Atuagagdliutit - 17.06.1991, Qupperneq 10

Perspektiver for Grønlands økonomi
Emil Abeisen, landsstyremedlem for økonomiske anliggender
Jeg er blevet anmodet
om at tage del i debatten
om Grønlands økonomi-
ske situation og er-
hvervslivets vilkår her i
landet. Jeg vil benytte
lejligheden til at frem-
hæve nogen af de udvik-
lingstendenser i den
grønlandske økonomi,
som både hjemmestyret
og det private erhvervs-
liv må tage højde for, når
der skal tages stilling til
de kommende års inve-
steringer og når aktivi-
teterne skal tilpasses de
økonomiske udviklings-
tendenser i Grønland og
i verden omkring os.
Som bekendt har hjem-
mestyret fortsat en meget
stor indflydelse på den sam-
lede grønlandske økonomi.
Dermed har mange af hjem-
mestyrets økonomiske dis-
positioner og politiske tiltag
også en stor indflydelse på
det private erhvervslivs øko-
nomiske vilkår. Det kan
man blandt andet se af, at
landskassens samlede udgif-
ter udgør omkring halvde-
len af den samlede omsæt-
ning i Grønland.
Offentlige
Investeringer
Set i et internationalt per-
spektiv er det offentliges, og
det er især hjemmestyrets,
andel i den samlede økono-
mi i Grønland meget høj.
Det gælder både den offent-
lige sektors forbrug og den
offentlige sektors andel af de
samlede investeringer i
samfundet, specielt hvis
man regner virksomheder
som Royal Greenland og
KNI med.
Ændringer i de offentlige
kassers indtægter og udgif-
ter vil derfor påvirke det
økonomiske aktivitetsni-
veau i den private sektoi
ganske betydeligt. Denne
påvirkning har været meget
tydelig i de opgangs- og ned-
gangstider, som vi har ople-
vet siden hjemmestyrets
indførelse. I takt med hjem-
mestyrets overtagelse af ar-
bejdsområder fra den dan-
ske stat har vi således mær-
ket, hvordan der er foregået
en kraftig udvikling i de sek-
torer inden for erhvervsli-
vet, som har størst betyd-
ning for beskæftigelsen og
samfundsøkonomien, det vil
især sige bygge- og anlægs-
sektoren og fiskerierhver-
vet.
Inden for fiskerisektoren
har der specielt været satset
på udbygningen af torske-
og rejefiskeriet samtidigt
med en udbygning af den
grønlandske fiskeindustri.
Efter de glade år fra 1986 til
88, hvor hjemmestyret via
investeringer i fiskeindu-
strien og ved omfattende fi-
nansiering af udbygningen
af den private fiskerflåde in-
vesterede meget store mil-
lionbeløb i fiskerisektoren
som helhed, er vi nu kom-
met i den situation, hvor
hjemmestyret skal betale
renter og afdrag på den
gæld, der følger af hjemme-
styrets lånoptagelse i 1988.
Balance i økonomi
Siden lånoptagelsen har vi
måttet gennemføre en om-
fattende omstilling i hjem-
mestyrets økonomi, specielt
inden for udgiftspolitikken.
Det har med andre ord væ-
ret nødvendigt at bremse op
i landskassens samlede ud-
giftsniveau. Både for at ska-
be dækning for rente- og af-
dragsforpligtelserne og for
at bringe hjemmestyrets
økonomi i en balance, som
så vidt muligt skaber en
langsigtet stabilitet i lands-
kassens økonomi.
Denne kraftige opbrems-
ning har naturligvis kunnet
mærkes i det økonomiske
aktivitetsniveau i de øvrige
dele af samfundet. Særligt
har bygge- og anlægssektor-
en mærket opbremsningen i
anlægsinvesteringerne.
Men hvis man ser på de
økonomiske problemer i fis-
kerisektoren, er det også
nødvendigt at se på andre
forhold.
Rejefiskeriet har i 1990
været bedre end de senest
forudgående år, og der er
tendenser til, at fiskeriet,
specielt ved Vestkysten, og-
så vil være godt i år. Men
den stigende rejeproduktion
i lande som Norge, Island,
Sovjetunionen og Danmark
har medført et fald i salgs-
priserne på koldtvandsrejer
på verdensmarkedet.
Det offentlige rejefiskeri i
Royal Greenlands trawler-
flåde har blandt andet på
denne baggrund gennem-
gået en tilpasningsproces,
således at fangstkapaciteten
svarer til de faktiske res-
sourcemuligheder og løn-
somheden i fiskeriet kan bli-
ve så god som muligt. Da
denne væsentlige forudsæt-
ning for en god økonomi nu
er ved at være opfyldt, og da
de løbende driftsomkostnin-
ger og administration hol-
des på et passende lavt ni-
veau, kan Royal Greenlands
trawlerdivision i dag betrag-
tes som en veldrevet virk-
somhed.
For højt
omkostningsniveau
Selv med en forholdsvis god
fangst af rejer har en række
af de private rederier inden
for den grønlandske rejefi-
skeri imidlertid oplevet be-
tydelige økonomiske proble-
mer. Det skyldes nok først
og fremmest, at fartøjs-
kapaciteten er for stor i for-
hold til fangstmulighederne
og omkostningesniveauet
generelt er for højt.
Landstinget besluttede
derfor på efterårssamlingen
i 1990 at medvirke til en
strukturtilpasning af det
private rejefiskeri i Grøn-
land. Målet med ordningen
er, at der skal være færre
fartøjer, men at den tilbage-
værende fiskerflåde til gen-
gæld fisker på et bedre kvo-
tegrundlag og med mindre
omkostninger i driften af
fartøjerne.
