Atuagagdliutit - 11.10.1991, Blaðsíða 11

NR. 117 1991
ATUAGAGDLIUTIT/GRØNLANDSPOSTEN
11

NAKORSAQ
Nakorsaq Erik Mun-
ster allaffigiuk uunga
AG, box 39, 3900
Nuuk. Al I akkat at-
siorneqanngitsunut
al laat akineqartas-
LÆGEN
Skriv til læge Erik.
Miinster i AG, box
39, 3900 Nuuk. An-
onyme breve besva-
res også.
Niaqqumi
plastikki
Arnaavunga utoqqasaaq.
Ukiut takimanngulersut
matuma siorna pisiama kaa-
ta poortuutaa plastikkki as-
sannik peerpara. Assaga
kiinnannut tagiukkakku
malugisinnaavara nippusi-
masoqartoq; isumaqaralu-
arpunga peerlugu.
Kingusiinnerusukkut ar-
laleriarlunga tangqjorpun-
ga; kisianni plastikki nippu-
simasoq ilummut anersaar-
nikkut ilorpartiinnartarsi-
magunarpara. Kiisa qaak-
kut isimalu eqqaatigut am-
m ar temæraqalerpunga.
Taakku ukiup affaata matu-
ma siorna aatsaat peerup-
put passuttarunnaarakkit.
Qinngama iluarsinissaa
qilanaariinnalerpara. Ukiut
tallimat ingerlaneranni
marneq qernipalittoq ania-
sarpoq, niviukkanuku se-
qummakunut assingulluni.
Sakoqittaanerua?
B.P.
Aap, taamaassoraara. Kisi-
anni isumaqarpunga piaara-
luniinngitsutit. Nammineq
upperivat plastikki najuus-
simallugu, ukiunilu tallima-
ni niaqqunni ajoqutigisimal-
lugu.
Isumaqaqqajaavunga kiin-
nanni ammarternerit pas-
suttuarlugit ammatissima-
gitit. Assersuutitut taane-
qarsinnaavoq nukappiaraq
seeqqumigut maminneq
ajortumik kilernilik, qalli-
nerami piiartuaannara-
miuk.
Tamanna ileqqupalaaju-
voq eqqissisimannginnerup
annilaanganerulluunniit er-
sernera.
Siutit-qinngat-toqqusaat
nakorsaannut misissortitta-
riaqarsoraakkit. Plastikki-
mik milikkiussimasoqarpat
soorlu marnermik aniasoqa-
lersinnaavoq. Nakorsalli
taanna peerpagu qinngat in-
gerlaannajalluni aaqqis-
saaq.
Nakorsarli oqarpat milik-
kiussimasoqanngitsoq, taa-
va ajomartorsiutitit puigu-
pallanniaakkit qinngallu at-
tornaveersaarlugu. Inup-
passuaqarpoq ajornartor-
siutiminnik taammartitsi-
naveersaartartunik, qinn-
gap passuttuarneratigut.
Mandfolk med
bændelorm
Jeg er voksen mand, som i
mere end tre år er blevet be-
handlet med Vermox for
børneorm. Min læge siger,
at det er det bedste middel;
men tre-fem måneder efter
hver kur kommer ormene
igen.
De må altså have sat sig
rigtigt fast i mit tarmsy-
stem. Men findes der ikke en
måde, hvorpå man kan slip-
pe helt af med dem? Hvor-
dan smittes man med børne-
orm, og kan de give kompli-
kationer?
N.N.
Ormene giver ingen alvorli-
ge gener; men det er irrite-
rende med den natlige kløe
ved tarmåbningen. Den
skyldes, at hunnerne i sen-
gevarmen kravler ud og læg-
ger æg på huden.
Hvis man (i søvne) klør
sig med fingrene, kan man
føre æg op i munden, så man
bliver ved med at inficere sig
selv. Det kan være forkla-
ringen på Deres problem.
Ellers sker smitten ved le-
gemlig kontakt med andre
med orm, f.eks. hvis man de-
ler seng med et barn, eller
hvis man tager på genstande
med æg. I hjem med børne-
orm sidder der ofte æg man-
ge steder.
Derfor skal man helst be-
handle hele husstanden på
én gang, og ikke kun den,
der har fået konstateret
orm. Man skal også være
meget omhyggelig med sin
hygiejne og vaske hænder
efter hvert toiletbesøg og før
måltiderne.
Vanquin er mit foretruk-
ne middel. Men det er klogt
at tage to kure med 14 dages
mellemrum. Man kan også
bruge Vermox, som De har
prøvet; men så skal man i
hårdnakkede tilfælde tage i
alt seks (6) kure med 14 da-
ges mellemrum. Kurene
skal altså gentages, selv om
man ikke har haft tegn på
orm ind imellem.
Har De i øvrigt fået kon-
stateret hver gang ved un-
dersøgelse efter de to-tre
måneder, at der igen var
orm? Kløen ved tarmen kan
jo også skyldes andre ting.
Det skal ses orm eller æg, før
man går i gang med en or-
mekur.
