Atuagagdliutit

Árgangur
Tölublað

Atuagagdliutit - 20.03.1991, Blaðsíða 7

Atuagagdliutit - 20.03.1991, Blaðsíða 7
NR. 33 1991 ATUAGAGDLIUTIT/GRØNLANDSPOSTEN 7 Mentalitet og værdinormer Kronik fra de grønlandske uddannelsessøgende i Danmark - DKIK - af Laila Sørine Sørensen, Inge Bisgaard og Awa Mathiassen I dagene fra den 21. til den 23. februar holdt de grøn- landske uddannelsessøgen- de i Danmark deres årligt tilbagevendende seminar. Seminaret blev holdt i nær- heden af København og hav- de overskriften: Mentalitet og værdinormer. Der deltog i alt ca. 150 af DKIK’s over 300 medlemmer. Arrangementet forløb så- ledes, at der efter åbningen var fremlæggelse ved et an- tal fagfolk, som hver havde en overskrift i forhold til det overordnede emne at forhol- de sig til. Efter det var der plenum samt gruppearbejde i halvanden dag. Grupperne fremførte derefter deres ar- bejde, både som skriftlige oplæg og ved et enkelte til- fælde som et skuespil. Efter- følgende var der diskussio- ner, der var ret spændende og viste, at de grønlandske studerende i Danmark også forholder sig til dagligda- gens forhold samt proble- mer i deres hjemland. Kulturel og historisk udvikling: I oplægget til diskussio- nen om at grønlændere er elendige til at tale om følel- ser, blev det fremført, at tu- pilakker i sin tid var en må- de at komme af med sine ag- gressioner på, en konflikt- løsningsmodel som endnu ikke har fået pendant. Næsten alle problemer omkring udviklingen blev taget op, og på spørgsmålet om det var ønskeligt at gribe til en fundamentalisme, for at kunne forholde sig posi- tivt og konstruktivt til at bruge den grønlandske/eski- moiske filosofi, kunne grup- pen ikke blive enige om. Gruppen diskuterede også dette i forhold til Grønland contra resten af verden hvor satellit-TV, som f.eks. i Øst- grønland, skaber en frem- medkulturel invasion, og stopper samtalerne i hjem- mene fordi fjersynet er tændt hele tiden. Bl.a. »blandingernes« og »Qujagisats« stilling som en selvmords risikogruppe blev trukket frem som eksempel på, hvordan den kulturelle udvikling påvirker os. Det grønlandske sprogs placering: Vi er ret utilfredse med æl- dres kritik af de yngres grønlandsk, da det er dem, der har opdraget os og ac- cepteret den hidtidige ud- vikling. At de yngres sprog er krydret med fremmedsprog, er resultatet af det sprog, som bliver benyttet i daglig- dagen f.eks. i skolerne, i me- dierne, i erhvervslivet og i hjemmene. Med udviklingen i sam- fundet - bl.a. på det teknolo- giske område, ændres forud- sætningerne for sproget he- le tiden. Derfor bør det grøn- landske sprognævn arbejde mere intenst for at vide- reudvikle det grønlandske sprog på en acceptabel må- de. Et sprog skal udvikle sig hele tiden, ellers bliver det et dødt sprog. Sexualltet og kønsroller: Gruppen fremførte mange problemer i forhold til køns- roller og sexualitet, og at problemer i parforhold er betinget af et grønlandsk mandeideal, som både mænd og kvinder generelt accepterer. Et ideal hvor mændene bliver opdraget til at være stærke og selviske. Resulta- tet af dette mandeideal er, at det skaber komplekser, fordi manden har svært ved at le- ve op til disse idealer - han bliver fanget i en konflikt, hvor han ikke må vise svag- hed og dermed tabe ansigt over for kvinder og mænd. Frygten for at tabe ansigt har også skabt begrebet »den evige ungkarl« som er bange for at binde sig og me- ner, at en kønssygdom er et statussymbol. Et andet ne- gativt udfald kan være selv- mord. Homoseksualitet har også trange kår i dagens Grøn- land. Mange bøsser vælger at bosætte sig i Danmark, selv om de savner Grønland. De kristne (og befolkningen som sådan) accepterer ikke homoseksualitet. I det hele taget giver vi ikke hinanden særlig store muligheder for at være anderledes tænken- de, både hvad sex og andre meninger angår. Mange af parforholdets problemer, såsom vold og ejermentalitet overfor part- neren, er tit resultat af at det er et tabuemne at snak- ke åbent om problemerne. Gruppen betegner mænde- nes mangel på engagement i hjemmene som en falliter- klæring, der er tragisk og skal løses. Kvinderne må »gå ud over« deres kvinde- rolle og kræve mere af mæn- dene, således at de deltager mere ved opdragelsen af børnene. Forældre og dagsinstitu- tioner bør informeres mere om barnets personlige ud- vikling, behov og indlæring op til syv års alderen. Dette bl.a. specielt set i forhold til, at så mange unge bliver for- ældre i dag. Endvidere be- mærker gruppen, at bør- neinstitutioner ikke har en nævneværdig opdrager- funktion, men derimod vir- ke som børneparkering. En del af problemet forefindes også i hjemmene, hvor bør- nene parkeres foran fjernsy- net, hvor massemediet i stedet kunne anvendes som aktiv middel i opdragelse og indlæring, hvor både børn og forældre deltager. Der er for udbredt tabu omkring følelsesmæssige forhold, konflikter og kriser hos familierne. Sådanne for- hold går primært ud over børnene, som udover at skulle leve med vold ofte bli- ver udsat for seksuelle over- greb. Disse forhold skaber mangelfuld evner hos bør- nene til at sætte ord for egne følelser. Slunissaml atuarflk (Fremtidens skole): Børnenes opdragelse er ikke kun skolens ansvar - det