Atuagagdliutit - 03.06.1992, Blaðsíða 5

qaarneq atugassaanani. Meeq-
qat nipangeqqusaasarput aki-
nerloqqusaanatillu. Illuatun-
gaatigullu meeqqqat piuma-
saarsoqqusaanngilluinnarlutit-
taaq. Meeqqat nalunngiinnas-
savaat qanoq iliuuseqarniaru-
nik suna killiffissarinerlugu,
Arqalo Abeisen oqarpoq
Imminorneg akiniutitut
- Takusinnaavarput ilaquta-
riit ilaat imminornemit »eqqu-
gaagajunnerusartut«. Sooru-
nami taamak oqamissaq inga-
saginaraluarpoq, imminorner-
liuna »tuniluuttartoq«. Immi-
nomeq ajornartorsiutinik
qaangiiniutitut atomeqarsi-
mappat ilaqutaasuttaaq ilaat
taamaaliorusulersinnaasarput.
Imminornertaaq inummut aa-
lajangersimasumut sammitin-
niarneqarsinnaasarpoq. Immi-
nortup inoqanni imminik ajual-
latitsisimasoq eqqugaanerlut-
sinniarsinnaasaramiuk. Inuk
taanna misigisaqapilullunilu
ajuallanniassammat.
- Imminoriamerit ilaat imak
aaqqissugaasarput paasineqar-
tussanngorlugit. Imminorniap
inuk akiniarusutani sianerfigi-
sinnaavaa iisartakkanik iioraa-
riarluni. Tamannali pissutsit
soqutaannginnerulissutigi-
sanngilaat. Avatangiisinut na-
lunaarniamerugami »Qanoq
iliuuseqamiarit«. Tamakku ki-
aluunniit nuannariinnarlugu
iliuuserisanngilai.
Misigissutsinik
ogaluttuarneg
- Imminomeq meeqqat atuar-
fiini oqaluuserineqarsinnaa-
voq, immaqa sammisanut
»inuusuttut misigissusaat«-
nut atatillugu. Ilinniartitsisut
atuartitatik oqalliseqatigisin-
Anguterpassuit misigissutsiminnik takutitsisinnaannginnertik ajornartorsiutigisarpaat.
Kamanneq ilumi pigineqalersarpoq, tamannalu inummut peqqinnartuunngilaq, taama
oqarpoq meeqqat atuariianni tarninut pisssutsinut immikkut ilisimasallit pisortaat Arkalo
Abeisen.(Ass.:/Foto: Knud Josefsen)
- Mange mænd lider under, at de ikke er i stand til at vise deres følelser. De lukker vreden
inde, og det er ikke sundt, siger ledende skolepsykolog i Nuuk, Arkalo Abeisen.
naavaat pissutsini assigiinngit-
suni qanoq iliortoqarsinnaane-
ra. Atuartut isiginnaartitsissu-
siorsinnaapput, taanna aqquti-
galugu imminnuttaaq ilisarini-
arsinnaagamik. Ilinniartitsineq
aqqutigalugu ilinniassavaat ali-
asuuteqameq kamannerlu
inerteqqutaanngitsut allanik
ajoqusiinngikkunik.
- Pingaartorujussuuvortaaq
meeqqat oqaatsit atorlugit
nassuiaasinnaanerat. Oqaatsit
atorlugit misigissutsitik oqa-
luttuarisinnaasariaqarpaat, Ar-
qalo Abeisen oqarpoq.
Ikiuisartmsat
PPR-ip Nuummiittup, tas-
sa meeqqat atuarfiini me-
eqqat tarnikkut ajomartor-
siuteqartut pillugit siun-
nersuisoqarfiup ajomartor-
siulerfimmi ikiuiartorasu-
arsinnaasunik sulisoqaler-
nissaa siunnersuutigisima-
vaa.
Ikiuiartorasuarsinnaasut
taakku inuit ilaasa sakkor-
tuunik misigisaqamertik
pissutigalugu tarnikkut/eq-
qarsartaatsikkut piaartu-
mik ikiortariaqalernerini
ikiuigasuarsinnaasutut su-
linissaat eqqarsaatigine-
qarpoq. Sulisunik PPR-
imeersunit, peqqinnissa-
qarfimmeersunit isuma-
ginnittoqarfimmeersumillu
sulisoqartinneqarsinnaa-
voq.
- Tassanngaannartumik
toqusoqameratigut, immi-
nortoqarneratigut assigi-
saannillunniit pisoqamera-
tigut inuit eqqorneqartut
naalliuutitik pissutigalugit
imminoriarsinnaanerat tar-
nimikkulluunniit nappaate-
qalersinnaanerat pinngit-
soortissinnaavarput, me-
eqqat atuarfiini tarnikkut
pissutsinik immikkut ilisi-
masalik Arkalo Abeisen
oqarpoq.
