Atuagagdliutit - 01.05.1992, Blaðsíða 5

NR. 50 1992
ATUAGAGDLIUTIT/GRØNLANDSPOSTEN
5

Samfundsreform og KNI
Af: Lars Chemnitz, Nuuk
Under landstingssamlingen
og ikke mindst derefter har
diskussionen været ført
skævt. Diskussionen om
samfundsreformen og dets
følger er ført uden at nævne
tingene med rette navn. Po-
litikerne har pakket deres
redegørelser for meget ind
for ikke at støde vælgerne
eller for ikke at gøre dem
nervøse.
Diskussionen er i alt for
høj grad fokuseret på KNI,
måske ikke så mærkeligt, da
det gennem så mange år har
været vores kendte verden i
vores dagligdag. Vælgerne
må få klar besked efter re-
formens valuta og de må og-
så prøve at forstå problemet.
Arbejdskraft-
reduKtion/fyringer
De ord, som bliver brugt
mest under diskussioen er
»fyringer« og »ikke fyrin-
ger«. Der ligger fejlen på dis-
kussionen.
Direktøren for KNI har
tydeligt sagt løsningen: »Vi
vil ikke behøve at fyre folk.
Vi kan reducere personalet
ved naturlig afgang«.
Disse forløsende ord er
fuldstængid glemt under
diskussionen. Der er stor
forskel på personalereduk-
tion ved naturlig afgang og
fyringer.
Arbejdskraft-
reduktion nødvendig
I Landstinget har vi tiltrådt
reformen, for ved reformen
at høste rationaliseringsge-
vinsten, så vi dermed kan
sætte samfundsudviklingen
igang igen, for at sætte den
økonomiske vækst i gang,
for at komme væk fra nuvæ-
rende økonomiske stagna-
tion, for at sætte private
virksomheder igang igen, gi-
ve dem eksistensmulighe-
der, for at skabe nye virk-
somheder. Al det giver ar-
bejdspladser til glæde for
hele befolkningen.
Men hvad nytter det at si-
ge ja til rarionalisering, hvis
vi siger, at vi ikke vil reduce-
re arbejdskraften? Det er en
selvmodsigelse. Så kunne vi
lige så godt have sagt nej til
reformen og til stadighed
være tilskuere til, at virk-
somheder går nedenom og
hjem med større arbejdsløs-
hed til følge.
Æder gevinsten
I redegørelsen er nævnt be-
sparelser i store tal, som vi
kan bruge for at sætte ud-
viklingen i gang. Vi tænker
for lidt på, at hvergang vi
udtrykker særønsker, om
flere containerhavne, ingen
personalereduktioner m.m.,
reducerer vi gevinsten, og
færre penge tU at gøre godt
med er følgen. Derfor må vi
væk fra politiske, private og
lokalpatriotiske interesser
for at få den fulde gevinst.
Nødvendig proces
Skal vi væk fra stagnationen
er det nødvendigt med refor-
men. Så må vi også have
mod til at tage overgangsfæ-
nomener. En omstilling har
altid en pris. Vi kan se SNG,
som går over til markedsø-
konomi. Vi hører daglig,
hvor svært de har det. Man-
åe sulter for derefter at få
et til at gå bedre end før. Vi
kan trøste os med, at vi er et
lille samfund. Derfor vil
overgangsfølgerne ikke bli-
ver så følelige, og vi behøver
ikke at sulte, før vi kan få
det bedre. Men vi må være
forberedt på at skulle spæn-
de livremmen i overgangs-
perioden.
Politikernes ansvar
Den proces, vi er i gang med,
er så stor, at politikerne må
have mod til at tage beslut-
ningerne på vælgernes veg-
ne. Det nytter ikke noget at
blive ved med at sige, at vi
først skal spørge vælgerne.
Der har været mange reak-
tioner fra vælgernes side i
pressen. Jo flere spørgsmål
til vælgerne, jo flere forskel-
lige svar. Hvem skal vi så
følge?
