Atuagagdliutit - 27.03.1991, Blaðsíða 9

NR. 36 1991
ATUAGAGDLIUTIT/GRØNLANDSPOSTEN
11
Piniarneq ajornanngilaq
kammalaatilli eqqissisitaapput
Kalaallit Nunaanni piniarsinnaanerup ajomannginnerujussuata isumannaallisaaneq sakkukinnerulersittarpaa.
Aakua isummersuutit inuuninnik annaassisinnaasut
Nunatsinni qanorluunniit
piniartoqarsinnaavoq - eq-
qaassanngikkaanni eqqissi-
sitsinermut maleruagassat
malinneqarnissaat. Najuga-
qavissut tam arm ik piniar-
sinnaatitaapput. Piniartoq
pinngortitamut paasisima-
saqarnerminik, aallaarial-
laqqissutsimut, sakkunik
paarsinermut, isumannaal-
lisaanermut allanilluunniit
soqutiginarsinnaasunik
misilitsittariaqanngilaq.
Tamatuma kingunerisar-
paa piflis saq u miar tor fissaq
nalleraangat aallaaniat
amerlasuut, pisariaqartu-
mik tunuliaqutaqanngitsut
pinngortitamut pikaalersar-
mata. Ilaat ilisarisimasa-
minnit aallaammik attar-
tortarput, aallaaniarlutillu
aallartarlutik nalullugu su-
na aallaasip paarinera eqqo-
rineraaluunniit, patronit
sumut ikisassaanersut par-
naarsaataaluunniit sumiin-
nersoq.
Inuit taakku imminnut
allanullu navianartorsior-
titsisuupput. Pissutigiin-
narlugu p aas is im as aat anni-
kippallaarmata Naamman-
ngilarmi isumatuujuneq in-
nimiginninnerlu. Ilisimaq-
qissaartariaqarpormi su-
nerluni. AaUaat patronilik
aUaanngilat qaartartoq is-
sartulik, qanorluunniit ilip-
pat qaarsinnaasoq.
Allaaserisaq ataasiinnaq
atorlugu aallaanianngortus-
sat qanoq aallaaniartoqar-
tarneranik aal laas illu pas-
sunneqartarnerinik ilinni-
artinneqarsinnaanngillat.
Paasisassatik nammineer-
lutik paasiniartariaqarpaat,
soorlu assersuutigalugu aal-
laaniat peqatigiifflannut,
nunaqarfigisami taamaatto-
qarsimappat, ilaasortan-
ngornermikkut aammalu
atuakkat atorlugit paasisas-
sarsiornermikkut. Ilitser-
suutissaqarpugulli.
Malitassat pitsaasut
Aallaariagassaqalersinnak
aallaasit patronilereertan-
ngisaannaruk.
Tamanna imatut isuma-
qarpoq qaqqami pisuttaria-
qanngitsutit aallaasit im-
mersimallugu. Parnaarsaa-
taa naammanngilaq. Taan-
na pitsaanngissinnaavoq,
arlaatalu malugiitsoorluni
parnaarsaartoorsimasin-
naavaa. Tassa imaappoq,
aallaariartussanngortinnak
aallaasiit imminngisaanna-
ruk.
Ilitsersuutip aappaa tassa
angallammiitAimiatsiaaq-
qamiit aallaaniarneq. Taa-
matut aallaaniarneq uloria-
narnerpaajuvoq, issimaf-
fimmimi mikisuararsuarmi
aallaaniat arlaliusarmata,
angallallu aalaqqajattuum-
mat, taamaattumillu maki-
taniameq ilaanni ajornaku-
soortorujussuusinnaasarlu-
ni.
Aallaaniartaleqqaanik pe-
qateqaraanni aallaaniat ni-
keraallutik ataasiakkaarlu-
tik aallaaniartariaqarput.
Sinneri angalatip aquani is-
siasariaqarput, aallaaniar-
tuallu siuaniittariaqarpoq
siumuinnarlu aallaaniarta-
riaqarluni.
Aallaaniarnermik sungi-
ussisimasut pineqarpata
immaqa m arluk ataatsikkut
aallaariarsinnaanerat iller-
sorneqarsinnaavoq, taakku -
li aamma siumuinnaq aal-
laariartariaqarpu t, aallaari-
arfiilu tamarmik immikkut
saammiveqartariaqarlutik.
Ilitsersuut tulliuttoq pi-
ngaarnerpaajuvoq. Aallaa-
niarunnaaruit piaarnerpaa-
mik aallaasit imaassavat,
aallaariaqqinnissavillu tu-
ngaanut patronit toqqorlu-
git (patroniisivimmi un-
ngersami pitsaanerpaavoq).
Illit kisivit maleruagassat
taakku malittussaanngila-
tit. Piumasarisariaqarpat
aallaaniaqativit aamma taa-
maliornissaa - soorlu asser-
suutigalugu aallaammik, al-
lap isaassaanik tigusinermi
paasiniarlugu imaqanngin-
nersoq. Imminnut nakkutil-
leeqatiginneq mamianar-
tuunngilaq. Sillimaniarne-
ruvoq kikkut tamarmik so-
qutigisariaqagaat.
