qu-
lamanngitsumik Siumumeersunik Issittullu
Partiaaneersunik. Tamanna pingaartumik
Aqqaluk Lyngemut politikikkut ajugaarujus-
suarneruvoq, kisiannili aamma partiimi siu-
littaasutut unammillersituaa, Josef Motz-
feldt, Inatsisartunut uteqqissimavoq taa-
guunneqarnerpaasimallunilu. Tamanna IA-
mi - Siumumillu naalakkersuisunngoqatigin-
ninniarnermi pissanganartorsiutaasinnaa-
voq.
Juuntaap Lars
Emilillu
unamminerat
SIUMUT NUNAMI tamarmi procentinik pi-
ngasunik kinguariaraluarpoq, partiilli ilaasor-
tani 11-it pigiinnarpai. Politikikkut ajugaane-
runngilaq, Siumumilli qinersisartut partii-
minnut aalajaannerat ersersinneqarpoq. Siu-
mut ukiuni 12-ini aqutsisuusimavoq, ukiuni
12-ini, kingullerni marlunni KalaallitNunaata
aningaasatigut amikkisaalerfigisimasaani,
ilassinnissutinillu atuinerllunneq pissutaallu-
ni Siumup naalakkersuisuutitaasa sakkor-
tuumik isornartorsiorneqarfigisimasaanni.
Taamaakkaluartorli qinersisartut annerusu-
tigut pigiinnarneqarput, qinersinerullu ki-
ngomatigut Siumut nunatsinni Inatsisartuni-
lu partiit annerpaartarilerpaat. Ilungersunar-
toqarsimavoq, Siumullu siuttutoqaasa ilaat
qinigaaqqinngitsoorput. Siumukkormiunik
inuusunnerusunik isertoqarpoq, inuusunne-
rusut peqataajumanerat sunniuteqarpoq,
ilaatigulli Moses Olsen - partiimi namminer-
sornerulerniarnermilu malunnaateqarner-
paat ilagisimasaat - isinngitsoorpoq.
ATASSUT UKIUT kingulliit pingasut inger-
laneranni Siumup naalakkersuutitaannut tu-
nulequtaasimavoq. Siumulli politikkini ima-
tut misigisaqaatiginngikkaa, Atassut qinersi-
nermi ajorsarnerpaajuvoq. Partiip inatsisar-
tuni ilaasortani pingasut annaavai, partiillu
siuttuisa ilaasa qinersisaat ikileriarujussuar-
put. Pingaartumik Nuummi, partiip angusa-
qarnerpaaffigisarsimasaani, qinersineq aju-
toorfiorujussuarpoq. Qinersisartut 1500-it
missaanniittut partii tunuppaat, taakkulu
amerlanerpaartaat Akulliit parteertaavannut
nuussimapput, taassumallu Atassutip saq-
qummiuttagatoqarisimasaanik sukataarute-
qarnini iluatsissutigilluarpaa.
70-ikkunni Kalaallit Nunaanni partiilersor-
toqalermalli Siumut Atassullu assigiinngis-
suteqangaassanatik annerusaqattaartarsi-
mapput. Atassulli piffissami kingullermi ta-
persersortaasimasoq unammillikkaminit ul-
lumikkut aatsaat taama katataatigisimaler-
poq.
NAAK AKULLIIT PARTIIAT Inatsisartunut
ilanngunniutaa marlunnik isertitsigaluartoq
taamaattoq inatsisartut ataatsimiittarfianni
talerpilliit ukiorpassuanngortuni aatsaat taa-
ma sanngiitsigilerput, imaalluarsinnaavorli
naalakkersuinikkut amerlanerussusiisarlutik
suleqataasinnaalluassasut.
Siumukkormiut qinigaasut qiviaraanni -
naalakkersuinikkut persuanartorsiortamerat
eqqaallugu - oqartariaqarpoq naalakkersui-
nikkut ajugaarujussuarsimasut. Partiip nam-
minerluinnaq aalajangissavaa Atassut IA-
luunniit suleqatigiumanerlugit. Arlaalluun-
niit qineraluarunikku 19-iullutik 16-iullutil-
luunniit amerlanerussuteqarluassapput.
SIUMUP INATSISARTUNI talerpillernik
saamerlernilluunniit suleqateqarumanissaa-
nut pingaaruteqartussaagunarpoq partiip siu-
littaasuata Lars Emil Johansenip naalakker-
suisullu maannakkut siulittaasuata Jonathan
Motzfeldtip makunniunnerat, qineqqusaar-
nerup ulluini kingullerni aammalu qinersine-
rup ippassaq unnukkut nalunaaqutaq arfineq
pingasunut matuneqarnera tikillugu malun-
narluarsimasoq.
Jonathan Motzfeldt taasinernik Kujataani
annaasaqalaarpoq, taamalillunilu nammi-
neerluni »akilerniunnini« ajorsarfigaa, tassa
qinersinngitsiarnermi oqarsimagami, amer-
lanerpaanit taaneqartoq siulittaasussanngor-
titaajumaartoq. Lars Emil Johansenip taasisai
amerleriarput, taannalu Jonathan Motzfeldti-
mit 41-inik amerlanerusunik taaneqarpoq.
