Atuagagdliutit - 01.05.1992, Blaðsíða 4

4
ATUAGAGDLI UTIT/GRØNLANDSPOSTEN
NR. 50 1992

mmmmmmmmmimmmimmmmmmmmmmmmmmmmmmimmmmmmmmismmsmimtissmmmmsmmmmmimmi
SIK MAAJIP AALLAQQAATAANI
ULLUNIKINGULLERN1OQALLINNERMI
pineqarpoq sulisartut kattuffianni SIK-mi su-
lisartut ulluanni 1. majimi imertoqassaner-
soq.
Naalakkersuisunut ilaasortap Henriette
Rasmussenip naalakkersuisut Inuuneq Na-
kuunermik sapaatip akunneranik atueqqusi-
nerat innersuussutigalugu oqarpoq Nunatta
pisariaqartikkaa tamatta unikkallassasugut
imigassartaqanngitsumillu eqqarsalaarluta,
aamma taamaaliortoqarsinnaasoq sulisartut
ulluanni nunani tamalaani atuuttumi.
SIK-formand Jes Berthelsen naammagit-
taalliorsimavoq. Tamannami ataqqinaatitun-
gajalluunniit ileqqutoqaammat - aammami
sulisartutut oqarluaannarluni oqarsimasin-
naagaluarpoq pinngitsoorani piginnaatitaaf-
fiusoq. Silarsuaq tamakkerlugu 1. majimi baa-
jatuuttoqartarpoq. Københavnimi pensioni-
stit piitsut ullorsiomersuarisarpaat Fælled-
parkimi, puiaasaaqqanik utertitassanik ulik-
kaatarluni, nunanilu tamalaani isumaqatigiin-
nissaq pillugu oqalugiartoqareeraangat
(ukioq manna nunani tamalaani inuit naligiin-
nissaannik, pikitsitsinernik socialismelu pil-
lugit oqalugiamerit nipaatsumik pissagunar-
put).
ISUMAQARTOQARALUARPALLUUN-
N1IT nunani tamalaani sulisartut ataqatigiin-
nerat pitsaanerulissasoq aalakuulaarluni taa-
maannaniluunniit, taava eqqarsariaallannar-
poq majip aallaqqaataani taamaallaat immiaa-
raq pillugu SIK-minngaaniit qanganngulillar-
torlu tusaratta. Kalaallit inuiaqatigiivini qi-
tiulluinnartumik soqutigisaqaqatigiiulluni,
soqutigisaqaqatigiiffdlu apeqqutinut inuiaqa-
tigiinnut tunngassuteqartunut tamanut peqa-
taasartoq, tamatigullu politikkikkut partiinit
tunaartariniameqartartoq, taamaattoq SIK
ukiuni kingullerni annertuumik isigalugu
oqallinnermi peqataanngivippoq.
SOORUNAMI TAMARMIK nalunngilaat
SIK suli atuuttoq, sulerisorliuna?
Ukiut ulapaarfiusut eqqarsaatigalugit,
ataatsimeersuartamerit taavalu Qaqortumi
nilliasarnerit suaartartarnerillu, taava maan-
nakkut siulersuisut qulamanngivissumik
siuariaallapput soqutigisaqaqatigiiffimmilu
eqqissisitsillutik. Ukiuni arlalinni SIK ilumini
akerleriittamernik, aningaasanik atomerlui-
sarnemik, ilaguttoomernillu nukillaartinne-
qartarsimavoq, taamaalilluni ilaannikkut suu-
junnaamissaa ilimanarsisaraluarluni. Taman-
na qaangiukkunarpoq, akerlianilli SIK inuia-
qatigiit ineriartornerata iluani tammavinni-
kuuvoq.
KAGE AGGUAANNEQARTUSSANNGOR-
TILLUGU taava ajomanngilluinnartarpoq
suaartassalluni piumasaqassallunilu. Tama-
tumunnga SIK sapinngeqaaq, kalaallillu suli-
sartuinut tamanut ammasumik oqaaseqartar-
tuunermigut, qinersisartorpassuaqarluni,
taava soqutigisaqaqatigiiffik politikkikkut
oqallinnermi tunngavissaqarluarpoq.
