Atuagagdliutit

Árgangur
Tölublað

Atuagagdliutit - 20.03.1991, Blaðsíða 19

Atuagagdliutit - 20.03.1991, Blaðsíða 19
NR. 33 1991 ATUAGAGDLIUTIT/GRØNLANDSPOSTEN 23 Pujorsuup qeqqani KØBENHAVN - Pinngorti- tamut ministeri Per Stig Møller (K) sapaatiummat Odd Fellow Palæmi, Køben- havnimiittumi, ukioq man- na pujor taatersullammattut toqqarneqarpoq. Toqqarne- ranut ilaatigut patsisaatin- neqarpoq pinngortitamut ministeri pujortaatersorta- nut aallartitaalluartoq, illu- atungaagut annilaannga- ginngimmagu pujortaater- sortartuunermi saqqum- mersinnissaa, illuatungaa- gullu pujortartartutut alla- nik innimiginnissinnaaneq takutissimammagu. Toqqaasoqarnera pivoq Danmarkimi 13-issaannik sivisuumik pujortaatersor- tartut unammersuarnerisa naggaserneqarneratut. Danmarkimi mesterinngor- poq Peter Hansen Helsingø- rimeersoq, taassuma pujor- taanni nalunaaquttap akun- nerini marlunni, minutsini 20-ini sekundinilu 32-ini ikumatimmagu. Inerneq taanna inernerit manna ti- killugu pitsaanersaanniit minutsinik pingasunik sivit- suineruvoq. Lise Flodin amat sivisuu- mik pujortaatersorlutik unammineranni Danmarki- mi mesterinngorpoq, atorlu- git nalunaaquttap akunnera ataaseq minutsillu 21-it. Inerneq taannattaaq angu- sat pitsaanersaannik minut- sinik pingasunik sivitsuine- ruvoq. Iligiiaarluni unamminer- mi ukioq manna ajugaasut tassa pujortaatersortartut Roskildemeersoq, katillugit pujortaatiminnik ikumatit- sisut nalunaaquttap akun- nerini tallimani, minutsimi ataatsimi sekundinilu 27- ini. Ministeri assortoq KØBENHAVN - Kulturmi- nisteri Grethe Rostbøll (K) Det kongelige Teaterip pi- sortaanik, Boel Jørgenseni- mik, naalagaaffiup isigin- naartitsisarfiani ajornartor- siorneq oqaluuseriniarlugu ataatsimiigiaqquserianngit- sorluunniit - kulturimut mi- nisteri politikkikkut akerle- rineqalereerpoq. Maanna- mullu malunnartoqanngi- laq aningaasartuutinik annikillilerinissamik politi- kkimigut amerlanerussute- qartitsisinnaanngitsoq. Socialdemokratit, Sociali- stisk Folkeparti Det radika- le VenstreUu aningaasaliis- sutit allilemeqarnissaannik oqaloqatiginninnissamut pi- areersimapput, isumaqarlu- tillu Det kongelige Teaterip pinngitsoorani ukiup tullia- ni missingersuutimigut al- lanngortitsivigineqanngin- nissaa anguneqartariaqar- toq. Siornatigut kulturimut ministeriusimasoq, Ole Vig Jensen, Radikale, oqarpoq Grethe Rostbøllip oqallisis- siaa innimiippallaartoq. Isu- maqarpoq 23,5 millioner ko- ruuninik sipaaqqusineq pis- susiviusunut attuumassute- qanngilluinnartoq, oqarlu- nilu isiginnaartitsisarfiup ukioq manna immikkut ani- ngaasaliissuteqarfigineqar- nera 10 millioner koruuniu- soq ingerlateqqinneqartari- aqartoq. Påskip kingunitsianngua folketingip isummerfigisus- saavaa kulturimut ministe- rip Det kongelige Teateri- mut sipaarniaqqusinera. Uppiit amerliartorput ESBJERG - Uppiit ilaat, sløruglen, Danmarkimut uteqqilerpoq. Qanittunngu- aq tikillugu timmiarsiuut isumaqarsimagaluarput nu- nami tam armi piaqqiortut 30-it missaannaaniittut. Tysklandimili uppiit nalu- naaqutikkat 