Atuagagdliutit - 03.06.1992, Blaðsíða 7

NR. 4- 1992
PEQQINNISSAQi
Oqaluffik ikmttuarpoq
Inuit imminorumasut ikiomeqarsinnaanngillat. Tamanna imminni
toqqorsimasarpaat, provst Richard Petersen isumaqarpoq
Inuit inuttut ajomartorsiutillit
ajomartorsiutiminnik oqaluu-
serisaqarusuppata ikiornis-
saannut periarfissaqarpoq. Al-
lanulli ammarusunngippata
ikiomeqarsinnaanngillat, taa-
ma isumaqarpoq provst Ri-
chard Petersen, Nuuk.
- Inuk imminorniarluni oqa-
lutsillugu ajornakusoorluin-
nartarpoq nalilemiassallugu
ilumut taama isumaqavinner-
soq. Inuit tusallattaartarpavut
imminorniarlutik oqaluttut.
Tamakkuunerli ajorput taa-
maaliortut - akuttoqisumilli.
- Assersuuteqarsinnaavun-
ga. Sinerissami suleqatitta
ilaat juullip nalaanni nuannaar-
luni angerlarsimavoq. Aqagua-
ni tusaleriallaratsigu erfalasu-
lerfimmut imminut nivinngar-
simasoq. Taamaattumik immi-
nornissamut sillimanissaq
ajomakusoorpoq.
- Ajomartorsiut unaanngilaq
inuit oqaloqatissaqannginne-
rat. Ajornartorsiutaavorli am-
marniarnissaq. Tassaana am-
malortoq ajortoq. Inuit ajor-
nartorsiulersarput. Taavalu
ammarneq ajulersarlutik. Ima
ingasatsigilersarlutik allaat
amm arsinnaajunnaartarlu -
tik. Inuit allat ilagissallugit
sapertarpaat, avalerisaasalu
tamatigut malugineq ajorlu-
git ajoquteqarnersut. Aat-
saat kingorninnaatigut ila-
qutaasa paasisarpaat ajor-
nartorsiutit qanoq atsigisi-
manersut.
Pinnyitsaaliissutaannyila<{
- Uaannikkut inuit uagut tele-
fonikkut pigaarfitsinnut 0050-
imut sianertarput oqarlutillu
iisartakkanik iisisimallutik.
Soorunami oqaluuttarpavut
erseqqissaaffigalugillu qanoq
iliornissaannik. Soorlu uagut
napparsimmavimmut siarnus-
sinnaavavut. Taavalu pineqar-
toq paasitittarparput tamati-
gorluinnaq taanna maanga ti-
killuaqqusaasoq. Uatsinni
pinngitsaaliisoqanngisaannar-
poq. Pisariaqartitsigunik sia-
nersinnaapput. Amerlaqisullu-
mi taamaaliortarput.
- Inuit oqaloqatiginissaan-
nut immikkut ittumik ilinnia-
gaqarsimanngilagut. Inuilli so-
qutigisaraakka. Atuartarlugit
kursusiutigisimallugillu. Sine-
rissamiillu tamarmiit uatsin-
nut sianersinnaapput telefon-
ikkut namminneq aningaasar-
tuutiginagu. Telefoni amma-
sarpoq sisamanngornermiit
ataasinngornermut nal. 19.30-
miit ullaakkut 7.30-ip tungaa-
nut. Aterminnik taasiumann-
gikkunik uatsinnut ajunngilaq,
tassami nalunaarsuineq ajorat-
ta.
- Neriuutigaarput kiffar-
tuussineq annertusilersin-
naassallugu ullut tamakkialer-
lugit, ajornartorsiutaavorli
inuit pigaartuusinnaasut na-
nissallugit. Pingaartipparput
akornatsinni inuusuttoqassa-
soq inuusuttut telefonimut si-
anertillugit oqaloqatiginnissin-
naasunik. Aammali malugini-
aqquarput palasimik oqaloqa-
teqarusukkunik periarfissa-
qartoq palasiunngitsumillu
oqaloqateqarusukkunik aam-
ma ajomanngitsoq. Sulili ikip-
pallaaqaagut.
Kufturikkuunnyitsorf
Ilaat isumaqartarput immi-
norneq kulturimut tunn-
gassuteqartoq. Oqartarpu-
gvt Qivittoq. Tamanna qa-
noq isumaqarPigaajuk?
- Isumaqarpunga taama
oqarsinnaanngitsugut. Kisi-
alliuna ilaarnillaqqeqisu-
gut. Soorlu assersuutigalu-
gu 80-sikkut tungaannut
Nuummi imminortorpassu-
aqarmat. Taava appariar-
poq Ilulissanili qafTariarluni
taavalu sinerissamut siam-
maalluni.
- Aamma qivittarneq qan-
ga akuttusimaqaaq. Oqalut-
tualialliukua amerlisar ta-
raat.
- Imminorneq aamma
akuersaarsinnaanngilarput.
Inuup inuuneranik annaa-
saqarneq akuersaarneqar-
sinnaanngilaq. Tusarutsigu
imminorniartoqartoq taava
oqaannarsinnaanngilagut -
ok, taamaalioriannguarit.
