Atuagagdliutit - 31.05.1991, Page 11

NR. 60 1991
ATUAGAGDLI UTIT/GRØNLANDSPOSTEN
11
NAKORSAQ
Nakorsaq Erik Miin-
ster allaffigiuk uunga
AG, box 39, 3900
Nuuk. Allakkat at-
siorneqanngitsunut
allaat akineqartas-
LÆGEN
Skriv til læge Erik
Munster i AG, box
39, 3900 Nuuk. An-
onyme breve besva-
res også.
Kakkilertaneq
Immikkut paasisimasallip
»kakkilertasarnerarlunga «
iluaquserpaanga atilimmik
Rhinocort. Maannalu ukiup
affaa sinnerlugu ullut tå-
rn aasa atugarigaluarlugu
iluaqutiginngivippara.
Arlaanni atuarsimavara
taamaaliornikkut qinngap
ameraasai alinneqarsinnaa-
sut; unali saattiga oqarpoq
tamanna upperisapalaagin-
naasoq. Tam akk uninnga
paasisimasaqaqqissaartutut
illit qanoq isumaqarpit?
Imaluunniit allatut siun-
nersorsinnavinga?
Qinngakkut kuserusaar-
toqartuarnera qatsutivik-
kallu iterninniit sin iler nin-
nut atugarliuutigiuarlugu.
Angut 70-inik ukiulik
»Paasifiimasaqavissumik«
oqartoqameq ajorpoq. Ta-
matta siutit-qinngat-iggis-
sat nakorsaattut immikkut
ilinniagaqarsimasuuvugut.
Kisianni ila naammagittar-
simassaqaatit ukiup affar-
sua seqqarsarujoortarsima-
guit, massa iluaqutiginngi-
sannik.
Rhinocort maluttarfinnut
akiuussutissiaavoq, aamma
taannaannaq pissutigalugu
kakkilertajuaannalersin-
naanngilatit. Qinngakkut
kuserusaartoqarneq utoq-
qaat, pingaartumik an gutit,
atugarinerusarpaat tassa qi-
ngaanni qinersii suanngar-
taramik naammalluarsin-
naajunnaariartornerat pe-
qatigalugu, tamannalu ki-
ngusiinnakkut aatsaat paa-
sineqartarluni. Atugarhuu-
taasarnerali inunni tamani
assigiittanngilaq.
Qinersinik uuttaalluni
militsinissaq iluaqutiginavi-
anngilat. Siunnersussavak-
kit seqqartaat atilik Atro-
vent misileqqullugu. Taan-
na nakorsap inassutigisus-
saammagu nakorsaUu misi-
likkaluarsinnaavarsi. Qin-
ngap iluani imiliorflit taas-
suma annikillisittarpai, as-
sullu iluaqutaasarpoq. Ul-
lormut pingasoriarluni-sisa-
mariarluni atugaagajunne-
rusarpoq imaluunniit ku-
siinnalernissaq nammineq
nalunngeriigaq sioqqusu-
ngarlugu.
Silap kissassusia aamma
patsisaasinnaasarpoq, soor-
lu ullaakkut siniffimmiit
makilluni inip kissarnera
nillerneraluunniit imaluun-
niit inimit kissartumit sila-
mut pueqqortumut anineq.
En rigtig
løbenæse
Specialisten kalder det »lø-
benæse« og har givet mig en
spray, som hedder Rhino-
cort. Den har jeg nu brugt
helt uden virkning hver dag
i et halvt år.
Jeg har læst, at man kan
brænde slimhinderne i næ-
sen. Men det, siger min spe-
cialist, er gammeldags.
Hvad siger De som en virke-
lig specialist? Eller har De et
andet råd?
Det er ved at gå mig på
nerverne, at næsen løber,
fra jeg vågner om morgenen
og jævnt dagen igennem.
70-årig mand
Der findes ikke et begreb,
som hedder en »virkelig spe-
cialist«. Vi er begge special-
læger i øre-næse-halssyg-
domme. Men De er en virke-
lig tålmodig patient, når De
trods manglende effekt fort-
sætter med en spray i et
halvt år.
Rhinocort er mod allergi,
og det kan ikke være årsa-
gen til Deres løbenæse. Pro-
blemet den dryppende næse
rammer mange ældre, især
mænd, og skyldes forøget
produktion i næsens kirtler,
dannelse af kondensvand på
grund af ændret størrelse af
næsen og endelig nedsat fø-
lesans, så man ikke mærker,
at det løber, før det er for
sent. Alle tingene behøver
ikke at gælde for den samme
patient.