Nu har vi sagt A, så må vi
have mod til at sige B. Skal
vi til at ændre vores princip-
beslutning, så vil jeg lede ef-
ter et musehul at krybe ind
i.
1 nu iaqatig iinni
iluarsaaqqinneq KNI-lu
All.: Lars Chemnitz, Nuuk
Lars Chemnitz.
Inatsisartut ataatsimiinne-
rata nalaani ataatsimiinne-
rullu kingorna oqallinneq
equngasumik ingerlanne-
qartuarsimavoq inuiaqati-
gillu iluarsaaqqiffigineqar-
nerannut atasumik naam-
massiniagassat kingunis-
saat »atiisigut taagornagit«
oqallinneqarsimalluni. Poli-
tikerit oqaasissatik poortor-
pallaarlugit oqaatigisar-
paat, immaqa qinersisitik
ajuallatsikkumanagit aarle-
rilersikkumanagilluunniit. -
KNI kisiat salliutippallaar-
lugu oqallinneqarpoq, taan-
nami aamma tassaammat
qangarsuarli ulluinnarni
inuunitsinni silarsuatsinni
sungiusimasarput ilisima-
sarpullu.
Sulisunik
ikilisaneq/
soraarartitsineq
Oqallinnermi oqaatsit ator-
neqarnerpaat tassa »soraa-
rartitsineqassaaq«, »soraa-
rar titsineqassanngilaq«.
Oqallinnermi kukkuneru-
voq oqaatsit taakku tunnga-
vigineqarpallaarnerat.
KNI-p direktøriata oqaat-
sit atugassat atorlugit ima
oqaatigaa: »Soraarartitsisa-
riaqassanngilagut, sulisulli
soraartarnerat najoqquta-
ralugu sulisut ikiliartortis-
savavut«. Oqaatsit taakku
tassarpiaagaluartut oqallin-
nermi tunngavissat piorne-
qarluinnarput. Soraarartit-
sineq aamma sulisut soraar-
tarnerat najoqqutaralugu
sulisunik ikilisaaneq assi-
giinngitsorujussuupput.
Sulisunik
ikiiisaanissaq
pisariaqarpoq
Sullissinermik pisariillisaa-
nikkut inuiaqatigiit anin-
gaasanik sipaagaqarnissaat
akuersissutigisimaarput,
aningasat taakku atorlugit
inuiaqatigiit ineriartortin-
neqarnerat ingerlalluarne-
rulersikkumallugu, unitto-
orsimaneq qaangerumallu-
gu, namminersortut inger-
laqqissinnaalersinniarlugit
sulifflnnillu nutaanik piler-
sitsisinnaajumalluta. Ta-
maakku tamarmik suliffis-
sanik pilersitsisussaapput
inuiaqatigiinni tamanit ilu-
aqutigineqartussanik.
Pisariillisaanissamulli
akuersigaluarluta sulisunik
ikiiisaanissaq akueriu-
manngikkutsigu inuiaqati-
giinni iluarsaaqqinniarneq
akuerinngiinnarutsigut as-
sigisimassagaluarpaa, kin-
gunissaalu tassa ullumikku-
tut suliffiit unerartuartut
suliffissaarunnermik kingu-
neqartumik suli isiginnaa-
ginnartuassagatsigik.
Iluanaarutissat
ilanngarterpavut
Iluarsaaqqinnissamik nas-
suiaammi aningaasarparu-
jussuit sipaagassatut ineri-
artornerup ingerlalluarne-
rulernissaanut atorsinnaa-
sassavut taagorneqarput.
Eqqarsaatiginngippallaar-
parpullu immikkut kissaati-
gisaqarnerit tamaasa, soor-
lu umiarsualiviit amerlane-
rusut niooraaffiunissaat,
sulisut ikilisinneqanngin-
nissaat, sipaagassat ilann-
gartertaratsigik, taamalu
ineriartortitsinissamut atu-
gassavut ikilillugit. Taa-
maattumik politikikkut
apeqqutit sumUu najuga-
qarnermi soqutigisat qimat-
tariaqarpavut iluanaarutis-
sarput annerpaaq anguju-
mallugu.
