Atuagagdliutit - 20.03.1991, Blaðsíða 2

2
ATUAGAGDLIUTIT/GRØNLANDSPOSTEN
NR. 33 1991

ATUAGAGDLIUTIT
GRØNLANDSPOSTEN
Naqiterisitslsoq
Udgiver__________
Suliffeqarfik imminut pigisoq:
Den selvejende Institution
Atuagagdliutit/
Grønlandsposten
Industrivej 43,
Postbox 39,3900 Nuuk,
Tit.: 210 83 Fax: 2 54 83
Telex 9 06 31 agagag gd
Naqiterneqarfi'a
Tryk hos
Kujataata naqiterivia/
Sydgrønlands Bogtrykkeri
Suliarinmttut
Produktion
David Petersen (Tekn. Dir.),
Ane Bohmert (Ilioq./Typo.),
A«C . m.....
Redaktion
Allattoqartik
Administration
Anne Nymand (forretningsfører),
Laila Bagge Hansen
Allaffiup ammasarfia/Kontortid:
Ataasinngorneq-tallimanngorneq/
Mandag-fredag: Kl. 9-12 og 13-16.
Pisartagaqarneq
Abonnement
Giro 9 06 85 70.
Nuna-Bank: 120-00-26973
Grønlandsbanken: 150-424-7
Annoncet
Annoncer
Nuuk:
Helle Ren
Karina Kleist
Svend Aage Svalberg
Fax: 2 31 47
Telefontid: KI.09-12 og 13-16.
København:
Nissik, Nørresøgde 49
DK 1370 København K
Telefon 33 33 96 51
Telefax 3315 07 20
Merete Ramløv (telefontid: KI.09-12)
Annoncet ullunik qulinik sioqqut-
silluni tunninneqartassapput
Annonceindlevering
senest 10 dage før udgivelsen
llanngutasslortortaavut
Korrespondenter
Philip Lauritzen (akisuss./ansv.)
Henrik Lunding (Red.sek.)
Stina Skifte (Nyhedsred.)
Kurt Kristensen (Forlagsred.)
Laila Ramlau-Hansen
John Jakobsen
Kaj Peter Svendsen
Karin Røjkjær
Maannguaq Berthelsen (nuts.Aolk)
Sofus Joelsen (nuts.Aolk)
Knud Josefsen (ass./fot.)
Nyhedsbureau: Ritzau
Nanortallk: Klaus Jakobsen,
Qaqortoq: Lars Lundblad,
Narsaq: Johan Egede,
Paamiut: Karl M. Josefsen
Maniitsoq: Søren Møller,
Sisimlut: Wilhelm Olsen,
Kangaatsiaq: Jensigne Jeremiassen
Aasiaat: Oluf Ostemann,
Qaslgianngulb Søren Lange,
llullssat: Kaja Mørup,
Qeqertarsuaq:Hans Peter Grønvold
Uummannaq: Matheæs Fleischer,
Upernavik: Samuel II Mørch,
Knud II Kristiansen,
Qaanaaq: Søren Rasmussen,
Ta8i!laq: Thomas Henriksen,
Ittoqqormiit: Jens Napaattoq,
Samler du også
på videofilm?
Dem leverer vi!
Bestil katalog med dette og
4000 andre VHS videobånd
f LASERDISKEN
Prinsensgade 38
9000 Aalborg
Tlf. 98 13 22 22
Aqqusincrsuaq 6
Box 16 3900 Nuuk
Tlf. 24096
Nunatsinni aappassi-
artaariinnermi/katin-
nermi assammiut
amerlanersaat.
Ullormiit ullormut
tuuniussisinnaava-,
gut.
Ruth!
Undskyld forsinkelsen, men
du ønskes tillykke med din
44 års fødselsdag i lørdags -
gæt fra hvem?
Ruth!
Utoqqatserpugut kingusi-
naaratta, kisianni arfininn-
gormat 44-nik ukioqaler-
ninni pilluarit. Kimittoq?
NYT
MINITRANSPORT
IGEN
OG PÅ NUUSSUAQ:
^ 2-2202 J

FLUGGER
malervarer
HEMPELS
skibsmaling
DUPONT
autolak
DEKORIMA
kunstartikler
Nuuk Farvelager ApS
industrivej 9 Bo* 295 3900 Nuuk 2 33 96

Torben og Christine, Aa-
siaat.
En herlig unge havde fød-
selsdag den 18. marts. Til-
lykke med de 5 år, Christine.
Jeg savner dig, asavakkit.
Jeg håber, du har haft en
god dag. Kærlig hilsen, an-
aana.
Torben aamma Christi-
ne, Aasiaat.
Meerannguaq inuuissiorpoq
martsip 18-ani. Christine,
tallimanik ukioqaleminni
pilluarit. Maqaasivakkit,
asavakkit. Neriuppunga, ul-
loq nuannersumik atorsi-
massagit. Asannittumik
inuulluarit, anaana.
