Atuagagdliutit - 20.03.1991, Síða 14

18
ATUAGAGDLIUTIT/GRØNLANDSPOSTEN
NR. 33 1991
Kunne være blevet gidsel i Irak
Interview med 40-årige Ole Bjerregaard, der skulle have været til Kuwait, men som tog nordpå og nu sidder og skal
træffe upopulære beslutninger i det kriseramte Grønlandsfly
NUUK(PL) - Den ene dag
sad 40-årige Ole Bjerre-
gaard midt i Golfkrigens
turbulens i London som
talsmand for alle de ku-
waitiske olieselskaber i
Europa. Næste dag sad
han midt turbulensen i
det kriseramte Grøn-
landsfly.
Den nye direktør for
Grønlandsfly A/S har brugt
de første 14 dage til at sætte
sig ind i Grønlandsflys aktu-
elle økonomiske problemer.
- Og de er væsentlige, ly-
der den foreløbige konklu-
sion.
- At Grønlandsfly befin-
der sig i en kritisk situation
har været kendt længe, og
heldigvis er genopretningen
allerede i gang. Min opgave
bliver at følge denne proces
op og - desværre - udvide
den. Det bliver ikke behage-
ligt, og jeg anser det for en
uhyre vanskelig opgave.
Men når selskabets besty-
relse mødes i april, så håber
jeg, at vi har en samlet plan
klar.
Mere effektiv
Med kun 14 dage i krisepro-
blemerne hverken kan eller
vil den nye direktør komme
med klar besked om, hvad
der skal ske. Men han læg-
ger ikke skjul på, at Grøn-
landsflys omkostningsni-
veau er for højt til det passa-
gertal, som flyves med sel-
skabets maskiner.
- Den opgave, som Grøn-
landsfly løser i samfundet,
er meget kompleks, og den
kan mange steder kun løses
med meget kostbare heli-
koptere. Spørgsmålet er,
hvorvidt vi kan løse denne
opgave, selvom passagertal-
let er faldende. Men givet er
det, at Grønlandsflys effek-
tivitet skal være større.
AG: - Giver Grønlandsfly
for stor service til befolknin-
gen?
- Det ved jeg ikke endnu,
men det er givet, at mange
flyvninger med få eller ingen
passagerer i kostbare heli-
koptere er en voldsom øko-
nomisk belastning. På den
anden side kan vi jo ikke la-
ve bosætningen i Grønland
om. Vi har derfor ikke man-
ge muligheder for at løse op-
gave anderledes. Vi må så
analysere, om vi udnytter
vore muligheder godt nok.
AG: - Tror du Grønlands-
fly kan klare sig uden til-
skud?
- Det må tiden vise.
Mangler millioner
Ole Bjerregaard mener, at
ethvert selskab til enhver
tid kan blive mere effektivt.
- Det gælder også Grøn-
landsfly. Vi er i fuld gang
med kritisk at se på vore ar-
bejdsgange, vores teknik,
vores indkøb for at se, om vi
gør tingene på den rigtige
måde.
AG: - Hvad med »frynse-
goder« som fribilletter og la-
ve huslejer til personalet?
- Det indgår i vore nye be-
regninger. Men fribilleterne
er et gode, alle verdens fly-
selskaber har til deres med-
arbejdere, og eftersom det
kun er til tomme sæder, så
er det ikke et sted, hvor sel-
Kultureqamermi, Ilinniartitaanermi
Suliffeqamermilu Pisortaqarfik
Kultureqarnerup iluani
suliaqartunut
aningaasatigut tapiissutit
Kultureqarnermi, Ilinniartitaanermi Su-
liffeqamermilu Naalakkersuisoq kultur-
ikkut ingerlatsinerup iluani aalajan-
gersimasumik suliaqamiartunut
ukiumoortumik tapiissuteqarsinnaati-
taavoq. Tapiissutit ukiumi ataatsimi
imaluunniit sivisunerpaamik ukiuni pin-
gasuni pissarsiarineqarsinnaapput ta-
marmik immikkut kr. 140.000,-nik anin-
gaasartallit.
Qinnuteqarsinnaasut:
Qinnuteqarsinnaapput qalipaaneq, ti-
tartaaneq qiperuinerlu atorlugit eqqu-
miitsuliortutut piginnaaneqartut anin-
gaasatigut ikiorsiiffigineqarnissaat, taa-
malilluni suliarisaminnik aallutaqarner-
minni piffissami sivikitsumi sivisuneru-
sumilluunniit inuuniarnerminni anin-
gaasatigut ajomartorsiuteqanginnerul-
lutik ingerlanissaat anguniarlugu.