Jonathan Motzfeldt sapiiserpallaalaarsima-
voq, Siumulli siulersuisuunerisa inatsisartu-
nilu ilaasortanngortussat taasineri aalajangii-
suujumaarput. Siulersuisuunerni naligiissin-
naalluarput. Tassanili Lars Emil Johansen
ajorsassappat taava Jonathan Motzfeldt naa-
lakkersuisuni siulittaasuuinnassaaq. Jonat-
han Motzfeldtili ajorsassagaluarpat taava Jo-
nathan Motzfeldtip partiip inatsisartuni ilaa-
sortaatitaanik qanoq sunniisinnaatigissusia
apeqqutaasussanngussaaq.
AATSAAT UNAMMILINNGILLAT. 70-ik-
kut naalerneranni partiip EF pillugu politi-
kkia assortuussutigereerlugulu Lars Emil
Joahsenip Jonathan Motzfeldt partiip siulit-
taasuatut kingoraarpaa. Partiip siulersuisuu-
nerini 1987-imi assortuuttoqaqqippoq, ass-
sortuunnerullu kinguneranik taakku isuma-
qatigiissutigaat Jonathan Motzfeldt naalak-
kersuisunut siulittaasuuinnassasoq Lars
Emil Johansenili partiimi siulittaasussatut qi-
nigassanngortissasoq.
Partiimi pissaanerup taamatut avinneqar-
nera Jonathan Motzfeldtip iluarisimanngi-
saannarpaa, partiillu siulittaasussaanik qiner-
sisoqartussanngorneri tamaasa tamanna pin-
ngitsoorteriartarsimavaa. Lars Emil Johanse-
nili 1987-imi partiimi siulittaasunngorpoq,
1990-imiIu qinigaaqqilluni - tamatigut Jonat-
han Motzfeldt unammillersigisarlugu.
Qularnanngilluinnarpoq Jonathan Motz-
feldtip naalakkersuisuni siulittaasuunini tun-
niutiinnarumassanngikkaa. Apeqqutaavorli
partiip siulersuisuunerini ajorsassagaluaruni
Siumup inatsisartuni ilaasortaatitariligassai
avissaartuutitinniarumassanerai. 1987-imi
tamanna sioorasaarutigaa ajugaallunilu, pis-
sutigalugu taamatut pisoqassagaluarpat Siu-
mut inatsisartuni amerlanerussutaaruttus-
saammat. Maannakkut taamatut pisoqassa-
galuarpat apeqqutaajumaarpoq, Siumup ilaa-
sortanngortitaasa qanoq amerlatigisut Lars
Emil Johansen naalakkersuisuni siulittaa-
sunngortikkumallugu Siumut avissaartuutik-
kumassaneraat.
Kinali iluarigaluaraanniluunniit - tamaasa-
luunniit iluarigaluaraanni: Marluullutik qini-
gassanngortissinnaatitaapput, aammalu ar-
laalluunniit ajorsaraluarpat, ajugaagaluarpal-
luunniit, taava unammiuaarneq ingerlaannar-
tussaavoq. Siumoqalermalli taamaattuarsi-
mavoq tamannalu aamma Siumup naalakker-
suinikkut nakooqutigaa.
Siumut fortsætter
DER KAN DRAGES MANGE konklusioner
af valgets endelige resultat natten til i dag
onsdag.
IA har mere end befæstet sin position.
Overalt er IA gået frem, mere eller mindre,
men eftersom partiet aldrig har haft større
vælgeropbakning end ved dette valg, så har
Aqqaluk Lynges samarbejdspolitik været en
succes. Fastholdelsen af en række mærkesa-
ger, men opgøret med de ideologisk kompro-
misløse synspunkter har ikke blot fastholdt
de gamle kernevælgere, men også fristet nye
vælgere - givetvis fra Siumut og Issittup Par-
tia. Det er en stor politisk sejr for specielt
Aqqaluk Lynge, men samtidig har den ene-
ste, der hidtil har udfordret hans position
som partiformand, Josef Motzfeldt, fået et flot
come-back i Landstinget og scoret de fleste
personlige stemmer. Det kan give ideologi-
ske spændinger i IA’s top - og i landsstyrefor-
handlinger med Siumut.
Kampen mellem
Jonathan og Lars
Emil
SIUMUT GIK GANSKE vist knap tre pro-
cent tilbage på landsbasis, men partiet be-
holdt sine 11 mandater. Det er ikke en poli-
tisk sejr, men det siger meget om, hvor solidt
Siumuts vælgere står bag partiet. Siumut har
været 12 år ved magten, 12 år, hvor Grønland
gennem de sidste to har oplevet en for alle
ubehagelig økonomisk stagnation, og Siu-
muts landsstyre har været ude i en massiv
politisk kritik på grund af overskridelserne
på repræsentationskontiene. Alligevel holdt
man stort set sine vælgere, og her efter val-
get er Siumut ubetinget det største parti i
landet og i Landstinget. Det er sejt, selv om
det har haft sin pris for flere at Siumuts gamle
frontkæmpere. En yngre generation af Siu-
mut-politikere er kommet ind i tinget, et
længe ventet skifte slog igennem, mens for
eksempel Moses Olsen - en af partiets og
selve hjemmestyrets allermest markante
grundlæggere - gled ud.
