Atuagagdliutit

Ukioqatigiit
Ataaseq assigiiaat ilaat

Atuagagdliutit - 18.09.1991, Qupperneq 19

Atuagagdliutit - 18.09.1991, Qupperneq 19
NR. 107 1991 ATUAGAGDLIUTIT/GRØNLANDSPOSTEN 23 immssmmimsm Julemand mangler jul NUUK Sædvanligt smøleri betyder, at Grønland heller ikke i år når at få glæde af julemanden. Det startede el- lers i 1989, da Danmarks Ra- dios julekalender: »Nisse- banden i Grønland« tændte ideen om at udnytte jule- manden kommercielt til for- del for Grønland. Dels ville det gavne turisme, dels ville det gavne eksporten af grøn- landske produkter, dels ville det give mulighed for helt nye jule-produkter fra jule- mandens eget land. Der skulle indrettes jule- mandens værksteder i Grønland, og julemanden skulle have hovedkvarter i Kolonihavnen i Nuuk, var ideen. Men der er langt fra ide til virkelighed i Grøn- land. Ganske vist er man i gang med at indrette jule- mandens værksted, men der er ingen julemand og heller ikke nogen til at sælge ham. Og de produkter, som Grøn- land gennem julemanden skal tjene penge på, når ikke at blive klar til den 24. de- cember 1991. Fonden, der skal mar- kedsføre den grønlandske julemand, hedder Santa Claus of Greenland Founda- tion, og den har endnu ikke ansat den person, der skal stå i spidsen for den interna- tionale kampagne. Den før- ste direktør, fonden havde i kikkerten, sprang fra i forå- ret. Nu tyder alt på alt, at fonden er ved at finde den rigtige direktør, der ventes ansat en af de nærmeste da- ge. Men vedkommende ven- tes ikke at nå at få etableret de kontakter, der er nødven- dig for, at julemandens værksted kan rulle i år. Det er således også usik- kert, om planerne om et samarbejde med Lego om salget af den grønlandske ju- lemand bliver til noget. Men i julen 1992 skulle det hele være klar! Konference om drivhuseffekten KØBENHAVN - Findes der hidtil oversete muligheder for at nedsætte risikoen for klimaændringer på grund af drivhuseffekten. Det spørgsmål er øverst på dags- ordenen, når omkring 100 klimatologer, meteorologer og forskere fra det meste af verden mødes i dagene 16. - 18. september i København til en international konfe- rence om drivhuseffekten. For første gang vil konfe- rencen ikke blive en endeløs diskussion mellem eksper- ter, der er »overbeviste« om drivhuseffekten og forskere, der tvivler på omfanget af problemet. I stedet for at drøfte driv- huseffekten som fænomen vil konferencen sætte fokus på specielt nordiske strate- gier for at nedsætte risikoen af drivhuseffekten. Et af emnerne, der kom- mer til debat, bliver derfor muligheden for at indsætte et globalt »brandkorps«, som kan udsætte eventuelle katastrofale virkninger læn- ge nok til at vinde tid til langsigtede foranstaltnin- ger i et realistisk investe- ringstempo. Fra USA lyder et af de se- neste forskningsresultater på, at man kan lappe på hul- lerne i ozonlaget ved hjælp af flyvemaskiner. Konferencen afsluttes med en offentlig høring, hvor de tre dages resultater vil blive fremlagt og diskute- ret med forhenværende rek- tor ved Københavns Univer- sitet, professor Morten Lange og professor i økologi- og miljølære ved Danmarks tekniske Højskole, Finn Bro- Rasmussen. Konferencen, der arran- geres af Selskabet for Frem- tidsforskning, skulle have været afholdt i februar, men blev udsat på grund af Golf- krigen. Baltiske som EF-lande BONN - Den tyske uden- rigsminister, Hans-Dietrich Genscher, sagde fredag, at de tre baltiske stater inden for en årrække kan blive medlemmer af EF, og at Est- land, Letland og Litauen in- den for få måneder kan opnå status som associerede med- lemmer af fællesskabet. - Det er ikke et udtryk for en prioritering af, hvem i Østblokken, der først skal optages, men blot en tilken- degivelse af, at de baltiske stater kan blive optaget som fuldgyldige medlemmer af EF inden for en årrække, sagde en talsmand for det tyske udenrigsministerium i Bonn fredag til Ritzau. - Det er således ikke et ud- tryk for, at vi prioriteter bal- .tikum højere end f.eks. Un- garn eller Tjekkoslovakiet, siger kilderne. Genscher har netop af- sluttet en rundrejse til de tre baltiske stater, hvor han lo- vede dem fuld støtte, efter at de nu er blevet uafhængige stater. Over for tyske radio- stater sagde Genscher, at der stadig er uenighed i EF om optagelsen af de