Qinnuteqamissamut piumas arisat:
Qinnuteqartup qinnuteqaammini er-
seqqissumik eqqumiitsuliortutut suliari-
simasani suliariniakkamilu suunera a-
ningaasartuutissartaalu nalunaarsussa-
vai.
Qinnuteqamissamut killiliussaq:
Qinnuteqaatit Pisortaqarfimmi 1. maj
1991 tiguneqarsimasuttunngavigalugit
kikkut legatimik 1. juni 1991 - 31. maji
1992 atuuttussamik pissanersut Kultur-
eqarnermi, Ilinniartitaanermi Suliffe-
qarnermilu Naalakkersuisumit aalaja-
ngiiffigineqassapput.
Qinnuteqaatit uunga nassiunne-
qassapput:
Kultureqarnermit, ilinniartitaanermit
Suliffeqamermilu Pisortaqarfik
Box 1029 • 3900 Nuuk
Tlf. 2 30 00 lokal 4578 imaluunniit 4597
Paasissutissat allat tassannga piniarneqarsinnaapput.
Qinnuteqaatit pillugit Kultureqarnermi Naalakkersuisup aalajangiinera nalunaamtigi-
neqassaaq majip naanerani 1991.
Kultureqarnermi, Ilinniartitaanermi Suliffeqamermilu Naalakkersuisoq
skabet mister indtægter.
Hvis vi lader huslejerne sti-
ge, kan vi tjene 1,5 millioner
kroner. Det er jo noget, men
det løser altså ikke vore pro-
blemer.
AG: - Hvormeget skal spa-
res?
- De igangværende ned-
skæringer har givet os ek-
stra cirka 23 millioner kro-
ner, og her er det afskedigel-
serne i vinter, der tæller
mest. Desuden skal vi finde
yderligere 20 til 25 millioner
kroner, hvis vi skal opfylde
bestyrelsens krav om et
nul-resultat i 1991, og det
skal vi.
Grønland faclnerer
Da Ole Bjerregaard blev rin-
get op i London af et head-
hunter-firma, fik han at vi-
de, at jobbet var i Grønland
og en udfordring. Først se-
nere fik han at vide, at det
var direktørstolen i Grøn-
landsfly. - Da jeg spurgte,
om det var jobbet eller Grøn-
land, der var udfordringen,
fik jeg at vide, at det var lidt
af begge dele.
AG: - Hvorfor sagde du ja?
- Grønland har altid fasci-
neret mig, og selv om jobbet
måske tvinger mig tU upo-
pulære beslutninger - sådan
er spillets regler jo - så tror
jeg, at jeg kan få selskabet på
rette kurs igen.
Ole Bjerregaard har al-
drig tidligere haft noget med
Grønland at gøre, og han
kendte det kun fra 10 kilo-
meters højde i et fly.
- Engang blev jeg meget
upopulær i et fly, da jeg rul-
lede gardinet op, mens de vi-
ste en Lassie-film. Men jeg
ville se indlandsisen.
Talsmand
Ole Bjerregaard er uddan-
net cand. scient, pol., har
været ansat i Diners Club og
direktør i olieselskabet Ku-
wait Petroleum i Danmark.
Her havde han ansvaret for
selskabets mange Q-8 servi-
cestationer, der har om-
kring 25 procent af bilmar-
kedet i Danmark. Derefter
flyttede han til selskabets
kontor i London som salgs-
og marketingchef, og det ka-
stede ham direkte ind i Golf-
krigens turbulens.
- Jeg var talsmand for de i
alt 12 kuwaitiske olieselska-
ber i Europa, så det blev ofte
et job 24 timer i døgnet. I
starten, lige efter at Irak
havde invaderet Kuwait,
handlede det i høj grad om at
forklare omverdenen, at sel-
skaberne fortsat eksistere-
de. Da FN besluttede at ind-
fryse alle Kuwait-selskabers
aktiver, troede mange jo, at
vi lukkede. Det gjorde vi
imidlertid ikke, og det skulle
markedsføres over for både
kunder og presse.
AG: - Men I fik ingen olie
fra Kuwait?
- Nej, men det lykkedes os
at købe tilsvarende olie an-
dre steder, så vore raffinade-
rier kunne fortsætte med at
producere den samme slags
olie.
