Atuagagdliutit - 03.06.1992, Blaðsíða 2

NR. 4- 1992
Qimaqaanecl
Imminortarneq oqaluuserissallugu ajomakusoorpoq,
pisariaqarlunili. Taamak Bula Larsen, qatanngutaa
imminorsimasoq isumaqarpoq.
Bula Larsen: • Allanngortissinnaasimanngilara qatanngutima imminornissaa. Illua tun-
gaatigulli akuersaaginnarsinnaanngilara taama amerlatigisut imminortarnerat.
Bula Larsen: - Jeg kan ikke ændre på, at min bror besluttede at begå selvmord. Men på den
anden side, vil jeg heller ikke bare acceptere, at der er så mange, der begår selvmord. (Foto:
Knud Josefsen)
Efterladte
Selvmord er svært, men nødvendigt at tale om, mener Bula
Larsen, hvis bror har taget sit eget liv
Aqqaluk 30-liiginnarpoq. Im-
minorpoq. Erninngua, anga-
joqqaavi qatanngutaalu arfineq
marluk, ilaquttat ikinngutai al-
lallu aliasullutik qimmagaap-
put, apeqqutinik isummanillu
peqarlutik.
- Assut ajorpoq. Annilaama-
qaaq. Soorunami assut ajuu-
saarutigaarput. - Allanngortis-
sinnaanngilara nammineq im-
minomiarluni aalajangersi-’
mammat piviusunngortillugu-
lu. Tassami pereerpoq. Aappa-
tigullu akuersaaginnarsin-
naanngilara taama amerlatigi-
sut imminortarnerat. Iigarti-
tiinnarsinnaanngilanga oqar-
lungalu imminorput, taavami..
Isumaqarpunga nunatsinni ta-
manna ajornartorsiut ange-
qimmat oqaloqatigiissutigisa-
riaqaripput imaluunniit pina-
veersaartitsinertut ittunik, or-
niguffmsinaasunik pilersitsisa-
riaqartugut. Bula qatannguti-
nilu Nuummiit sinerissami il-
loqarfiit anginerusut ilaannut
angajoqqaatik ornissimmavaat
ilisiartorlutik. - Angajoqqaat-
sinnut tikeraratta tamatta
ataatsimoorluta aliasoqatigiip-
pugut. Qiaqatigiittarpugut
misigisarsimasagullu Aqqa-
lummut tunngasut assigiinn-
gitsut nuannersut eqqartortar-
lugit. Assut sakkortuumik
misinnarpoq. Annerpaamik ul-
lut qulit miss. angajoqqaagut
najorpagut. Qatanngutigiit aal-
laraleratta immitsinnut aperi-
vugut sivikipallaammik anga-
joqqaagut najorsimanerlugit.
Aliasuttut qimallugit artoma-
qaaq.
Tarnip nakorsaanik
ikiomc((arne((
Ilaquttami aliasuttut qimanne-
risigut Bula eqqarsalerpoq tar-
nip nakorsai imaluunniit assin-
gusut nunatsinni qanoq amer-
latiginersut, qanorlu aliasun-
nermut ajornartoomermullu
tunngatillugu atorneqartigi-
sarnersut. Uterami misissui-
laarsimavoq paasillugulu su-
miffiit ilaannannguini tamik-
kut nakorsaqartoq. Angajoq-
qaama najugaqarfianni nakor-
saq oqaloqatigisarput taam-
maallat iisartakkanik - stesoli-
denik - neqerooruteqarsinnaa-
nerarpoq tarnip nakorsaqann-
gimmat.
- Pisup nalaani ajornavianngik-
kaluarput, sivitsortilluguli
naammanngillat aamma sorsu-
ernaannerput. Uannut toqqis-
sisimanarnerusassagaluarpoq
angajoqqaakka tarnip nakor-
saanik pisariaqartitsigunik
oqaloqateqarsinnasut ilisima-
galuarakku.
- Sanamut paasiniaagama paa-
sivara klinisk psykologit mar-
luk sanamut attuumassuteqar-
tuusut. Oqaloqatigiumaneqar-
pata nakorsamut saaffiginnit-
tariaqarpoq tarnillu nakorsaa-
nut innersuunneqaqqulluni.
Tamatuma kingoma suliaq ti-
guneqartussarsiuunneqassaaq
taavalu saaffiginnittut tarnip
nakorsaannut (klinisk psyko-
loginut) »agguaanneqassallu-
tik«. Paasivara Sana tamatu-
muunatigut ikigisassaanngit-
sut atortaraat.