35-it toqunga- sut nassaarineqarnerisa takutippaat kujataaniit tak- kussuuteqqilersut, uppiillu takkuttut nutaat Jyllandip Kujataa Sønderjyllandilu nuannarisorujussuuaat. - Uppik taanna pifflmmi ataatsimiikkajuttuuvoq. Taamaattumik neriuutissa- qarpoq uppiit uninnissaat. Kujasinnerusumiit maan- narnerannut pissutaasima- gunarpoq ukioq manna inuussutissaqarpiarsiman- nginnera, uumasunut ilisi- matooq John Frikke, Es- bjergimeersoq, oqarpoq. Uppik Danmarkimi tim- missatut nungutitaanissa- mut navianartorsiortitaa- sut ilaattut eqqissisitaallu- innarpoq. Nunalerinerup ineriartornera pissutigalu- gu uppik tammartinneqari- artortutut isumaqarfigine- qarpoq, inuussutiginerusa- nimi ussunnaq (spidsmus) nassaariuminaalliartuin- narmat. Taakkumi aamma tammarsimapput. Danmarkimi pinngortita- mut misissuisoqarfiup Ka- lømiittup pissarsiarerusup- pai paasissutissat qanoq sia- ruarsimatiginerannut tak- ussusiinnaasut. Uppiup sløruglenip ilisarnaatigine- ruaa isimi avataasigut unga- lusaasaq uummatitut isik- kulik, timmiarlu 35 centi- merit missaannik angissu- seqarpoq. CD LP’mit pitsaaneruvoq KØBENHAVN - Akit allan- ngortinneqarnerujussuisi- gut ukioq ataaseq marlul- luunniit qaangiuppata LP nuannarineqaqisoq atorun- naarsittussaavaat. USA’mi Japanimilu LP atorneerute- reerpoq, europallu niuerfii- ni taakkunannga nioqqute- qarneq milliartorpoq CD’e- rinut Uuaqutaasumik. Finn Work, nuusiorfiup Warner Recordsip Dan- markimi immikkoortorta- qarflani direktøriusoq oqar- poq, taakku piumaneqarne- rat ima nakkariartigisima- soq nuusiorneq akisuallaa- lersimalluni. Akinik 10 ko- ruunimik qafTaalluni 109 koruuneqalersitsineq ki- ngullerpaaq pissuteqarpoq LP’t sananeqartartut ikili- artuinnarnerannik patsise- qartumik tunisassiornermi aningaasartuutit qafTariar- tuinnarnerannik. Finn Workip siulittuuti- gaa LP’t akiisa suli qaffari- arnerunissaat, taamaalillu- nilu LP’t CD’erillu akiisa assigiinngissutaat mikine- rujartuinnassasoq. LP’erit kingullermik akit- sorneqamerisigut akit assi- giinngissutaat taamaallaat 40 koruunit missaaniilersi- mavoq. Naatsorsuutigine- qarporli CD’erit piumane- qarnerisa annertusiartorne- rat unammillernerullu sak- kortusiartornera pissutiga- lugu CD’erit akii appariaal- lakkumaartut. Danskit niu- erfiini maannakkorpiaq LP’erit CD’erillu tuniniar- neqarneri oqimaaqatigiip- put. Paatsuumikkut ikiuineq KØBENHAVN - Sapaati- ummat ualikkut niviarsiaq- qat arfineq pingasunik uki- ullit marluk paatsuuinikkut isumassuinerisigut anaanaq Københavnimi Østerbro- miu isumaqalersippaat erni- ni tallimanik qaammatinik aallarunneqarsimasoq. Anaanaq qiasorujussuaq pohtiinut sinaerpoq oqalut- tuaralugulu ernini illorsuit akornanni barnevogniani uninngatitani, nammineq inigisamini init quleriit aap- paaniittumiitilluni, barne- vogniminiit aallarunneqar- simasoq. Minutsit quht illorsuit akornanni meeqqat aneer- sut allat peqatigalugit ujaa- sereerlutik pohtiit niviarsi- aqqat marluk arfineq pinga- sunik ukiullit tigusisimasut nassaaraat. Niviarsiaqqat nassuiarpaat