baltiske lande, men at han mener, at associeringsaftalen bør væ- re færdig inden for få måne- der, således at fuldt med- lemskab kan gennemføres inden for få år. Diplomati- ske kilder i udenrigsministe- riet i Bonn sagde til Ritzau, at Genschers ønske er et ud- tryk for, at det er vigtigt for EF at sætte et signal om, at fælleskabet ikke er en »vest- europæisk klub«, men en europæisk institution. Dødsstraf afskaffet BRUXELLES - Den belgi- ske regering har besluttet at afskaffe dødsstraffen - und- tagen for forbrydelser af »militær karakter« under krig. Dødstraffen har ikke væ- ret eksekveret siden 1950, da de sidste landsforrædere fra Den Anden Verdenskrig blev henrettet. Efter den gældende belgi- ske straffelov skal henret- telsen ske ved guillotinering - eller som det siges i teksten »den dømte skal have hove- det skåret af«. Men det skete sidste gang i 1918. Militære forbrydelser straffes ved skydning. Der afsiges stadig dødsdomme i Belgien for meget grove forbrydelser, men de eksekveres aldrig. De omsættes automatisk til fængsel på livstid. Det er denne »unormale« tilstand, Belgien nu afskaf- fer. Det kommer til at bety- de, at den forbryder, der ef- ter nugældende lov ville væ- re blevet dødsdømt, kan slippe ud efter ti år - i nogle tilfælde dog efter 20 år. Regeringens forslag om ændring i straffeloven skal vedtages i parlamentet. I forbindelse med retsop- gøret efter Anden Verdens- krig blev der i perioden 1944-1950 henrettet 242 personer ved skydning. Nye telefoner NUUK - Inden 1996 skal alle i Grønland have tilbud om telefon. Det er Grønlands Televæsen, som skal udbyg- ge telefonnettet. Projekt bygdetelefon ven- tes at koste 5 millioner kro- ner om året fra 1992 til 1996. Udgiften hentes over Tele- væsenets driftsbudget, og projektet ventes at kunne fi- nansieres uden ekstrabevil- linger. Flere af bygderne er i dag henvist til radiokommuni- kation via en VHF-linie. Men det er en ustabil og dyr og dårlig måde at komme i kontakt med omverdenen på. Derfor skal bygderne i Grønland fra 1992 til 1996 have indstalleret digitale te- lefonforbindelser, og de en- kelte husstande skal have tilbudt telefonabonnement. Prisen for et abonnement i en bygd bliver ikke højere end i Nuuk. Vi drikker færre øl NUUK - Salget af øl og soda- vand i Grønland falder dra- matisk, og det kan komme til at koste øltapperiet og so- davandsfabrikken »Nuuk Imeq’s« eksistensen. Virk- somheden ejes af Hjemme- styret, Nuuk kommune, De Forenede Bryggerier og Faxe-Jyske. Man venter i år at sælge 22,9 millioner øl i Grønland. Ølsalget toppede med 40 millioner øl i 1982 - året ef- ter at spiritusrationeringen blev ophævet. I 1980 blev der solgt 20 millioner sodavand om året, nu bliver der solgt 12 mil- lioner. Årsagen til det faldende salg skyldes en ændret af- giftspolitik. Således kan man konstatere, at mens øl- salget falder, stiger vin- og spiritussalget tilsvarende. Siden øltapperiet og soda- vandsfabrikken til 385 mil- lioner kroner blev opført i 1987-1988 har Grønlands Hjemmestyre lagt så mange afgifter på øl og på sukker i sodavand, at salget af kon- kurrenternes produkter i Grønland stiger. Med afgift- spolitikken flyttes forbruget derfor over på de importere- de varer som vin og spiritus og en lang række pap- drinks. Borgmester Kunuk Lynge, Nuuk, siger, at Landstinget må ændre afgif- terne og regulere forbruget, så arbejdspladserne bliver her i landet. Vi er ved at nå den grænse, hvor der skal ske noget, siger borgmeste- ren, som også sidder i besty- relsen for »Nuuk Imeq«. Mangel på adoptivforældre KØBENHAVN - Høje pri- ser, lange ventelister og ud- sigten til at få ældre eller handicappede børn betyder, at der er mangel på adoptiv- forældre til udenlandske børn, skriver Det fri Aktu- elt. Indtil for omkring et år si- den var der mangel på adop- tivbørn til danske forældre. I det sidste nummer af ny- hedsbrevet fra Adoption Center i Århus søges der adoptivfoprældre til børn fra bl.a. Indien, Sri Lanka, Etiopien, Colombia, Guate- mala, Peru og Ecuador. Af nyhedsbrevet fremgår det, at antallet af nye ansøg- ninger er halveret, og at man i løbet af næste år mangler ansøgere til de børn, der kan formidles fra centrets udenlandske kon- takter. Anders Christensen, der er formand for Adoption og Samfund, mener ifølge Det fri