Atuagagdliutit - 20.03.1991, Síða 7

NR. 33 1991
ATUAGAGDLIUTIT/GRØNLANDSPOSTEN
7
Mentalitet og
værdinormer
Kronik fra de grønlandske uddannelsessøgende i
Danmark - DKIK - af Laila Sørine Sørensen, Inge
Bisgaard og Awa Mathiassen
I dagene fra den 21. til den
23. februar holdt de grøn-
landske uddannelsessøgen-
de i Danmark deres årligt
tilbagevendende seminar.
Seminaret blev holdt i nær-
heden af København og hav-
de overskriften: Mentalitet
og værdinormer. Der deltog
i alt ca. 150 af DKIK’s over
300 medlemmer.
Arrangementet forløb så-
ledes, at der efter åbningen
var fremlæggelse ved et an-
tal fagfolk, som hver havde
en overskrift i forhold til det
overordnede emne at forhol-
de sig til. Efter det var der
plenum samt gruppearbejde
i halvanden dag. Grupperne
fremførte derefter deres ar-
bejde, både som skriftlige
oplæg og ved et enkelte til-
fælde som et skuespil. Efter-
følgende var der diskussio-
ner, der var ret spændende
og viste, at de grønlandske
studerende i Danmark også
forholder sig til dagligda-
gens forhold samt proble-
mer i deres hjemland.
Kulturel og historisk
udvikling:
I oplægget til diskussio-
nen om at grønlændere er
elendige til at tale om følel-
ser, blev det fremført, at tu-
pilakker i sin tid var en må-
de at komme af med sine ag-
gressioner på, en konflikt-
løsningsmodel som endnu
ikke har fået pendant.
Næsten alle problemer
omkring udviklingen blev
taget op, og på spørgsmålet
om det var ønskeligt at gribe
til en fundamentalisme, for
at kunne forholde sig posi-
tivt og konstruktivt til at
bruge den grønlandske/eski-
moiske filosofi, kunne grup-
pen ikke blive enige om.
Gruppen diskuterede også
dette i forhold til Grønland
contra resten af verden hvor
satellit-TV, som f.eks. i Øst-
grønland, skaber en frem-
medkulturel invasion, og
stopper samtalerne i hjem-
mene fordi fjersynet er
tændt hele tiden.
Bl.a. »blandingernes« og
»Qujagisats« stilling som en
selvmords risikogruppe blev
trukket frem som eksempel
på, hvordan den kulturelle
udvikling påvirker os.
Det grønlandske
sprogs placering:
Vi er ret utilfredse med æl-
dres kritik af de yngres
grønlandsk, da det er dem,
der har opdraget os og ac-
cepteret den hidtidige ud-
vikling.
At de yngres sprog er
krydret med fremmedsprog,
er resultatet af det sprog,
som bliver benyttet i daglig-
dagen f.eks. i skolerne, i me-
dierne, i erhvervslivet og i
hjemmene.
Med udviklingen i sam-
fundet - bl.a. på det teknolo-
giske område, ændres forud-
sætningerne for sproget he-
le tiden. Derfor bør det grøn-
landske sprognævn arbejde
mere intenst for at vide-
reudvikle det grønlandske
sprog på en acceptabel må-
de. Et sprog skal udvikle sig
hele tiden, ellers bliver det
et dødt sprog.
Sexualltet og
kønsroller:
Gruppen fremførte mange
problemer i forhold til køns-
roller og sexualitet, og at
problemer i parforhold er
betinget af et grønlandsk
mandeideal, som både
mænd og kvinder generelt
accepterer.
Et ideal hvor mændene
bliver opdraget til at være
stærke og selviske. Resulta-
tet af dette mandeideal er, at
det skaber komplekser, fordi
manden har svært ved at le-
ve op til disse idealer - han
bliver fanget i en konflikt,
hvor han ikke må vise svag-
hed og dermed tabe ansigt
over for kvinder og mænd.