meeraaraq qi- asoq tusaasimagitsik. Nu- kappiaraq tigusimavaat saammarsarniarneqarnias- sammallu arnaa ujaarilersi- mallugu. Ikaartaat ajoquseqisoq RØDBY - DSB-ip ikaartaa- taataa »Dronning Margre- the II«, sisamanngormat ul- laaralaannguakkut finlandi- miut assartuussuannit M/S »Bore Britanniea«-mit Fem- er Bæltimi aporneqartoq 45 milhoner kronit missaannik nalilinnik aseruatiterneqar- simavoq. Ikaartaatip annertoqisu- mik aseruatitersimanera pissutaalluni ikaartaat Fre- dericiami umiarsualiorfim- mut kalinneqartariaqarsi- mavoq. Siullermilli utaqqiisaan- naasumik iluarsaakkallar- neqassaaq. Umiarsuaq imaarsarneqarsinnaaqqul- lugu putunera ilaarallarne- qassaaq. Nuunneqarsinnaa- linnginneranilu aamma pu- tuneri allat ilaartorneqaq- qaarallaru maar pu t. Ikaartarfik ajuippoq KØBENHAVN - Øresundik- kut ikaartarfissualiassap pitsaaqutigisinnaasai ajoqu- tigisinnaasaalu Danmarks Naturfrednings Foreningip nalilersoqqissaarsimavai: Ikaartarfik qanorluunniit ittoq ajorluinnartumik kin- guneqartussaavoq. - Partiit ikaartarfiliortit- siniaasut innuttaasunik si- latusaarnermillu naqisi- manninniarput. Ikaartar- fiup pinngortitamut anin- gaasaqamermullu sunniu- tissai kisitsisit assigiinngil- luinnartut atorlugit erseq- qissaatigineqarput, peqati- giifliup direktøria David Rehling tusagassiorfitsigut taama nalunaaruteqarpoq. Danmarks Naturfred- ningsforening tupaallaatigi- neqanngitsumik isumaqar- poq, qillikkamik nunap ilua- tigut qimuttuitsunut aqqu- siorneq ikaartarfimmik ila- lik uumasunut pitsaaner- paallunilu pinngortitamut allannguutaannginnerpaas- sasoq. Peqatigiiffiup tikkuagaa- sa ilagaat, angallannikkut pisariaqartitanut aaqqiissu- taasinnaasut ingasaateru- jussuarlugit missingersuu- siorneqarsimasut. Øresun- dikkut ikaartarfissaq ullup unnuallu ingerlaneranni biilinit 55.000-init ingerlaf- figineqartartussatut naat- sorsuusiugaavoq, pisortati- goortumilU naatsorsuutigi- neqarpoq biilit 6000-it 9000-illu akomanniittut ki- simik ikaartarfikkoortaru- maartut. Honecker isumannaarpoq BONN - Tyskit naalakker- suisuisa piumasarisimaga- luarpaat, Tysklandimi Kan- gillermi naalakkersuisunut partiimullu siulittaasuusi- masoq, Erich Honecker, eqartuussassanngorlugu Tysklandimut tunniunne- qassasoq, nalunngereersi- magunarluguli kommuni- stiulluartuusimasut taassu- map tunniunneqarnissaa ilimanaateqarpallaanngit- soq. Sovjetimi naalakkersui- sut Honecker tunniukku- manngilaat, nassuerutigaal- li DDR-imi pisortaasimasut sovjetimiut sakkutuuisa napparsimmavianniit Mos- kvamut nuunneqarsimane- ra tyskit-sovjetimiut isuma- qatigiissutaannik unioqqu- titsinerulaartoq. Sovjetimiut nunanut alla- nut ministereqarfiata oqaa- seqatitaa, Vitalij Tjurkin, oqarpoq inunnut tunngasut eqqarsaatigalugit taamaa- liorsimallutik. Taamaakkalluartorli Honecker soorunalimi tun- niunneqarsinnaanngilluin- narpoq, oqaaseqartitaq oqarpoq. Tyskit naalakkersuisuisa naammagittaalliuutigaat, Honecker 78-inik ukiulik Sovjetunionip pingasun- ngormat tyskit nunaata ilaaniit nuussimammagu. CD