Aktuelt, at årsagen til de manglende ansøgninger først for fremmest bunder i økonomi. Adoptivforældre skal i dag rejse til adoptionslande- ne og opholde sig der længe i forhold til tidligere, hvor børnene kunne modtages i en dansk lufthavn. I dag skal de fleste danske foræl- dre selv rejse adoptionslan- det og opholde sig der i mel- lem 4 og 12 uger. Og man skal være heldig for at kun- ne holde en adoption på 100.000 kr. Svensk rigsdagsvalg KØBENHAVN - Søndagens svenske rigsdagsvalg blev ikke den triumf for de bor- gerlige partier, som me- ningsmålingerne havde spået, og som i givet fald vil- le have betydet et system- skifte i svensk politik, skri- ver B.T. i en lederkommen- tar. De fire borgerlige »gam- melpartier« må hente støtte fra det yderligtgående Ny Demokrater for at kunne skaffe sig flertal. Den støtte får de måske også. En socialdemokratisk mindretalsregering vil i alle tilfælde næppe kunne fun- gere i konfrontation mod en så solid borgerlig opposition, mener B.T. Svenskerne ønsker et me- re liberalt Sverige, lavere skatter, mindre statslig ind- blanding, mindre formynde- ri. Det viser valget, men po- litiske manøvrer efter valget kan bringe uorden i valgets signaler, mener Jyllands- postens lederskribent. Det svenske valg synes at vise, at de svenske vælgere er helt uimodtagelige for pædagogisk påvirkning, skriver Ekstra Bladet. ’. . '•< • •' • : " Midler Ira Ønskehoncerten På vegne af Ønskekoncertens Fond, skal KNR gøre opmærksom på, at ansøgningsfristen for an- søgning om midler fra fondet i år udløber den I. oktober 1990. Fra ønskekoncerten uddeles fortrinsvis midler til følgende formål. 1. Støtte til unge såvel som til gamle svagtstillede. 2. Støtte til blinde og svagtseende herunder støt- te til indkøb af båndoptager. 3. Støtte til sociale foreninger. 4. Støtte til personer, der inden for den sociale sektor har gjort et påskønnelsesværdigt arbej- de. 5. Støtte til ungdomsforeninger af ikke sports- mæssig art. Ansøgninger indsendes inden den I. oktober 1990 til: KALAALLIT NUNAATA RADIOA Radio-p siulersuisui Postbox 1007.3900 Nuuk Aasiaat kommuneat Postbox 220.3950 Egedesminde Stillingsopslag Ledige pædagogstillinger Følgende stillinger er ledige til besættelse den 1. oktober 1991 eller efter aftale: 1 Leder. Lønramme 17, søges til integrerede dag- institution T1KIUSAAQ med en normering på 24 børn (0-3 år) og 20 børn (3-6 år). T1KIUSAAQ har en personalenormering på 1 le- der, 1 stedfortræder, 1 assistent, 3 bamehjælpe- re, 3 medhj. 1 køkkenass. og 1 rengøringsdame. 1 assistent Lønramme 9, søges til børnehaven KULLOQ med en normering på 70 børn (3-6 år). KULLOQ har en personalenormering på 1 leder, 1 stedfortræder, 2 assistenter, 4 bamehjælpere, 4 medhj. 1 køkkenass. og 1 rengøringsdame. 1 assistent Lønramme 9, søges til børnehaven PU1S1/U1LOQ med en normering på 35 børn (3-6 år) og 12 børn (0-3 år). PU1S1/UILOQ har samlet personalenormering på 1 leder, 1 afd.leder, 1 assistent, 3 bamehjælpere, 3 medhj. 1 køkkenass. og 1 rengøringsdame. 1 bamekfælper aflønnes efter ansøgerens anci- ennitet, søges til vuggestuen VAAVA med norme- ring på 36 børn (0-3 år). VAAVA har en personalenormering på 1 leder, 1 stedfortræder, 1 assistent, 3 bamehjælpere, 5 medhjælpere. For alle stillinger gælder, at ansøgere med rele- vant pædagogisk uddannelse og erfaring fra lig- nende stillinger vil blive foretrukket. Ansættelse og aflønning vil ske i henhold til gæl- dende overenskomst mellem S1K og DOA. Aasiaat Kommuneat vil være behjælpelig med evt. fremskaffelse af bolig, for hvilken der betales husleje efter gældende regler. Ansøgning bilagt uddannelsesbeviser, reference og oplysninger om tidligere beskæftigelse, bedes stillet til: Aasiaat kommuneat Box 220 • 3950 Aasiaat Nærmere oplysninger om stillingerne kan fås ved henvendelse til Institutionskontoret på telefon 4 22 77, lokal 211. t;

x

Atuagagdliutit

Direct Links

Hvis du vil linke til denne avis/magasin, skal du bruge disse links:

Link til denne avis/magasin: Atuagagdliutit
https://timarit.is/publication/314

Link til dette eksemplar:

Link til denne side:

Link til denne artikel:

Venligst ikke link direkte til billeder eller PDfs på Timarit.is, da sådanne webadresser kan ændres uden advarsel. Brug venligst de angivne webadresser for at linke til sitet.