Tamatuma saniatigut meeq-
qanut 18-nit tikillugit ukiulin-
nut atuarfeqarfinnut tunngatil-
lugu tarnip nakorsartalinnik
siunnersuisarfeqarpoq.
- Maani Nuummi taama atsigi-
sumik pisariaqartitsisoqarpat
sinerissami aamma pisariaqar-
titsisoqassaqaaq.
Siunnersuisarfiit/
saaffiginnittarfiit
Oqaluffik neqerooruteqarpoq
innuttaasut pisariaqartitsippa-
ta palasinik oqaloqateqarsin-
naanissaannut. Tassani toqu
ajomartoomerlu pillugitoqalo-
qateqartarnernik misilittaga-
qartoqarpoq. Ilaqutariinnullu
siunnersuisarfinnik nunatta il-
loqarfiisa ilaanni pilersitsiso-
qareersimavoq pilersitsiortor-
toqarlunilu.
- Maani nunatsinni psykologi-
nik amigaateqarpugut. Taa-
maattumik isumaqarpunga
tassunga atatillugu ilaqutariin-
nut siunersuisarfiit suleqatig-
neqarsinnaassasut. Isumaqa-
ramami inuit saaffiginnittarfin-
nut taamaattunut saaffiginnit-
talissasut inuit allat tamakku-
nunnga misilittagaattusartale-
runikkit. Aliasunnerit, ajor-
nartoornerit oqaloqatissaaleqi-
neq il.il. inuunerup ilagai taa-
maattumik aamma tamakku
pillugit samminnittarneq pis-
susissamisoorpoq. Niuiaraan-
gatta taliiaraangattallu ikiorne-
qartarpugut aamma tamikkut
»annerutta/annitaqarusukkut-
ta« periarfissaqartariaqarpoq.
Imaanngilaq psykologimik
oqaloqateqarusukkutta tamati-
gut tamikkut napparsimasu-
gut. Arlaatigut aallartiffeqarta-
riaqarpoq. Inuit qanorluunniit
ikkaluamik ajornartorsiutillit
saaffiginniffissaqartariaqarput
ingerlaqqinnissamut nukissa-
nik aallerfiusinnaasunik. Soor-
lu ajornartorsiutit ima atsigi-
lersinnagit allaat imminomer-
mik kinguneqarsinnaasumik.
Qallunaatut selvhjælps-
gruppenik taasagaannik ilaqu-
tariinnik siunnersuisarfiit
kaammattorumavakka pisin-
naanertit naapertorlugu piler-
sitsisaqqullugit, assersuuti-
giinnarlugu imminortunik qi-
magaasut ataatsimoorlutik ali-
asunnertik il.il. eqqartortar-
sinnaavaat nukittorseqatigiil-
lutik. Aliasunnerup inuuner-
mik sakkortuallaamik aqutsi-
lersinnaanera aammalu soorlu
ugguarpallaarnermik/kamap-
pallaarnermillu imaqalersin-
naanissaagalua taamaalilluni
inuit ilaanni aqilisinneqarsin-
naavoq. Nalunngilara Aasianni
ilaqutariinnik siunnersuisarfik
atuarfeqarfiup psykologia
ikiortigalugu kinguaassiutiti-
gut atomerlugaasarsimasunut
selvhjælpsgruppemik pilersit-
sisimasoq, assullu atuisut ilua-
qutigisarsimavaat.
- Isumaqarpunga inuit ajomar-
torsiutimik qaangemiarsin-
naanerannut tunngatillugu
saaffiginnikkunik qaangiiniar-
nissap ilarujussua anguneqa-
reersoq, tassa paasisisimagu-
nikku ajornartorsiuteqarlutik,
paasigaangamikkulu qaangii-
lerlutik nukittunerulersartut
pitsaanerujartuinnartumillu
inuuneqalersarlutik.
- Nunatsinni tarnip nakorsai
amigaatigeqigatsigit inuusut-
tut kaammattorusuppakka siu-
nissami ilinniagassaminnik
qinnuteqalerunik aamma tar-
nip nakorsaanut iliniagaqaler-
nissamut qinnuteqartaqqullu-
git.
Aqqaluk blev bare 30 år. Han
begik selvmord. Tilbage står
han lille søn, forældre og hans
syv søskende, familie og ven-
ner med spørgsmål, tanker og
sorg.
- Det var frygteligt. Et stort
chok. Og vi var selvfølgelig
meget kede af det.
- Jeg kan ikke ændre på, at han
har besluttet at begå selvmord
for det er jo desværre sket.
Men på den anden side vil jeg
heller ikke bare acceptere, at
der er så mange der begår
selvmord. Jeg kan ikke bare
læne mig tilbage og sige: nå ja,
de begår selvmord og hvad så..