bedre end LP KØBENHAVN - Drastiske prisændringer vil i løbet af et år eller to tage livet af den ellers så populære LP. I USA og Japan er LPen alle- rede død, og på det europæi- ske marked daler salget til fordel for CDere. Finn Work, der er admini- strerende direktør i plade- selskabet Warner Records danske afdeling, siger, at ef- terspørgslen er faldet så me- get, at det er blevet for dyrt at producere plader. Den se- neste prisforhøjelse på 10 kroner til 109 kroner skyl- des stigende produktions- omkostninger i forbindelse med LPernes stadigt falden- de oplag. Finn Work forudser, at priserne på LPerne vil stige yderligere, og at prisforskel- len mellem LPere og CDere dermed mindskes. Med den seneste prisfor- højelse på LPere er forskel- len kun cirka 40 kroner. I takt med den øgede efter- spørgsel og en hårdere kon- kurrence ventes CD-priser- ne dog at falde en smule. I øjeblikket balancerer salget af LPere og CDere på det danske marked. Bro dårligste løsning KØBENHAVN - Danmarks Naturfrednings Forening har opgjort fordele og ulem- per ved den kommende Øre- sundsbro: En bro er på alle måder den dårligste løsning. - De partier, der går ind for broen, prøver at ned- tromle befolkningen og den sunde fornuft. Blandt andet bruger man helt forskellige trafiktal i skønnene over, hvordan broen vil indvirke på miljøet og i de økonomi- ske beregninger, hedder det i en pressemeddelelse fra foreningens direktør, David Rehling. Op i piberøg KØBENHAVN - Miljømini- ster Per Stig Møller (K) blev søndag i Odd Fellow Palæet i København kåret til Årets Pibemand. Kåringen blev bl.a. begrundet med, at mil- jøministeren er en god am- bassadør for pibeiygerne, fordi han på den ene side tør vise, at han er piberyger, og på den anden side fordi han som ryger forstår at vise henyn. Kåringen fandt sted som afslutning på det 13. Dan- marksmesterskab i lang- tidspiberygning. Danmark- smester blev Peter Hansen fra Helsingør, som holdt gang i sin pibe i to timer, 20 minutter og 32 sekunder. Resultatet er en forbedring af rekorden med tre minut- ter. Lise Flodin vandt kvin- dernes Danmarksmester- skab i langtidsrygning med 1 time og 21 minutter. Også dette resultat er en forbed- ring af rekorden med tre mi- nutter. Holdkonkurrencen blev i år vundet af piberygere fra Roskilde, som tilsammen holdt ild i piberne i fem ti- mer, 1 minut og 27 sekun- der. Millionskade på færgen RØDBY - Der skete skader for omkring 45 millioner kroner på DSB-færgen »Dronning Margrethe II«, da den tidligt torsdag mor- gen kolliderede med det fin- ske containerskib M/S »Bore Britannica« i Femer Bælt. På den grund af de omfat- tende skader bliver det nød- vendig at trække færgen på værft i Fredericia. Men foreløæbig skal den sættes midlertidigt i stand. Der skal rettes op på fær- gens slagside, og den skal lænses for vand. Ligeledes skal det store hul i styr- bordsside dækkes til, før den kan flyttes. Slørugler i fremgang ESBJERG - Sløruglen er ved at vende tilbage til Dan- mark. Indtil for nylig troede