Taamatut alianartumik
pisoqartillugu ilaqutariit
ikinngutigiilluunniit pisut
pillugit oqaloqatigiissin-
naanerat pingaartuuvoq.
Inuup aliatsannermigut qa-
noq iluuserisinnaasai ilisi-
massallugit aamma pingaa-
ruteqarpoq. Pisut sorpiaa-
neri aallaavigalugit, asser-
suutigalugu tooqusoqame-
rani pissutsit, oqaloqati-
giissinnaaneq aallaavigisa-
riaqarpoq. Oqaaseq »toqu«
aninneqarsinnaasariaqar-
poq oqaannarani »qima-
guppoq« imaluunniit »pee-
ruppoq«, Arkalo Abeisen
oqarpoq.
Arkalo Abeisen isuma-
qarpoq illoqarfikkaartumik,
nunap immikoortortak-
kaarmik qitiusumillu ikior-
siigarsuarsinnaasunik pi-
lersitsisoqarsinnaasoq,
taakkulu aamma suleqati-
giinnermikkut taperserso-
qatigiissinnaasut.
Psykologens Vigtigste Værktøj er samtale
Psykolog Emst Peilman mener, at det både i Grønland og i Danmark er normalt at begå selvmord
Det er ofte sådan, at menne-
sker, som vil tage livet af sig
selv har været ude for noget
traumatisk, noget voldsomt.
De kan have haft mange nega-
tive oplevelser i løbet af op-
væksten. Ofte er der tale om
sexuelt misbrug. Men det kan
også være andre store hæn-
delser som det at miste arbej-
de, som gør, at de patienter,
som kommer hos psykologer-
ne, synes at livet bliver for
svært at leve, fortæller psyko-
log Ernst Peilman på Sana -
Dronning Ingrids Hospital.
Ernst Peilman lægger vægt
på, at sorg eller stærke følel-
ser ikke er nogen sygdom. Det
er normalt at have stærke fø-
lelser som reaktion på stærke
oplevelser. Derfor hører det
ikke hjemme på en psykiatrisk
afdeling. Man burde have et
andet, permanent, tilbud om
beabejdelse af krise.
Ernst Peilman mener at et-
hvert civiliseret samfund kun-
ne spare både menneskelige
og økonomiske ressourcer,
hvis det havde en institution,
som kunne træde til med kri-
sehjælp.
Sexuelt misbrug
- Her i Grønland er der ikke
tradition for at tale om de ting,
som har været traumatiske.
Man taler ikke om sexuelt
misbrug - og det er både mænd
og kvinder. Man taler ikke om,
at man har haft en vanskelig
barndom og opvækst med al-
koholiserede forældre eller
om vold i familien. Man taler
ikke om savn man har haft som
barn. Man ser mange splittede
familier, som skilsmissefamili-
er, familier uden far eller med
vekslende fædre.
- Alt taget under et giver en
vanskelig personlighed. Den
bygger man videre på. I det
øjeblik man så løber ind i vil-
kår, som man synes er for van-
skelige at kæmpe med, så væl-
ger man ofte, her i landet, den
udvej at tage livet af sig selv.
Derfor er samtale det vigtig-
ste værktøj, når psykologerne
har patienter i terapi, fortæller
Ernst Peilman.
Anden type selvmord
- Det er en anden type selv-
mord, end den man ser i konti-
nentet, hvor selvmord ofte er
inspireret at intellektuelle
overvejelser. Det vil sige, når
livet bliver absurd at leve, så
kan man begå selvmord. Her i
Grønland er det mere en følel-
sesmæssig reaktion, hvor
nogle omstændigheder, som
er alt for tunge at bære, giver
udslaget.
- Her er der heller ikke tra-
dition for at bruge sine følelser
i forhold til andre. Der findes
tre faser i følelseslivet. Først
kommer sorgen, derefter vre-
den og siden er der kun ang-
sten tilbage. Her opstår vilkå-
rerne for selvmordet.
- Hvis ikke man kommer af
med sine negative følelser og
med den energi der er forbun-
det i det, så vendes det til selv-
distruktion.
- Det man kan anbefale
mennesker, som er bange for
at tage livet af sig selv er at
tale om deres følelser. At luk-
ke op for følelserne. Man ople-
ver tit, at når patienter så luk-
ker op for følelserne, så græ-
der mange, mange bliver vre-
de, men så forsvinder angsten.
Og når angsten er forsvundet
daler risikoen for selvmord.
Demonstration
- Mange selvmord begås også
for at demonstrere overfor
omgivelserne, at man er ked af
det - at man er brændt inde
med nogle følelser, som man
ikke kan formidle til omgivel-
serne, eller som omgivelserne
ikke vil tage imod. Det er et
råb om hjælp.
- Selvmordet er ind imellem
en teaterbegivenhed, et ægte
skuespil, som demonstrer
overfor omgivelserne, hvor
ensom og følelsesladet patien-
ten er. Uden at patienten kan
sætte ord på, så er der kun
aktiviteten tilbage. Et sprog-
løst drama.