ATASSUT HAR GENNEM de sidste små tre
år påtaget sig det lidt anonyme ansvar at
være parlamentarisk base for Siumuts lands-
styre. Mens Siumut ikke har lidt nævnevær-
digt under sin egen politik, så har Atassut
måtte notere valgets mest sviende nederlag.
Partiet har mistet tre mandater i tinget, og
flere af partiets topfigurer har måttet se de-
res personlige stemmetal kraftigt reduceret.
Specielt i Nuuk, partiets gamle hovedkreds,
blev det et katastrofevalg. Omkring 1500
vælgere vendte partiet ryggen, og langt de
fleste er gået lige over til det nye Centerpar-
tiet, der har haft succes med sin mere ag-
gressive fastholdelse af traditionelle Atas-
sut-synspunkter.
Lige siden Grønland i 70’erne fik sine nu-
værende partidannelser har Siumut og Atas-
sut altid konkurreret tæt om at være størst,
og forskellene har aldrig været store. I dag
Atassut må for første gang se sig markant
reduceret i forhold til den traditionelle kon-
kurrent, som kun på det sidste blev makker.
TRODS CENTERPARTIETS fine debut
med to mandater i Landstinget, så er den
højre side i landstingssalen efter valget sva-
gere end i mange år, men det behøver ikke
udelukke et parlamentarisk samarbejde hen
over midten.
Sådan som mandaterne er faldet, står Siu-
mut - alle politiske storme til trods - utrolig
sikkert som parlamentarisk vinder. Partiet
kan suværænt vælge, om det vil samarbejde
med Atassut eller IA. Flertallet er sikkert og
solidt med henholdvis 19 eller 16 mandater.
AFGØRENDE FOR OM SIUMUT vælger at
arbejde til venstre eller højre i landstingssa-
len bliver givetvis det opgør mellem partifor-
mand Lars Emil Johansen og nuværende
landsstyreformand Jonathan Motzfeldt, som
har præget de sidste dage af valgkampen før
valgstederne lukkede i aftes klokken otte.
Jonathan Motzfeldt tabte en del personlige
stemmer i Sydgrønland, og han tabte det
»væddemål«, han selv indgik, da han få dage
før valget udtalte, at det måtte være de per-
sonlige stemmer, der var afgørendende. Lars
Emil Johansens personlige stemmetal steg,
og han fik 41 flere end Jonathan Motzfeldt.
Det var lidt kækt af Jonathan Motzfeldt,
men de afgørende afstemninger bliver i Siu-
muts hovedbestyrelse og i den nye lands-
tingsgruppe. I hovedbestyrelsen kan det
nemt stå næsten lige. Taber Lars Emil Jo-
hansen her, så bliver Jonathan Motzfeldt sik-
kert fortsat landstyreformand. Men taber Jo-
nathan Motzfeldt, så kan det blive afgørende,
om han vil sprænge partiets landstingsgrup-
pe.
DET ER EN GAMMEL KAMP. Sidst i 70’er-
ne erstattede Lars Emil Johansen Jonathan
Motzfeldt som partiformand efter et opgør
om partiets EF-politik. Jonathan Motzfeldt
kom tilbage på posten, men i 1987 var der
igen oprør i partiets hovedbestyrelse. Denne
gang endte konflikten med en gensidig aftale
mellem de to om, at Jonathan Motzfeldt fort-
satte som landsstyreformand, men at Lars
Emil Johansen skulle stille op som partifor-
mand.
Jonathan Motzfeldt har aldrig kunnet li’
denne deling af magten i partiet, og hver gang
der siden har skullet vælges partiformand,
har han forsøgt at undgå det. Men Lars Emil
Johansen blev partiformand i 1987, og han
blev genvalgt i 1990 - begge gange med Jonat-
han Motzfeldt som modkandidat.
Givet er det, at Jonathan Motzfeldt ikke
frivilligt opgiver posten som landsstyrefor-
mand. Spørgsmålet er, om han ligefrem vil
gennemtvinge en sprængning af Siumuts
nye landstingsgruppe, hvis han taber kampen
i selve partiledelsen. 1 1987 truede han med
det og vandt, fordi Siumuts parlamantariske
flertal i landstingssalen ellers ville forsvinde.
Kommer det så vidt nu, så bliver det afgøren-
de, hvor mange af Siumuts nyvalgte lands-
tingsmedlemmer, der vil sætte en spræng-
ning af Siumut som alternativ til Lars Emil
Johansen som landsstyreformand.
Men uanset sympati for den ene eller den
anden - eller dem begge: Hver for sig er de
i deres gode ret til at prøve kræfter i kampen
om magten, og uanset hvem af dem, der
taber eller vinder, så vil kampen fortsætte.
Den er en del af Siumuts historie og Siumuts
politiske fornyelse.