Atuagagdliutit - 27.03.1991, Blaðsíða 6

6
ATUAGAGDLIUTIT/GRØNLANDSPOSTEN
NR. 36 1991
Sianiitsuliorneq
ILAASAANA imminnut iluaqutaasinnaasut
atorluarumaneq ajoraat. Kalaallit Nunaanni
aalisartut piniartullu Kattuffiata KNAPK-p
malittarisassaani paragraf 10, immikkoortoq
1, taama oqarnermut assersuutissaavoq ajun-
ngivissoq. Paragrafimimi tassani allassima-
voq »Siulittaasoq inatsisartunut qinigaasima-
guni, KNAPK-mi siulittaasutut tunuassaaq«.
Imaassinnaavoq tamanna silassorissuliorne-
rusoq, isarussalli illuinnaasiortut atorlugit
isigissagaanni sianiitsuliomertut immikkoor-
toq taanna taasariaqarsorinarpoq. Soormi pe-
riarfissaatillugu nunap inatsisartuini sunniu-
teqarsinnaaneq atorluamiameqassanngila
kattuffimmut iluaqutaasinnaappat?
KNAPK-p 1989-imi ataatsimeersuamerani
Paamiuni immikkoortortaqarfiup siunner-
suutigaa kattuffiup siulittaasua inatsisartuni
ilaasortaasariaqanngitsoq. Oqalliserujussua-
reernikkut Nikolaj Heinrich - taamani Issit-
tup Partiia sinnerlugu inatsisartuni ilaasor-
tanngorlaaq - tunuartinneqarpoq, kattuffiup
sunaluunniit akigalugu politikimik aalaja-
ngersimasumik tunngaveqarluni aqunneqan-
nginnissaa anguniameragaalluni, »KNAPK-
milugooq siulittaasutut sulinerup saniatigut
inatsisartuni ilaasortaaneq inummut artuk-
kiivallaassaqimmat«.
Ukiulli ikittuinnaat kingumut qiviaraanni
KNAPK sutigut arlaatigut politikimut attuu-
massuteqartuartarsimavoq. Attuumassutit
tamakku soorlu maanna ersarissilluartut Pe-
ter Davidsenip Pavia Nielsen siulittaasutut
kingoraartussanngormagu.
Pissutsilli tamakku Niels Carlo Heilman-
nip siulittaasuunerata nalaani saqqummera-
lereersimagunarput. Siulittaasuunerata na-
laani, 1965-miit 1981-p tungaanut - ukiut ki-
ngulliit marlussuit Atassut sinnerlugu inatsi-
sartutsinni ilaasortatut - siulittaasup kattuf-
fimmi siulittaasutut landsrådimilu inatsisar-
tuniluunniit ilaasortatut kattussinera uparu-
arneqartalereerpoq. Uparuartuisuni nipitu-
nersaasimavoq Nikolaj Heinrich, taamani
KNAPK-mi siulittaasunngorusussimasoq.
Nikolaj Heinrich, piumassuserinngilluin-
nakkaminik, »umiatsiarlu kivilersoq qimap-
para«-mik oqaaseqarluni tunuartitaammat
Pavia Nielsen siulittaasunngorpoq. Taanna
ukiorpassuarni Siumut sinnerlugu inatsisar-
tuni ilaasortaasimavoq. KNAPK-milu siulit-
taasunngorsinnaatitaavoq 1989-mi inatsisar-
tunut qinersinermi qinigaaqqinngitsoorami.
Tamanna tunngavigalugu politikeriunini, pi-
ngaartumik Siumup politikia, »puigussavaa«,
KNAPK-mi siulittaasunngomini pissutigiin-
narlugu?
Apeqqutip akissutissaa ilisimareerparput.
Inatsisartunut qinersineqarmat Pavia Nielse-
nip parteeqatini Mikael Petersen Uumman-
nap qinersiviani ajorsartippaa. Taamaalilluni-
lu KNAPK-mi siulittaasutut tunuartariaqar-
luni.
