Atuagagdliutit - 22.01.1992, Blaðsíða 9

NR. 9 1992
ATUAGAGDLIUTIT/GRØNLANDSPOSTEN
9
Sumiopaluutsivut sorlaraavut
All.: Janus Maqe, Ilulissat
KNR-p aallakaatittagaa
»Kalaallisut Oqaatsivut«
nunasinnimiuusugut oqqar-
lunnitsinnik minnerunngit-
sumillu kitaata qeqqamior-
palulluta oqalunnissatsin-
nik sammisaqarnerulluni
aallakaatitsiviusartoq ataq-
qillugu, Minnerunngitsu-
mik kitaata qeqqamiutut
oqalulluni atuartitsinissa-
mik Inatisartut peqqussu-
taat ataqqillugu, »Kalaallit
Oqaatsivut« sapaammi de-
cemberip 15-ani aallakaatin-
neqartumi ilinniartitsisut
sumiikkaluarunilluunniit
kitaata qeqqamiutut oqalut-
Privatisering i Grønland
Af: Gert Thomassen, Upemavik
I disse tider tales der om at
forbedre erhvervslivets vil-
kår. Der findes i et samfund
som det grønlandske en
mangfoldighed af målsæt-
ninger, som alle på een eller
anden måde er knyttet til
den helt overordnede, at vi
skal se at få mest ud af vor
daglige produktive indsats.
Det er klart, at ikke enhver
målsætning efter sin natur
er økonomisk, men også bag
mange tilsyneladende ikke-
økonomiske mål ligger til
syvende og sidst økonomi-
ske overvejelser.
Mulige målsætninger
kunne være:
International konkurren-
ceevne, stabil prisudvikling,
høj økonomisk vækst, be-
grænsning af skattetrykket,
ren miljø med mere.
Det økonomiske kredsløb
i et land foregår mellem føl-
gende hovedelementer:
1) forbrugerenheder (hus-
holdninger)
2) produktionsenheder
(virksomheder)
3) finansieringsenheder
(pengein stitutter)
4) det offentlige (stat og
kommuner) samt
5) udlandet.
Kort fortalt efterspørger
husholdninger varer produ-
ceret af indenlandske og
udenlandske virksomheder.
Virksomheder og hus-
holdninger betaler skat til
det offentlige.
Husholdningerne forbru-
ger en del af indkomsten, og
den del af indkomsten som
ikke forbruges, indsættes i
banken som opsparing.
Banken udlåner den op-
sparede kapital til virksom-
hederne i forbindelse med
anlægs- og driftsfinansie-
ring.
Et land har mulighed for
at føre penge- og kreditpoli-
tik. Ved pengepolitik forstås
indgreb rettet mod de fi-
nansielle markeder i den
hensigt at påvirke penge-
mængde, kreditgivning,
renteniveau og rentestruk-
tur. Danmarks National-
bank er sammen med rege-
ringen ansvarlig for den før-
te pengepolitik.
Der findes en del private
produktionsvirksomheder
her i landet: Det vil være
bundet penge i debitormas-
sen, i varelager, produk-
tionslager og lignende som
kræver driftskapital. Typisk
driftsfinansieringskilde her
i landet er kassekredit i pen-
geinstitutter. Med nuvæ-
rende renteniveau en dyr fi-
nansiering, som i værste
fald fører til »rentedøden«.
»Rentedødsprocessen« for-
stærkes af at virksomheder-
ne ikke kan få solgt produk-
terne hurtigt nok på grund
af infrastrukturelle proble-
mer, især om vinteren.
Derfor to forslag til for-
bedring af erhvervslivets vil-
kår:
1) Lavere renteniveau og
2) Forbedring af infrastruk-
tur.
Man må spørge, om ikke
Grønland og Danmark er to
adskilte økonomiske enhe-
der?
Om at mene noget andet...
Af: Egon Sørensen, Nuuk
Det var Winston Churcill,
der engang sagde: »Hvis to
mennesker i min stab mener
det samme, er den ene over-
flødig«.
Der er dybde i en sådan
sætning, specielt når den
udtales af en mand, som i
den grad var afhængig af, at
alle arbejdede sammen om
at nå et fælles mål, nemlig at
få vundet den krig.
Uenigheden som instru-
ment for at nå et fælles mål.