Jagten er fri, men
kammeraterne fredet
Den lette adgang til jagt i Grønland svækker sikkerheden.
Her er der et par gode råd, der kan redde dit liv
Jagten er fri i Grønland -
bortset fra, at man naturlig-
vis skal overholde fred-
ningsreglerne. Alle fastbo-
ende må gå på jagt. Jægeren
skal ikke aflægge prøve i na-
turkendskab, skydning, pas-
ning af våben, sikkerhed el-
ler hvad der ellers kunne
være relevant at sætte sig
ind i.
Det betyder, at der hver
sejlsæson kommer mange
nye jægere ud i naturen
uden den fornødne bag-
grund. Nogle låner et gevær
fra en bekendt og tager af-
sted uden at vide andet, end
hvad der er for og bag, hvor
patronerne skal sættes i og
hvor sikringen sidder.
Disse mennesker er farli-
ge for sig selv og deres omgi-
velser. Alene fordi de ved for
lidt. Det er nemlig ikke nok
at være fornuftigt og hen-
synsfuld. Man må også have
en eksakt viden om, hvad
det er, man har med at gøre.
Et gevær med en patron i
kammeret er som en tikken-
de bombe, der når som helst
kan eksplodere.
Vi kan ikke med en enkelt
artikel lære de vordende jæ-
gere, hvordan man på jagt
skal behandle jagtvåben. De
må selv sætte sig ind i sager-
ne f. eks. ved at melde sig ind
i den lokale jagtforening,
hvis der er en, og ved at søge
viden i litteraturen. Men vi
kan give et par gode råd.
Nogle gode regler
Læg aldrig patroner i kam-
meret, før du er i skudposi-
tion.
Det vil altså sige, at du ik-
ke må gå rundt i fjeldet med
en patron i kammeret. Sik-
ringen er ikke nok. Den kan
være upålidelig, og nogen vil
i distraktion kunne finde på
at klikke den fra og til. Altså
aldrig patroner i kammeret,
før du skal til at skyde.
Det andet råd handler om
jagt fra båd/jolle. Det er den
farligste jagtform, fordi der
er flere jægere på ringe
plads, og fordi båden er
ustabil, og det undertiden
kan være svært at holde bal-
lancen.
Hvis der er nybegyndere
med, bør kun en jæger jage
ad gangen. De andre sidder
ned i den bageste del af både,
og jægeren står i stævnen og
må kun skyde foran for
tværs.
Perkins
TIL ERHVERGS OG LYSTBÅDE
SALG OG RESERVEDELE:
O
NUUK SKIBS- OG
MOTORVÆRKSTED
ApS
Box 994 • 3900 Nuuk • TII.& Fax 2 49 64
Hvis der er tale om øvede
jægere, kan det måske for-
svares at to jægere skyder ad
gangen, men de må stadig
kun skyde foran for tværs,
og de må så dele feltet i hver
sin halvdel.
Følgende råd er det vigtig-
ste. Når du er færdig med at
skyde, tager du omgående
patronZ-er ud af kammeret,
og opbevarer dem (bedst i et
patronbælte) indtil du skal
skyde igen.
Det er ikke bare dig, der
skal overholde disse råd. Du
skal forlange, at din jagt-
kammerater også gør det - f.
eks. ved at se efter, at et ge-
vær, man får rakt fra en an-
den, er u-ladt. Der er ikke
noget fornærmende i at kon-
trollere hinanden. Det er en
sikkerhedsforanstaltning,
som alle er interesserede i.
MARINER & SUZUKI
MRR,™ påhængsmotore suzuk(
Vi skal have plads til de nye modeller og sælger
derfor lagermotore til specialpriser.
F. eks.
Mariner
Mariner
Mariner
Mariner
Mariner
eller
4M ........før 5330,- nu KUN......4700,
9,9ML .......før 12675,- nu KUN ... 11200,
30ML.........før 19880,- nu KUN ... 17500,
40ML.........før 22740,- nu KUN ... 19500,
90ELPT.......før 57260,- nu KUN ... 49000,
Suzuki 30 hk 3 cyl.. før 21010,- nu KUN ... 19000,-
Suzuki 40 hk el. start.. før 24529,- nu KUN ... 22000,-
+ mange flere.
Ring eller kik ind på »Domi« og få et tilbud på netop den
størrelse motor du har brug for.
Godthåb Auto Service
Box 300 • 3900 Nuuk
Tlf. 2 35 OO • Fax 2 56 43
YAMAHA
Vi har heste til alle
jollesejlere
og fritidssejlere
2 HK.......................
..................250 HK
Godthåb Elektroværksted A/S
Tlf. 210 62 - 214 31 • Fax 2 46 61
Samuel Kleinschmidtsvej 9
Box 70 • 3900 Nuuk