Maannakkullu Peter Davidsen kattuffiup
initaanut, politikisunnitsussaanngitsunut,
appakaattussanngorpoq. Taassuma ungasin-
ngitsukkut piffissarujussuaq atorpaa inatsi-
sartunut qineqqusaarluni - Inuit Ataqatigiit
sinnerlugit. Qinigaanngitsoorpoq, KNAPK-
mili siulittaasup issiavia aamma issiavitsia-
laagunarpoq.
Nunani allani, Danmark piinnaqisigu, kat-
tuffiit sukataartarput siulittaasutik nuimasu-
tillu aalajangiisinnaassuseqartunut suugalu-
artunut, pingaartumillu folketingimut, iser-
tinniartarlugit. Tamakkunanimi siulittaasor-
tik atorluarsinnaavaat kattuffimminnut ilua-
qutaasinnaasunik saqqummiisillugu. Piffis-
sanngunnginnerluni aamma KNAPK-p ilua-
qutigisinnaasaminik atorluaalemissaa. Kat-
tuffiummi sumiluunniit pitsaanerpaamik
sunniisinnaassusia inunnik kinaassusersior-
neq politikimullu attuumassuteqamerit pis-
sutigiinnarlugit unitsinniameqartariaqanngi-
laq.
Tåbelig paragraf
DER ER nogen, der ikke ved, hvad der er
godt for dem selv. Paragraf 10, stk. 1 i fi-
sker- og fangerorganisationen KNAPK’s lo-
ve er et godt eksempel på ovenstående på-
stand. Der står nemlig i paragraffen at »hvis
formanden er blevet valgt ind i Landstinget,
skal han/hun træde tilbage som formand for
KNAPK«. Måske meget fornuftigt, men set
med ensidige briller, direkte tåbeligt. For
hvorfor ikke gøre sin indflydelse gældende
i landets parlament til fordel for sin organi-
sation?
På KNAPK’s generalforsamling i 1989 fo-
reslog lokalafdelingen i Paamiut at organi-
sationens formand ikke måtte være lands-
tingsmedlem. Under stor tumult blev Niko-
laj Heinrich - dengang nyvalgt til Landstin-
get for Issittup Partiia - væltet, under dæk-
ke af at organisationen for enhver pris skul-
le være upolitisk styret, og »fordi et for-
mandsskab i KNAPK sammen med et
landstingsmedlemskab ville give for stor en
arbejdsbyrde for personen«.
Men ser man bare nogle få år tilbage, har
KNAPK faktisk altid haft politiske relatio-
ner på den ene eller den anden måde. Disse
relationer har aldrig været stærkere end
nu, hvor Peter Davidsen skal afløse Pavia
Nielsen på formandsposten.
Det startede egentlig allerede under
Niels Carlo Heilmanns tid. Under hans for-
mandsskab, i perioden fra 1965 til 1981 - de
sidste par år som Atassut-medlem af Lands-
tinget - kom de første spæde røster frem
om, at formanden ikke burde være både
formand og landsråds- eller landstingsmed-
lem. Den stærkeste af røsterne tilhørte Ni-
kolaj Heinrich, som meget gerne ville være
KNAPK-formand.
Da Nikolaj Heinrich, meget mod sin vilje,
og med udtalelser som »jeg forlader en syn-
kende skude«, måtte træde tilbage, kom
Pavia Nielsen til. Mangeårigt medlem af
Landstinget for Siumut. Han måtte godt
være formand, for han blev ikke genvalgt til
tinget i 1989. Men derfor »glemmer« han da
vel ikke alt om politik, og slet ikke Siumuts,
fordi han er blevet formand for KNAPK,
vel?
Spørgsmålet giver sig selv. Pavia Nielsen
slog sin partifælle Mikael Petersen i Uum-
mannaq valgkreds. Og må nu forlade for-
mandsposten.