Qanormi inuit ima naal-
liutsigippata allaat inuuhis-
saq saperlugu anniaateqar-
pallaarnertik imalt. toqus-
sutissaminnik nappaateqar-
lutik. Akuersaarneqarsin-
naava toqujumappata?
- Isumaqarpunga taama
oqartoqarsinnaanngitsoq,
taamaaikkaluarpat taava ta-
manna tamanut inatsisinut
naapertuuttunngortinne-
qassaaq. Isumaqarpungali
arlaatigut ammasoqassagu-
nartoq. Inatsisit malerua-
gassallu inuunermut tunn-
gassuteqartut suut tamaasa
naliliifiigereersinnaanngi-
laat. Taamaattumik allassi-
manerannit allaanerusumik
arlaatigut periarfissaqarsin-
naasariaqarpoq. Kisialli aat-
saat allatut ajornarluinnar-
pat, aamma nalliginninner-
mik toqutsineq pissusissa-
misoortutut isigineqalinngi-
saannassaaq.
Naataameq
- Uatsinnut pingaarnerpaavoq
naalaarneq. Inuit ilaat isuma-
qarput palasimut sianeraanni
taassuma alla oqaluuserinavi-
anngikkaa taamaallaat Guuti.
Amerlanerpaatigulli uagut
siunnersuisartuuvugut teqeq-
qut tamaasa tikittarlugit. Up-
perisarli pillugu oqaloqatigin-
nikkusuttoqaraangat sooruna-
mi taamaaliortarpugut, arlalis-
suartigulli naalaaginnartarpu-
gut tassami inuit sianeraanga-
mik taama piumanerusarmata.
- Annerusumik inuit ajor-
nartorsiutillit uatsinnut sia-
nertarput. Imaassinnaavoq ki-
serliortut, inuit inooqatigisa-
minnit uloriasaameqarsima-
sut. Inuit allamik oqaloqateqa-
rusuttut.
- Ilaanneeriarluta inunnut
allanut oqaloqatigisinnaasaan-
nut innersuuttarpavut. Tassa
ajornartorsiutaannit anisissal-
lugit ikiuisinnaasunuL Imaa-
sinnaavoq napparsimmavik,
politiit socialrådgiverilluunnit.
Aamma isumaqatigisinnaava-
vut soorlu aqaguani uatsinnu-
kaqqullugit. Ilaasami tikilluta
oqaloqatigiumasarmatigut.
- Ilaannikkut inuit qiarusut-
tarput, taavalu taamaaliortit-
tarpavut. Amerlaqisutigut nu-
annaarutigisarpaat oqaloqate-
qaannamertik. Paasigaanga-
mikku kisimiinnatik.
Oqaluffik utaqqidoq
- Taamaattumik aamma eqqor-
tuunngilaq inuit isumaqaraan-
gata oqaluffik pisariaqartinne-
qanngitsoq. Imaassinnaavoq
oqaluffik ullumi pisariaqartinn-
gikkit. Kisiannili ulloqarpoq
aqagumik. Pingaartuuvorlu ili-
simassutsikkut ilorlikkut ilisi-
massallugu oqaluffik pisaria-
qartileraanni tassaniissasoq.
- Oqaluffik ilinnut piareersi-
mavoq atorfissaqartikkukku.
Aamma misigisarparput ilaan-
nikkut inuit oqaluffimmut tak-
kutiinnartartut eqqissillutillu
issiaannartarlutjk. Tassa inuit
oqaluffimmik pisariaqartitsi-
sut. Taamaattumik aamma uu-
minarpoq oqaluffippassuit nu-
natsinni parnaarsimasarmata.
Maani Hans Egedep Oqaluffia-
ni ajomartorsiutaanngilaq, tas-
sami inoqartuarmat sulisunik.
- Isumaqarpunga erseqqis-
sartariaqartoq Oqaluffik sapaa-
taannakkut atorneqarneq ajor-
mat. Isumaqarpungami siusin-
nerusumiit maannakkut ator-
neqamerulersugut. Tassami
siusinnerusukkut palasit aum-
mut isigineqarsimagaluarma-
ta. Ullumikkut palasinut itto-
ortoqarneq ajorpoq qanga piso-
qartarsimaneratut.
- Immaqali ullumikkut man-
na ajornartorsiutigaarput inuit
isumaqarmata palasimut saaf-
Provst Richard Petersen
figinnikkaluarunik palasi tus-
sialissasoq Bibelimilluunniit
atuffassilissasoq. Taamaanngi-
laq. Taamali piumaguit sooru-
nami taamaaliorsinnaavugut
Oimatat
- Qimatat tamatigut, allatulli,
uatsinnik oqaloqateqamissa-
mut periarfissaqarput. Taa-
maattumik sapinngisannik
iliortarpunga ilaquttat qima-
taasut ilisereernermi angerla-
qatiginissaannut piffissaqami-
artarlunga kaffisoqatiginiarlu-
git. Tassami ataqatigiinneq
tassuuna akuttunngitsumik pi-
sarmat.