Nukappiaqqat
naartuusarnerat
Ernertaarusukkaluarpun-
ga, iluatsitsinerli ajulerlun-
ga. Eqqaalerpara ukiut talk-
mat matuma siorna inalu-
gaaraarsissimakunga. Tu-
sarnikuuvarami nukappiaq-
qat naartuugaangamik ikis-
sap saamiatungaaniittartut,
niviarsiaqqaku talerpiatun-
gaaniittarlutik. Inalugaa-
raarsikkama nukappiaqqap
inissaa kanngukugu peerne-
qarsimava?
23-lik
Illissami tamakku immikko-
ortinneqarneq ajorput. Tas-
sani nukappiaqqat niviarsi-
aqqallu tamarmik sumi-
luunniit inissaqartinneqar-
put. Ilumoorpoq inalugaa-
raq talerpiup tungaaniim-
mat; tamannali sorlermik
naartulernissamut aalajan-
giisuuneq ajorpoq!
23-iinnarnik ukioqarpu-
tit, qularnanngilarlu ar-
laanni ernertaarsinnaaju-
maartutit.
Plastik i hovedet
Jeg er en ældre kvinde, som
for snart fem år siden fjerne-
de plastembakagen fra en
vare med hænderne. Da jeg
kom tk at føre hånden op tk
ansigtet, mærkede jeg, at
der hang noget ved; men jeg
mente, at jeg fik det rystet
af.
Senere nøs jeg nogle gan-
ge; men jeg må have sniffet
det statiske plastik højere op
i næsen med hver indån-
ding. Det satte sig efterhån-
den tk små sår i panden og
omkring øjnene, og dem slap
jeg først af med for et halvt
år siden, da jeg holdt op med
den uvane at pike i dem.
Men nu længes jeg bare
efter, at næsen bkver i or-
den. Der kommer puds, som
er sort efter de næsten fem
års filtrering, og det kgner
maste fluer. Er det fup?
B.P.
Ja, det tror jeg. Men dermed
mener jeg ikke, at De fupper
bevidst. De er selv overbe-
vist om, at der har siddet en
hel del plast i hovedet og la-
vet al den ravage gennem
fem år.
Jeg vil mene, at De har
holdt sårene i ansigtet ved
lige ved ustandselig at pille i
dem, så de ikke fik ro til at
hele. Det klassiske eksempel
er drengen, som bliver ved
med at have et sår på knæet,
fordi han ikke kan lade være
med at pille skorpen af.
Det er en uvane, som kan
være udtryk for rastløshed
eller nervøsitet.
Jeg synes, at De skal lade
næsen undersøge hos en
øre-næse-halslæge. Sidder
der et fremmedlegeme,
f.eks. et stykke plast, kan
det give øget sekretion,
eventuelt med puds (mate-
rie). Men tager lægen det
ud, bliver næsen hurtigt i
orden.
Siger specialisten, at der
ikke sidder noget i næsen,
skal de glemme problemet
og holde fingrene fra næsen.
Der er mange mennesker,
som holder problemer ved li-
ge i den legemsdel ved at pil-
le.
Angut
qumaarsussualik
Angutaavunga inersimasoq
ukiut pingasut sinnerlugit
Vermoximik katsorsarne-
qarsimasoq, qumaarsussua-
qarnera pissutigalugu. Na-
korsara oqarpoq taanna na-
korsaatit pitsaanersarigaat;
katsorneqareernermak kin-
gorna qaammatit pingasut-
tallimat qaangiunnerini
uteqqittarput.
Tassa inalukkanni ikkusi-
makuarsimassaqaat. Arlaa-
tigut toquinneqarsinnaann-
gikat? Qumaarsussuit qa-
noq tunikaassortarpat,
aamma ulorianartorsiortit-
sisinnaappat?
N.N.
Qumaarsussuit annertune-
rusumik ajoqutissarsisitsi-
neq ajorput; unnuakkullu
itermi ungilliisitsisarneri
uuminartarput. Taamaali-
sarpoq arnavissat siniffiup
kissarnera pissutigalugu
anillakkangata amermilu
manniliorlutik.
Sinilluni iteq kumissima-
gaanni manniit qanermut
anngunneqar sin naapput,
taavalu imminut tunillatto-
qartarpoq. Tamanna illit
ajornartorsiutinnut nassui-
aataasinnaavoq.
Tunillatsinneq tamatuma
saniatigut pisarput inuup
allap qumallip timaanik at-
tuuasaqarnikkut, soorlu
meeqqamik tutitaqarnermi,
suullu allat manniliorfigine-
qarsimasut attorneqarneri-
sigut. Angerlarsimafiinni
qumalinnik meerartaqar-
fiusuni manniit assigiinn-
gitsorpassuarni inissisima-
sinnaapput.
Taamaattumik illoqatigiit
ataatsikkut ajornanngippat
katsorsartittariaqarput, tu-
nillaasartutut paasineqar-
tut kisiisa pinnagit. Eqqilui-
saarluinnartariaqarpoq, an-
arfimmeereemerillu kin-
gorni nerilernerillu taamasa
sioqullugit assaat errorne-
qartariaqarlutik.
