Atuagagdliutit - 22.01.1992, Blaðsíða 3

Kuupik siar et slag for
grønlandsk teknologi
Grønlandsk viden om teknologi under arktiske forhold
skal vises frem for de øvrige polarlande på konference i
Montreal

Teknikkikkut angusat pillugit Montrealimi ataatsimeersuarnermi Kuupik Kleistip takuti-
tassaasa ilaat tassaavoq uuttortaat sianerrigineqarsinnaasoq. Assigiinngitsuni inissinne-
qarsinnaavoq, taarnaalillunilu sila pillugu timmisartunut umiarsuarnullu paasissutissiisin-
naalluni. (Ass.: Louise-Inger Lyberth).
På teknologikonferencen i Montreal præsenterer Kuupik Kleist blandt andet en digital
måler, man kan ringe til. Den kan sættes op forskellige steder og give fly- og skibstrafikken
oplysninger om vejret. (Foto: Louise-Inger Lyberth).
NUUK(EH) - Det er spæn-
dende teknologisk isenkram
landstyremedlem for bolig
og teknik Kuupik Kleist og
flere af hans embedsmænd
skal præsentere på Polar-
tech ’92 konferencen, der i
øjeblikket holdes i Montreal
i Canada.
Polartech ’92 konferen-
cen holdes for fjerde år i
træk, blandt andet for at re-
geringsrepræsentanter,
virksomhedsledere og tek-
nologiske eksperter fra po-
larlandene kan mødes og ud-
veksle erfaringer om, hvor-
dan man opbygger infra-
struktur og udfører anlægs-
arbejde under ekstremt kol-
de forhold.
Grønland har for eksem-
pel stor viden indenfor tele-
kommunikation, forunder-
søgelser og vedvarende
energi.
Måleren svarer på
engelsk
En digital måler, der svarer
på, hvordan vejret er, når
man ringer til den, er ét af
de tekniske vidundere, Kuu-
pik Kleist skal præsentere
på konferencen. Det er
Grønlands Forundersøgel-
Kalaalliit teknikkikkut
ilisimasaat Kuupiup
nittarsaanniarpai
Kalaallit nunani issittuni teknikkikkut atortorissaarutitigut ilisimasaat
Montrealimi nunat issittormiut ataatsimeersuarneranni
nittarsaanneqassapput.
NUUK(EH) - Canadami
Montrealimi ataatsimeersu-
arnermi Polartech’ 92-imi
ineqarnermut teknikkikkul-
lu naalakkersuisuo Kuupik
Kleistip atorfilittaasalu tek-
nikkikkut atortorissaarutit
pissanganaqisut takutissu-
gassaraat.
Polartech’ 92 ukiut tulle-
riiginnaat sisamassaat in-
gerlanneqarpoq, tamatuma-
nilu ilaatigut siunertarine-
qarluni nunani issittuni
naalakkersuisut sinniisaa-
sa, suliffeqarfinni pisortat
teknikkikkullu immikkut
ilisimasallit naapeqatigiillu-
tik nunani isseqisuni attave-
qaatinik pilersitsiniarnermi
sanaartornermillu misilit-
takkaminnik paarlaateqati-
giittarnissaat.
Uuttortaat tuluttut
akisartoq
Kalaallit Nunaat ilaatigut
telekkut attaveqatigiinneq,
misissueqqaarnerit nukis-
siorfiiillu ataavartut eqqar-
saatigalugit annertoorujus-
suarmik ilisimasaqarpoq.
Uuttortaat silap pissusia
pillugu sianerfigalugu aperi-
gaanni akisartoq Kuupik
Kleistip ataatsimeersuar-
nermi saqqummiussassaasa
tupinnartut ilagaat. Kalaal-
lit Nunaanni Missisueq-
qaartarfiup uuttortaat
taanna takutitassaraa. Ano-
ri, silap pissusia, silaannap
naqitsinera isugutassusialu
tamaasa oqaluttuarisinnaa-
vai.
Uuttortaat angallanner-
mi aamma atorneqar sinnaa-
voq, taamaalilluni helikop-
terit umiarsuillu uuttortaa-
tip inissinneqarsimafliani
silap qanoq issusianik tusar-
niaaffigisinnaallugu. Qanoq
issitsiginera kiatsiginera-
luunniit apeqqutigineqar-
sinnaavoq, qarasaasiallu
oqaluttarneratut nipeqarlu-
ni tuluttut taava akissaaq.
Paasissutissat piumaneqar-
tut aamma naqitanngorlu-
git anillatsissinnaavai.
Kalaallit Nunaanni Misis-
sueqqaarfiit takutitassaasa
ilagaat qarasaasiaq silaan-
narmit assilisat tunngaviga-
lugit nunap portussusiinik
nunallu qanoq ittuussusia-
nik nalunaarsuisinnaasoq.
Sanaartorfissaq qulaaniit
assilineqaannassaaq, taava-
lu qarasaasiaq illuliortuu-
saarlunniit suliffissualior-
tuusaalissaaq. Tamaahlluni
naatsorsorneqarsinnaann-
gussaaq sanaartussagaanni
issoq/nuna qanoq annertuti-
gisoq piiarneqartariaqar-
nersoq.
