Atuagagdliutit - 11.10.1991, Blaðsíða 4

4
ATUAGAGDLIUTIT/GRØNLANDSPOSTEN
NR. 117 1991

Qanoq ililluni qaqugulu?
Hvordan og hvornår?
HHC - NAALAKKERSUISUNI qitiusumillu
allaffeqarfimmi naalakkersuisut sulittaasuata
ataatsimiinnermik ammaalluni oqalugiaataa
iluarisimaaneqangaarmat aviisini saqqum-
mertartuni inissaqartinnissaa aningaasartuu-
tigineqarsimavoq tamaviat saqqummiukku-
mallugu. Pingaarutilerujussuartullumi nali-
lemeqartariaqassaaq paasissutissiisarfiup an-
ingaasarpaalussuit landskarsip imassaaleqe-
reeqisup aningaasaatiminnguinit akileruma-
simappagu, oqariartuutip tamarmiusup naqi-
tanngorluni saqqummernissaa anguniarlugu.
IMALUUNN1IT aviisinut ilanngussaq qiner-
sisartut paasinnissinnaassuseqameranik ni-
kaginninnermik takutitsinerua? Nalakker-
suisummi siulittaasuata oqariartuutai radio-
kkut TV-kkullu toqqaannartumik aallakkaa-
tinneqarsimapput tusagassiuutitigullu naqi-
tanngorlugit saqqummertartuni annertoqisu-
mik tigulaariffigineqarsimallutik. Kisianni
soorunami oqaatigisariaqarpoq tigulaakkat
tusagassiortut pingaarnersiueriaasiat tunn-
gavigalugu naliliiffigineqarsimasut. Taamaat-
tumillu oqaasertaasa ilaat kusanartut piiarne-
qartariaqarsimallutik.
Nutaarsiassaqarfinni naqitani aviisimi inissa-
mik tuniniaanermik inuuniuteqartuni ileq-
quulersoq nutaaq taanna qujarunneqarpoq.
Tassa ataatsimiinnermi ammaalluni oqalugi-
aatip taassuma takeqisup tamakkerluni saq-
qummiunnissaa qilanaaraarput. Kaaviaartitat
amerlissapput atuartartullu aviiserujussuup
»New York Times«-ip sapaatikkkut saqqum-
meraangami angeqqataanik aviisissaqartin-
neqalerlutik.
NAMMINERSORNERULLUTIK OQAR-
TUSSAT Paasissutissiisarfianit suliakkiut
taanna pitsak tigoreerlugu AG-mi unammil-
lertaanilu »Sermitsiaq«-mi tusagassiortut al-
laat qaangiuttortajaarlutik oqalugiaammi pit-
saaqutaasut imaqamiliuinermi arajutsisima-
sinnaasatik paasiniarlugit sulisimagaluarput.
Angusalli nikalluallannartuupput. Pingaar-
nersiuilluni immikkortiterisarneq tunngavi-
galugu paasiniaanerminni pingaaruteqarsin-
naasunik nassaanngitsoorput. Kukkusima-
sinnaapulli. Taamaattumik ajunngilluinnar-
poq nalaakkersuisut siulittaasuata angunia-
gassaminnik nalunaarutaa atuartartut nam-
minneq isiminnik takusinnaalermassuk - ra-
diokkut TV-kkullu aallakaatinneqareersima-
sut qatsussimanngikkunikkit.
ATUARTARTUT quppernerpassuit atuare-
erllugit pakatsivallaaqqunagit, atuisut ikior-
niarlugit erseqqissarlugu oqaatigisariaqarpoq
naalakkersuisut siulittaasuata bibeliani ajor-
nartorsiutit qanoq ililluni imaluunniit qaqugu
aqqinneqassanersut aaqqinneqarsinnaasul-
luunniit allassimasoqanngimmat. Bibelip
aappaanitut, tassa bibelivimmisut oqaatsit
ajunngitsorpassuit siunertallu kusanartor-
passuit allassimapput, nammineq paasinnit-
taaseq tunngavigalugu atuarneqarlutillu nas-
suiarneqarsinnaasut. Tassa aaqqiissutissatut
siunnersuutinik erseqqissumik imaqanngi-
laq, akileraarutit qaffanneqarnissaannik siun-
nersuut eqqaasaanngikkaanni. Taannalu im-
mini nutaarsiassaananilu ilusilerluagaaval-
laanngilaq.
SIUNNERSUUTIP oqaasitoqqanik ukuninn-
ga eqqaasippaatigut, politikki tassaasoq pi-
suunit aningaasannanniameq piitsunillu qi-
nersisissarsiomeq. Taamatut oqartoqartar-
poq, illuatungeriit arlaat arlaannut illersomi-
artuusaarlugu.
ATUARTARTUP naatsorsuutigissanngilaa
ammaanersiorluni aviisiliami ajornartorsiutit
pimoorullugu aaqqinniarneqalemissaannut
piffisaliisimanermik takusaqassalluni. Taa-
maallaat oqaatigineqarsimavoq naalakkersui-
sut innuttaasut peqatigalugit qinikkatut sulli-
assatik aallunniaraat.