Hjemmestyrets bidrag til
strukturtilpasningen er et
tilbud om favorable lands-
kasselån, som inden for en
samlet ramme på 120 mil-
lioner kroner kan tildeles re-
derier, der indgår i økono-
misk realistiske sammen-
lægninger, og hvor der
trækkes fartøjer ud af det
grønlandske fiskeri.
Selv om baggrunden for
strukturtilpasningen er en
kritisk økonomi i store dele
af det private fiskeri, er det
nu glædeligt at konstatere,
at stadig flere rederier tager
situationen alvorligt og har
indledt arbejdet med fusio-
ner og kondemneringer.
Den første større fusione-
ring skete med dannelsen af
Ice Trawl A/S i slutningen af
1990. Det er mit indtryk, at
denne virksomhed nu drives
på et langt mere bæredyg-
tigt grundlag end tilfældet
var for de gamle rederier.
Faldende forbrug
Beskæftigelsen og forbruget
i samfundet har været fal-
dende, siden hjemmestyret
indledte den udgiftspolitiske
omstilling i 1988-89, og vi
står politisk over for nogen
afgørende valg i de kommen-
de års økonomiske politik:
Hvilken retning skal sam-
fundet udvikle sig i, og hvor-
ledes skal vi finansiere en
udvikling, som kan skabe
fornyet optimisme og inve-
steringslyst i samfundet?
Vi skal blandt andet væl-
ge, om vi skal skabe funda-
mentet for en ny erhvervs-
udvikling gennem investe-
ringer i infrastruktur, om vi
fra hjemmestyrets side skal
investere direkte i nye er-
Kilisaat Qilalugaq, Ice Trawl, kilisakklalersoq. (Ass.: Knud Trawleren Qilalugaq, Ice Trawl, er på vej på fiskeri. (Foto:
Josefsen) Knud Josefsen)
iiiiiiii inmtumfctitiimniaeiwiut iiiiilllii
PRIVAT ERHVERV
Piginneqatigiifflttaap Ice Trawlip kilisaataasa sisamat ilaat
Qasigiaq. (Ass.: Knud Josefsen)
Qasigiaq er den ene af de fire trawlere i det nye Ice Trawl.
(Foto: Knud Josefsen)
hvervsgrene, eller om vi skal
bruge de penge, der trods alt
er, til offentligt forbrug. For
lige så vel som det er klart,
at der i en årrække endnu vil
være grænser for landskas-
sens økonomiske formåen,
er det klart, at der er behov
for at iværksætte nye
vækstfremmende foran-
staltninger. Udviklingen in-
den for de traditionelle er-
hverv som fiskeri, byggeri og
minevirksomhed, sammen-
holdt med nødvendigheden
af en stor omkostningsbe-
vidsthed i hjemmestyrets al-
mindelige drift, gør det sta-
dig mere nødvendigt at un-
dersøge mulighederne for
nye lønsomme erhverv. Bå-
de af hensyn til beskæftigel-
sen og for at styrke indtje-
ningsniveauet i samfundet.
Nedqang I ét erhverv
Vi må erkende, at vi ikke på
længere sigt kan basere en
udbygning af samfundet ale-
ne på de få og meget konjuk-
turfølsomme erhverv som
rejefiskeriet og minevirk-
somhed. Der er behov for en
anderledes spredning af er-
hvervsgrundlaget, så en
nedgang i ét eller få erhverv
ikke vil få så store konse-
kvenser for resten af sam-
fundslivet, som tilfældet er i
dag.
I landsstyrets arbejde
med finanslovsforslaget for
1992, og dermed reelt den
kommende periode på fire til
fem år, lægger vi vægt på at
skabe et strukturelt bære-
dygtigt grundlag for en posi-
tiv erhvervsudvikling. Først
og fremmest arbejder vi med
mulighederne for at skabe et
grundlag for et konkurren-
cedygtigt erhvervsliv. Vi må
i dag erkende, at de interna-
tionale markedsvilkår i sti-
gende grad får indflydelse på
den grønlandske økonomi,
samtidigt med, at en række
af de basale omkostninger
for det grønlandske er-
hvervsliv er meget høje set i
en internationalt perspek-
tiv. Som eksempel kan jeg
nævne omkostningsfakto-
rer som elpriser, vandpriser,
lønninger, fragt og trans-
port.
Hvis vi skal opretholde en
fornuftig levestandard på
længere sigt, er vi nødt til at
kunne konkurrere på de in-
ternationalt gældende vil-
kår. Det stiller store krav til
effektiviteten på næsten alle
områder i det grønlandske
samfund. Dels i det private
erhvervsliv, dels i vore of-
fentlige institutioner, i ad-
ministrationen og i de store
hjemmestyrede selskaber.
Prioriterede udgifter
Hvad angår vore investerin-
ger må vi nok erkende, at vi
i den kommende fire-fem
års periode ikke når op på
det meget høje niveau, vi så
i 1987-88. Men vi har mulig-
heden for at prioritere de
• samfundsøkonomisk vigtige
investeringer højt, både i in-
frastrukturen og i erhvervs-
udviklingen. Og jeg tror, at
det vil være muligt at opnå
den fornødne opbakning bå-
de i landstinget, i erhvervsli-
vet og i befolkningen til, at
der skal ske noget radikalt i
de kommende år. Det bliver
nok nødvendigt at oppriori-
tere nogle af de mere vækst-
orienterede områder og in-
vesteringer, samtidigt med
en nedprioritering af andre
og mere servicebetonede
områder. Kun på den måde
vil det være muligt at skabe
et langsigtet grundlag for en
øget service over for borgere
og erhvervsliv, samtidigt
med et øget indtjeningsni-
veau i samfundet.