Aqqusaagassat
pisariaqartut
Ullumikkut unittoorsima-
nerput qaangissagutsigu
iluarsaaqqinneq pisariaqar-
poq nukinginnarlunilu.
Taamaattumik ikaarsaari-
arnermi aqqusaartariaqak-
kavut sapiissuseqarfigisari-
aqarpavut. Allangortiteri-
neq sunaluunniit akeqar-
poq. Takusigit russit ilaallu
niuernerpalaartumik inger-
lalernissamut ikaarsaariar-
tut. Tusartuarparput qanoq
atugarliortigisut, allaat kaa-
pajaarlutik inuusut, siorna-
tigornit ajunnginnerusunik
atugassaqalerumallutik taa-
ma ikaarsaariartut. Uagulli
tuppallersaatigisinnaavar-
put inuiannguit ikinneroqi-
gatta. Taamaattumik ikaar-
saariarnissaput taakkutut
kisigipiluffiutigissanngilaq,
ajunnginerusunik atugassa-
qalerumalluta kaanneq aq-
qusaaqqartariaqassanngi-
larput. Ukiunili ikaarsaa-
rarfinni unngersatta su-
kaallanissaa piareersimaffi-
gisariaqarparput.
Politikerit
akisussaaffiat
Iluarsaaqqinissamik aala-
jangerneq ima angitigaaq
politikerit sapiissuseqarta-
riaqarlutik qinersisartut
sinnerlugit aalaj anger saa-
nissaaminnut. Iluaqutaann-
gilaq oqartuassalluni, qiner-
sisartut isumasioqqaarlu-
git! Manna tikillugu tusa-
gassiuutitigut isummat saq-
qummiussukkat amerlaree-
qaat. Qinersisartut isuma-
siortuassagutsigik akissutit
assigiinngitsut amerliar-
tuinnassapput. Taava kik-
kut malissavavut?
Tunngaviusumik aalajan-
geereerpugut, taava ingerla-
teqqinnissaanut aamma
sappssuseqartariaqarpugut.
Aalajangersimanerput al-
lanngortinnialissagutsigu,
taava uanga ittuukulullun-
ga pulafflssarsiussaanga.
præsenterer
SOMMERPROGRAMMET FOR 1992
Dag
Mandag:
Tur
Sæl- og hvalfotosafari

Tirsdag: * Grønlandsk kunsthåndværk
Aftensejltur
Onsdag: Indlandsisen Grønlandsk aften
Torsdag: * Byrundtur Fjeldvandring Hjortetakken^-Zy Incl. sejlads, overnatning og forplejning Kobbefjord på egen hånd''~'^?J*)
Fredag: Qorqut Kobbefjord på egen håna'~~~-??^)
Lørdag: Fi^ke- og vandretur
Søndag: Sermitsiaq ^ Qorqut Kobbefjord på egen hånd^-^Ly
Tid Pris
09.00-16.00 695,00
09.00-12.00 19.00-23.00 200,00 295,00
16.00-20.00 19.00-23.00 1495,00 200,00
09.00-12.00 14.00- 200,00 975,00
14.00- 225,00
08.00-17.00 18.00- 595,00 225,00
09.00-17.00 395,00
09.00-17.00 08.00-17.00 18.00- 595,00 595,00 225,00
V
Alle ture gælder fra 15. juni -15. september 1992.
Bestil i god tid, da der er begrænset antal pladser ved alle
arrangementer. Kom ind og hør nærmere - vi har åbent kl. 10.00-16.00,
mandag-fredag.
* Forlænget til 3 timer (incl. "kaffemik")
NUUK KOMMUNE
Turistkontoret
Box 199. 3900 Nuuk
The Tourist Office
Tlf. 2 2700. Fax 2 2710