SULERIAASEQ eqatalattoq, demokrateeqa-
reerattami ullorlu tamaat aamma ullup ilaan-
naa sulisussanik qinersereersimagatta, tassa
naalakkersuinikkut suliaqartut akissaatigis-
saaqisut Kalaallit Nunaata ingerlanneqame-
rani aqutsisussatut qinemeqarsimasut. Mas-
sakkorluinnaq iliuuseqartoqartariaqarpoq. II-
luatungiliuttullu ilummoorlutik ilusilersorlu-
akkamillu naalakkersuisut suleqatigsariaqar-
paat. Inuiaqatiginni immikkoortut tamarluin-
narmik, akissarsiallit suliffeqarfiit - soriarsin-
naassuseerussimallutik nalornillutillu misi-
gisimapput, pakatsisitaajuamerillu aningaa-
satigut ingerlanerliornermit sakkortusame-
qarput.
NAALAKKERSUINIKKUT SULIALLIT isu-
maqatigiinniartariaqalerput - inuiaqatigiillu
suleqatigalugit inuaqatigiinnik aqutsineq pil-
lugu isummat kusanartut piviusunngortinni-
arussigit inuttaasut kattuffeqarfii aqqutigini-
arsigit. Kattuffippassuuppummi - Sanninga-
soq Tungujortumiit aalisartut kattuffiinut, as-
sersuutinik taasilaaginnarluni.
SIUNERTAT PITSAASUT naammanngillat.
Naalakkersuinermik suliaqamermi angusat
pingaarnerpaapput!
Depo-Provera
uskadelig
KØBENHAVN - Præven-
tionsmidlet Depo-Provera,
populært kaldet p-sprøjten,
bliver i en ny undersøgelse
frikendt for mistanken om
at kunne fremkalde bryst-
kræft.
Midlet har været kraftigt
diskuteret, fordi det anven-
des herhjemme. Depo-Pro-
vera skal kun indsprøjtes en
gang hver tredje måned, og
det anvendes derfor i vidt
omfang i flygtningelejre og
til retarderede - og til tæver
i løbetid.
Men efter ni års studier af
flere end 12.000 kvinder i
Kenya, Mexico og Thailand
konkluderer FN’s verdens-
sundhedsorganisation,
WHO, at p-sprøjten ikke
øger risikoen for brystkræft
hos kvinder, der har an-
vendt midlet i mere end fem
år. Undersøgelsen blev fre-
dag offentliggjort i det briti-
ske lægetidsskrift The Lan-
cet.
Undersøgelsen fandt dog
en ganske svagt øget risiko
for brystkræft i løbet af de
første fire års brug - især
hos kvinder under 35 - men
risikoen er ikke større end
ved brug af p-piller, konklu-
derer WHO.
P-sprøjten anvendes i me-
re end 90 lande, men blev i
1984 forbudt i USA efter
pres fra forbrugergrupper.
Blandt andet på baggrund af
det amerikanske forbud har
flere danske og grønlandske
politikere krævet Depo-Pro-
vera forbudt herhjemme,
men det afviste sundheds-
minister Ester Larsen (V) i
marts.
Forsøg har vist, at Depo-
Provera kan forårsage knu-
der i brystet hos hunde. Men
ifølge WHO kan resultater-
ne ikke overføres til menne-
sker.
Malugiuk ■■■■
- allakkerisarfiliassagavit!
Oktoberip 14-iani 1991 akileereersimanngik-
kuit, aalajangersimasumik aviisimik pisarta-
gaqarnerit ajoraluartumik unitsittariaqalissa-
varput.
Inussiamersumik inuulluarit
Atuagagdliutit/Grønl andsposten
HHC -1 LANDSSTYRET og centraladmini-
strationen er man så tilfreds med landsstyre-
formandens åbningstale, at man har købet sig
spalteplads i dagens aviser for at kunne brin-
ge den i sin helhed. Den må altså antages at
skulle tillægges stor betydning, når informa-
tionsafdelingen slipper adskillige tusser af
landskassens sparsomme midler for at få he-
le budskabet ud sort på hvidt.
ELLER ER indlægsavisen et udtryk for mis-
tillid til vælgernes opfattelsesevne? Lands-
styreformandens guldkorn har dog været
genstand for direkte radio- og TV-transmis-
sioner og er bragt i fyldige uddrag i de trykte
medier. Men det må naturligvis siges, at ud-
dragene er vurderet ud fra et journalistisk
væsentlighedskriterium. Derfor måtte flere
af de fikse formuleringer naturligvis ud.
HOS DEN trykte presse, der lever af at sæl-
ge spalteplads, hilses den nye tradition vel-
kommen. Nu glæder vi os til at skulle bringe
den fem timer lange åbningsdebat i sin hel-
hed. Det vil øge omsætningen og give læser-
ne en avis på størrelse med søndagsudgaven
af »New York Times«.
