Atuagagdliutit

Árgangur
Tölublað

Atuagagdliutit - 20.03.1991, Blaðsíða 14

Atuagagdliutit - 20.03.1991, Blaðsíða 14
18 ATUAGAGDLIUTIT/GRØNLANDSPOSTEN NR. 33 1991 Kunne være blevet gidsel i Irak Interview med 40-årige Ole Bjerregaard, der skulle have været til Kuwait, men som tog nordpå og nu sidder og skal træffe upopulære beslutninger i det kriseramte Grønlandsfly NUUK(PL) - Den ene dag sad 40-årige Ole Bjerre- gaard midt i Golfkrigens turbulens i London som talsmand for alle de ku- waitiske olieselskaber i Europa. Næste dag sad han midt turbulensen i det kriseramte Grøn- landsfly. Den nye direktør for Grønlandsfly A/S har brugt de første 14 dage til at sætte sig ind i Grønlandsflys aktu- elle økonomiske problemer. - Og de er væsentlige, ly- der den foreløbige konklu- sion. - At Grønlandsfly befin- der sig i en kritisk situation har været kendt længe, og heldigvis er genopretningen allerede i gang. Min opgave bliver at følge denne proces op og - desværre - udvide den. Det bliver ikke behage- ligt, og jeg anser det for en uhyre vanskelig opgave. Men når selskabets besty- relse mødes i april, så håber jeg, at vi har en samlet plan klar. Mere effektiv Med kun 14 dage i krisepro- blemerne hverken kan eller vil den nye direktør komme med klar besked om, hvad der skal ske. Men han læg- ger ikke skjul på, at Grøn- landsflys omkostningsni- veau er for højt til det passa- gertal, som flyves med sel- skabets maskiner. - Den opgave, som Grøn- landsfly løser i samfundet, er meget kompleks, og den kan mange steder kun løses med meget kostbare heli- koptere. Spørgsmålet er, hvorvidt vi kan løse denne opgave, selvom passagertal- let er faldende. Men givet er det, at Grønlandsflys effek- tivitet skal være større. AG: - Giver Grønlandsfly for stor service til befolknin- gen? - Det ved jeg ikke endnu, men det er givet, at mange flyvninger med få eller ingen passagerer i kostbare heli- koptere er en voldsom øko- nomisk belastning. På den anden side kan vi jo ikke la- ve bosætningen i Grønland om. Vi har derfor ikke man- ge muligheder for at løse op- gave anderledes. Vi må så analysere, om vi udnytter vore muligheder godt nok. AG: - Tror du Grønlands- fly kan klare sig uden til- skud? - Det må tiden vise. Mangler millioner Ole Bjerregaard mener, at ethvert selskab til enhver tid kan blive mere effektivt. - Det gælder også Grøn- landsfly. Vi er i fuld gang med kritisk at se på vore ar- bejdsgange, vores teknik, vores indkøb for at se, om vi gør tingene på den rigtige måde. AG: - Hvad med »frynse- goder« som fribilletter og la- ve huslejer til personalet? - Det indgår i vore nye be- regninger. Men fribilleterne er et gode, alle verdens fly- selskaber har til deres med- arbejdere, og eftersom det kun er til tomme sæder, så er det ikke et sted, hvor sel- Kultureqamermi, Ilinniartitaanermi Suliffeqamermilu Pisortaqarfik Kultureqarnerup iluani suliaqartunut aningaasatigut tapiissutit Kultureqarnermi, Ilinniartitaanermi Su- liffeqamermilu Naalakkersuisoq kultur- ikkut ingerlatsinerup iluani aalajan- gersimasumik suliaqamiartunut ukiumoortumik tapiissuteqarsinnaati- taavoq. Tapiissutit ukiumi ataatsimi imaluunniit sivisunerpaamik ukiuni pin- gasuni pissarsiarineqarsinnaapput ta- marmik immikkut kr. 140.000,-nik anin- gaasartallit. Qinnuteqarsinnaasut: Qinnuteqarsinnaapput qalipaaneq, ti- tartaaneq qiperuinerlu atorlugit eqqu- miitsuliortutut piginnaaneqartut anin- gaasatigut ikiorsiiffigineqarnissaat, taa- malilluni suliarisaminnik aallutaqarner- minni piffissami sivikitsumi sivisuneru- sumilluunniit inuuniarnerminni