Atuagagdliutit - 05.02.1992, Blaðsíða 5

UKIOQ 2000-MIQILERSORSIMANNGITSUMIK OQALUSSINNAANEQ
ILAANNIKKUT NUUMMI KNR radiohusi-
mi pulaartoqarsimavoq. Pulaartut ilaat aperi-
voq:
- Qassit maani sulippat?
- Affai missiliorlugit, radiup pisortaa aki-
voq.
AKUNNERUP NAANERANI kingullermi
KNR-direktør Jens Lyberthip suleqataasut,
Namminersomerullutik Oqartussani atorfil-
lit, politikerit pulaartullu ataasiakkaat ataatsi-
meersuartippai »KNR - naalaartartut radioat
ukioq 2000«- mik taallugu. Ullormut oqaluu-
serisassat imalt. program pineqarpallaanngi-
laq, qularineqanngilluinnarporli suna pirte-
qarnersoq: Jens Lyberth amerlanerusunik
aningaasanik piumavoq. Ukiarmi taamaan-
gattumik TV pillugu ataatsimeersuartitsivoq.
Taamani Qanorooq-mut millionerpaalussuar-
nik tunisisoqarpoq. Sulili qularnakujuppoq
akunnerup naanerani ataatsimeersuamerup
suli allanik millionerpaalussuamik radiomut
kinguneqassanersoq, maannamulli naalak-
kersuisut siulittaasuat Lars Emil Johansen
imalt. kultureqamermi atuartitaanermi sulif-
fissaqamermullu naalakkersuisoq Marianne
Jensen neriorsuuteqangaanngillat. Marluul-
lutik erseqqissarpaat suliffigisami aningaasa-
tigut periarfiusinnaasut patajaallisamissaat
naleqqutunngorsarnissaallu qanoq pisaria-
qartigisoq. Qulaani oqaluttuannguami taane-
qanngilaq, erseqqissumilli politikkikkut nålu-
naaruteqartoqarpoq: Akuersissutit atuuttut
atorluarneruniarsigik.
SOORUNAMI NAALAKKERSUISUT eq-
qortuliorput. Kikkulluunniit sapinngisaq naa-
pertorlugu iliortariaqarput. Qanganngoreer-
poq aningaasanik Namminersomerullutik
Oqartussanut aalliinnartarneq, tassa akile-
raartartunut. Qanganngoreerpoq sulisut af-
faannaat sulisarnerat, taamaasimappallu -
taamaasimappat! - ajornartorsiut taamaattoq
akuersissutinik nutaanik aaqqinneqarsin-
naanngilaq pikkorissumilli siulersuinikkut.
Aaqqiissutissanut nutaanut periarfissanngor-
poq, ileqqutoqqat, pisamerit sungiutiinnak-
kat, suliat killeqassusiannut radiollu ilusaa-
nut ’50-sikkunni pilersinneqarsimasumut
qaangiiniarnermut aqqutaasinnaalluni. Nu-
natsinni radio tusagassiorfiuvoq pissusissa-
misoomerpaajusoq - akikinnerpaajullunilu,
radioli tamarluinnarmi KNR-usariaqanngilaq.
Silaannarmi suleqatigiinnermik nutaamik
ammaasoqarsinnaavoiq, tamatumuunalu eq-
qarsartaaseq nutaaq siunnerfiuvoq.
Sulilu aamma piffissanngunngilaq KNR-ra-
diohusitaassalluni, inissaaleqineq piinnarlu-
gu. Maani Nuummi kvadratmetererpassuit
atomeqanngillat, ajornanngivissumillu aam-
ma tunisassiorfinnit radioliortoqarsinnaavoq
radiohusinisulli pitsaatigisumik, naak pulaar-
tunut takutitassaqarpallaanngikkaluarluni.
Aalajangiisuusariaqarput suleqataasunut su-
linikkut pissutsit patajaatsut, taamaalilluni
naalaartartut radiomik sapinngisamik pitsaa-
nerpaamik iniminni tusarnaarsinnaaqqullu-
git-
PEQATIGALUGUL1 AAMMA naalakkersui-
sut imaaliallaannarlutik piumasaqarsin-
naanngillat patajaannerunissamik naleqqus-
sarnissamillu, namminersomerup eqqunne-
qarneraniit politikkip tungaatigut nuna ta-
makkerlugu tusagassiuutitigut politikkimi
erseqqissumik ilusilersuisoqarsimatinnagu.