Kunuk og Ro8a-Kathrine
Fliigge, Aasiaat,
ønskes hermed tillykke med
deres et års fødselsdag tirs-
dag den 19. marts af mor, far
og storebror.
Kunuk aamma Rosa-
Kathrine Fliigge, Aasi-
aat,
marlunngornermi martsip
19-ani ataatsimik ukioqaler-
nerannik pilluaqquneqar-
put anaanamit, ataatamit
angajumillu.
Lea Mikiassen, Nuuk.
Martsip ulluisa 18-anni 15-
nik ukioqaleminni pilluarit.
Anaana, ataata anilu.
Lea Mikiassen, Nuuk.
Tillykke med din 18 års fød-
selsdag den 18. marts. Mor,
far og storebror.
Born in 1956.
Så er det tid til århundre-
dets party for alle, der er
født i det unikke årstal. Fe-
sten foregår i byens bedste:
Kristinemut lørdag den 6.
april 1991. Baren »Club 56«
åbner kl. 18.00 med drink a
la 56. Middag fra 19.00: Ha-
vets frugter, lammesteg,
kaffe med cognac/likør. Un-
derholdning: Fællessang/
overraskelser og dans til
56-band og »The King«. For
kun kr. 200 plus 56. Tilmel-
ding telefon 2 19 56. Beta-
lingsfrist: 3. april.
Born in 1956.
Ukiumi pingaaruteqaqisu-
mi inuusut puigugassaann-
gitsumik unnussiuaarniar-
put Kaliinaaqqami 6. april
1991. »Club 56« ammassaaq
nal. 18.00 tikilluaqqusissut
»Drink a la 1956«. Nerineq
nal. 19.00: Uiluiit, sava sia-
taq, kaffe, cognac/likør.
Aliikkusersuineq, erinarso-
qatigiinneq, nuannaajallan-
nartut qittateqalutalu 56-
band/»The King« Nipiler-
sortoralugit. Taamaallaat
kr. 200 plus 56. Nalunaar-
fissaq oqarasuaat: 2 19 56.
Kingusinnerpaamik 3. april.
Sermersuaq itivillugu angalaniaraanni sungiusarluarsimasariaqarpoq. Mie Karolu ullut
tamaasa sungiusartarput. Qoorortuuaraq aqisserniutissaraat. (Ass.: Knud Josefsen)
Man skal være i god træning, når man har planer om at gå over indlandsisen. Mie og Karo
træner hver dag. Salonriflen er til rypefangst. (Foto: Knud Josefsen)
Grønlandsk kvinde
over indlandsisen
Karo Thomsen født i Paamiut bliver den første
grønlandske kvinde, der går over indlandsisen
NUUK(LRH) - Fra Kan-
gerlussuaq i øst til Kan-
gerlussuaq i vest er der
800 kilometer over ind-
landsisen. Det er den
strækning, verdens før-
ste internationale, kvin-
delige polarekspedition
starter på 20. april. Del-
tagerne kommer fra
Grønland, Danmark,
Sovjetunionen og Ameri-
ka.
Karo Thomsen, 28 år, Mie
Graversen, 24 år, Olga Ose-
trova, 28 åir og Susan Fran-
kenstein, 28 år mødes for
første gang 7. april i Dan-
mark, hvorfra de flyver til
Island og videre til Østgrøn-
land for 20. april, med hver
100 kilo på slæb at gå 2.000
meter op gennem en 40 kilo-
meter lang gletcher, Hut-
chins gletcher, for at nå op
til indlandsisen.
- Jeg har længe tænkt på
at gå hen over indlandsisen,
siger den grønlandske delta-
ger Karo Thomsen. - Da jeg
var yngre, undrede det mig,
at vi altid hørte om, at det
var udenlandske polarfor-
skere, der gik over indlands-
isen. Vi hørte aldrig om
grønlændere, der gik med.
Og jeg tænkte, hvis de kan,
kan vi også.
Karo Thomsen læser kul-
tur og samfund på Ilisima-
tusarfik og har deltaget i ar-
kæologiske og etnologiske
feltundersøgelser. - Sidste
år deltog jeg i et arkæologisk
kursus, hvor vi gik fra Aasi-
vissuit til Sarfannguaq. I
den periode læste jeg i avi-
serne om de fire norske
kvinder, som kørte med
hundeslæde over indlandsi-
sen, og jeg blev endnu mere
opsat på selv at deltage i en
sådan ekspedition.
- De norske kvinder blev
fløjet ind på indlandsisen og
kørte over isen på en stræk-
ning på 400 kilomter og blev
hentet igen. Vi skal gå både
op og ned og over - en stræk-
ning på 800 kilometer. Det
er noget af en udfordring.