Vanqiun uanga nakorsaa-
tigitikkumanerusarpara.
Marloriarlunili ullut 14-it
allortarlugit katsorsartik-
kaanni isumatusaarnerus-
saaq. Vermox misilissimasat
aamma atorneqarsinnaa-
voq; nungukkuminaappata-
li arfmileriarluni (6) ullut
14-it allortarlugit katsorsar-
tittariaqarpoq. Katsorsar-
tinneq nanginneqartaria-
qarpoq, naak qumaqarneq
malunnanngitsuusaaralu-
artoq.
Qaammatit marluk-pin-
gasut qaangiunnerini misis-
sortikkaangavit ilumut qu-
maqarnersutit uppernarsi-
sarpiuk? Itivit ungilannera
aamma allanik peqquteqar-
sinnaavoq. Katsorsartinneq
aatsaat aallartinneqassaaq
qumanik manniinilluunniit
nassaartoqarpat.
Psykologien bag
smerten
Jeg er en 35-årig mand, der
siden 18-års alderen har kdt
af smerter i højre side af så-
velhoved som krop. De kom-
mer periodisk og kan være
meget voldsomme. Jeg skri-
ver dette midt om natten,
fordi jeg ikke kan sove for
smerter.
Jeg har prøvet fysioterapi,
forskellige tabletter og har -
foruden hos min egen læge -
været hos speciakster i orto-
pædi, fysiurgi m.m. Min
øre-næse-halslæge har nu
ordineret en kort kur med
Prednisolon; men dem tør
jeg ikke tage efter at have
læst om bivirkningerne.
Min læge siger, at der ikke
er nogen sammenhæng mel-
lem ansigtssmerterne og
dem i kroppen. Men de op-
træder i alt fald samtidigt.
Jeg dyrker megen motion i
form af svømning, kondkøb
og cykkng.
Har du et forslag?
Midtjyden
Bliv endelig ved med motio-
nen og prøv kuren med
Prednisolon. Det er kun ved
langvarig behandling, at der
er risiko for bivirkninger.
Jeg bruger en del en sådan
»stødkur« i min klinik, uden
at den generer patienterne -
men den hjælper ofte.
Fortsætter dine smerter
efter kuren, kan jeg ikke se
anden udvej end henvisning
til en smerteklinik på et ho-
spital. De tager sig netop af
tilfælde med kroniske smer-
ter og har mange måder at
gribe sagen an på. Blandt
andet kan det hjælpe, at
man bedømmer og behand-
ler psykologien bag smer-
ten. Den spiller en stor rolle
ved langvarige smerter.
Qatiggat marluk
kalkeqanngitsut
Ikinngu tigiiu vugut marluk
49-nik 50-iniku ukiukit. An-
aanagut qatiggamikkut kal-
keerunnertik pissutigalugu
anniaatigisaminnik qatigge-
riartorput. Uagut tamanna
qanoq ilikuta pinngitsoor-
sinnaavarput? Kalkitortas-
saagut? pujortameq ajortut
Atsiornersi nuannaaruti-
gaara, iluaqutigissavarsimi.
Pujortartarnerummi saar-
nit kalkeerukkiartornissaat
ulorianarnerulersittarpaa.
Qallunaalli nerisassaataat
nalinginnaasut nerisaraan-
ni nerisat tungaasigut al-
lanngortitsisariaqanngilaq.
Ajomartorsiut saqqum-
miussarsi kalkimik amigaa-
teqarnermik patsiseqanngi-
laq. Arnalliuna hormonian-
nik østrogenimik amigaate-
qarnermik patsiseqartoq.
Taamaattumik nakorsar-
passuit hormonilersuineq
pitsaaliuutitut atortarpaat.
Tamannali arnat pingajo-
rarterutaannaanni kalki-
mik amigaateqartuni pisari-
aqarunarpoq.
Taamatut ajoquteqarneq
laboratoriami misissuinik-
kut paasineqarsinnaavoq.
Tamatuma tungaatigut ar-
nisarusunngikkussi allatut
ajornartumik nakkorsiarta-
riaqarpusi.
Eqaarsaartamissarsi, so-
orlu arpallusi, pingaartuu-
voq. Tamanna kalkeerunna-
veersaataavoq pitsak, nu-
kiimmi sukattamerisigut
saarnit qajannaanerulersin-
neqartarunarmata. Timip
sananeqaatai atorluarne-
qartut nungujartomeq ajor-
put.
AJORNANNGIKKALUASSUSIA
ATORNERLUINERUVORLI!
DET VAR NEMT...
MEN DET ER MISBRUG!
Ukiut tamaasa
palleterpassuutivut tusind
- tilikkaat tammartarput.
Eqqarsaateqarpallaan-
nginnerup kinguneranik
tammaasarneq
kinguneqakajukkunarpoq,
KNI ■ mulli akisuujulluni.
Hvert år forsvinder der
tusindvis af vore paller.
Det skyldes sikkert
ofte ubetænksomhed,
men det er dyrt for KNI.
KALAALLIT
NIUERFIAT - KNI