Atuagagdliutit - 27.03.1991, Blaðsíða 4

NUUK KOMMUNE
Naatsorsuuserisoqarfik pissarsiorpoq
KASSERER/ASSISTENT-IMIK
Nuup kommuniata kassia pissarsiorpoq kasserer/assi-
stentimik piaarnerpaamik sulilersussamik.
Suliassat:
- kommunip allaffiata ammanerata nalaani saaffigin-
nittunik sullissisarneq
- aningaaseriviit, giro checkillu atorlugit akilikkanik
allattuineq
- kassimut allattukkanik toqqorterineq
- kassimi suliassat nalinginnaasut
Atorfik pillugu erseqqinnerusumik paasiniaaffigineqar-
sinnaavoq økonomichef Kurt Nielsen, tlf. 2 33 77 lokal
136.
Atorfiup inuttassarsiorneqartup normua 18/91.
Sulisoqarnermut allaffik pissarsiorpoq
ASSISTENTiMIK
Nuup kommuniata sulisoqarnermut allaffia piaarner-
paamik sulilersinnaasumik assistentissarsiorpoq.
Suliassat:
Assistenti sulinngiffeqarnermut naatsorsuutit, suliar-
tornermut allattaaviit, sulisussarsiortarneq, atorfinitit-
sisarneq sulisullu pillugit allaffimmi suliassanik nalingin-
naasunik suliarinneqataasassaaq taamalu aamma ulluu-
nerani aammalu ulloq unnuarlu naallugit inissiisarfinni
sulisut suliassaataannik suliaqartassalluni.
Atorfik pillugu erseqqinnerusumik paasiniaaffigineqar-
sinnaavoq fuldmægtig Johnny Andersen, tlf. 233 77 lo-
kal 133.
Atorfiup inuttassarsiorneqartup normua 17/91.
Sulisoqarnermut inuutissarsior-
nermullu allaffik pissarsiorpoq
ASSISTENTIMIK
Nuup kommuniata suliffissaqartitsiniarnermut allaffia
piaarnerpaamik sulilersinnaasumik assistentissarsior-
poq.
Suliassat:
- suliassanikaningaasaqarnermutataatsimiititaliamut
kommunalbestyrelsemullu saqqummiutassanik pia-
reersaasarneq
- allakkiortarneq, ataatsimiinernik imaqarniliuisar-
neq, nalunaarusiortarneq
- jornalimik aqutsineq toqqorterisarnerlu
- suliassaniksuliarinittutsuliaannikataqatigiissitsisar-
neq
- allakkanik agguaassisarneq allaffimmilu suliassat na-
linginnaasut.
Atorfik pillugu erseqqinnerusumik paasiniaaffigineqar-
sinnaavoq suliffissaqartitsiniarnermut allaffiup pisortaa
Ado Andersen, tlf. 233 77, lokal 128.
Atorfiup inuttassarsiorneqartup normua 20/91.
Atorfinnut tamanut tunngasut:
Atorfinitsitsineqarlunilu akissaasersuineqassaaq isu-
maqatigiissutit sukkulluuniit atuuttut tunngavigalugit.
Isumaqatigiissutit maannakkut ingerlanneqartut nam-
masseriarpata atugassarititaasut erseqqinnerusumik
paasinarsiumaarput.
Atorfmittussat malittarisassat atuuttut malillugit aki-
lerneqartartussanik/siumoortumik akilerneqartussa-
nik illussaqartinneqassapput. Nuummi illussaqarniar-
nikkut pissutsit eqqarsaatigalugit illutaarniarluni utaq-
qingaatsiarnissaq naatsorsuutigineqassaaq.
Qinnuteqaat suliffiup inuttassarsorneqaartup normua-
nik ilisarnaaserneqarsimasoq ilinniarsimaneq suliffigisi-
masallu pillugit paasissutissartaiik, soraarummeersi-
manermut uppernarsaatit peqarpallu suliffigisimasat
oqaaseqaataasa assilinerinik ilalik kommunimi tigune-
qarsimassaaq kingusinnerpaamik 10. april 1991.
NUUKKOMMUNE
PERSONALEKONTORET. BOX 1005.3900 NUUK
DAGBLAD
HVER ANDEN DAG
ULL0RMUT
ULLOQ ALLORTARLUGU
-Ima qatanngutigunnianitsunnerneqarsimatigaagut uagut . Vi var så påvirket af Brødremeningheden, at vi børn i
meeqqat påski qanilliartortUlugu asuleeqqusaanata, pin- perioden op til påske ikke måtte pjatte, lege, grine eller støje,
nguaqqusaanata, illaqqusaanata nipilioqqusaanataluun- siger Juliane og Sara. (Foto: Knud Josefsen)
niit, Juliane Saralu oqarput. (Ass.: Knud Josefsen)
Glæden var
andenpåskedag
Interview med 70-årige Sara Jensen og 75-årige Juliane Lukassen om påske
i gamle dage
I gamle dage blev perio-
den op til Jesu korsfæ-
stelse og død anderledes
helligholdt end i dag. Fa-
steperioden, fra faste-
lavn op til andenpåske-
dag var en periode fuld
af andagt.