grundlæggende ansvar for opdragelsen ligger hos forældrene. Udover det bør vuggestu- er og børnehaver ikke kun være »parkeringspladser«, men også have den funk- tion, at de også skal være med til at grundlægge spro- get og den kulturelle udvik- ling hos børnene. F.eks. for- tælle myter og sagn fra den grønlandske forestillings- verden istedet for H.C. An- dersens eventyr. De første fire år i folke- skolen er de vigtigste skole- år i forhold til indlæringen og derfor er det væsentligt at satse på uddannede og pædagogisk velkvalificerede lærere til at stå for under- visningen. Vi mener, at bør- nene via en god pædagogisk undervisningsstøtte får et bedre skolegrundlag, som senere får betydning for de- res skolegang. Problemer omkring spro- get, modningen og ansvars- bevidstheden hos eleverne er et resultat af det mang- Deltagerne under DKIK’s seminar i København mener, at dansksprogede uden problemer kan modtage grønlandsk undervisning fra 1. klasse. lende engagement og samar- bejde lærerne imellem. Den enkelte lærer skal være et forbillede for børnene, og derfor skal læreren også væ- re ansvarsbevidst samt sam- arbejdsvillig i forhold til an- dre lærere. Lærebøger i den grøn- landske folkeskole bør ikke kun være oversættelser fra danske lærebøger, og der skal sættes flere kræfter ind på udviklingen af lærebøger der relaterer sig til det omgi- vende samfund. I andre lande er det ikke et særsyn, at børn opdrages med to eller flere sprog uden at have problemer med det. Børn er meget lærenemme, og dette bør udnyttes mere effektivt i undervisningen. Det er derfor også vores me- ning, at de dansksprogede uden problemer kan modta- ge grønlandsk undervisning fra 1. klasse. Ifølge den nye forordning skal grønlandske og danske elever starte engelskunder- visningen fra henholdsvis fra 6. og 4. klasse. Vi mener, det er meget uheldigt, at man på denne måde for- skelsbehandler eleverne. Det er kritisabelt og ned- værdigende, at man i den grønlandske skolelovgiv- ning sætter danske klasser i førerposition i forhold tU de grønlandske. Selvom vi mener, at der ikke skal indføres mere lu- thersk kristendomsunder- visning end hidtil, og at samarbejdet med forældre- ne bør øges, så slår det os, at myndighederne negligerer forældrenes synspunkt på det område. Derudover lagde vi mær- ke til, at man i den nye for- ordning ikke har taget kon- kret stilling til bygdernes si- tuation, der lærer- og mate- rialemæssigt set bør opprio- riteres. Børn i bygderne har krav på samme vilkår som børn i byerne. Økonomisk og politisk fremtidsperspektiv: Grønland har siden 1953 været underlagt et økono- misk rationale, som stam- mer fra den vestlige verden. Dette økonomiske rationale har haft en central placering i Grønlands moderne udvik- ling, det centrale element må siges at være, at det er de »stærkeste«, der overlever og opelskes. Det ligger ikke til den grønlandske befolknings mentalitet, alligevel er det et krav fra samfundets side, at denne rationalitet efter- stræbes. Dette er et proble- matisk modsætningsfor- hold. Et af de væsentligste pro- blemer er flaskehalsproble- met omkring de sæsonbeto- nede arbejdspladser som f.eks. fiskeindustrien, byg- ge- og anlægssektoren m.m. På trods af masser af arbej- de, udbetales der ofte social- ly ælp til arbejdsdygtige mennesker. På baggrund af dette er det blevet normal praksis i nogle kommuner at nægte personer, som er ar- bejdsdygtige, sociale ydel- ser, når der er mangel på ar- bejdskraft. Den økonomiske politik der kommer til udtryk præ- ges af kortsigtet økonomisk rationalitets forståelse, frem for en mere langsigtet samfundsøkonomisk be- tragtning. Eksempelvis vur- deringskriterne ved valg af entreprenører ved licita- tionstildelinger. En god ting vil være, hvis de grønlands- ke håndværkermestre vil stå mere sammen og sam- men give tilbud på totalen- treprise. I fremtiden må vi i Grøn- land søge at fremelske de rette betingelser for etable- ringen af bl.a. hjemmemar- kedsbaserede industrier og mere eksportorienterede in- dustrier. I denne forbindelse er det vores opfattelse, at der ved vedtagelsen af det nye vandkraftværk i Nuuk, ikke blot er skabt en ny energipolitik, men også til- vejebragt billigere energi, som er en væsentlig forud- sætning for det førnævnte mål. Udviklingen på det områ- de, skal blot ikke være en sovepude i forhold til en mu- lig udvikling andre steder end i »superkommunerne«. Andre byer på vestkysten, i yderdistrikterne og bygder- ne skal selvfølgelig ikke for- fordeles. De seneste røster har ikke været særligt op- muntrende for disse steder, hvor solidaritetsprincipper- ne og enhedsprissystemets berettigelse bliver udhulet. Et væsentlig område i fremtidens Grønland og som man må arbejde seriøst med, er holdninger og men- taliteten i forhold til er- hvervslivet.

x

Atuagagdliutit

Beinir tenglar

Ef þú vilt tengja á þennan titil, vinsamlegast notaðu þessa tengla:

Tengja á þennan titil: Atuagagdliutit
https://timarit.is/publication/314

Tengja á þetta tölublað:

Tengja á þessa síðu:

Tengja á þessa grein:

Vinsamlegast ekki tengja beint á myndir eða PDF skjöl á Tímarit.is þar sem slíkar slóðir geta breyst án fyrirvara. Notið slóðirnar hér fyrir ofan til að tengja á vefinn.