Frygten for at tabe ansigt
har også skabt begrebet
»den evige ungkarl« som er
bange for at binde sig og me-
ner, at en kønssygdom er et
statussymbol. Et andet ne-
gativt udfald kan være selv-
mord.
Homoseksualitet har også
trange kår i dagens Grøn-
land. Mange bøsser vælger
at bosætte sig i Danmark,
selv om de savner Grønland.
De kristne (og befolkningen
som sådan) accepterer ikke
homoseksualitet. I det hele
taget giver vi ikke hinanden
særlig store muligheder for
at være anderledes tænken-
de, både hvad sex og andre
meninger angår.
Mange af parforholdets
problemer, såsom vold og
ejermentalitet overfor part-
neren, er tit resultat af at
det er et tabuemne at snak-
ke åbent om problemerne.
Gruppen betegner mænde-
nes mangel på engagement i
hjemmene som en falliter-
klæring, der er tragisk og
skal løses. Kvinderne må
»gå ud over« deres kvinde-
rolle og kræve mere af mæn-
dene, således at de deltager
mere ved opdragelsen af
børnene.
Forældre og dagsinstitu-
tioner bør informeres mere
om barnets personlige ud-
vikling, behov og indlæring
op til syv års alderen. Dette
bl.a. specielt set i forhold til,
at så mange unge bliver for-
ældre i dag. Endvidere be-
mærker gruppen, at bør-
neinstitutioner ikke har en
nævneværdig opdrager-
funktion, men derimod vir-
ke som børneparkering. En
del af problemet forefindes
også i hjemmene, hvor bør-
nene parkeres foran fjernsy-
net, hvor massemediet i
stedet kunne anvendes som
aktiv middel i opdragelse og
indlæring, hvor både børn
og forældre deltager.
Der er for udbredt tabu
omkring følelsesmæssige
forhold, konflikter og kriser
hos familierne. Sådanne for-
hold går primært ud over
børnene, som udover at
skulle leve med vold ofte bli-
ver udsat for seksuelle over-
greb. Disse forhold skaber
mangelfuld evner hos bør-
nene til at sætte ord for egne
følelser.
Slunissaml atuarflk
(Fremtidens skole):
Børnenes opdragelse er
ikke kun skolens ansvar -
det grundlæggende ansvar
for opdragelsen ligger hos
forældrene.
Udover det bør vuggestu-
er og børnehaver ikke kun
være »parkeringspladser«,
men også have den funk-
tion, at de også skal være
med til at grundlægge spro-
get og den kulturelle udvik-
ling hos børnene. F.eks. for-
tælle myter og sagn fra den
grønlandske forestillings-
verden istedet for H.C. An-
dersens eventyr.
De første fire år i folke-
skolen er de vigtigste skole-
år i forhold til indlæringen
og derfor er det væsentligt
at satse på uddannede og
pædagogisk velkvalificerede
lærere til at stå for under-
visningen. Vi mener, at bør-
nene via en god pædagogisk
undervisningsstøtte får et
bedre skolegrundlag, som
senere får betydning for de-
res skolegang.
Problemer omkring spro-
get, modningen og ansvars-
bevidstheden hos eleverne
er et resultat af det mang-
Deltagerne under DKIK’s seminar i København mener, at dansksprogede uden problemer
kan modtage grønlandsk undervisning fra 1. klasse.
lende engagement og samar-
bejde lærerne imellem. Den
enkelte lærer skal være et
forbillede for børnene, og
derfor skal læreren også væ-
re ansvarsbevidst samt sam-
arbejdsvillig i forhold til an-
dre lærere.
Lærebøger i den grøn-
landske folkeskole bør ikke
kun være oversættelser fra
danske lærebøger, og der
skal sættes flere kræfter ind
på udviklingen af lærebøger
der relaterer sig til det omgi-
vende samfund.
I andre lande er det ikke
et særsyn, at børn opdrages
med to eller flere sprog uden
at have problemer med det.