Det lyder som et paradoks
og svage ledere tror alt for
ofte, at det, det gælder om,
er at få overbevist alle om, at
det, han selv mener, er det
rigtige. På overfladen lykkes
det som regel, for lederen
har magten til at fyre de an-
dre, og det er jo lidt ubehage-
ligt at komme ud for i en
situation, hvor der er økono-
misk afmatning og arbejds-
løshed. Så er det bedre at fal-
de til patten og ikke risikere
noget.
Men resultatet er jo, at al-
le andre end lederen bliver
overflødig, eller rettere, re-
sultatet bliver, at den syner-
gi, der ligger i at kunne være
uenige, nemlig at to og to
bliver lig med fem, den ude-
bliver. Beslutningskvalite-
ten bliver ringere, og dem,
der skal udføre beslutnin-
gerne, gør det kun halvhjer-
tet, for det var jo ikke deres
mening, der blev gennem-
ført.
Det stiller krav til såvel le-
dere som medarbejdere at
kunne håndtere uenighed
på en måde, så to og to bliver
lig med fem.
For det første er der den
måde, man diskuterer på.
Hvis den starter med, at min
mening er..., så er grunden
lagt til en cementering af ue-
nigheden. Hvis diskussio-
nen i stedet starter med
spørgsmålet, hvad mener
du... så har man vist, at man
er interesseret i modpartens
synspunkter.
Det fører over i næste
aspekt, som er respekten for
trufne beslutninger. Hvis de
forskellige synspunkter er
kommet frem, er blevet hørt
og forstået, er det naturligt
at respektere den beslut-
ning, der så bliver truffet.
Lederen, der tror, at op-
lyst enevælde og manipula-
tion er sagen, vil opleve, at
den stil kun holder kort tid.
Medarbejderen, der tror, at
beslutninger er basis for dis-
kussion og ikke for aktion,
arbejder ligeså kortsigtet.
Men sådan er hverdagen
jo indimellem. Hvad er årsa-
gen? Den skal vel søges to
steder. Dels er målet ikke
kendt tilstrækkelig godt hos
dem, der diskuterer, og dels
er der måske ikke skabt den
atmosfære at tryghed og til-
lid, som tillader, at uenighe-
den bringer parterne op på
et højere og mere kvalifice-
ret niveau.
tariaqarnerannik Ulrik Ro-
sing-ip ilungersornera oqaa-
seqarfigilaarniarpara
Oqaasilerinermi atugas-
saritinneqartut tunngaviu-
sumillu aallaavissaritinne-
qartut, qularinngilara ilin-
niartitsisorpassuit atorluar-
lugit ilinniartitsissutigisa-
raat Qavaagaluarunik, Ki-
taamiuugaluarnik, Avan-
naamiuugaluarunik aamma
nunatsinni sumiikkaluaru-
nilluunniit, allaat sumior-
paluutitik atorlugit.
Sinerissami sumiorpalul-
luta oqalunnitsigut quja-
nartumik inuiaat kalaallisut
oqallorissorpassuupput,
isornaateqanngivissumik
taggisinik assigisaanillu taa-
guisarlutik isornaateqann-
givissumik. Meeqqat kalaal-
lisut atuartitaanerat ami-
gaateqartutut taaneqartu-
arpoq, pingaartumik oqqar-
lunnerarlugit. Oqaatigilaas-
savara Nuummiit maanga
Ilulissanut pinerma kingor-
na maluginiakkama Uaat
tassaavoq, meeqqat inuu-
suttullu kalaallisut oqalul-
laqqinnersuat, tusaallugu
nuannersoq. Sumiopaluut-
sitik atorlugit oqaluttutsiu-
tinut ippinnaateqanngivis-
sumik.
Atuartitsinermi atortus-
sanik amigaateqarnermik
uparuartuinerusartut tas-
saapput »kitaata qeqqani
sumiorpalullutik« oqaase-
qamerusut, ilaatigut aalla-
kaatittagaq »Kalaallisut
Oqaatsivut«. Kisiannili ul-
loq manna tikillugu asser-
suutigalugu Meeqqanut
inuusuttunullu ilinniuttaa-
sinnaasunik, aallakaatitta-
gaq qanoq iliuuseqarsima-
nersoq tusarsimanngilara,
uparuartuinersua eqqaas-
sanngikkaanni. Tassa Ki-
taata Qeqqani oqaatist su-
miorpaluutsit uniorlugit
oqartoqarsimagaangat mi-
krofoni ammapallariarlugu
uparuartuinerit aallartitar-
paat. Ajussanngikkalua-
qaaq aallakaatitap ingerla-
nerani immaqa minutsit ar-
lalialuit inissaqartikkaanni,
uparuartuinerunngitsut ki-
sianni ilinniarfiusinnaasut.