EFTER DEN gode ordre fra Hjemmestyrets
Informationsafdeling har både A/G’s og den
kollegiale konkurrent »Sermitsiaq»s journa-
lister været på overarbejde i et forsøg på at
finde de guldkorn, de måtte have overset i
deres referater. Granskningen har været
nedslående. Ud fra væsentlighedskriteriet
har de måttet melde pas. Men de kan jo have
taget fejl. Derfor er det udmærket, at læser-
ne nu på egen hånd kan studere landsstyre-
formandens problem-katalog - hvis de orker
det efter radio- og TV-transmissionerne.
FOR IKKE at læserne skal blive alt for skuf-
fede, når de har arbejdet sig igennem de
tætskrevne spalter må det, som en forbuger-
venlig oplysning, understreges, at der i
landsstyreformandens bibel ikke er opstillet
nogen modeller for, hvordan eller hvornår
problemerne skal eller kan løses. Som den
anden, den »rigtige« bibel, rummer den man-
ge gode ord og smukke hensigter, som man
så kan udlægge og tolke, som man vil. Men
altså ikke et konkret løsningsforslag, undta-
gen forslaget om en skatteforhøjelse. Og det
er egentlig ikke en nyhed og iøvrigt heller
ikke særlig konstruktiv.
FORSLAGET minder om det gamle ord om,
at politik er kunsten at få pengene fra de rige
og stemmerne fra de fattige. Begge dele un-
der påskud af at ville beskytte den ene part
mod den anden.
LÆSEREN af dagens åbningsavis skal heller
ikke vente at finde nogen tidsfrister for,
hvornår problemerne reelt skal tackles. Der
er nogne pæne ord om, at landsstyret vil
udøve folkestyre sammen med folket.
DET LYDER som en noget tung proces, når
vi nu har et repræsentativt dekmokrati og
har valgt en række hel- og deltidsansatte,
men i alt fald højt gagerede politikere til at
styre butikken Grønland. Der bør handles
her og nu. Og oppositionen må loyalt og kon-
struktivt gå i dialog med landsstyret. For
situationen er alvorlig. Stort set alle grupper
i samfundet, lønmodtagere, virksomheder -
Alle føler afinagt og usikkerhed, og frustra-
tionerne forstærkes af dårlig økonomi.
POLITIKERNE bør sætte sig til forhand-
lingsbordet - Og skal de smukke tanker om
folkestyre i samarbejde med folket effektue-
res, så benyt dog folkets organisationer. Dem
findes der et righoldigt udvalg af - Lige fra Blå
Kors til fiskeriorganisationerne, for at nævne
et par eksempler.
GODE HENSIGTER gør det ikke. I politik er
det kun resultaterne, der tæller!
■
Nuummi atorilkkanlk nioqquteqarfittaaq.
Aqagu arfminngornermi Dansk Røde Korsip
Nuummi immikkoortortaqarfiata niuertarfik
atisanik atornikunik nioqquteqartussaq am-
massavaa, illumi Hotel Godthåbip saninngua-
niittumi. Sapaatit akunnerani arlalinni niuer-
tarfiup ammarneqarnissaata tungaanut im-
mikkoortortaqarfik ulapissimavoq, ilaatigut
atisanik katersuilluni. - Neriuppugut niuertar-
fik illoqarfimmiunut iluaqutaallunilu nuanna-
rineqarumaartoq, Røde Korsip Kalaallit Nu-
naanni nunanilu allani suliniutaanut tapertaa-
sussaammat, Nuummi immikkoortortaqar-
fiup siulittaasuata tullia Aase Nygaard, assimi
atisakorpassuit akornanni nikorfasoq, oqar-
poq. Atisanik atoqqissinnaasunik nioqquteqar-
tarfik aqagu ullaakkut qulingiluanut ammaq-
qaassaaq, siunissamili ammasassalluni sisa-
manngornerit tallimanngornerillu tamaasa
nalunaaqutaq marluniit, arfininngornernilu
ullaakkut qulingiluaniit.
Genbrugsbutik i Nuuk. I morgen lørdag
åbner Dansk Røde Kors’ Nuuk-afdeling
en genbrugsbutik, der har til huse i byg-
ningen ved siden af Hotel Godthåb. Gen-
nem flere uger har Røde Kors’ Nuuk-af-
deling stået på hovedet for at få butik-
ken op at stå, bl.a. ved tøjindsamlinger.
- Vi håber butikken vil blive til gavn og
glæde for byens borgere, og som en brik
til Røde Kors’ nationale og internationa-
le arbejde, siger Nuuk-afdelingens næst-
formand Aase Nygaard, som her ses i
butikken mellem en masse genbrugstøj.
Genbrugsbutikken åbner lørdag klok-
ken 9, men vil fremover holde åbent
hver torsdag og fredag fra klokken 14 og
lørdag fra klokken 9. (Foto: Knud Josef-
sen)