Børn er meget lærenemme,
og dette bør udnyttes mere
effektivt i undervisningen.
Det er derfor også vores me-
ning, at de dansksprogede
uden problemer kan modta-
ge grønlandsk undervisning
fra 1. klasse.
Ifølge den nye forordning
skal grønlandske og danske
elever starte engelskunder-
visningen fra henholdsvis
fra 6. og 4. klasse. Vi mener,
det er meget uheldigt, at
man på denne måde for-
skelsbehandler eleverne.
Det er kritisabelt og ned-
værdigende, at man i den
grønlandske skolelovgiv-
ning sætter danske klasser i
førerposition i forhold tU de
grønlandske.
Selvom vi mener, at der
ikke skal indføres mere lu-
thersk kristendomsunder-
visning end hidtil, og at
samarbejdet med forældre-
ne bør øges, så slår det os, at
myndighederne negligerer
forældrenes synspunkt på
det område.
Derudover lagde vi mær-
ke til, at man i den nye for-
ordning ikke har taget kon-
kret stilling til bygdernes si-
tuation, der lærer- og mate-
rialemæssigt set bør opprio-
riteres. Børn i bygderne har
krav på samme vilkår som
børn i byerne.
Økonomisk og politisk
fremtidsperspektiv:
Grønland har siden 1953
været underlagt et økono-
misk rationale, som stam-
mer fra den vestlige verden.
Dette økonomiske rationale
har haft en central placering
i Grønlands moderne udvik-
ling, det centrale element
må siges at være, at det er de
»stærkeste«, der overlever
og opelskes.
Det ligger ikke til den
grønlandske befolknings
mentalitet, alligevel er det et
krav fra samfundets side, at
denne rationalitet efter-
stræbes. Dette er et proble-
matisk modsætningsfor-
hold.
Et af de væsentligste pro-
blemer er flaskehalsproble-
met omkring de sæsonbeto-
nede arbejdspladser som
f.eks. fiskeindustrien, byg-
ge- og anlægssektoren m.m.
På trods af masser af arbej-
de, udbetales der ofte social-
ly ælp til arbejdsdygtige
mennesker. På baggrund af
dette er det blevet normal
praksis i nogle kommuner at
nægte personer, som er ar-
bejdsdygtige, sociale ydel-
ser, når der er mangel på ar-
bejdskraft.
Den økonomiske politik
der kommer til udtryk præ-
ges af kortsigtet økonomisk
rationalitets forståelse,
frem for en mere langsigtet
samfundsøkonomisk be-
tragtning. Eksempelvis vur-
deringskriterne ved valg af
entreprenører ved licita-
tionstildelinger. En god ting
vil være, hvis de grønlands-
ke håndværkermestre vil
stå mere sammen og sam-
men give tilbud på totalen-
treprise.
I fremtiden må vi i Grøn-
land søge at fremelske de
rette betingelser for etable-
ringen af bl.a. hjemmemar-
kedsbaserede industrier og
mere eksportorienterede in-
dustrier. I denne forbindelse
er det vores opfattelse, at
der ved vedtagelsen af det
nye vandkraftværk i Nuuk,
ikke blot er skabt en ny
energipolitik, men også til-
vejebragt billigere energi,
som er en væsentlig forud-
sætning for det førnævnte
mål.
Udviklingen på det områ-
de, skal blot ikke være en
sovepude i forhold til en mu-
lig udvikling andre steder
end i »superkommunerne«.
Andre byer på vestkysten, i
yderdistrikterne og bygder-
ne skal selvfølgelig ikke for-
fordeles. De seneste røster
har ikke været særligt op-
muntrende for disse steder,
hvor solidaritetsprincipper-
ne og enhedsprissystemets
berettigelse bliver udhulet.
Et væsentlig område i
fremtidens Grønland og
som man må arbejde seriøst
med, er holdninger og men-
taliteten i forhold til er-
hvervslivet.