Atuagagdliutit - 18.09.1991, Qupperneq 3

Ukiuni 20-ni
eqqartuussivimmi
Nuummiu 66-nik ukiulik, Jens
Kreutzmann soraaminngorpoq
Ajoqissatut Kalaallit Nu-
naanni ilinniareerluni
Jens Kreutzmann ukiuni
arfineq marlunni 1946-
miit 53-imut Danmarki-
mi ilinniaqqippoq. Uu-
masulerituunngorniar-
poq, pingaartumik aali-
sakkat eqqarsaatigalu-
git. Kalaallit Nunaannut
uteqqikkami aalisakka-
nik misissuivimmi
Nuummiittumi pisor-
tanngorpoq.
Ukiut 20-t matuma sior-
na Jens Kreutzmann qin-
nuigineqarpoq eqqartuussi-
nermik suliaqaleqqullugu,
aalisarnermut tunngasunik
ilisimasaqaqimmat. Taama-
ni tyskit kilisaaterpassui
Kalaallit Nunaata imartaa-
ni inatsisinik unioqqutitsil-
lutik aalitsattarput.
Ukiullu arfineq-pingasut
matuma siorna Jens
Kreutzmann kredsdomme-
ri tut toqqarneqarpoq. Toq-
qaaneq ukiunut sisamanut
atuuttarpoq. 65-inilli ukio-
qalernermi soraarninngor-
tariaqarpoq, massakkullu
Jens Kreutzmann eqqissi-
maartussanngorpoq.
- Eqqartuussivimmi suli-
at assigiinngitsorpassuup-
put. Ataatassarsiuinermi
pappialalerinermiit, ilaati-
gut nunat allat angullugit,
pinerlunnivinni, pinerlun-
niarnerni inuit akornanni
saqitsaannerit, tassa inuit
akiitsullit eqqarsaatigalugit
eqqartuussinerit ilanngul-
lugit, Jens Kreutzmann
oqarpoq.
- Pinerlunnerilli, soorlu
toqutsinerit suliassat tujor-
minamersaraat. Suulli ta-
marmik suliarisariaqarput.
Suliaq taanna uanga nam-
mineq qinersimanngikkalu-
arpara. Taamanili aperine-
qarama naaggaarsinnaasi-
manngilanga, massakkullu
ukiuni 20-ni sulifligereersi-
mallugu unitsissallugu eq-
qumiissaaq.
Siunlssaq
Aalajangersimasumik
suliffeerunnissaq sooruna-
mi allannguutaassaaq. Kisi-
anni assigiinngitsorpassu-
arnik sammisassaqarpunga.
Katersugaasivik soqutigiu-
arsimavara. Uangalumi aal-
laqqaataaniit aallartillugu
pilersikkiartuaarsimavara.
Sulilu ima soqutigitigaara
suliareqqilernissaa eqqar-
saatigisinnaallugu, taama
oqarpoq Jens Kreutzmann.
- Kisianni suliassaaleqi-
lernavianngilanga, ujaqqa-
nimmi silisillunga pinner-
saasiomeq aamma soqutigi-
sorujussuuvara, sivisooru-
jussuarmillu sammisinnaal-
lugu.
- Aningaasatigulli malun-
niutilaanngitsoortussaann-
gilaq. Kredsdommeritut
qaammammut 3.000 koruu-
niinnarnik akissarsiaqara-
luarlunga soraarnerussu-
taannaqarama namminerlu
illoqarlunga tamanna malu-
ginngitsoornavianngilara.
Ulutsinniiginnarniarattali
ajornaviarsimanngilaq,
Jens Kreutzmann oqarpoq.
Jens Kreutzmann: - Aalajangersimasumik suliffeerulluni
allannguutaassaaq, allarpassuarnilli sammisassaqarpunga.