ornitologerne, at der kun var omkring 30 ynglende par i hele landet. Men fun- det af i alt 35 døde ringmær- kede slørugler fra Tyskland viser, at der er tale om inva- sion sydfra, og de nye slør- ugler har især forelsket sig i Syd- og Sønderjylland. - Sløruglen er en udpræ- get standfugl. Derfor kan vi håbe, at uglerne bliver. At de søger herop sydfra skyl- des formentlig, at der ikke i vinter har været føde nok, mener vildtbiolog John Frikke, Esbjerg. Sløruglen er totalfredet og blandt de truede fuglear- ter i Danmark. Udviklingen i landbruget menes at have fortrængt uglen, fordi den har svært ved at finde sin foretrukne menu, spidsmus. De er også forsvundet. Danmarks Miljøundersø- gelser på Kalø er interesse- ret i oplysninger, der kan være med til at kortlægge sløruglens udbredelse. Slør- uglen kendes især på det hjerteformede slør om øjne- ne, og den måler cirka 35 centimeter. Minister i modvind KØBENHAVN - Allerede før det møde som kulturmi- nister Grethe Rostbøll (K) har indkaldt Det kongelige Teaters chef, Boel Jørgen- sen, til for at drøfte hvordan nationalscenens krise kan løses - er kulturministeren kommet i politisk modvind. Og intet tyder på, at hun kan samle politisk flertal for sin nedskæringspolitik. Socialdemokratiet, Socia- listisk Folkeparti og Det ra- dikale Venstre er rede til at diskutere en forhøjelse af bevillingen og mener, at Det kongelige Teater i al fald bør sikres et uændret budget næste år. Den tidligere radi- kale kulturminister, Ole Vig Jensen, betegner Grethe Rostbølls udspil som ufor- skammet. Han mener, at den besparelse på 23,5 mil- lioner kroner, som kræves, er helt urealistisk og siger, at den ekstrabevilling på 10 millioner kroner, som tea- tret har fået i år, skal videre- føres. Umiddelbart efter påske skal Folketinget tage stilling til kulturministerens spare- krav til Det kongelige Tea- ter. Misforstået hjælp KØBENHAVN - Misfor- stået betænksomhed hos to otte-årige piger var søndag eftermiddag årsagen til, at en moder på Østerbro i Kø- benhavn troede, at hendes fem måneder gamle søn var blevet offer for en baby- bortfører. Opløst af gråd ringede moderen til politiet og for- talte, at hendes søn var ble- vet fjernet fra sin barne- vogn, som hun havde ladet stå i gården, mens hun var oppe i i sin lejlighed på an- den sal. Efter 10 minutters efter- søgning fandt politiet sam- men med gårdens øvrige børn frem til gerningsmæn- dene, to piger på otte år. Pi- gerne forklarede, at de hav- de hørt den lille græde. De havde derefter taget dren- gen op og var gået med ham for at finde hans moder, så han kunne blive trøstet.

x

Atuagagdliutit

Beinir tenglar

Ef þú vilt tengja á þennan titil, vinsamlegast notaðu þessa tengla:

Tengja á þennan titil: Atuagagdliutit
https://timarit.is/publication/314

Tengja á þetta tölublað:

Tengja á þessa síðu:

Tengja á þessa grein:

Vinsamlegast ekki tengja beint á myndir eða PDF skjöl á Tímarit.is þar sem slíkar slóðir geta breyst án fyrirvara. Notið slóðirnar hér fyrir ofan til að tengja á vefinn.