Atuagagdliutit

Árgangur
Tölublað

Atuagagdliutit - 27.03.1991, Blaðsíða 6

Atuagagdliutit - 27.03.1991, Blaðsíða 6
6 ATUAGAGDLIUTIT/GRØNLANDSPOSTEN NR. 36 1991 Sianiitsuliorneq ILAASAANA imminnut iluaqutaasinnaasut atorluarumaneq ajoraat. Kalaallit Nunaanni aalisartut piniartullu Kattuffiata KNAPK-p malittarisassaani paragraf 10, immikkoortoq 1, taama oqarnermut assersuutissaavoq ajun- ngivissoq. Paragrafimimi tassani allassima- voq »Siulittaasoq inatsisartunut qinigaasima- guni, KNAPK-mi siulittaasutut tunuassaaq«. Imaassinnaavoq tamanna silassorissuliorne- rusoq, isarussalli illuinnaasiortut atorlugit isigissagaanni sianiitsuliomertut immikkoor- toq taanna taasariaqarsorinarpoq. Soormi pe- riarfissaatillugu nunap inatsisartuini sunniu- teqarsinnaaneq atorluamiameqassanngila kattuffimmut iluaqutaasinnaappat? KNAPK-p 1989-imi ataatsimeersuamerani Paamiuni immikkoortortaqarfiup siunner- suutigaa kattuffiup siulittaasua inatsisartuni ilaasortaasariaqanngitsoq. Oqalliserujussua- reernikkut Nikolaj Heinrich - taamani Issit- tup Partiia sinnerlugu inatsisartuni ilaasor- tanngorlaaq - tunuartinneqarpoq, kattuffiup sunaluunniit akigalugu politikimik aalaja- ngersimasumik tunngaveqarluni aqunneqan- nginnissaa anguniameragaalluni, »KNAPK- milugooq siulittaasutut sulinerup saniatigut inatsisartuni ilaasortaaneq inummut artuk- kiivallaassaqimmat«. Ukiulli ikittuinnaat kingumut qiviaraanni KNAPK sutigut arlaatigut politikimut attuu- massuteqartuartarsimavoq. Attuumassutit tamakku soorlu maanna ersarissilluartut Pe- ter Davidsenip Pavia Nielsen siulittaasutut kingoraartussanngormagu. Pissutsilli tamakku Niels Carlo Heilman- nip siulittaasuunerata nalaani saqqummera- lereersimagunarput. Siulittaasuunerata na- laani, 1965-miit 1981-p tungaanut - ukiut ki- ngulliit marlussuit Atassut sinnerlugu inatsi- sartutsinni ilaasortatut - siulittaasup kattuf- fimmi siulittaasutut landsrådimilu inatsisar- tuniluunniit ilaasortatut kattussinera uparu- arneqartalereerpoq. Uparuartuisuni nipitu- nersaasimavoq Nikolaj Heinrich, taamani KNAPK-mi siulittaasunngorusussimasoq. Nikolaj Heinrich, piumassuserinngilluin- nakkaminik, »umiatsiarlu kivilersoq qimap- para«-mik oqaaseqarluni tunuartitaammat Pavia Nielsen siulittaasunngorpoq. Taanna ukiorpassuarni Siumut sinnerlugu inatsisar- tuni ilaasortaasimavoq. KNAPK-milu siulit- taasunngorsinnaatitaavoq 1989-mi inatsisar- tunut qinersinermi qinigaaqqinngitsoorami. Tamanna tunngavigalugu politikeriunini, pi- ngaartumik Siumup politikia, »puigussavaa«, KNAPK-mi siulittaasunngomini pissutigiin- narlugu? Apeqqutip akissutissaa ilisimareerparput. Inatsisartunut qinersineqarmat Pavia Nielse- nip parteeqatini Mikael Petersen Uumman- nap qinersiviani ajorsartippaa. Taamaalilluni- lu KNAPK-mi siulittaasutut tunuartariaqar- luni. Maannakkullu Peter Davidsen kattuffiup initaanut, politikisunnitsussaanngitsunut, appakaattussanngorpoq. Taassuma ungasin- ngitsukkut piffissarujussuaq atorpaa inatsi- sartunut qineqqusaarluni - Inuit Ataqatigiit sinnerlugit. Qinigaanngitsoorpoq, KNAPK- mili