(Ass.: Knud Josefsen)
Jens Kreutzmann: - Det bliver anderledes ikke længere at
have fast job, men jeg har meget andet at lave. (Foto: Knud
Josefsen)
Eqqartuussisivimmi ukiut 20-t sulereerluni Jens Kreutz-
mann eqqissisimaartussanngorpoq. (Ass.: Knud Josefsen)
Jens Kreutzmann skal til at nyde sit otium efter 20 år i
retsvæsenet. (Foto: Knud Josefsen)
20 år i retsvæsenet
Den 66-årige Jens Kreutzmann,
Nuuk, går på pension
I syv &r, fra 1946 til 53,
studerede Jens Kreutz-
mann, efter en kateke-
tuddannelse i Grønland,
videre i Danmark. Han
ville være biolog med
speciale indenfor fiskeri.
Da han kom tilbage til
Grønland igen blev han
leder af fiskeribiologisk
laboratorium i Nuuk.
For 20 år siden blev Jens
Kreutzmann bedt om at gå
ind i retsarbejdet, fordi han
havde stor viden inden for
fiskeri. Dengang var der
mange tyske trawlere, der
fiskede ulovligt ved Grøn-
land.
Og for otte år siden blev
Jens Kreutzmann udpeget
som kredsdommer. Det sker
for fire år ad gangen. Men
pensionsalderen er 65 år, så
nu skal Jens Kreutzmann til
at nyde sit otium.
- Retsarbejde er et meget
alsidigt job. Det strækker
sig fra papirarbejde omkring
faderskabssager for eksem-
pel i udlandet til dom over
egentlige forbrydelser, kri-
minalsager og civilsager, alt-
så folk, der skylder penge
væk siger Jens Kreutz-
mann.
- Men kriminalsager, for
eksempel drab, er de kede-
ligste sager at tage sig af.
Men man må jo tage det hele
med. Egentlig er det jo ikke
noget jeg selv har valgt at
beskæftige mig med. Men da
jeg i sin tid blev spurgt, kun-
ne jeg ikke sige nej, og nu
har jeg arbejdet inden for
retsvæsenet i 20 år, så det
bliver selvfølgelig mærkeligt
ikke at skulle beskæftige sig
med det mere.
Fremtid
- Det bliver selvfølgelig an-
derledes ikke længere at ha-
ve et fast job. Men jeg har
masser at lave. Jeg har altid
interesseret mig for Museet.
Og faktisk er det mig, der
har bygget det op i begyndel-
sen. Og det interesserer mig
stadig så meget, at jeg godt
kunne tænke mig at arbejde
sammen med dem igen, si-
ger Jens Kreutzmann.
- Ellers kommer jeg ikke
til at kede mig, jeg er jo me-
get interesseret i at lave
smykkesten, og det kan jeg
få meget tid til at gå med.
- Det kommer dog allige-
vel til at gøre lidt ondt på
pengepungen. Selvom jeg
kun får 3.000 kroner om
måneden for at være kreds-
dommer, så betyder det alli-
gevel noget, når man er pen-
sionist og sidder i eget hus.
Men vi skal nok klare det,
for vi vil blive boende, siger
Jens Kreutzmann.
Qeqertami
eqqaassineq
ILULISSAT(KR) - Ilulis-
sani politiit tallimann-
gormat unnuakkut nu-
naqarfimmut Qeqerta-
mukarsimapput an gut
aalakoortoq aallugu.
Taassumallu kommune-
fogedi toqukkumallugu
sioorasaarsimagamiuk
sapaatip akunnerani
ataatsimi tigummigalla-
gassanngortitaasima-
voq.
Angutip aaneqarnissaa
sioqqullugu nunaqarfimmi
qanorpiaq pisoqarsimaner-
so q Ilulissani politiit erseq-
qissumik oqaatigiumann-
gikkallarpaat.
Angut aalakoortoq nam-
mineerluni Aasiaat Radioa-
tigut politiinut kalerriisima-
voq aaneqaqqulluni.