Ukiuni kingullerni marlussunni kagemik
agguaassassaqanngilaq, akerlianilli. Aningaa-
saqamikkut ajornartoomeq pissutaalluni po-
litikkikkut arlalippassuartigut nutaamik eq-
qarsartariaqalernermik pinngitsaaliivoq. Ta-
manna iluanngeqaaq. Akissarsiat naleqassu-
siat suujunnaarpoq suliffissaaleqineq alliar-
torluni, patajaannerunissamik piumasaqar-
neq sakkortusivoq pisortat qulamaveeqqutit
annikillilertariaqarsimavaat. Suut tamarmik
ataasiakkaanut ajornamerulerput. Tamakku-
lu saniatigut pissutsit nalunngilluakkat al-
lanngortiternerisigut amerlaqisunut siunis-
saq toqqissisimanarunnaarluni. Ataasiakkaa-
nut pitsaanerusumik pisinnaalemissamut
piumasaqarneq annertuseriarpoq.
ILAANNIKKUT SIK-miit nilliallattoqartar-
poq. Imaagunarporli soqutigisaqaqatigiiffik
kalaallini inuiaqatigiinni aningaasaqamikkut
ajornartoomeq pissutigalugu ajomartorsiuti-
nik aaqqiinniamissaagaluamut hukissaqann-
gitsoq. Politikkikkut isigalugu inuiaqatigiinni
suliffeqarfiit/ paaqqinniffiit nalunngilluakka-
vut tamarmik apeqqusemeqartut. Kommunit
tamarluinnangajammik imaarsaallutik inger-
latsipput apeqqutaaginnalerlunilu maannak-
kut kommunit agguataarfii atatiinnameqar-
sinnaasut atatittariaqarnersullu. Royal Gre-
enland itilisakkamik patajaallisaasimavoq, ta-
matumuuna tunisassiorfnt tamakkerlugit at-
tomeqarsimallutik, fabrikkit kilisaatillu aali-
sartut tunisartagaasa akii eqqartorumanngik-
kaanni. KNI allanngortinneqariartulerpoq
taamaalilluni suliassat kiisami aatsaat ukiut
250 ingerlaneranni patajaatsumik aaqqinne-
qarsinnaalissallutik. Namminersornerusut
aningaasartuutitik annertuumik annikilliler-
paat, naalakkersuisullu politikki piareersar-
paat namminersortumik inuutissarsiuteqar-
nikkut unammillerluarsinnaasumik pingaar-
titsillutik.
TAMAKKU ANNERTUUMIK allanngortit-
sinerupput tamarmik malugisinnaasaat. Im-
mikkoortutut inuunermit sannavittulluunniit
nakkutigisaasutut suullu tamaasa pisortanit
akiligassanngortittarlugit, taavalu inuiaqati-
giinni mutiusuni ammasumik inuunermut,
unammillerneq patajaassuserlu pingaartin-
neqarlutik, soorunami tamanna allanngorne-
roqaaq innuttaasunut tamanut, suliffeqarfm-
nut/ paaqqinnittarfinnut tamanut kiisalu suli-
nermik soqutigisaqaqatigiinnut tamarluin-
namut malunnartoq - inuillu tamarmik ilaaffi-
gisariaqagaat.
EQQARSARIAALLANNARPOQ SIK taama-
tut ineriartomermut isumalluamartumik
ilaanngingajassimammat. Tassani navianaatit
qulamartullu tikkuaannassallugit naam-
manngilaq, kukkunerit amigaatillu nassaaris-
sallugit, sullivinni allanngoriartortuni pissu-
sissamisuuginnartumik qulameq atomiassal-
lugu. Immaqa allanngortitsinissamut nuan-
narisaqanngitsuni sivikitsumik iluarusutsi-
neq anguneqarsinnaagaluarpoq, tamatumali
SIK soqutigisaqaqatigiittut allanngortitsini-
artartutut inississinnaavaa, atuuttut takus-
saasut kisiisa pillugit akiuuttutut, tassa inuia-
qatigiit pitsaanerusumik nutaamillu ineriar-
tortitat takusinnaanngimmassuk.
SOQUTIGISAQAQATIGIIFFIUP PISIN-
NAALLUARTUP inuiaqatigiinni tunngaviu-
sumik ajomartorsiutaasut naliliiffigisariaqar-
pai peqataaffigalugit aaqqiiniaaqataallunilu.