- Det er noget der bygges op
gennem lang tid. Selvmord
kan også smitte - på samme
måde som influenza. Når man
øjensynliggør selvmordet og
omtaler det som en begiven-
hed der er almindelig og så-
kaldt normal er mange menne-
sker tilbøjelig til at tage det i
anvendelse.
Anses det for at være nor-
malt?
- Både i Danmark og i
Grønland er det normalt at
tage livet af sig selv. Kultur-
traditionen gør det normalt
at begå selvmord. I Vikinge-
tiden i Danmark kunne an-
dre mænd voldtæge mænd.
Den største skam, der kun-
ne overgå en mand var vold-
tægt fra en anden mand.
Han kunne så vælge enten
at genvinde sit tabte ansigt
ved at begå selvmord eller
forlade samfundet han leve-
de i. Her i Grønland har man
jo begrebet at gå »qivittoq« -
eller tage livet af sig selv.
Samtale
- Vi har ikke, som i de katolske
lande eller muslimske, nogen
religiøs moral, som forbyder
selvmord. Vores religion er et
tyndt lag fernis, som indehol-
der et sæt leveregler, som me-
get fa mennesker lever efter.
Kirken er ikke længere en
moraldannende institution.
Det er i højere grad en illusion,
som man tager frem ved festli-
ge lejligheder som ved dåb,
konfirmation, bryllup og be-
gravelse.
- For at hjælpe personer,
som har forsøgt selvmord eller
gå i tanker om selvmord, er
det først og fremmmest sam-
tale, der hjælper. Målet er at
lukke den indelukkede energi
ud. At lære patienten at for-
midle sine følelser til omgivel-
serne. Ved at formidle sine fø-
lelser minimerer man risikoen
for at begå selvmord. At indgå
et følelsesmæssigt forpligten-
de forhold til et andet menne-
ske er én af de største forsik-
ringer mod at begå selvmord.
Sprog
Er det ikke svært som dansk
psykolog at hjælpe grøn-
landske patienter?
- Jo, men det skal ikke væ-
re uforsøgt. De almentmen-
neskelige kendskaber man
har som psykolog, er jo kul-
turelt flytbart. Om det er
mennesker i Danmark, i Au-
stralien eller her, så er alle jo
skabt ens. Vi har det samme
følelsesnet, vi har de samme
reaktioner på følelsestil-
stande. Det gælder over hele
Jorden.
- Mange taler dansk. El-
lers har vi vores tolke og jeg
selv gør alt, hvad jeg kan for
at lære det grønlandske
sprog. Og jeg mener det vig-
tigste værktøj er sproget. Og
jeg mener det er muligt at
udøve terapi via tolke, ikke
mindst fordi mange unge
grønlændere forstår dansk.
Er det ikke et problem for
patienterne at komme tilba-
ge til det sanime miljø de
kom fra?
- Jo, derfor ser man også
ofte, at patienterne vælger,
hvis de har mulighed for det,
at slå sig ned et andet sted,
end der hvor de kommer fra.
Det gør de for at modtage
andre påvirkninger. I tera-
pien bliver folk også forbe-
redt på det nye liv, som skal
leves. Hvilket miljø, det er
farligt for dem at opholde sig
i og hvad de praktisk kan gø-
re for at undgå at komme i
samme situation som gjorde
dem til potientielle selvmor-
dere.
Kriseberedssskab
- Noget vi er meget opmærk-
somme på er etablering af et
kriseberedsskab. Både et lo-
kalt for Nuuk og et landsdæk-
kende. For eksempel er der
dramaet ved Narsaq ved års-
skiftet 1990/91. Syv personer,
blev dræbt.
- Netop fordi man ikke hav-
de et kriseberedsskab og ikke
var i stand til at tilføre ressour-
cer til de pårørende til de
dræbte, mistede man mange
liv. Der er flere af de pårøren-
de, der senere har taget livet af
sig selv. Alle sammen ganske
unge mennesker. Der er flere,
som har pådraget sig en psy-
kose og derfor er i behand-
lingssystemet i øjeblikket. De
kan, hvis man ikke er meget
opmærksom, tage livet af sig
selv.
- Hvis man havde et krise-
beredsskab, med ganske få
penge og ressourcer, var risi-
koen for at pårørende kom i
risikogruppen for at tage livet
af sig selv mindre.
- Et kriseberedsskab er blot
det, at man peger nogle men-
nesker ud, som har de faglige
og menneskelige kvalifikatio-
ner til at udøve kriseterapi.
Ressourcerne findes.
- Sana har taget initativ til at
kontakte Nuuk kommune,
hvor vi giver et tilbud om at
indgå som konsulenter i et kri-
seberedsskab.
Et tilbud, som kun politi-
kerne kan træffe beslutning
om.