siulittaasup issiavia aamma issiavitsia- laagunarpoq. Nunani allani, Danmark piinnaqisigu, kat- tuffiit sukataartarput siulittaasutik nuimasu- tillu aalajangiisinnaassuseqartunut suugalu- artunut, pingaartumillu folketingimut, iser- tinniartarlugit. Tamakkunanimi siulittaasor- tik atorluarsinnaavaat kattuffimminnut ilua- qutaasinnaasunik saqqummiisillugu. Piffis- sanngunnginnerluni aamma KNAPK-p ilua- qutigisinnaasaminik atorluaalemissaa. Kat- tuffiummi sumiluunniit pitsaanerpaamik sunniisinnaassusia inunnik kinaassusersior- neq politikimullu attuumassuteqamerit pis- sutigiinnarlugit unitsinniameqartariaqanngi- laq. Tåbelig paragraf DER ER nogen, der ikke ved, hvad der er godt for dem selv. Paragraf 10, stk. 1 i fi- sker- og fangerorganisationen KNAPK’s lo- ve er et godt eksempel på ovenstående på- stand. Der står nemlig i paragraffen at »hvis formanden er blevet valgt ind i Landstinget, skal han/hun træde tilbage som formand for KNAPK«. Måske meget fornuftigt, men set med ensidige briller, direkte tåbeligt. For hvorfor ikke gøre sin indflydelse gældende i landets parlament til fordel for sin organi- sation? På KNAPK’s generalforsamling i 1989 fo- reslog lokalafdelingen i Paamiut at organi- sationens formand ikke måtte være lands- tingsmedlem. Under stor tumult blev Niko- laj Heinrich - dengang nyvalgt til Landstin- get for Issittup Partiia - væltet, under dæk- ke af at organisationen for enhver pris skul- le være upolitisk styret, og »fordi et for- mandsskab i KNAPK sammen med et landstingsmedlemskab ville give for stor en arbejdsbyrde for personen«. Men ser man bare nogle få år tilbage, har KNAPK faktisk altid haft politiske relatio- ner på den ene eller den anden måde. Disse relationer har aldrig været stærkere end nu, hvor Peter Davidsen skal afløse Pavia Nielsen på formandsposten. Det startede egentlig allerede under Niels Carlo Heilmanns tid. Under hans for- mandsskab, i perioden fra 1965 til 1981 - de sidste par år som Atassut-medlem af Lands- tinget - kom de første spæde røster frem om, at formanden ikke burde være både formand og landsråds- eller landstingsmed- lem. Den stærkeste af røsterne tilhørte Ni- kolaj Heinrich, som meget gerne ville være KNAPK-formand. Da Nikolaj Heinrich, meget mod sin vilje, og med udtalelser som »jeg forlader en syn- kende skude«, måtte træde tilbage, kom Pavia Nielsen til. Mangeårigt medlem af Landstinget for Siumut. Han måtte godt være formand, for han blev ikke genvalgt til tinget i 1989. Men derfor »glemmer« han da vel ikke alt om politik, og slet ikke Siumuts, fordi han er blevet formand for KNAPK, vel? Spørgsmålet giver sig selv. Pavia Nielsen slog sin partifælle Mikael Petersen i Uum- mannaq valgkreds. Og må nu forlade for- mandsposten. Og nu er det Peter Davidsen, der flytter ind i KNAPK’s upolitiske gemakker. Han har netop overstået en hektisk tid med valgkamp op til landstingsvalget - for Inuit Ataqatigiit. Han opnåede ikke valg, men en formandspost i KNAPK smager da også lidt af fugl. I andre lande, lad