Tusagassiornikkut pisariaqartinneqartut eq-
qarsaatigalugit tunngavissaqarluarpoq politi-
kerit tusagassiomerup tungaatigut soqutigi-
saqanngissusiannik pasipilussallugit.
Arlaleriaqaluta annerusumik minnerusu-
milluunniit tusagassiuutit pillugit ataatsime-
ersuartarpugut, tusagassiuutitigut isumaliu-
tissiissutit, tamanullu tunngasut pillugit oqal-
lissutigisarlugit. Ullumikkut inatsisitigut
tunngavissaqarpoq nutaaliornerusumik tusa-
gassiuutitigut politikkeqamissamut aamma
elektroniskimik tusagassiuutitigut, periarfis-
salli sumut atorneqamissaat ulloq manna ti-
killugu politikkikkut suli isummerfigine-
qanngiinnarlutik.
NUNATSINNI POLITIKKIKKUT ajomar-
torsiutit tamarluinnangajammik pilersorne-
qarnermik apeqqummut saatinneqarsinnaap-
put. Pilersorneqameq inuussutissatigut, ati-
sat, allakkat, nioqqusiassat suliareqqaagas-
sat. Nunaqarfiit illoqarfiillu oqallisigineranni
pilersorneqameq tamarluinnarmi pineqar-
poq, pilersomeqarnikkullu politikkikkut mil-
liarderpassuit aningaasaliissutigineqartarput,
tassa umiarsuarniit quersuarniillu assigiim-
mik akeqartitsinermut assigiissaariniamer-
millu aaqqissuussinemut.
Eqqarsaatigeqqajaanaqaaq inuiaqatigiinni
taama nutaajutigisumi politikerit ataasituaan-
navimmik kipisuikkaartumik aningaasaliis-
suteqarsimanngimmata, tassa qilersorsi-
manngitsumik oqalussinnaatitaaneq, tama-
nut tunngasuteqartut, oqallinneq paasisitsi-
niaamerlu.
Quianaannarporluunniit - amiilaamarluni-
luunniit, imalt. qanoq oqaatigiumagaanni -
nuna nammineq ingerlaniartoq, ineriartorlu-
ni, soorlu assersuutigalugu inuiaqatigiittut
radioaviseqarmat oqaatsit ataatsit eqqarsaati-
galugit tallimaannamik sulisoqartussatut aa-
lajangemeqarsimammat. Aaqqissuisoqarfiit
taakku qanorluunniit patajaatsigigaluarpata
naleqqussarsimatigigaluarpatalu, taava politi-
kerit isumannaarsimavaat tunngaviusumik,
itisileeqqissaartumik tusagassiortoqanngi-
saannarnissaa, taamaalilluni politikeri erseq-
qissumik misissorneqartannginniassammat,
nutaarsiassalerisullu - naalaartartut - politi-
kerinut allaffissortunullu soriarnissaminnut
periarfissaqannginniassammata. Tamanna
nalaatsornerinnaanngilaq.
INUIAQATIGIIT SANNGIITSUUPPUT
sanngiitsumik tusagassiorfeqarunik. Politi-
kerit ersisuupput ingerlaavartumik qular-
naarniarsimanngikkunikku politikkikkut qa-
noq ingerlatsinertik pillugu pitsaassusilim-
mik tamanut ammasumik saqqummiunne-
qarsinnaanissaa pinngitsoortinniartarunikku,
allaffissornikkullu ingerlatsisortik ilanngul-
lugit, taakkumi politikerit assertarpaat paasi-
neqaqqunagit tamannalu annertoorujussuar-
mik namminersornerunerup eqqunneqarne-
raniit ineriartorsimavoq.
Demokratimik ingerlatsineq sanngiitsuu-
voq politikerit allaffissortullu erseqqissumik
misissussallugit atortussaqanngikkaanni.
MAANNAKKUT NAALAKKERSUISUU-
SUT erseqqissumik takutippaat pisortatigut
atorfissaqartinneqartut killilerniarlugit, qitiu-
sumik aqutsineq qimanniarlugu nutaalerine-
rusumik, unammillerpalaarnerusumik inuia-
qatigiit ammasut ingerlanniarlugit. Arlalitsi-
gut takussutissaqarpoq naalakkersuisuni po-
litikerit ajomartorsiuteqartut qitiusumik in-
gerlatsineq tamatuma tungaanut sangutinni-
assallugu.
