Atuagagdliutit - 18.09.1991, Qupperneq 7

NR. 107 1991
ATUAGAGDLIUTIT/GRØNLANDSPOSTEN
7
Nunatsinni kommunit
ajornartorsioqaat
Nakkntilliisoqarfmp kommuninut periaaserisartakkani
sukanganerulersippaa
NUUK(KR) - Kalaallit
Nunaanni kommunit
nakkutilliisoqarfiat au-
gustimi ataatsimiissima-
voq, ataatsimiinnerullu
imaqarniliomera maan-
na saqqummerpoq. An-
nilaamarpoq atuarlugu
aningaasassaaleqilerne-
rup kingunerisimagai
sulisunik soraarsitsine-
rit, akileraarutinik qaf-
faanerit kommuninilu
akiliisitsiniartartut su-
kanganerusumik sulisin-
neqalemeri. Naallu atu-
gassarititaasut imaan-
naanngikkaluaqisut taa-
maattoq Nakkutilliiso-
qarfiup kommunit arlal-
lit akuersarsimavai an-
ingaaserivinnit nunat-
sinniittunit tigoriaan-
naatissaminnik taarsi-
gassareiniarsinnaanis-
saannut.
Nakkutilliisoqarfik nalu-
naarusiamini allappoq, na-
linginnaasumik aningaasa-
nik amikkisaalerneq kom-
munit akileraarutitigut
isertitakinnerulernerannut
isumaginninnermullu anin-
gaasartuuteqarnerulerne-
rannut pissutaasoq.
Ilanngulluguli aamma
oqaatigineqarpoq kommu-
nit isertitaqqortussutsimin-
nut naapertuuttumik atui-
sinnaannginnerat imaluun-
niit akiitsulinnik akiliisitsi-
niarnerlunnerat tamatu-
munnga pissutaaqataasoq.
Sisimiut kommuniat Kommunit Nakkutilliisoqar[iannit pi-
aarnerpaamik orninneqartussanngorpoq pissutsit ilunger-
sunassusiat erseqqissarniarlugu, aningaasaqamerullu aaq-
qiiviginiameqalernissaa qulakkeerniarlugu. (Ass.: Henry
Sørensen)
Sisimiut kommune får snarest muligt besøg fra Tilsynsrå-
det for at understrege situationens alvorlige karakter og for
at sikre, at kommunalbestyrelsen gør noget for at rette
økonomien op. (Foto: Henry Sørensen)
Kommuner i store
vanskeligheder
Tilsynsrådet strammer kursen over for kommunerne
NUUK(KR) - Tilsynsrå-
det for de grønlandske
kommuner holdt møde i
august måned og nu er
rapporten fra mødet
dukket op. Det er uhyg-
gelig læsning om stram-
me økonomiske vilkår
med fyringer, skattefor-
højelser og mere ivrig in-
kassovirksomhed fra
pantefogderne i kommu-
nerne. Samtidigt har Til-
synsrådet måttet give
flere kommuner lov til at
optage kassekrediter
gennem de grønlandske
pengeinstitutter, selv
om det sker på meget
barske vilkår.
I sin rapport siger tilsyns-
rådet blandt andet, at det er
den generelle økonomiske
afmatning, der er skyld i
kommunernes faldende
skatteindtægter og større
sociale udgifter.
Samtidigt siges det, at
kommunerne ikke har væ-
ret dygtige nok til at sætte
tæring efter næring eller til
at inddrive penge fra skyld-
nere.
Den elendige økonomi i de
grønlandske kommuner be-
tyder, at Tilsynsrådet beder
Økonomidirektoratet og Ka-
nukoka tager initiativ til at
løse kommunerne økonomi-
ske problemer. I den forbin-
delse foreslår Tilsynsrådet,
at grundlaget for at kommu-
nerne kan optage lån æn-
dres. Tilsynsrådet gør op-
mærksom på, at styrelseslo-
ven ikke tager højde for lån-
tagning, der skyldes kom-
munernes mellemregninger
med hjemmestyret.