os bare tage Danmark, arbejder alle organisationer for at få deres ledere ind i diverse myndigheder, og aller- helst ind i Folketinget. Der kan deres for- mand tale deres sag, til bedste for organisa- tionen. Mon ikke det er på tide, at også KNAPK får øjnene op for, hvad der kan tjene dén bedst. Det burde ikke være et spørgsmål om personer eller politisk til- hørsforhold, der afholder organisationen fra at få den bedst mulige indflydelse hvorsom- helst. SI LA VEJRET K1AQARRK VARMFRONT ANORIKISSARTOQ VARM VIND PUEQQOQARF1K ANORI NILLERTOQ KOLDFRONT KOLD VIND H SILARLOQARF1K SILAQQEQARFIK SIALUK LAVTRYK HØJTRYK REGN APUT SNE PUJOQ tAge Fra Danmarks Meteorologiske Institut til AG Sisimiuniit kujammullu ullumi anorsaassaaq kuja- simmik anors ar innguut- tussamik, nittaallingaat- siassaarlu. Ullup naaler- nerani anori atorsaroriar- tussaaq, allaaqqissilaas- saarlu. Sisimiut avan- naanni kangisimmik an- orsaassaaq, allaaqqissal- luni, tamatigullu tamaana nittaallertassaaq. Sisamanngorpat Kitaa- ni anoraarullunilu nit- taallerunnaassaaq, ullulli ingerlanerani kangisim- mik anorsarissiartussaaq, nittaallertassaarlu. Tallimanngorpat arfi- ninngorpallu anorlissaaq tamatigullu tamaana nit- taallertassalluni, issippal- laassanngilarli. Fra Sisimiut og sydpå bli- ver det i dag, onsdag, hård vind til kuling fra syd med en del sne. Vinden aftager sidst på dagen, og det kla- rer lidt op. Nord for Sisi- miut bliver vinden op til frisk fra østlige retninger med klart vejr og sne en- kelte steder. Torsdag bliver det stille og tørt på vestkysten, se- nere på dagen tiltager vin- den dog til kuling fra øst, og der kommer sne. Fredag og lørdag bliver det ret blæsende med sne af og til, men noget milde- re. Aningaaserisut suleqaanuku NUUK(KRZMB) - Danske Bankfunktionærers Landsforening, DBL, aamma Finanssektorens Arbejdsgiverforening akissarsiat pillugit isu- maqatigiinneq sapiler- put. Suliumajunnaarnis- samik sulisunillu mat- tussinissamik marloriar- lutik imminnut ilimasaa- qatigiittareersimapput. Aningaaseriviillu poor- skip kingorna matussap- pata aningaasaqartitsi- neq tam armi ilungersu- narsilluinnartussaavoq. Aningaaserivinni sulisut isumaqatigiissaaniartartoq Niels Johan Petersen ullu- mikkut aatsaat oqaloqatigi- sussaavaat. Sparekassini sulisut taakkulu sulisitsisu- isa isumaqatigiinniarneri taamatullu paatsiveerusi- maarfiutigisut ataasinngor- nermi marlunngornermilu aaqqiiviginiameqarsimaga- luarput. Taakku isumaqatigiiniar- nermikkut angujumaagaat qularnanngitsumik aamma aningaaserivinni sulisut isumaqatigiinniarnerinut tunngaviulerumaarunar- put. DBL 40.000-it missilior- lugit ilaasortaqarpoq, taak- kulu ilaat 200-it Kalaallit Nunaanni aningaaserivinni, Nuna Bankimi Grønlands- bankimilu sulisuupput. Aningaaserivinni sulisut peqatighffusa pingajuat, Forsikringsfunktionærer- nes Landsforening, sulisitsi- suminut Finanssektorens Arbejdsgivere-mut isuma- qatigiissuteqareersimavoq. Isumaqatigiissut taanna malillugu akissarsiat ukiut m arluk ingerlaneranni 5 procentinik