anin- gaasatigut ajomartorsiuteqanginnerul- lutik ingerlanissaat anguniarlugu. Qinnuteqamissamut piumas arisat: Qinnuteqartup qinnuteqaammini er- seqqissumik eqqumiitsuliortutut suliari- simasani suliariniakkamilu suunera a- ningaasartuutissartaalu nalunaarsussa- vai. Qinnuteqamissamut killiliussaq: Qinnuteqaatit Pisortaqarfimmi 1. maj 1991 tiguneqarsimasuttunngavigalugit kikkut legatimik 1. juni 1991 - 31. maji 1992 atuuttussamik pissanersut Kultur- eqarnermi, Ilinniartitaanermi Suliffe- qarnermilu Naalakkersuisumit aalaja- ngiiffigineqassapput. Qinnuteqaatit uunga nassiunne- qassapput: Kultureqarnermit, ilinniartitaanermit Suliffeqamermilu Pisortaqarfik Box 1029 • 3900 Nuuk Tlf. 2 30 00 lokal 4578 imaluunniit 4597 Paasissutissat allat tassannga piniarneqarsinnaapput. Qinnuteqaatit pillugit Kultureqarnermi Naalakkersuisup aalajangiinera nalunaamtigi- neqassaaq majip naanerani 1991. Kultureqarnermi, Ilinniartitaanermi Suliffeqamermilu Naalakkersuisoq skabet mister indtægter. Hvis vi lader huslejerne sti- ge, kan vi tjene 1,5 millioner kroner. Det er jo noget, men det løser altså ikke vore pro- blemer. AG: - Hvormeget skal spa- res? - De igangværende ned- skæringer har givet os ek- stra cirka 23 millioner kro- ner, og her er det afskedigel- serne i vinter, der tæller mest. Desuden skal vi finde yderligere 20 til 25 millioner kroner, hvis vi skal opfylde bestyrelsens krav om et nul-resultat i 1991, og det skal vi. Grønland faclnerer Da Ole Bjerregaard blev rin- get op i London af et head- hunter-firma, fik han at vi- de, at jobbet var i Grønland og en udfordring. Først se- nere fik han at vide, at det var direktørstolen i Grøn- landsfly. - Da jeg spurgte, om det var jobbet eller Grøn- land, der var udfordringen, fik jeg at vide, at det var lidt af begge dele. AG: - Hvorfor sagde du ja? - Grønland har altid fasci- neret mig, og selv om jobbet måske tvinger mig tU upo- pulære beslutninger - sådan er spillets regler jo - så tror jeg, at jeg kan få selskabet på rette kurs igen. Ole Bjerregaard har al- drig tidligere haft noget med Grønland at gøre, og han kendte det kun fra 10 kilo- meters højde i et fly. - Engang blev jeg meget upopulær i et fly, da jeg rul- lede gardinet op, mens de vi- ste en Lassie-film. Men jeg ville se indlandsisen. Talsmand Ole Bjerregaard er uddan- net cand. scient, pol., har været ansat i Diners Club og direktør i olieselskabet Ku- wait Petroleum i Danmark. Her havde han ansvaret for selskabets mange Q-8 servi- cestationer, der har om- kring 25 procent af bilmar- kedet i Danmark. Derefter flyttede han til selskabets kontor i London som salgs- og marketingchef, og det ka- stede ham direkte ind i Golf- krigens turbulens. - Jeg var talsmand for de i alt 12 kuwaitiske olieselska- ber i Europa, så det blev ofte et job 24 timer i døgnet. I starten, lige efter at Irak havde invaderet Kuwait, handlede det i høj grad om at forklare omverdenen, at sel- skaberne fortsat eksistere- de. Da FN besluttede at ind- fryse alle Kuwait-selskabers aktiver, troede mange jo, at vi lukkede. Det gjorde vi imidlertid ikke, og det skulle markedsføres over for både kunder og presse. AG: - Men I fik ingen olie fra Kuwait? - Nej, men det lykkedes os at købe tilsvarende olie an- dre steder, så vore raffinade- rier kunne fortsætte med at producere den samme slags olie. Ind I bomberne Det var på et hængene hår, at Grønlandsflys nye direk- tør havnede i Kuwait som gidsel. Han skulle have væ- ret til Kuwait sidst i august - altså få uger efter at Sad- dam Husseins tropper ind- tog landet og tog samtlige