Jeg synes det er så stort et
problem her i landet, at det er
noget man må kunne tale sam-
men om.
Bula og hendes søskende
rejste fra Nuuk og andre sted-
er til deres forældre, som bor
i en større by på kysten for at
begrave bror’en. - Det var rart
at komme hjem til vores foræl-
dre, så vi kunne sørge sam-
men. Vi græd sammen, talte
sammen og huskede de gode
og sjove ting vi havde oplevet
sammen med min bror. Det
var meget intensivt. Vi var
hjemme i højst ti dage og da vi
skulle afsted igen spurgte vi os
selv, om det var for kort tid.
Tanken om at skulle afsted fra
en sørgende familie gjorde
ondt.
Psykotoghjætp
At rejse fra sine sørgende fa-
milie fik Bula til at spekulere
over, hvor megen professionel
hjælp, der findes i forbindelse
med sorg og krise. Hun lavede
en lille undersøgelse, som vi-
ste at der kun få steder findes
psykologer. - Lægen vi snak-
kede med der hvor mine for-
ældre bor, kunne kun tilbyde
piller - stesolider.
- Det er måske godt nok lige
omkring tidspunktet hvor det
sker, men det er ikke godt nok
i længden. Man bliver bare
sløv af det. For mig ville det
have været betryggende at
forlade mine forældre, hvis jeg
havde vidst, at de havde mulig-
hed for at tale med en psyko-
log, hvis de havde behov for
det.
- Da jeg henvendte mig til Sana
for at høre om forholdene der,
fik jeg at vide, at der er to klini-
ske psykologer tilknyttet til
Sana. Hvis man vil tale med
dem, skal man henvende sigtil
en af lægerne og bede om at
komme til at tale med dem.
Derefter bliver sagen sendt til
visitation, hvorefter folk bliver
henvist til psykologerne. Jeg
fik at vide at der var en del, der
benyttede sig at det.
- Når behovet er så stort her i
Nuuk, må der selvfølgelig også
være et behov på kysten. Udo-
ver det er der pædagogisk/
psykologisk rådgivning rettet
mod børn og unge i folkesko-
len.
Familierådgivning
Kirken tilbyder samtaler med
præsterne, hvis borgerne har
behov for det. Her er en erfa-
ring, der kan bruges omkring
død og krise. Og flerer steder
i landet er der oprettet eller
ved at blive oprettet centre for
familerådgivning.
- Der er mangel på psykologer
her i landet. Derfor har jeg
tænkt, at man måske i den
sammenhæng kunne samar-
bejde med familierådgivnings-
centrene. For jeg tror at folk
ville henvende sig ti centrene,
når de begynder at høre om
erfaringer fra sådant et sted.
- Sorg problemer osv. er en del
at livet og behandling af dem
må være en naturlig ting. Når
vi brækker et ben eller en arm,
bliver vi behandlet. Hvis vi får
et »sår« på sjælen eller træn-
ger til at komme ud med et
eller andet, må der også være
mulighed for det. Vi behøver
ikke at være syge for at kunne
komme til at snakke med fx en
psykolog. Man må starte et
sted. Folk med problemer uan-
set, hvad de drejer sig om, bør
have mulighed for at kunne
henvende sig et sted, hvor de
kan få hjælp. Et sted, hvor pro-
blemer løses før de bliver så
store, at man ikke kan finde ud
af at løse dem og må træffe det
valg at tage sit eget liv.
Jeg vil opfordre famileråd-
givningscentrene til at stable
selvhjælpsgrupper/støtte-
grupper på benene, hvor fx ef-
terladte af selvmord måske
kan komme lettere over sor-
gen og støtte hinanden. Der er
fx gode erfaringer mht en selv-
hjælpsgruppe omkring incest i
Aasiaat familierådgivnings-
centret.
Familerådgivningscentrene
skal træde til, når folk går i stå
og ikke længere kan overskue
problemerne. Der bør være
nogle instanser, som kan træ-
de til og hjælpe siger Bula Lar-
sen, som også opfordrer unge
til at søge ind på psykologistu-
dieme. - For der er hårdt brug
for dem.
Bula Larsen: - Isumaqarpunga inuit ajornartorsiutillit suugaluamilluunniit, ikiorneqarfigi-
sinnaasaminnik saaffiginninJssaqartariaqartut.
Bula Larsen: - Jeg synes folk med problemer, uanset, hvda de drejer sig om, bør have
mulighed for at henvende sig et sted, hvor de kan få hjælp. (Foto: Knud Josefsen)