Tusagassiortut politikerillu ulluinnarni
oqallinnerminni isumaqatigiinngittarsinnaap-
put. Inuiaqatigiilli tungaasigut akerleriinngil-
lat, akerariinngillat. Akerlianilli. Demokrati
tunngaveqarpoq pissaanermik inatsisiliortu-
tut, inatsisinik atortitsisutut pillaasamermil-
lu - kiisalu tamanut ammasumik uparuaasin-
naanermik, tamarmik malinnaasinnaaqqullu-
git-
Naalakkersuisut soorlu ujartuinermittut
atorfissaqartitat ammasumik, tamanut tunn-
gasumik unammillersumillu tusagassiomik-
kut patajaatsumik naleqqussakkamillu pisor-
tatigut sulineq qulakkeersinnaagaluarpaat.
Naak pututitsiniarnertut nipeqarsinnaagalu-
artoq tassa naalakkersuisut piumasaqarunik
patajaatsumik naleqqussakkamillu allat in-
gerlanissaat taakartorlugu, ullumikkut inuia-
qatigiinni ajornartorsiutit annersaraat pisor-
tatigut sulinermi patajaallisaaneq naleqqus-
saanerlu, tamatumunngalu politikerit akisus-
saapput. Soorlu ass. Marianne Jensenip kul-
turikkut pisortaqarfia patajaatsuua? Taman-
na ilisimaneqanngilaq.
POLITIKERIT TAMANUT ammasumik paa-
sineqamissaminnut ersinertik ajugaaffigisin-
naappassuk, oqallinnikkut isorinninnikkullu,
taava qilersimanngitsumik oqalussinnaatitaa-
nemp aningaasaliiffigineqarneratigut kalaal-
lit inuiaqatigiivini demokratimi ineriartorne-
rup nukittorsaatigissavaa. Tamannalu aam-
ma tamanut aningaasatigut iluaqutaasinnaa-
voq, tassa pisortatigut sulineq pisariaqartin-
neqartoq patajaallisameqassammat.
Tusagassiuutitigut politikkeqarneq tusa-
gassiortunut atugarissaarnermut apeqqu-
taanngilaq. Apeqqutaallunili inuiaqatigiinni
oqaloqatigiissinnaanerup qulakkeemeqarnis-
saa.
YTRINGSFRIHED ÅR 2000
ENGANG VAR der besøg hos KNR i radio-
huset i Nuuk. En af gæsterne spurgte:
- Hvor mange arbejder her?
- Cirka halvdelen, svarede radiofonichefen.
SIDSTE WEEKEND satte KNR-direktør
Jens Lyberth en stak medarbejdere, embeds-
mænd fra hjemmestyret, nogle politikere og
enkelte gæster stævne ved en konference
om »KNR - lytternes radio år 2000«. Dagsor-
den eller program var der ikke meget af, men
ingen var i tvivl om, hvad det handlede om:
Jens Lyberth vil geme have flere penge. I
efteråret lavede han en tilsvarende konferen-
ce om TV. Det udløste nogle millioner til den
grønlandske TV-avis Qanorooq. Det er end-
nu uvist, om weekendens konference vil ud-
løse nogle ekstra millioner til radioen, men
umiddelbart gav hverken landsstyreformand
Lars Emil Johansen eller landsstyremed-
lemmmet for kultur, undervisning og ar-
bejdsmarked, Marianne Jensen, meget håb.
De understregede begge nødvendigheden af,
at man effektiviserer og tilpasser sin virk-
somhed den eksisterende økonomiske situa-
tion. Ovenstående anekdote blev ikke
nævnt, men det politiske budskab var klart:
Få mere ud af de eksisterende bevillinger.
UMIDDELBART har landsstyret selvfølge-
lig ret. Alle må sætte tæring efter næring.
Den tid er forbi, hvor man bare kan hente
flere og flere penge i hjemmestyret og det vil
sige hos skatteyderne. Den tid er forbi, hvor
kun halvdelen arbejder, og hvis - hvis! - det
har været tilfældet, så er det ikke et problem,
der skal løses med nye bevillinger men ved
dygtigere ledelse. Det er oplagt tiden til nye
løsninger, og det kan føre til opgør med gam-
le vaner, rutiner, faggrænser og en radiomo-
del, der er skabt i 50’erne. Radio er det mest
naturlige - og det billigste - medium i Grøn-
land, men al radio behøver ikke være KNR.
Der kan åbnes op for helt nye former for
samarbejde i æteren, og det forudsætter ny-
tænkning i KNR.
