Atuagagdliutit - 22.01.1992, Blaðsíða 10

10
ATUAGAGDLIUTIT/GRØNLANDSPOSTEN
NR. 9 1992

Angutip naartutitsisinnaejunnaarsinneqarnera sakkortuumik akuliunneruvoq. (Modelfo-
to: Jørgen Sperling).
Sterilisation er et afgørende indgreb. (Modelfoto: Jørgen Sperling).
NAKORSAQ
Nakorsaq Erik Munster
allaffigiuk uunga:
AG, box 39, 3900 Nuuk.
Allakkat atsiorneqan-
ngitsunut allaat akine-
qartassapput.
LÆGEN
Skriv til læge
Erik Munster i:
AG, box 39, 3900 Nuuk.
Anonyme breve besvares
også.
Anisooq
assigiinneq
ajorpoq
Anisuup isikkua sooq al-
lanngortarpa? Aapparma
ilaannikkut imerpalasarpoq
ilaannili kinertarluni am-
malukuttarlunilu.
Anisuup celleesa uuma-
sinnaanerannut tamanna
sunniu teqarsinnaa va ?
S.N.
Anisuup imaa pissusissami-
sooraluarluni isikkua assi-
giinngissinnaasarpoq.
Apeqqutaasarpoq anissoo-
qattaarsimanerit amerlas-
susiat, qangalu kinguller-
mik anisoorsimanermik.
Anisuup imaa allanngor-
sinnaavoq taamaalilluni an-
isuup celleesa atuunnerat
annikillisissinnaallugu. Pit-
saassusiali takuinnarlugu
aalaj angerneqarsinnaanngi-
laq. Laboratoriami immik-
kut atortulersukkami misis
soqqaarlugu aatsaat aala-
jangemeqarsinnaavoq.
Tamannali pisinnaanngi-
laq anisooq takuinnarlugu
allaasorinarpat. Aatsaat so-
orlu meerartaarsinnaann-
gikkaanni angullu ajoqute-
qarsorinarpat taamaaliorto-
qarsinnaavoq.
Siniffimmi
meriartarpoq
Meerarput sisamanik ukiu-
lik akuttunngitsumik inna-
reerlunilu meriartarpoq.
Ajoqutigiartuinnarpaalu.
Qanoq iliu useqarfigineqar-
sinnaava? Nakorsaq oqar-
poq qularnanngitsumik ar-
laanik sapigaqartoq.
Kathrine
Taamaasinnaavoq; allalli
aamma pissutaasinnaapput
timikkut tarnikkulluunniit
Tamatumunnga nakorsaq
annerusumik iliorsinnaann-
gippat isumaqarpunga nu-
kappiaraq meeqqat nappaa-
taannut nakorsamut misis-
sortittariaqartoq nappar-
simmaviulluunniit meeqqa-
nut immikkoortoqarfiani.
Meriartamerit sapigaqar-
nermik peqquteqarsimap-
pata soorunami iliuuseqar-
figisariaqarput, nukappiaq-
qamummi angajoqqaavinul-
lu ajoqutaammat.
Tegnebogen i
baglommen
En mand, der havde fået en
ny hofte, klagede over, at
hans højre fod sov, når han
kørte bil og havde den på
speederen. Jeg har fået to
nye hofter og har haft sam-
me problem. Efter 15-20
km ’s kørsel måtte jeg lige-
frem stoppe vognen og stå
ud for at få lidt liv i foden
igen.
Men ved et utroligt held
opdagede jeg for nogle år si-
den, hvad det kom af. Ved en
fejltagelse havde jeg taget
min tegnebog i jakkens in-
derlomme i stedet for i bag-
lommen, hvor jeg plejede at
have den, og den dag kørte
jeg uden problemer.
Nu kan jeg i ét stræk køre
fra f.eks. Odense til Århus
eller Tyskland uden at mær-
ke noget. Men tager jeg teg-
nebogen i baglommen, kom-
mer den sovende fornem-
melse hurtigt.
V.E.J.
Det er en meget interessant
iagttagelse, og den er be-
skrevet i den lægevidenska-
belige litteratur under be-
tagnelsen »tegnebogsiski-
as«. Tegnebogen i baglom-
men kan trykke på iskias-
nerven, der går fra lænden
og ned i benet. Det har altså
intet med de nye hofteled at
gøre.