Syv kommuner
Rapporten fra Tilsynsrådets
møde er også en gennem-
gang af syv kommuners øko-
nomiske situation. De syv
kommuner er Sisimiut,
Uummannaq, Nuuk, Paa-
miut, Qaqortoq, Ilulissat og
Kangaatsiaq.
Den generelle kritik er, at
disse kommuner har været
for dårlige til at styre økono-
mien. Det grelleste eksem-
pel er Uummannaq, som får
følgende skudsmål:
- Der tegner sig et meget
dystert billede af såvel kom-
munens økonomiske situa-
tion som af dens administra-
tive standard, herunder, at
kommunen tilsyneladende
kun i meget ringe grad er i
stand til at gennemføre en
forsvarlig økonomistyring...
Gennemgangen af kom-
munernes økonomi har fået
Tilsynsrådet til at sende re-
præsentanter på inspek-
tionsbesøg hos flere kom-
muner. Sisimiut kommune
får besøg:
- ... snarest muligt for at
understrege situationens al-
vorlige karakter og for at
sikre, at de for en økono-
misk genopretning nødven-
dige beslutninger føres ud i
livet af kommunalbestyrel-
sen.
Flere kommuner har også
af Tilsynsrådet fået en lod-
ret ordre om besparelser,
skatteforhøjelser og ned-
skæringer i serviceniveauet
i kommunen. Ilulissat kom-
mune har fået følgende be-
sked:
- Kommunen pålægges i
1992 at budgettere med et
overskud på min. 8 million-
er kroner, der skal tilveje-
bringes gennem tilpasning
af kommunens driftsudgif-
ter til det reelt forventelige
indtægtsgrundlag, om nød-
vendigt ved gennemførelse
af nedskæringer i kommu-
nens serviceniveau.
Konkurrence om
personale
I sin rapport påpeget Til-
synsrådet også kommuner-
nes vanskeligheder med at
skaffe kvalificeret persona-
le. I redegørelsen hedder det
blandt andet, at de offentli-
ge institutioner og især
hjemmestyret ligger i hård
konkurrence med kommu-
nerne om kvalificeret perso-
nale.
- Det er af afgørende be-
tydning for ikke mindst en
tilfredsstillende styring af
kommunernes økonomi, at
de ledes af kvalificeret og
motiveret personale, hedder
det i rapporten.
Tilsynsrådet foreslår, at
man ændrer de regler, som
kommunerne kan ansætte
personale efter. Det skal
konkret ske ved, at der ned-
sættes en arbejdsgruppe af
repræsentanter fra Perso-
naledir ektoratet, Kanukoka
og Tilsynsrådet.
Samtidigt gav Tilsynsrå-
det lov til, at de ledige stillin-
ger som økonomichef i Sisi-
miut og Nuuk besættes mid-
lertidigt af konsulenter på
individuelle kontrakter.

Kommunit ajornartorsiutaat assigiipput: Aningaasassaale-
qipput. (Ass.: Knud Josefsen)
De grønlandske kommuners problemer er fælles: de mang-
ler penge. (Foto: Knud Josefsen
Nunatsinni kommunit
aningaasassakikkiomeru-
jussuata kingunerisaanik
Nakkutilliisoqarfiup Anin-
gaasaqamermut Pisorta-
qarfik KANUKOKA-lu qin-
nuigisariaqalersimavai
kommunit aningaasatigut
ajornartorsiornerata aaq-
qinniarneqarnerani suleqa-
taaniaqquUugit. Tassunga
tunngatillugu Nakkutillii-
soqarfiup siunnersuutigaa,
kommunit taarsigassarsiaa-
sa tunngavigisaat allann-
gortinneqassasut. Nakkutil-
liisoqarfiullu innersuussuti-
gaa, kommunit namminer-
somerullutik oqartussanut
akiliisarnertik pissutigalu-
gu taarsigassarsisariaqaler-
samerat aqutsinermut inat-
simmi ilanngullugu isuma-
liutigineqarsimanngitsoq.