Sagde straks ja
-1 november sidste år ringe-
de Mie til mig og spurgte, om
jeg havde lyst til at deltage i
en ekspedition over ind-
landsisen på ski. Og uden
rigtigt at tænke over det,
sagde jeg straks ja.
- Vi går selv op og kører på
ski henover og går selv ned
på den anden side. En dob-
belt så lang rute som de nor-
ske piger kørte. Det bliver
spændende. Jeg har selvføl-
gelig øjeblikke, hvor jeg tæn-
ker på, hvor forfærdeligt det
ville være, hvis en af os fal-
der i en gletcherspalte. Men
det er ikke det, der domine-
rer mine tanker. Jeg glæder
mig. Tænk sig at kunne gå
over indlandsisen, nyde na-
turen og bare selv være en
lille prik i den.
- Egentlig begyndte jeg
først at tænke på liv og død
i forbindelse med turen, da
jeg fortalte mine forældre,
at jeg skulle deltage i en eks-
pedition over indlandsisen.
De blev ikke særlig glade for
meddelelsen. Men jeg vil.
- Det bliver spændende at
finde ud af, hvad krop og
psyke kan klare, og jeg har
selvfølgelig trænet meget i
den senere tid. Jeg står på
ski og løber meget. Desuden
synes jeg, det er en fordel, at
jeg bor i Grønland. Jeg er i
det klima, som vi skal ud i.
Jeg løber hver dag, uanset,
hvordan vejret er.
- Det er ikke kun fysisk vi
skal træne, men også psy-
kisk, og derfor er glæden og
spændingen også steget, si-
den jeg mødte Mie for første
gang. Hun kom til Nuuk
mandag i sidste uge, og vi
har været sammen i en uge.
Vi tænker og taler ikke om
andet. Det er rart at tale
med hende om turen og om
de forskellige reaktioner vi
kan riskikere at komme ud
for, og hvordan vi vil tage
stilling til dem.
-1 sidste uge tog vi på en
træningstur og boede i det
telt, vi skal have med og sove
i på indlandsisen. På turen
talte vi kun engelsk. Det bli-
ver vi jo nødt til, når vi for
alvor tager afsted med en
russisk og amerikansk del-
tager.
Træning til Nordpolen
Mie Graversen, som leder og
arrangerer ekspeditionen,
har håndplukket deltagerne
og fundet sponsore til turen.
Hun har tætte relationer til
Grønland, idet hun i en år-
række har boet i Marmorilik
og i dag har en fader, Jørn,
og søster, Trine, som begge
bor i Nuuk.
Mie Graversen, som er
medicinstuderende i Køben-
havn, har sat sig for at un-
dersøge hvordan stresshor-
monerne adrenalin og corti-
sol reagerer hos kvinder un-
der ekstreme psykiske og fy-
siske belastninger.
- Da jeg for alvor gik i gang
med planlægning af turen,
tænkte jeg på den som en
træningstur. Jeg har nemlig
også en drøm om at gå til
Nordpolen. Men den ide er
ligesom lagt lidt på is. Nu
drejer det sig om at komme
over indlandsisen. Desuden
ved jeg ikke, om jeg er stærk
nok til den tur, siger Mie
Graversen.
- Hvorfor jeg vil gå over
indlandsisen? Det har jeg al-
tid ønsket mig, hvis du spør-
ger nogen, jeg kender, så
kan de kun bekræfte det.
Jeg har altid ønsket mig at
gå over indlandsisen. Men i
de sidste to år, hvor jeg har
klatret rundt for at finde
stenprøver på Nunatakker i
Østgrønland, er ønsket ble-
vet stærkere. Der findes for
mig ikke noget smukkere
end at være sådan et øde,
men smukt sted. Jeg elsker
naturen.
100 afslag
- Jeg er så glad for at det i
sidste øjeblik lykkedes mig
at finde en sponsor til turen.
Det har været en kamp på
halvandet år. Der er sim-
pelthen ingen, der har penge
i dag. Og jeg fik over 100 af-
slag, før Telecom heldigvis
indvilgede i at sponsorere
turen. Men vi giver dem no-
get igen. Vi skal nemlig for
Telecom undersøge, om
kommunikationsudstyret,
der er knyttet til det nye In-
marsat-C-system, er egnet
til brug under ekstreme kli-
matiske og atmosfæriske
forhold i arktisk område.
- Udstyret giver forek-
sempel skibe og lastbiler
med mobile terminaler mu-
lighed for at sende og mod-
tage data og tekst over næ-
sten hele kloden. Vi skal
hver dag kommunikere med
udstyret, for at se om det
(kan klare klimaet inde på
indlandsisen. Men også
Grønlandsgarveriet har bi-
draget med noget. Vi har
fået handsker i skind, som
kan skilles ad. Det er nød-
vendigt, at vi har mange lag
tøj på, så vi kan tage af og på
når vi er henholdsvise kolde
og varme.