Og nu er det Peter Davidsen, der flytter
ind i KNAPK’s upolitiske gemakker. Han
har netop overstået en hektisk tid med
valgkamp op til landstingsvalget - for Inuit
Ataqatigiit. Han opnåede ikke valg, men en
formandspost i KNAPK smager da også lidt
af fugl.
I andre lande, lad os bare tage Danmark,
arbejder alle organisationer for at få deres
ledere ind i diverse myndigheder, og aller-
helst ind i Folketinget. Der kan deres for-
mand tale deres sag, til bedste for organisa-
tionen. Mon ikke det er på tide, at også
KNAPK får øjnene op for, hvad der kan
tjene dén bedst. Det burde ikke være et
spørgsmål om personer eller politisk til-
hørsforhold, der afholder organisationen fra
at få den bedst mulige indflydelse hvorsom-
helst.
SI LA
VEJRET
K1AQARRK
VARMFRONT
ANORIKISSARTOQ
VARM VIND
PUEQQOQARF1K ANORI NILLERTOQ
KOLDFRONT KOLD VIND
H
SILARLOQARF1K SILAQQEQARFIK SIALUK
LAVTRYK HØJTRYK REGN
APUT
SNE
PUJOQ
tAge
Fra Danmarks Meteorologiske Institut til AG
Sisimiuniit kujammullu
ullumi anorsaassaaq kuja-
simmik anors ar innguut-
tussamik, nittaallingaat-
siassaarlu. Ullup naaler-
nerani anori atorsaroriar-
tussaaq, allaaqqissilaas-
saarlu. Sisimiut avan-
naanni kangisimmik an-
orsaassaaq, allaaqqissal-
luni, tamatigullu tamaana
nittaallertassaaq.
Sisamanngorpat Kitaa-
ni anoraarullunilu nit-
taallerunnaassaaq, ullulli
ingerlanerani kangisim-
mik anorsarissiartussaaq,
nittaallertassaarlu.
Tallimanngorpat arfi-
ninngorpallu anorlissaaq
tamatigullu tamaana nit-
taallertassalluni, issippal-
laassanngilarli.
Fra Sisimiut og sydpå bli-
ver det i dag, onsdag, hård
vind til kuling fra syd med
en del sne. Vinden aftager
sidst på dagen, og det kla-
rer lidt op. Nord for Sisi-
miut bliver vinden op til
frisk fra østlige retninger
med klart vejr og sne en-
kelte steder.
Torsdag bliver det stille
og tørt på vestkysten, se-
nere på dagen tiltager vin-
den dog til kuling fra øst,
og der kommer sne.
Fredag og lørdag bliver
det ret blæsende med sne
af og til, men noget milde-
re.
Aningaaserisut suleqaanuku
NUUK(KRZMB) - Danske
Bankfunktionærers
Landsforening, DBL,
aamma Finanssektorens
Arbejdsgiverforening
akissarsiat pillugit isu-
maqatigiinneq sapiler-
put. Suliumajunnaarnis-
samik sulisunillu mat-
tussinissamik marloriar-
lutik imminnut ilimasaa-
qatigiittareersimapput.
Aningaaseriviillu poor-
skip kingorna matussap-
pata aningaasaqartitsi-
neq tam armi ilungersu-
narsilluinnartussaavoq.
Aningaaserivinni sulisut
isumaqatigiissaaniartartoq
Niels Johan Petersen ullu-
mikkut aatsaat oqaloqatigi-
sussaavaat. Sparekassini
sulisut taakkulu sulisitsisu-
isa isumaqatigiinniarneri
taamatullu paatsiveerusi-
maarfiutigisut ataasinngor-
nermi marlunngornermilu
aaqqiiviginiameqarsimaga-
luarput.
Taakku isumaqatigiiniar-
nermikkut angujumaagaat
qularnanngitsumik aamma
aningaaserivinni sulisut
isumaqatigiinniarnerinut
tunngaviulerumaarunar-
put.