Det er heller ikke tiden bare at ville have
et nyt KNR-radiohus, fordi man har pladspro-
blemer. Der er masser af ledige kvadratme-
ter netop i Nuuk, og der kan lige så godt laves
god radio fra industrihaller som fra fine radio-
huse, selvom der ikke er så meget at vise
frem for gæster. Det afgørende må være ef-
fektive arbejdsvilkår for medarbejderne, så
lytterne får den bedst mulige radio i stuerne.
MEN SAMTIDIG er det alt for let af lands-
styret bare at forlange effektivisering og til-
pasning, når man politisk siden hjemmesty-
rets indførelse konsekvent har undladt at for-
mulere en mediepolitik for hele landet. Der
er mere end god grund til at mistænke politi-
kerne for, at de slet ikke er interesseret i
medier, der har de fornødne ressourcer.
Vi har haft masser af små og store medie-
konferencer, mediebetænkninger og debat-
ter om offentlighed. I dag er der lovgrundlag
for en liberal mediepolitik også i de elektroni-
ske medier, men politisk eksisterer der in-
gen holdning til, hvad mulighederne skal bru-
ges til.
NÆSTEN ALLE centrale politiske proble-
mer i Grønland kan føres tilbage til et spørgs-
mål om forsyning. Forsyning af fødevarer,
tøj, post, råvarer. Hele diskussionen om byg-
der og byer handler om forsyning, og der er
investeret milliarder i forskellige forsynings-
politikker, nemlig i alt fra skibe og pakhuse
til ensprissystemer og udligningsordninger.
Det er tankevækkende, at det eneste, som
politikerne i en ung nation næsten systema-
tisk har undladt at investere i, er ytringsfri-
hed, offentlighed, debat og oplysning.
Det er latterligt - eller groteskt, alt efter
hvordan man vil formulere sig - at et land, der
vil klare sig selv, udvikle sig selv, for eksem-
pel har en national radioavis med kun fem
normerede stillinger pr. sprog. Uanset hvor
effektive og tilpassede de to redaktioner er,
så har politikerne sikret sig, at der aldrig kan
laves en grundig, dybdeborende journalistik,
at politikeren aldrig effektivivt kan kikkes i
kortene, og at pressen - lytterne - ikke har en
chance over for politikerne og deres bureau-
krater. Det ligner mere end en tilfældighed.
DET ER ET SVAGT samfund, der har en
svag presse. Det er bange politikere, der sy-
stematisk har undladt at sikre, at der kan
komme en kvalificeret offentlighed om deres
politiske virke og det bureaukrati, der betje-
ner dem, dækker over dem, og som de har
ladet udvikle sig eksplosivt siden hjemme-
styrets indførelse.
Det er et usikkert demokrati, hvor ingen
har ressourcerne til at kikke politikerene og
administrationen i kortene for alvor.
DET NUVÆRENDE landsstyre har klart
markeret, at det vil begrænse netop den of-
fentlige sektor, at det vil væk fra centralisme
og skabe et mere liberalt, konkurrencebeto-
net, åbent samfund. Og der er flere eksem-
pler på, at det faktisk er svært for politikerne
i landsstyret at dreje hele den strækt centra-
listiske centraladministration i denne ret-
ning.
Presse og politikere kan måske diskutere
og være uenige i det daglige. Men samfunds-
mæssigt er de ikke modpoler, fjender.
Tværtimod. Demokratiet er bygget på en
lovgivende, en udøvende og en dømmende
magt - og en kritisk offentlighed, så alle kan
følge med.
Landsstyret vil ved øgede ressourcer til en
åben, alsidig og konkurrerende presse netop
kunne sikre sig den effektivisering og tilpas-
ning af den offentlige sektor, som det efterly-
ser. Og selvom det lyder besnærende, når
landsstyret kræve effektivisering og tilpas-
ning af alle andre, så er samfundets største
problem i dag nok effektiviseringen og tilpas-
ningen af den offentlige sektor, som politike-
rene er ansvarlige for. Er for eksempel Mari-
anne Jensens kulturdirektorat effektivt? Der
er ingen, der ved det.
HVIS POLITIKERNE overvinder deres
angst for offentlighed, for debat og kritik, så
kan en investering i ytringsfrihed i det grøn-
landske samfund ikke blot være med til at
styrke den demokratiske proces. Det kan
også rent økonomisk være en fordel for alle,
fordi det vil sikre den nødvendige effektivitet
i den offentlige sektor.
En mediepolitik er ikke et spørgsmål om
luksus til journalister. Det er et spørgsmål
om at sikre dialogen i samfundet.