SIK taamaaliorsimanngilaq. Issaq radiokkut
aallakaatitami pisamertunaasiit oqaloqatigiit-
toqarpoq KNI-p siulersuisuunerisa siulittaa-
suata Aqqaluk Lyngep SIK-llu siulittaasuata
akomanni. Aqqaluk Lyngep, soqutigisaqaqa-
tigiiffiup nukittuup pisariaqartinneqamera-
nut arajutsisimasaqanngitsoq, eqqorluartu-
mik SIK isornartorsiorpaa KNI pillugu ajor-
nartorsiutip aaqqinniameqarnissaanut saq-
qummiutanngimmat. Jes Berthelsen oqallin-
nermi imminut killilerpoq lagerimi sulisartut
qanoq suliffissaaruttussaanersut.
ULLUMI SULISARTUT ulloraat. SIK-p siu-
nissami kalaallit sulisartuisa suliassaatai isu-
magissagunigit taava soqutigisaqaqatigiiffik
kalaallit inuiaqatigiivini tunngaviusumik ajor-
nartorsiutinut naliliisariaqarpoq iluaqutaani-
arlunilu. Aamma nuanninngikkaluarpata-
luunniit. SIK aaqqiissutissanik nassaarniaa-
qataasariaqarpoq aningaasaqamikkut ajor-
nartoornermit, aaqqiiniaaqataalluni inuutis-
sarsiomerup pisinnaalluartumik qulakkeer-
neqamissaanut, tamannami suliffissaqamer-
mut qulakkeerisuussammat. Tamatumuuna
aatsaat SIK-p ilaasortami sunniuteqamissaa-
nut qulakkeerissaaq. Naammanngilaq na-
lunngisat allanngulernerini naammagittaal-
liomeq qulamerlu kisiat pissuserisassallugit.
SIK DEN 1. MAI
DEN SENESTE DISKUSSION om den grøn-
landske fagbevægelse SIK har handlet om,
hvorvidt der skal drikkes bajere i dag den 1.
maj på arbejdernes internationale kampdag.
Landsstyremedlem Henriette Rasmussen
har med henvisning til landsstyrets Styrk-
dit-liv-uge givet udtryk for, at Grønland har
brug for, at alle stoppe op og tænker sig om
uden alkohol, og at man sagtens også kan
gøre det på arbejdernes internationale kamp-
dag.
SIK-formand Jes Berthelsen har proteste-
ret. Det er en hæderkronet tradition - han
kunne i fagligt sprog også have talt om en
velerhvervet rettighed. Over hele verden
drikkes der bajere den 1. maj. I København er
det en af de fattige pensionisters helt store
dag i Fælledparken, hvor det flyder med tom-
me returflasker, når alle talerne om den in-
ternationale solidaritet er holdt (i år bliver
talerne om international klassekamp, revolu-
tion og socialisme nok meget dæmpede).
UANSET OM MAN MENER, at den interna-
tionale arbejdersolidaritet bliver bedre af, at
man har en lille skid på eller ej, så er det
tankevækkende, at debatten om øl den 1. maj
er det eneste, vi har hørt til SIK i lang tid. Fra
at være en af de helt centrale organisationer
i det grønlandske samfund, en organisation,
som deltog i stort set alle væsentlige sam-
fundsspørgsmål, og som altid har været om-
bejlet af de politiske partier, så er SIK de
sidste år stort set forsvundet ud af debatten.
ALLE VED NATURLIGVIS, at SIK eksiste-
rer, men hvad laver organisationen?
Set i forhold til de turbulente år med stri-
bevis af kongresser og råben og skrigen i
Qaqortoq, så er det givetvis et fremskridt, at
den nuværende ledelse har fået skabt ro i
organisationen. I flere år var SIK så lammet
af interne stridigheder, pengemisbrug, rod
og forvirring, at der var fare for, at organisa-
tionen ville gå helt op i limningen. Den tid er
tilsyneladende forbi, men til gengæld er SIK
forsvundet helt ud af udviklingen i samfun-
det.
NÅR DER ER EN KAGE, der skal fordeles,
så er det nemt at råbe op og stille krav. Det
var SIK god til, og som officielt talerør for de
grønlandske arbejdere, en masse vælgere,
havde organisationen en god platform i den
politiske debat.