Nogle får smerter og so-
vende fornemmelser af teg-
nebogen, selv om de ikke kø-
rer bil, især hvis bukserne er
stramme. Men sidder man i
bilen, trykkes tegnebogen
særligt kraftigt ind mod
iskiasnerven.
Ondt af nerver
Jeg gik til lægen for 3-4 må-
neder siden på grund af øm-
me bryster. Han tog blod-
prøver og sendte mig til
mammografi; men det hele
var normalt.
Så for en måned siden be-
gyndte jeg at få ondt i under-
livet og gik til lægen igen.
Han undersøgte mig, men
fandt heller ikke noget galt
dér.
Lægen siger, at det hele
skyldes mine nerver. Jeg har
det desværre med at tage al-
ting tungt. Jeg bekymrer
mig om familien, om mig
selv og om fremtiden.
Læegn siger, at jeg skal la-
de være med det, for så vil
jeg få det bedre. Men kan
smerterne virkelig godt
skyldes nerverne?
Den fortvivlede
Nervøs anspændelse kan gi-
ve alle slags legemlige symp-
tomer, inklusive smerter.
Ofte går det til på den måde,
at personen mærker lidt
usædvanligt et eller andet
sted i kroppen, som vi jo alle
gør næsten hver dag. Men
medens andre hurtigt glem-
mer det, spekulerer den ner-
vøse over det, så smerterne,
eller hvad det nu er, efter-
hånden føles stærkere og
stærkere.
Man skal dog ikke slå sig
til tåls med, at et vedvaren-
de, generende symptom sik-
kert blot er nervøst betin-
get, før det er rigtigt under-
søgt, og man har udelukket
en legemlig årsag. Men det
er jo også sket for dit ved-
kommende.
Ernumanermik
anniaatilik
Qaammatit 3-4 matuma
siornatigut nakorsiarpunga
iviangikka annernarmata.
Aaveriarlunga mammogra-
fiimut (ivianginut qinngu-
artaavimmut) ingerlatip-
paanga; ajoquteqanngilarli.
Taava issaq illiakkut annia-
lerpunga nakorsiarlungalu.
Misissorpaanga, aamma
tassuuna ajoquteqanngilan-
ga.
Nakorsaq oqarpoq sianiu-
tit pissutaallutik anniartun-
ga. Ajoraluartumimmi suut
tamaasa artornartutut tigu-
sarakkit. Ilaqutariit ernum-
matigaakka, imminut aam-
ma siunissaq.
Nakorsap oqariigaanga
taamaaqqunanga pitsaane-
ruleqqullunga. Ilumut anni-
aatit sianiutinit pissuteqar-
sinnaanerput?
Emumasorsuaq
Sukangasumik ernumaneq
timikkut sukkulluunniit er-
siuteqarsinnaavoq, anniaa-
tit ilanngullugit. Ilaatigut
pisoqartarpoq inuk timimi
arlaatigut malugisaqalaar-
tartoq, tamattami taamaat-
tarpugut. Ilaasa puiupallat-
tarpaat, ernumasulli eqqar-
saatigiuartarlugu taamaalil-
lunilu annernarnera sak-
kortusiartortarluni.
Ersiulli ataavartumik ajo-
qutaasoq misissorluarne-
qaqqaartinnagu ernumane-
rinnarmik pissutilittut
oqaatigisariaqanngilaq, ti-
mikkut pissutaasinnaasut
mattutivittinnagit. Soorlu
illit pisimanittut.
Kaster op i sengen
Vort barn på fire år kaster
på næsten hver aften en
halv til en time efter, at han
er kommet i seng? Det gene-
rer ham mere og mere. Mon
der kan gøres noget ved det?
Lægen siger, at det nok er
allergi.
Katrine
Det er muligt; men der kan
også være andre årsager, så-
vel legemlige som psykiske.
Hvis lægen ikke mener at
kunne komme videre med
sagen, synes jeg, at drengen
skal undersøges af en speci-
alist i børnesygdomme eller
på en børneafdeling på et
hospital.
Hvis opkastningerne skyl-
des allergi, skal der jo også
gøres noget ved det, for det
er da en stor gene for både
dreng og forældre.