Uanset fødselsdage, bryl-
luper eller andre festlighe-
der, så blev de holdt i stil-
hed. Men andenpåskedag
kridtede man så også skoene
op til dans. Det fortælles, at
nogle simpelthen lod være
med at spise den dag, så de
kunne være lettere til afte-
nens dans til harmonika el-
ler violin.
- I gamle dage var vi så
påvirket af Brødremening-
heden, at vi børn i perioden
fra søndagen efter fastelavn
op til andenpåskedag ikke
måtte pjatte, lege, grine eller
i det hele taget støje. Det var
strengt forbudt, fortæller
Sara Jensen født 1919 i Kan-
geq ved Nuuk og Juliane
Lukassen født 1915 i Nuuk.
- Jeg ved ikke om jeg kan
sige, at det var anstrengen-
de. Det var jo måden vi blev
opdraget på, og vi stillede ik-
ke spørgsmålstegn ved det.
Derfor er jeg heller ikke spe-
cielt forarget over, at det ik-
ke bliver holdt sådan i dag.
Det må folk selv finde ud af.
Jeg har det stadig inden i
mig, og sådan vil det altid
være, siger Sara Jensen,
som opvoksede i Kangeq ved
Nuuk.
- Jo, påskeperioden i vores
barndom var meget hellig.
Jeg husker specielt en kate-
ket, som prædikede over Je-
su død og korsfæstelse. Han
var så rørt over talen, at han
græd samtidig. Men jeg hu-
sker også, at de ældre fortal-
te, at solen dansede påske-
morgen, og vi var jo nysger-
rige. Vi har flere gange for-
søgt at se den danse, men
det er ikke lykkedes mig
endnu, fortæller Julianne
Lukassen opvokset i Narsaq
ved Nuuk.
- Åh, jeg synes påskeperior
den var en rar tid. Påske-
morgen gik vi rundt ved hu-
sene og sang. Ligesom man
gjorde i juletiden. Det er ær-
gerligt at man ikke ser det
mere, siger Sara.
Påskespisen var god
Både Sara Jensen og Juliane
Lukassen bor på alderdoms-
hjemmet i Nuuk.
- Det er et dejligt sted at
blive gammel, fortæller de.
Her helligholder vi også på-
sken. Vi går i kirke og spiser
godt. Ligesom i gamle dage.
Dengang spiste vi det bedste
vi havde. Vore forældre gik i
forrådskamrene og fandt ra-
re ting frem, som vi kunne
spise i helligdagene.
- Jeg kommer jo fra Kan-
geq, så derfor var det natur-
ligt, at vi fik alke i påskepe-
rioden, siger Sara.
- Jeg er født i Nuuk, men
voksede op i Narsaq. Og det
bedste vi kunne få var tørre-
de fisk og ammassat, men
også saltede fisk var en deli-
katesse for os i påskeperio-
den, siger Juliane.
- Vi gik ikke så meget op i
at pynte til påsken, som man
gør i dag. Men man kunne
ikke holde en helligdag uden
sterinlys. Sterinlys bruger
vi også meget i dag op til og
i højtiderne. Vi så heller al-
drig slik dengang. Det bed-
ste vi kunne få var grøn-
landsk kage, og det fik vi
kun ved højtider og festlig-
heder. Det var nu også dej-
ligt, mindes de to kvinder.
- Jeg mindes egentlig ikke,
at vi talte så meget om, hvad
der skete i påsken eller i pe-
rioden op til påske. Jeg hu-
sker bare, at vi hver aften,
inden vi faldt i søvn, skulle
bede Fadervor. Og det gør
jeg også i dag. Men vi glæde-
de os altid til påsken, eller i
det hele taget til højtiderne.
Dansemik
andenpåskedag
Hvis der har været stille i
næsten halvanden måned,
så var der fest og glæde an-
denpåskedag.
- Jaa, hvor vi glædede os
til anden påskedag, så var
der dansemik. Vi skulle væ-
re specielt stille i ugen op til
langfredag. Det var derfor
en befrielse, at der var dan-
semik andenpåskedag. I
Kangeq blev der fejet i »jolle-
værftet«, og så gik det derud
af med Siibat ved harmoni-
kaen. Ihh, hvor vi dansede.
Jeg tror næsten ikke vi rørte
gulvet under dansene, siger
en grinende Sara Jensen.
- I Narsaq gik min far i
gang med violinen. »Kom
lad os danse rigtigt grøn-
landsk«, sagde han altid, og
så fløj vi hen over gulvene,
siger Juliane Lukassen.
- Ja, selv i dag, her på al-
derdomshjemmet, bliver der
danset andenpåskedag.
Godt nok ikke så let som i
gamle dage. Men vi får gri-
net en masse, kan I tro, og vi
tænker tilbage på den tid,
hvor vi var lette som sne-
fnug, siger Juliane og Sara
med smil om læberne.