Ind I bomberne
Det var på et hængene hår,
at Grønlandsflys nye direk-
tør havnede i Kuwait som
gidsel. Han skulle have væ-
ret til Kuwait sidst i august
- altså få uger efter at Sad-
dam Husseins tropper ind-
tog landet og tog samtlige
udlændinge som gidsler.
- Ja, vi udsatte min afrej-
se, da Irak invaderede lan-
det.
AG: - Hvilken betydning
fik de allieredes offensiv for
at befri Kuwait på dit arbej-
de i London?
- Mit firma såvel om de
andre kuwaitiske olieselska-
ber er ejet af den kuwaitiske
stat, og vi sad naturligvis in-
de med betydelig viden om
de kuwaitiske oliekilder - vi-
den, der også havde militær
interesse for de allierede. Da
Saddam Hussein besluttede
at sende olien ud i Den persi-
ske Golf, vidste vi, hvordan
man kunne lukke olielagre-
ne. Fordelingsrørene kunne
lukkes ved at bombe dem, og
det gjorde USA. Men det var
ikke nok. Der skulle også
lukkes manuelt, og vi holdt
vejret i London, da nogle
utrolig modige kuwaitere
gik ind i bomberegnen og
lukkede med deres bare næ-
ver. Det blev en helt utrolig
miljøkatastrofe med 11 mil-
lioner tønder olie i vandet,
men den var blevet endnu
større, hvis disse folk ikke
havde sneget sig forbi be-
sættelsestropperne, og Irak
opdagede det aldrig.
Venskab uden alkohol
Paarisas alkoholkampagne fik over 160 svar fra unge
NUUK - Forebyggelses-
rådets Paarisas alkohol-
kampagne fik mange un-
ge til at reagere. Rådet
fik omkring 160 svar fra
samtlige kommuner. Ca.
40 procent af svarene
kom fra bygderne.
H J.KINKSVE.J 23
P.O.BOX234
3900 NUUK
TU?. 2 4944
SK1N1) & SKINDPBODUKTKK
GRU. KUNST* HUSFLID
GAVEABTJKLER
KUNSTKOHT
SOUVENIRS
SMYKKE«
Som led i en større alko-
holkampagne stilet til de un-
ge i Grønland i efteråret
1990 og foråret 1991 valgte
Paarisa naturligt at lade sin
lommekalender for 1991 om-
handle alkohol.
Kalenderen, som for
længst er sendt meget bredt
ud, indeholdt blandt andet
en konkorrence, hvor de un-
ge inden for en bestemt tids-
frist kunne fremkomme
med forslag til, hvordan
man kan afslå et tilbud fra
venner om at drikke alko-
hol, hvis man af den ene el-
ler den anden grund ikke
har lyst - vel at mærke uden
at der går skår i venskabet.
Frank Zenderovitz fra
Paarisa siger, at baggrun-
den for konkurrencen var
opfattelsen af, at gruppe-
Nuuk
Tagservice
2 59 20 j
Jagdækning
udføres over-
It i Grønland
- også i
bygderne
af fyofessionel
med certifikat.
pres har et stort ansvar for
manges overdrevne alkohol-
forbrug, og hensigten med
konkurrencen har været at
bidrage til en sund debat om
dette emne for derigennem -
i sidste ende - at formindske
misbruget.
- Af de omkring 160 svar
fik man udplukket 10 »vin-
dere«, og de har fået tilsendt
præmien, som består af en
cassette-radio. Det har for
dommerpanelet været en ret
så vanskelig - men også me-
get spændende - opgave mel-
lem de mange indkomne
svar at finde 10, som i særlig
grad fortjente at blive præ-
mieret, siger Frank Zende-
rovitz, der også fortæller, at
det er hensigten at samle
samtlige modtagne svar i et
hæfte, som vil blive tilbudt
skoler og andet, som oplæg i
undervisningen og debat om
alkoholmisbrug.
De 10 »vindere« er: Karen
F. Petersen, Oqaatsut, Be-
nedikte Jeremiassen, Qa-
qortoq, Pele Ove Birkholm,
Nuuk, Viola Simonsen, Na-
nortalik, Rikke Johansen,
Attu, Marianne Andersen,
Uummannaq, Leif Jensen,
Qaqortoq, Simon Peter
Hansen, Pituffik, Emil
Kleemann, Nuuk og Margit
Sørensen, Arsuk.