udlændinge som gidsler. - Ja, vi udsatte min afrej- se, da Irak invaderede lan- det. AG: - Hvilken betydning fik de allieredes offensiv for at befri Kuwait på dit arbej- de i London? - Mit firma såvel om de andre kuwaitiske olieselska- ber er ejet af den kuwaitiske stat, og vi sad naturligvis in- de med betydelig viden om de kuwaitiske oliekilder - vi- den, der også havde militær interesse for de allierede. Da Saddam Hussein besluttede at sende olien ud i Den persi- ske Golf, vidste vi, hvordan man kunne lukke olielagre- ne. Fordelingsrørene kunne lukkes ved at bombe dem, og det gjorde USA. Men det var ikke nok. Der skulle også lukkes manuelt, og vi holdt vejret i London, da nogle utrolig modige kuwaitere gik ind i bomberegnen og lukkede med deres bare næ- ver. Det blev en helt utrolig miljøkatastrofe med 11 mil- lioner tønder olie i vandet, men den var blevet endnu større, hvis disse folk ikke havde sneget sig forbi be- sættelsestropperne, og Irak opdagede det aldrig. Venskab uden alkohol Paarisas alkoholkampagne fik over 160 svar fra unge NUUK - Forebyggelses- rådets Paarisas alkohol- kampagne fik mange un- ge til at reagere. Rådet fik omkring 160 svar fra samtlige kommuner. Ca. 40 procent af svarene kom fra bygderne. H J.KINKSVE.J 23 P.O.BOX234 3900 NUUK TU?. 2 4944 SK1N1) & SKINDPBODUKTKK GRU. KUNST* HUSFLID GAVEABTJKLER KUNSTKOHT SOUVENIRS SMYKKE« Som led i en større alko- holkampagne stilet til de un- ge i Grønland i efteråret 1990 og foråret 1991 valgte Paarisa naturligt at lade sin lommekalender for 1991 om- handle alkohol. Kalenderen, som for længst er sendt meget bredt ud, indeholdt blandt andet en konkorrence, hvor de un- ge inden for en bestemt tids- frist kunne fremkomme med forslag til, hvordan man kan afslå et tilbud fra venner om at drikke alko- hol, hvis man af den ene el- ler den anden grund ikke har lyst - vel at mærke uden at der går skår i venskabet. Frank Zenderovitz fra Paarisa siger, at baggrun- den for konkurrencen var opfattelsen af, at gruppe- Nuuk Tagservice 2 59 20 j Jagdækning udføres over- It i Grønland - også i bygderne af fyofessionel med certifikat. pres har et stort ansvar for manges overdrevne alkohol- forbrug, og hensigten med konkurrencen har været at bidrage til en sund debat om dette emne for derigennem - i sidste ende - at formindske misbruget. - Af de omkring 160 svar fik man udplukket 10 »vin- dere«, og de har fået tilsendt præmien, som består af en cassette-radio. Det har for dommerpanelet været en ret så vanskelig - men også me- get spændende - opgave mel- lem de mange indkomne svar at finde 10, som i særlig grad fortjente at blive præ- mieret, siger Frank Zende- rovitz, der også fortæller, at det er hensigten at samle samtlige modtagne svar i et hæfte, som vil blive tilbudt skoler og andet, som oplæg i undervisningen og debat om alkoholmisbrug. De 10 »vindere« er: Karen F. Petersen, Oqaatsut, Be- nedikte Jeremiassen, Qa- qortoq, Pele Ove Birkholm, Nuuk, Viola Simonsen, Na- nortalik, Rikke Johansen, Attu, Marianne Andersen, Uummannaq, Leif Jensen, Qaqortoq, Simon Peter Hansen, Pituffik, Emil Kleemann, Nuuk og Margit Sørensen, Arsuk.

x

Atuagagdliutit

Beinir tenglar

Ef þú vilt tengja á þennan titil, vinsamlegast notaðu þessa tengla:

Tengja á þennan titil: Atuagagdliutit
https://timarit.is/publication/314

Tengja á þetta tölublað:

Tengja á þessa síðu:

Tengja á þessa grein:

Vinsamlegast ekki tengja beint á myndir eða PDF skjöl á Tímarit.is þar sem slíkar slóðir geta breyst án fyrirvara. Notið slóðirnar hér fyrir ofan til að tengja á vefinn.