Sumiorpaluutsivut oqal-
lorissaatigaavut sorlaralu-
gillu, meeragutta inersima-
suuguttaluunniit. Taamaat-
tumik ilinniartitsisut su-
miuugaluartulluunniit su-
miorpalullutik oqalunnis-
saat ippinnartoqarnaviann-
gilaq, ippinnartoqalinngis-
saannassallunilu, tunnga-
viusumik oqaasilerinermi
piumasarisaasut ilinniartit-
sissutigissaqqaaraat qula-
rinnginnakku.
SI 1 LA
VEJRET
K1AQARF1K
VARMFRONT
'gut?9
L. A
PUEQQOQARF1K
KOLDFRONT
ANORIK1SSARTOQ
VARM VIND
ANORI NILLERTOQ
KOLD VIND
L h m X ■ =
SILARLOQARF1K SILAQQEQARF1K S1ALUK APUT PUJOQ
LAVTRYK HØJTRYK REGN SNE TAGE
Fra Danmarks Meteorologiske Institut til AG
Silaannaq nillertoq Cana-
damiit Kitaata Kujataata-
lu qulaanut pisimavoq,
Tunumili taama nillerti-
ginani.
Ullumikkut aqagulu
Kitaata annersaani anori
sakkukissaaq, ilaatigut
nittaallitsiartassalluni, is-
singaatsiassallunilu. Ku-
jataa anoreqaranilu anni-
kitsuinnarmik nittaallit-
siartassaaq.
Kujataa tallimanngor-
pat kujasimmik anorlileri-
artulissaaq nittaangaatsi-
assallunilu. Avannaani
aamma kujasimmik kuja-
sik-kangimilluunniit an-
orlileriartussaaq, annikit-
suinnarmilli nittaallertas-
salluni. Tallimanngorpat
Kitaa tam ar mi issaasan-
neruleriartussaaq.
Kold luft er fra Canada
trængt ind over Vest- og
Sydgrønland, men luften
er knap så kold langs Øst-
kysten. I dag og i morgen
vil det meste af Vestkys-
ten få ret svag vind med
stedvis sne og ret streng
frost. Over Sydgrønland
ventes kun lidt sne og svag
vind. På fredag får Syd-
vestgrønland tiltagende
sydlig vind og en del sne. I
Nordvestgrønland tiltager
vinden efterhånden også
fra syd og sydøst, men her
kommer der kun lidt sne.
Langs hele Vestkysten
ventes på fredag noget sti-
gende temperaturer.
Elendig behandling
Af: Jens Chr. Henriksen, Sisimiut
Egon Sørensen.
Den berømte og meget om-
talte plads i solen til de gam-
le udebliver stadig, men jeg
er jo også kun 70 år, og med
kun 31 års indsats på Grøn-
land, så der kan nok ikke be-
vilges en enkelt solstråle, for
det bliver faktisk mere gråt
og mørkt end nogensinde.
Og det skyldes blandt an-
det at huslejen er sat op og
aldersrenten er sat ned, det
vil sige at huslejen udgør
4.034 kr. og aldersrenten
udgør 3.956 kr., så jeg kan
ikke rigtigt se hvad vi 5 per-
soner skal leve af når der al-
lerede er 100 kr. i underskud
i kassen. Og med dette un-
derskud hver måned kan det
ikke blive til vand og brød,
nej vi må nøjes med vandet
og det falder ned fra Himlen,
så vi behøver faktisk ikke at
takke for noget her på jor-
den.
Jeg har arbejdet her på
Grønland i 31 år, men den
elendige behandling som jeg
har fået, er heller ikke noget
at takke myndighederne for.
Socialforvaltningen har
fra 1.1.91 besluttet at der ik-
ke skal udbetales aldersren-
te til mig, så der forsvandt
4.700 kr. hver måned, og el-
forsyningen har været af-
brudt i ca 3 måneder, men
så tager mine øjne da ikke
skade af det stærke lys, og
med 100 kr. i underskud så
bliver vi altså heller ikke for
fede, så det er fordel ved fle-
re ting.
Men med det omtalte un-
derskud kan der jo heller ik-
ke blive til en cigaret eller en
pibe tobak, men også det er
vel en fordel. Men hvis ikke
min tømrer- og flytteforret-
ning var blevet knust som
følge af store tilbageholdel-
ser af mine mesterafregnin-
ger så havde jeg jo haft en
chance for at forsørge min
familie og for at betale hus-
leje og elregninger.