Arfineq marluk
Nakkutilliisoqarfiup nalu-
naarusiaani kommunit arfi-
neq-marluk aningaasaqar-
niarnerinut tunngasut sam-
mineqarsimapput. Kommu-
nit arfineq-marluk taakku
tassaapput Sisimiut, Uum-
mannaq, Nuuk, Paamiut,
Qaqortoq, Ilulissat Kan-
gaatsiarlu.
Isornartorsiuinermilu
kommunit taakku aningaa-
saqarnerminnik aqutsiner-
lussimanerat pingaarneru-
tillugu sammineqarsima-
voq. Uummannarlu sakkor-
tunerpaamik isornartor-
siorneqarsimavoq:
- Kommunip aningaasa-
qamiarneranut tunngasut
isumalluarnartoqanngil-
luinnarlutillu allafleqarnik-
kut ingerlatsinera, tassun-
galu ilanngullugu kommu-
nip aningaasaqarniamera-
nut tunngasut illersorne-
qarsinnaasumik aqunne-
qarsimannginnerat, qiim-
maallannartoqanngilluin-
nartutut taaneqartariaqar-
put...
Kommunit aningaasaqar-
niarnerinut tunngasut mis-
issuataareerlugit Nakkutil-
liisoqarfik kommunit taak-
ku amerlanersaannut misis-
suiartortussanik aallartitsi-
simavoq. Sisimiunittoqarsi-
mavoq:
- ... pissutsit ajorluinna-
lersimanerat piaarnerpaa-
mik erseqqissaatigineqarta-
riaqarpoq, aningaasaqarne-
rup iluatsiseqqinniarlugu
pisariaqartutut kommunal-
bestyrelsip aalajangiutere-
ersimasai atortussanngor-
tittariaqarmata.
Kommunit arlallit aam-
ma sipaarniaqqullugit, aki-
leraarutinik qaffaaqqullugit
sullissinerminnillu annikil-
lisitseqqullugit Nakkutillii-
soqarfimmit peqquneqarsi-
mapput. Ilulissat kommuni-
at imatut peqquneqarsima-
voq:
- Kommuni peqquneqar-
poq 1992-imi missingersuu-
tini aqqutigalugit ikinner-
paamik 8 mio. kroninik si-
paamiaqqullugu, taakkulu
pissarsiarineqassapput
kommunip ingerlatsiner-
mut aningaasartuutissaasa
isertitanut naapertuut-
tunngorlugit naleqqussar-
nerisigut, kommunillu sul-
lissinerata pisariaqartsitsi-
nermut naleqquttumik an-
nikillilerneqarnerisigut.
Sulisut
unammeqatigiinnerat
Nakkutilliisoqarfiup nalu-
naarusiami kommunit pik-
korissunik sulisussarsisin-
naasannginnerat ilanngul-
lugu tikkuarsimavaattaaq.
Nalunaarusiami ilanngullu-
gu taaneqarsimavoq pisor-
tat sulliviutaasa pingaartu-
millu namminersornerullu-
tik oqartussat kommunit
pikkorissunik sulisussarsi-
niartarnerata tungaanut
sakkortuumik unammiller-
tuunerat.
- Pikkorissunik aqutsi-
sussaaleqisarneq piumassu-
seqarluartunillu sulisussaa-
leqineq kommunit aningaa-
saqarniarnerisa naammagi-
nartumik aqunneqanngin-
neranut sunniuteqartoru-
jussuusarpoq, nalunaarusi-
ami taama allassimasoqar-
poq.
Nakkutilliisoqarfiup
siunnersuutigaa, kommunit
sulisussanik atorfinitsitsi-
sarneranni malittarisassat
allanngortinneqassasut. Ta-
mannalu pissaaq Sulisoqar-
nermut Pisortaqarfiup, KA-
NUKOKAp Nakkutilliiso-
qarfiullu suleqatigiissitassa-
mik ataatsimiititaliornerisi-
gut.
Nakkutilliisoqarfiullu
akuersissutigaa Sisimiuni
Nuummilu aningaasaqar-
nermut pisortatut atorfiit
inuttaqanngitsut siunner-
sortinik immikkut isumaqa-
tigiissuteqarnikkut atorfi-
nitsinneqartussanik inutta-
lerallarneqassasut.