Pi n ng itsaal iisut tiguaat
AMMASSALIK(KR) - An-
gutit pinngitsaaliillutik ar-
nereriaraluarsimasut mar-
luk Ammassalimmi ulluni
14-ini tigummigallagas-
sanngortitaasimapput.
Taakku m arluk sapaatip
akunnerani kingullermi
pinngitsaaleeriarsimapput.
Arnat m arluk pinngitsaa-
leriarneqarsimanertik poli-
tiinut nalunaarutigisima-
vaat. Amat erngerluinnar-
lutik politiinut nalunaaruti-
ginnissimannginnerat pis-
sutaalluni politiit paasiniaa-
niarnerat imaannaanngiku-
luttuusimavoq. Pohtiilli
oqarput, arnat taakku na-
korsiarsimasut, nakorsallu
kajumissaarsimagai politii-
nut nalunaarutiginneqqul-
lugit.
Qulliit tillitat
NARSAQ(KR) - Narsami qatserisartut biiliata, ambu-
lancip politiillu biiliata qullii tallimanngormat unnu-
akkut kikkuugaluarnersunit tillinneqarsimapput.
Tillinniat illoqarfimmi angalaqattaarlutik biilinik
atortuiaasimapput, tassami biilit pineqartut pigaar-
tuusut namminneq angerlarsimaffiisa silataanni
uninngasimagamik.
- Kamanaatsuliorneq taamaattoq assut kusanaap-
poq, politeeqarfiup pisortaa Tage Frederiksen AGmut
oqarpoq.
Politiit marlunngormat ilisimatinneqarsimapput
Qaqortumi gymnasiami ilinniartut m arluk taakku-
ninnga tillittuusimanerarlugit. Qulliit maanna nas-
saarineqareerput, politiillu tillinniarsimaneq paasi-
neqarsimasutut isigilerpaat, gymnasiamilu ilinniar-
tut marluk unnerluutigineqartussanngorput.
Tilbageholdt for voldtægt
AMMASSALIK(KR) - To
mænd sidder tilbageholdt i
14 dage i Ammassalik efter
forsøg på voldtægt. Begge
forsøg fandt sted i sidste
uge.
De to kvinder har indgivet
anmeldelse om, at de har
været udsat for forsøg på
voldtægt. Politiets efter-
forskning er blevet besvær-
liggjort af, at de to kvinder
tilsyneladende ikke har væ-
ret klar over, at det var vig-
tigt at melde sagen til politi-
et med det samme. Men poli-
tiet oplyser, at de to kvinder
har været på sygehuset,
hvor lægen har opfordret
dem til at anmelde sagen til
politiet.
Skyderi i Qeqertaq
ILULIS SAT(KR) - Nat-
ten til fredag måtte poli-
tiet i Ilulissat tage til
bygden Qeqertaq for at
hente en beruset mand.
Han er tilbageholdt i en
uge efter at have truet
kommunefogden på li-
vet.
Politiet i Ilulissat ønsker
ikke at give detaljerede op-
lysninger om, hvad der er fo-
regået i bygden forud for af-
hentningen af manden.
Det var den berusede
mand, som selv via Aasiaat
Radio kontaktede politiet og
bad om at blive hentet.
Stjålne lygter
NARSAQ(KR) - Fredag nat har ukendte gernings-
mænd stjålet lygterne på en brandbil, en ambulance
og en patruljevogn i Narsaq. Gerningsmændene har
været en tur byen rundt for at »skrælle« bilerne, idet
køretøjerne var parkeret uden for de vagthavendes
private boliger.
- Det er frækt og ondskabsfuldt, siger stationsleder
Tage Frederiksen til AG.
Tirsdag formiddag fik politiet så meddelelse om, at
det er to gymnasieelever fra Qaqortoq, der var ger-
ningsmændene. Lygterne er nu fundet, men politiet
betragter sagen som tyveri, og de vil rejse tiltale mod
de to gymnasieelever.