DBL 40.000-it missilior-
lugit ilaasortaqarpoq, taak-
kulu ilaat 200-it Kalaallit
Nunaanni aningaaserivinni,
Nuna Bankimi Grønlands-
bankimilu sulisuupput.
Aningaaserivinni sulisut
peqatighffusa pingajuat,
Forsikringsfunktionærer-
nes Landsforening, sulisitsi-
suminut Finanssektorens
Arbejdsgivere-mut isuma-
qatigiissuteqareersimavoq.
Isumaqatigiissut taanna
malillugu akissarsiat ukiut
m arluk ingerlaneranni 5
procentinik qaffatsinneqas-
sapput.
Aningaaseriviit all agar-
tarsualersuinermikkut sul-
littakkatik suliumajunnaar-
toqassappat ajornartorsior-
toqalersinnaaneranut upa-
lungaarsimatinniarpaat.
Suliumaj unnaar toqarsin-
naanerata tungaanut ani-
ngaaseriviit kingullermeer-
lutik ammassapput talli-
manngornermi aprilip talli-
maanni.
DBL-ip allattoqafliani pi-
sortap Carl Jensenip naat-
sorsuutigaa poorski naallu-
gu isumaqatiginniarumaar-
lutik.
Pooskereertinnagu
angusaqassagunanngilagut,
Carl Jensen oqarpoq.
AGip paasisai naapertor-
lugit, pingaartumik piffissa-
mut suliffiusartumut tun-
ngasut isumaqatigiinnissu-
tigineqarsimapput. Sulisut
kittaartumik sulis ars innaa-
lernissartik piumasarisima-
vaat, tamatumunngalu aku-
eriumaneqannginnertik
aningaaserivinni sulisut
qaangiuttoornersisitaaj u-
mannginnertut isigaat.
Pengekaos truer efter påske
NUUK(KR) - Der bliver
ingen afklaring på over-
enskomstforhandlinger-
ne mellem Danske Bank-
funktionærers Landsfor-
ening, DBL, og Finans-
sektorens Arbejdsgiver-
forening. De to parter
har allerede udvekslet
henholdsvis andet strej-
ke- og lockoutvarsel. Det
kan betyde fuldstændigt
kaos i pengeverdenen ef-
ter påske, hvis bankerne
må holde lukket.
Bankfunktionærerne
kommer tidligst til hos for-
ligsmand Niels Johan Peter-
sen i dag. Mandag og tirsdag
har han prøvet at rede trå-
dene ud i de lige så spegede
forhandlinger mellem Spa-
rekassefunktionærerne og
deres arbejdsgivere.
Hvad der kommer ud af
forhandlingerne her, vil ef-
ter al sandsynlighed danne
rammen for, hvad bank-
funktionærerne kan opnå.
DBL har cirka 40.000
medlemmer, og heraf er de
200 ansat i de to grønlands-
ke banker, Nuna Bank og
Grønlandsbanken.
Den trectøe organisation
inden for pengeverdenen,
Forsikringsfunktionærer-
nes Landsforening, har alle-
rede fået en overenskomst
med Finanssektorens Ar-
bejdsgivere. Denne overens-
komst giver fem procent me-
re på lønsedlen over de næ-
ste to år.
I store annoncer forsøger
bankerne at forberede kun-
derne på det kaos, som vil
opstå, når man ikke længere
kan komme i forbindelse
med sit pengeinstitut. Fre-
dag den 5. april vil bankerne
åbne for sidste gang, inden
en eventuel konflikt.
Sekretariatschef Carl
Jensen, DBL, siger, at han
regner med at skulle for-
handle overenskomst hele
påsken.
- Vi tror ikke på, at der
kommer nogen afklaring før
påske, siger Carl Jensen.
Det er, efter hvad AG er-
farer, især arbejdstiden,
som DBL er uenige med ar-
bejdsgiverne om. De har
krævet en mere fleksibel ar-
bejdstid, men bankfunktio-
nærerne mener, at det kun
er et forsøg på fra arbejdsgi-
vernes side at slippe for at
betale for overarbejde.