Brænding af slimhinden
hjælper Dem ikke. Jeg vil fo-
reslå, at De prøver en spray,
der hedder Atrovent. Den
kræver recept, så Deres læ-
ge skal være med på spøgen.
Den hæmmer væskepro-
duktionen i næsen og er ofte
meget effektiv. Man kan
bruge den fast 3-4 gange
daglig eller forud for begi-
venheder, hvor man ved, at
det går galt.
Det kan f.eks. være på
grund af temperaturskift,
f.eks. når man står op af den
varme seng om morgenen,
eller når man går fra stue-
varmen ud i kulden.
15-ilik imminut
pilattoq
Paffinni qileqqukka peer-
sinniarlugit nakorsiarsima-
galuarpunga, misissoriarlu-
gilli aperiinnarpaanga qa-
noq ilioqqunerinni. Qileq-
qukka annertusivallaassap-
pata, taava ima.... iliorusuk-
kaluarpunga...
Imaappoq qilerukigaa-
nga. Uangali annertuge-
qaakka nuannarinngivillu-
gulu aasarsiornissara aakka
qullartersinnaanagit, kile-
ramalimi aamma mamivis-
simannginnamik!
Tassa mersorneqanngin-
namik. Qileruiassappanga
nammineq akilissavara?
Anita
Nakorsap naammattumik
nassuiaassimanngilaatit.
Qileruiaagaluaraanniluun-
niit nutaamik qilerunitto-
qartarpoq. Qileqqullu
annertusimappata nutaa-
mik pilattaanermi qileruli-
uttussat ersarinnerussap-
put, imaluunniit suli amii-
laarnarnerussallutik.
Kilemerit annertoorsuu-
simanngimmat mersornis-
saat pisariaqarsimassanngi-
laq. Pilattaanikkut aatsaat
qileqqut isikkorinneruler-
sinneqarsinnaapput.
Kissianni plastikkirugi-
mut suliaritinniarsinnaavu-
tit qilerukillisartillutit, ta-
mannalu nakorsattaaq ta-
makkuninnga paasisimasal-
lip suliassaraa. Nakorsalli
pisussaanngilaq taamaattu-
mut innersuutissallutit na-
lunngereeruniuk suliaritin-
nissat iluaqutiginavianngik-
kit.
Piumanngippat nammi-
neerlutit 6aaffiginnissin-
naavutit, suliaritinnissalli
nammineq akilissavat. Ma-
leruagassat taamaapput.
Angajoqqaatit tamatu-
mannga oqaloqatigisimavi-
git? Immaqa ar laa ta taman-
na pillugu nakorsaq oqalo-
qatigisinnaassagaluarpaa,
qanoq ilinnut pingaartigi- ■
soq paasitilluarnerusinnaa-
gamikku.
Unataaneq
AlDS’eqalernerlu
Atuarsimasama ilagaat
Amerikamiu angut AIDS-
’erqalersimasoq anguteqan-
ni anguteqamminik atuisar-
toq unatarsimagamiuk. Ilu-
mut taamatut pisoqarsin-
naagami?
S. O.
Taanna annertoorujussuar-
mik tuluit nakorsaasa atua-
gassiaanni The Lancet’imi
sammineqarsimavoq. Tas-
saana 49’nik ukiulik arna-
nik anguteqamminillu atui-
sarsimasoq inuunermut sil-
limmasiiniartoq paasine-
qarsimasoq HIV’imik nap-
paateqavissoq.
Nammineq misiarsima-
voq oqarluni anguteqammi-
nik amanilluunniit ilaqan-
ngisaannarsimalluni, nulii
kisiat aapparisaramiuk; uki-
uni 25-ni aapparereersima-
sani. Misissorneqarmallu
paasineqarpoq nulia AIDS-
virusimik aatsorneqarsi-
manngitsoq.
Angut aalersortinngi-
saannarsimavoq, ataasiar-
luni aagissaatissaminik ka-
pitissimalluni. Qularnan-
ngitsumiUu kapuummik al-
lamut atoriikkamik toqu-
nartuiarnerlutamik.
Angut oqaluttuarsimavoq
New Yorkimi lastbiilinik
ingerlatitsisuugallarami
1982-1988 kammalaatinilu
anguteqaqitik anguteqam-
minnik atuisartut ornissi-
mallugit unatarsimallugil-
lu. Kingomalu sapaatip
akunneranut ataasiarlutik
unatariartortarsimallugit,
taamaattumillu kimillaar-
sortarsimallutik.