Attaveqaatit
allanngujaatsut
Suliassaqarfik alla, Kalaallit
Nunaata angusaqarfigillu-
arsimasaa tassaavoq tele
atorlugu attaveqarneq. Te-
lep attaveqaatit allanngu-
jaatsut, Kalaallit Nunaat is-
sikkaluaqisoq sineriallu iso-
rartugaluaqisoq nunap ilua-
ni tamarmi sianerfigeqati-
giissinnaatitsisut ineriar-
tortitsissimavai.
Nukissiornerup tungaati-
gut Kalaallit Nunaat aam-
ser, der præsenterer måle-
ren. Den kan fortælle alt om
vind og vejr, lufttryk og luft-
fugtighed.
Måleren kan også bruges i
trafikken, så helikoptere og
skibe kan få at vide, hvordan
vejret er, der hvor den er op-
stillet. Man kan så ringe og
spørge til temperaturerne,
og den vil svare med en en-
gelsk computerstemme.
Man kan også få den til at
udskrive oplysningerne.
Grønlands Forundersø-
gelser kan også præsentere
et dataprogram, der gør det
muligt at registrere højde-
forskelle og jordbundsfor-
hold via et luftfoto. Man fo-
tograferer ganske enkelt for
eksempel en byggegrund, og
på computeren lader man
som om, at man bygger et
hus, en fabrik eller lignende.
Derefter kan man så regne
ud, hvor meget jord man
skal fjerne, for at kunne
bruge grunden.
Stabile telefoner
Et andet område, som Grøn-
land kan gøre sig bemærket
på, er telekommunikation.
Tele Attaveqaatit har udvik-
let et stabilt system, der gør
det muligt at ringe i hele
Grønland på trods af meget
store afstande og kulden.
Også indenfor energiom-
rådet har Grønland interes-
sante ting at byde på, inden-
for rene og vedvarende ener-
gikilder, for eksempel vand-
kraftværket, der er ved at
blive opført i Bukseljorden.
Det er Kuupik Kleist’s
tanke, at Grønland skal til-
byde sig som samarbejds-
partner i kommende uden-
landske projekter. Det kan
foregå på den måde, at man
kobler sig på et større uden-
landsk firma, og igennem
det giver sine erfaringer vi-
dere.
På een af konference-da-
gene er Grønland frokost-
vært for alle deltagerne. Her
skal de alle smage på nogle
af Royal Greenland’s pro-
dukter, og der skal være mo-
deshow, hvor de grønlands-
ke sælpelse vises frem.
■ ■■
FERIE-BILEN
HER LEJER DE JYLLANDS
BILLIGSTE FERIE-BIL.
SKRIV EFTER
PRISER/BROCHURE HOS:
HENRIK LYNGE
POSTBOX 93 - 9240 NIBE - DANMARK.
ma soqutiginartunik takuti-
tassaqarpoq, tassa nukis-
siuutit mingutsitsiviunngit-
sut eqqarsaatigalugit, asser-
suutigalugu erngup nukin-
ga atorlugu nukissiorfik
Utoqqarmiut Kangerluar-
sunnguanni massakkut sa-
naneqartoq taanreqarsin-
naavoq.
Kuupik Kleistip siunerta-
raa Kalaallit Nunaata nunat
allat pilersaarutaanni siu-
nissami suleqatitut neqero-
oruteqartarnissaa. Taman-
na nunani allani suliffeqar-
fissuit annertuut ilaannut
ilanngunnikkut pisinnaa-
voq, tassuunakkullu misilit-
takkat pigineqartut ingerla-
teqqillugit.
Ataatsimeersuarnerup
nalaani ulloq ataaseq Ka-
laallit Nunaat peqataasunut
tamanut nerisitsissaaq.
Tassani Royal Greenlandip
tunisassiaasa ilaat ooqattaa-
gassatut sassaalliutigine-
qassapput, kalaallillu puisit
amiinik atisaliaannik aam-
ma takutitsisoqassalluni.
GRØNLANDS
LANDSRET
Postbox 1040.3900 Nuuk
KONKURS
I konkursboet
Frantz Jens Nielsen
Qasigiannguit
afholdes skiftesamling
onsdag, den 5. februar 1992, kl. 13.30.
til prøvelse af udsatte og efteranmeldte fordringer
og andre krav, samt til stadfæstelse af udkast til
regnskab samt udkast til udlodning med en divi-
dende på 3,71994 til simple krav, jvf. konkurslo-
vens § 97.
Kurators indstillinger og regnskabsudkastet ligger
til eftersyn i skifteretten.
Fordringer og andre krav, der først anmeldes ef-
ter stadfæstelse af regnskabet, kan ikke tages i
betragning.
Udkast til udlodning ligger ligeledes til eftersyn i
skifteretten. Udbetaling foretages 4 uger efter
stadfæstelse, medmindre anke forinden er sket.
Skiftesamlingen afholdes i Grønlands Landsret,
retssal 3, Tjalfesvej 1, 3900 Nuuk.
GRØNLANDS LANDSRET
Den 20. januar 1992.