qaffatsinneqas- sapput. Aningaaseriviit all agar- tarsualersuinermikkut sul- littakkatik suliumajunnaar- toqassappat ajornartorsior- toqalersinnaaneranut upa- lungaarsimatinniarpaat. Suliumaj unnaar toqarsin- naanerata tungaanut ani- ngaaseriviit kingullermeer- lutik ammassapput talli- manngornermi aprilip talli- maanni. DBL-ip allattoqafliani pi- sortap Carl Jensenip naat- sorsuutigaa poorski naallu- gu isumaqatiginniarumaar- lutik. Pooskereertinnagu angusaqassagunanngilagut, Carl Jensen oqarpoq. AGip paasisai naapertor- lugit, pingaartumik piffissa- mut suliffiusartumut tun- ngasut isumaqatigiinnissu- tigineqarsimapput. Sulisut kittaartumik sulis ars innaa- lernissartik piumasarisima- vaat, tamatumunngalu aku- eriumaneqannginnertik aningaaserivinni sulisut qaangiuttoornersisitaaj u- mannginnertut isigaat. Pengekaos truer efter påske NUUK(KR) - Der bliver ingen afklaring på over- enskomstforhandlinger- ne mellem Danske Bank- funktionærers Landsfor- ening, DBL, og Finans- sektorens Arbejdsgiver- forening. De to parter har allerede udvekslet henholdsvis andet strej- ke- og lockoutvarsel. Det kan betyde fuldstændigt kaos i pengeverdenen ef- ter påske, hvis bankerne må holde lukket. Bankfunktionærerne kommer tidligst til hos for- ligsmand Niels Johan Peter- sen i dag. Mandag og tirsdag har han prøvet at rede trå- dene ud i de lige så spegede forhandlinger mellem Spa- rekassefunktionærerne og deres arbejdsgivere. Hvad der kommer ud af forhandlingerne her, vil ef- ter al sandsynlighed danne rammen for, hvad bank- funktionærerne kan opnå. DBL har cirka 40.000 medlemmer, og heraf er de 200 ansat i de to grønlands- ke banker, Nuna Bank og Grønlandsbanken. Den trectøe organisation inden for pengeverdenen, Forsikringsfunktionærer- nes Landsforening, har alle- rede fået en overenskomst med Finanssektorens Ar- bejdsgivere. Denne overens- komst giver fem procent me- re på lønsedlen over de næ- ste to år. I store annoncer forsøger bankerne at forberede kun- derne på det kaos, som vil opstå, når man ikke længere kan komme i forbindelse med sit pengeinstitut. Fre- dag den 5. april vil bankerne åbne for sidste gang, inden en eventuel konflikt. Sekretariatschef Carl Jensen, DBL, siger, at han regner med at skulle for- handle overenskomst hele påsken. - Vi tror ikke på, at der kommer nogen afklaring før påske, siger Carl Jensen. Det er, efter hvad AG er- farer, især arbejdstiden, som DBL er uenige med ar- bejdsgiverne om. De har krævet en mere fleksibel ar- bejdstid, men bankfunktio- nærerne mener, at det kun er et forsøg på fra arbejdsgi- vernes side at slippe for at betale for overarbejde.

x

Atuagagdliutit

Beinir tenglar

Ef þú vilt tengja á þennan titil, vinsamlegast notaðu þessa tengla:

Tengja á þennan titil: Atuagagdliutit
https://timarit.is/publication/314

Tengja á þetta tölublað:

Tengja á þessa síðu:

Tengja á þessa grein:

Vinsamlegast ekki tengja beint á myndir eða PDF skjöl á Tímarit.is þar sem slíkar slóðir geta breyst án fyrirvara. Notið slóðirnar hér fyrir ofan til að tengja á vefinn.