Lugter jeg afkræft
Jeg er en kone på 76 år, der
er lidt ængstelig, fordi min
tarmluft lugter af gylle. Jeg
havde en søster, der døde af
kræft i bugspytkirtlen, og
hun havde det samme pro-
blem. Min protese kan have
den samme lugt om morge-
nen. Spørgsmålet er altså,
om jeg har kræft?
K.M.
De fleste mennesker kan ha-
ve en ubehagelig lugt fra
munden om morgenen, an-
tagelig fra slim, som er ind-
tørret i nattens løb. At tarm-
luften lugter ilde er heller
ikke tegn på sygdom. Hvis
De ikke har andre gener, er
der heldigvis ingen grund til
at tro, at De har kræft eller
andre sygdomme.
Naartutitsisinnaa-
junnaarnini peq-
qissimissutigaa
Angutip naartutitsisinnaa-
junnaarsinneqarsimanini
peqqissimissutigippagu ani-
suuata aqqutai mersorlugit
aaqqeqqinneqarsinnaap-
pat? Meerartaarsinnaaner-
mut qanoq periarfissaqarti-
gaa, piflissallu ingerlanera-
ni periariissaq pitsanngori-
artortarpa?
Naak uiga allamit mar-
lunnik meeraqaraluartoq
anisuumik tunisisartut ilaa-
ta anisuuanik naartulersin-
n eqarsinnaassaanga ?
Peqquk
Anisuup aqqutai kipisat
mersuuteqqinneqarsin-
naapput. Napparsimmaviit
immikkoortoqarfiini tamak-
kuninnga passussinermut
misilittagaqarfiulluartuni
90 procent tikillugu aaqqe-
eqqittoqarsinnaasarpoq.
Taamaakkaluartoq angutit
sisamararterutaannaat aaq-
qeqqinneqarnermik kingor-
na meerartaartarsimapput.
Tamanna ilaatigut patsi-
seqarsinnaavoq piffissami
ingerlasimasumi anisuut ti-
mimit anisinneqarsin-
naanngiffiata nalaani timip
anisuunut nungusaammik
pilersitsisimasinnaanera,
tamaakkalluartorli issuit
anisuussaliortuarlutik.
Naartutitsisinnaaneq pif-
fissap ingerlanerani pit-
sanngoriartorneq ajorpoq -
annikilliartortarlunili. Ilaat
utoqqaliartorlutik anisuu-
mik aqqutaannik milittooq-
qissinnaasarput pilatsiffim-
mikkut qileroqalernerat pis-
sutaalluni.
Arnat kinguaassiuutaan-
nut nakorsap allap anisuua-
nik illissamut ilisisinnaasup
misiliivigisinnaassappatit
akornutissaqarungannilaq
illit nammineq meeraqann-
ginnavit. Namminerli takku
aperigukkit erseqqinneru-
sumik akisinnaassavaatsit.
Fortryder
sterilisation
Kan det lade sig gøre at få
syet sædlederne sammen
igen, hvis en mand fortryder
en sterilisation? Hvor stor
er chancen for, at han igen
bliver avlsdygtig? Øges
chancen, efterhånden som
tiden går?
Kan vi eventuelt få mig
befrugtet med en sæddonor,
selv om min mand har to
børn med en anden?
Krebsen
Man kan godt genforene
de overskårne ender af sæd-
lederne. På afdelinger, hvor
man er specielt erfarne i dis-
se indgreb, kan passagen
genskabes hos op til 90 pro-
cent. Men det er alligevel
kun mellem en fjerdedel og
halvdelen af mændene, som
får børn bagefter.
Det kan bl.a. skyldes, at
deres legeme har dannet
ødelæggende antistoffer
mod sædcellerne i den perio-
de, de ikke har kunnet slippe
ud af kroppen, men stadig er
blevet dannet i testiklerne.
Chancen for befrugtning
stiger ikke med tiden -
tværtimod. Det kan f.eks.
med tiden hos nogle komme
aflukning af sædlederne,
fordi der dannes arvæv på
sammensyningsstederne.
Der er næppe noget i ve-
jen for, at gynækologer, som
beskæftiger sig med hetero-
log insemination, altså sæd-
overføring fra fremmed do-
nor, vil prøve det på dig, når
du ikke selv har nogen børn.
Men du kan kun få et sik-
kert svar ved at spørge dem.