I de sidste par år har der ikke været nogen
kage at fordele, tværtimod. Den økonomiske
krise har tvunget til nytænkning rent politisk
på mange områder. Det har langt fra været
behageligt. Reallønnen er blevet udhulet, ar-
bejdsløsheden er steget, kravet om effektivi-
tet er blevet stærkere, det offentlige har måt-
tet sænke sikkerhedsnettet. Det er ganske
enkelt blevet vanskeligere for den enkelte.
Desuden har de mange ændringer i velkend-
te strukturer givet mange en usikkerhed
over for fremtiden. Kravene til den enkelte
om at klare sig er ganske enkelt blevet stør-
re.
I NY OG NÆ HAR der været et enkelt pip fra
SIK. Men tilsyneladende har organiationen
været stort set lammet over for en løsning af
de problemer, som det grønladnske samfund
er kommet ud for med den økonomiske kri-
se. Politisk har det ført til, at der er blevet
stille spørgsmålstegn ved stort set alle sam-
fundets velkendte institutioner. Næsten alle
kommunerne kører på pumperne, og det er
et spørgsmål om den nuværende kommunale
inddeling kan - og bør - opretholdes. Royal
Greenland har gennemgået en gennemgri-
bende effektivisering, der har berørt stort set
alle produktionsanlæg, fabrikker og trawlere
for ikke at tale om fiskernes indhandlingspri-
ser. KNI er på vej til at blive omstruktureret,
så opgaverne måske for første gang i 250 år
kan løses effektivt. Hjemmestyret har be-
grænset sine udgifter betydeligt, og landssty-
ret har lagt en politik, hvor der skal satses på
et konkurrencedygtigt privat erhvervsliv.
DET ER STORE forandringer, som alle kan
mærke. Fra at leve i et reservat eller et
beskyttet værksted, hvor det offentlige hæf-
ter for alt, og til at leve i et moderne, åbent
samfund, hvor konkurrence og effektivitet
spiller en rolle, er naturligvis en omlægning,
som hver eneste borger, hver eneste institu-
tion og helt oplagt hver eneste fagforening
kan mærke - og må forholde sig til.
DET ER TANKEVÆKKENDE, at SIK næ-
sten ikke har forholdt sig konstruktivt til
denne udvikling. Her er det ikke nok at pege
på farer og usikkerhed, finde fejl og mangler,
udnytte den usikkerhed, der naturlig opstår
på de arbejdspladser, der er under foran-
dring. Det kan måske give en kortvarig popu-
laritet hos dem, der ikke kan acceptere foran-
dring, men det vil placere SIK som en reak-
tionær, konservativ organisation, der kun
slås for det eksisterende, fordi det ikke kan
overskue en ny og bedre samfundsudvikling.
EN DYNAMISK fagbevægelse må tage stil-
ling til samfundets fundamentale problemer
og deltage i løsningen af dem. Det har SIK
ikke gjort. Forleden var der en karakteristisk
ordveksling i et radioprogram med forman-
den for KNI’s hovedledelse, Aqqaluk Lynge,
og SIK-formand Jes Berthelsen. Aqqaluk
Lynge, som bestemt ikke er fremmed over
for nødvendigheden af en stærk fagbevægel-
se, kritiserede meget præcist SIK for slet
ikke at have givet bud på løsningen af proble-
met KNI. Jes Berthelsen begrænsede sig til
at diskutere, hvorvidt nogle lagerarbejdere
kunne risikere at blive arbejdsløse.
I DAG ER DET arbejdernes dag. Hvis SIK
fremover skal kunne varetage de grønlands-
ke arbejderes sag, så må organisationen til at
forholde sig konstruktivt til de fundamentale
problemer i det grønlandske samfund. Også
de ubehagelige. SIK må være med til at finde
løsninger, der peger ud af den økonomiske
krise, løsninger, der sikrer et dynamisk er-
hvervsliv, fordi det er garantien for beskæfti-
gelse. Kun på den måde kan SIK sikre sig
indflydelse til fordel for sine medlemmer.
Det er langt fra nok blot at dyrke den util-
fredshed og usikkerhed, der altid vil opstå,
når det velkendte er under forandring.