- Tamanna tunillatsiffiu-
sinnaassaartaaq, angut una
sallusimanngippat, nakor-
sap misissuisup oqaatigaa. -
Kisianni ilumoornersoq up-
pernarsaatissaqartinngilar-
put.
- Angut tamatuminnga
ilisimatikkakku quarsaar-
sinnarluni ileqimisaartoru-
jussuaannarpoq, nakorsap
oqaatsini naggaserpai.
15-årig snittede
sine håndled
Jeg gik til lægen for at få
(jernet ar på mine håndled.
Han kiggede bare på dem og
spurgte, hvad jeg havde
tænkt mig, han skulle gøre.
Hvis arrene havde været no-
get større, så måske...
De var altså ikke store
nok til ham. Men for mig er
de så store at tanken om, at
jegskal gå med korte ærmer
til sommer, er nok til at få
mig til at ønske, at det ikke
var mislykkedes, da jegsnit-
tede!
Jeg blev ikke syet i hånd-
leddene. Kan jeg blive nødt
til selv at betale for at slippe
af med arrene?
Anita
Lægen har ikke forklaret dig
det godt nok. Selv om man
skærer et ar bort, vil der ved
helingen komme nye ar.
Hvis arrene så i forvejen ik-
ke er særligt store, vil de nye
blive lige så tydelige, eller
måske endnu mere opsigts-
vækkende.
Dine sår har været af be-
grænset størrelse, når det
ikke har været nødvendigt
at sy, så det er måske ikke
muligt at pynte på håndled-
dende. Der er ikke andre
muligheder end kirurgi for
at gøre at pænere.
Men du har den mulighed
at få en plastikkirurg til at
se på arrene, så du også får
en specialists mening om
dem. Lægen er imidlertid ik-
ke forpligtet til at henvise
dig, hvis han mener, at kon-
sultationen ikke kan føre til
noget.
Vil han ikke henvise, har
du kun mulighed for en kon-
sultation, hvis du selv beta-
ler. Sådan er reglerne.
Har du talt med dine for-
ældre om det? Måske kan en
af dem tale med lægen om
problemet, så han får et bed-
re indtryk af, hvor meget det
betyder for dig.
Fik AIDS af at slå
bøsser
Jeg læste en notits om, at en
mand i Amerika havde fået
AIDS ved at slå en bøsse.
Kan sygdommen virkelig
smitte på den måde?
S. O.
Sagen har været detaljeret
omtalt i det engelske læge-
tidsskrift The Lancet. Det
drejer sig om en 49-årig he-
teroseksuel mand, som viste
sig at være HIV-positiv ved
en undersøgelse til en livs-
forsikring.
Han benægtede at have
haft sex med mænd eller
med andre kvinder end ko-
nen, siden de blev gift for 25
år siden, og han fremhæve-
de, at han har været impo-
tent de sidste ti år. En prøve
viste, at hans kone ikke var
inficeret med AIDS-virus.
Manden har aldrig fået
blodtransfusion, men har én
gang fået indsprøjtet et
medikament i blodbanen.
Det blev angiveligt brugt en
steril kanyle.
Manden fortalte, at da
han arbejdede som lastbil-
chauffør i New York i 1982-
1988, opsøgte han sammen
med kolleger bøsser og over-
faldt dem. Det skete under-
tiden flere gange om ugen,
og han fik ofte læsioner på
hænderne og blod fra de
overfaldne på sig.
- Der kan være sket smitte
på den måde, medmindre
manden lyver, siger den læ-
ge, som undersøgte ham. -
Men vi kan ikke bevise det.
- Manden modtog medde-
lelsen om, at han kunne væ-
re blevet smittet med AIDS
med en stoisk ro, fortsætter
lægen. - Han bare gryntede
og rystede på hovedet.
fsixmfiiiri'OAimssAMn^
NEQEROORCT
Ajoraluartiimik silarsiiarmi niuertarfumi
tamani pisiarisinnaaimjtilatsigiit, 100 kr-
niigiiinaruilH sapaatit akunnerini sisamani
AG timmisartnklait suIhmgifTcqarfigisan-
nut nassiuttarsinnaavarput.
FERIETILBUD!
Vi kan ikke købes i alle verdens butikker,
men du kan få AG med luftpost i fire uger
på din ferieadresse for ELA 100 KR.
NB! AG-mik pisartagaqartut akileeqqigatik aviisi su-
linngiffeqarnerminni najukkaminnut nassiutitittar-
sinnaavaat.
NB! AG’s abonnenter kan gratis få omadresseret
avisen til ferieadressen. Ring/fax eller skriv.