- Inuit ilisimasariaqarpaat
ulloq unnuaflu qanorluunniit
ilisukkut uatsinnut saaffigin-
nissinnaagamik. Ajomartor-
siutigisat tigummiinnameqar-
sinnaanngillat. Taama nukis-
saqartoqanngilaq. Siullermik
inummut tatigisamut saaffigin-
nittariaqarpoq. Nunaqarfmni
juumuut ajoqilluunniiL Taa-
maaliortariaqarpoq ajornartor-
siutit allivallaartinnagit tassa
allanut saaffiginninnissamut
suli nukissaqarallartilluni.
- Aamma inuit ilisimassa-
vaat palasi sumilluunniit oqa-
loqatigineqarsinnaammat
Inuuneq pillugu palasit ilisima-
saqaqaat.
Kirken hjælper dfønet rundt
Personer, som vil begå selvmord, kan ikke hjælpes. De holder det for sig selv, menener provst Richard Petersen
Hvis mennesker i personlige
vanskeligheder ville tale om
deres problemer, var der mu-
lighed for at hjælp dem. Men
når de ikke vil åbne sig for an-
dre, kan man ikke hjælpe dem,
mener provst Richard Peter-
sen, Nuuk.
- Hvis et menneske taler om
at ville begå selvmord, så er
det svært at tage stilling til, om
det er virkeligt ment. Vi hører
tit om folk, som ønsker at begå
selvmord. Men det er ikke
dem, der gør det - ihvertfald
meget sjældendt.
- Jeg kan da give et eksem-
pel. En af vore kolleger på kys-
ten gik hjem ved juletid, i godt
humør. Næste morgen fik vi at
vide, at han havde hængt sig i
flagstangen. Derfor er det
svært at gardere sig mod selv-
mord.
- Problemet er ikke, at folk
ikke har nogen at tale med.
Problemet er at åbne op. Det
er en ond cirkel. Folk får pro-
blemer. Har svært ved at åbne
op. De når på et tidspunkt så
langt ud, at de ikke kan åbne
op. De får svært ved at være
sammen med andre menne-
sker, og omgivelserne kan
ikke altid mærke, at der er
noget i vejen med dem. Først
bagefter går det op for fami-
lien, at der har været store
problemer.
Ingen tdany
- Nogle gange er vi ude for at
folk ringer på vores telefon-
vagt, 0050, og siger, at de har
indtaget piller. Det er klart, at
vi taler med dem og gør dem
opmærksom på, hvad de skal
foretage sig. Vi kan f.eks. rin-
ge til sygehuset for dem. Og så
får han eller hun at vide, at hun
altid er velkommen her. Der
er aldrig tvang hos os. Har de
behov kan de ringe. Og det er
der mange, der benytter sig af.
- Vi har ikke nogen speciel
uddannelse i at tale med men-
nesker. Men jeg er interesse-
ret i mennesker. Læser om
det og har taget nogle kurser.
Og alle fra hele kysten kan rin-
ge til os, uden at de selv har
udgifter i forbindelse med tele-
fonen. Telefonen har åben fra
torsdag til mandag fra 19.30 til
7.30 om morgenen. Vil man
være anonym er det i orden for
os, for der findes ingen regi-
strering sted.
- Vi håber at udbygge tjene-
sten, så det bliver alle dage,
men det er et problem at finde
folk, som kan holde vagt. Vi
lægger vægt på, at der findes
unge iblandt os, som kan tale
med de unge, som ringer til
telefonen. Men vi gør også op-
mærksom på, at hvis de vil tale
med en præst, så er der mulig-
hed for det, og hvis de vil tale
med en, som ikke er præst er
det også muligt. Men vi er sta-
dig for få.
Ikke kulturelt
Nogle mener at selvmord er
kulturelt. Vi har begrebet
Qivittoq. Hvad mener du om
det?
- Det mener jeg ikke, vi
kan sige. Men vi er gode til
at efterabe. Som eksempel
kan jeg nævne at op mod
80-erne var der mange selv-
mord i Nuuk. Så faldt det,
men steg i Ilulissat og så vi-
dere ud på kysten.
- Qittoq var også meget
sjældent i gamle dage. Det er
kun myterne der har fået
antallet til at stige.
- Og vi accepterer heller
ikke selvmord. Man kan ik-
ke acceptere tab af menne-
skeliv. Hvis vi hører om nog-
le som vil begå selvmord, så
siger vi ikke bare - ok, så gør
det.
Hvad med mennesker,
som har det så dårligt, at de
ikke kan klare livet, med
store smerter eller med en
dødelig sygdom, for eksem-
pel. Kan man acceptere, at
de ønsker at dø?
- Jeg mener ikke, at man
kan sige, at man accepterer
det, for så bliver det legalt
for alle. Men jeg mener, der
må være nogle åbninger. Lo-
ve og regler kan ikke tage
højde for alt i livet. Derfor
må der være mulighed for at
gøre andet end det, der står
i dem. Men kun, hvis der ik-
ke er andre udveje, og medli-
denhedsdrab må aldrig blive
accepteret som værende
normalt.
At lytte
- Det vigtigste for os er at lyt-
te. Nogle mennesker tror, at
når man ringer til præsten, så
taler han kun om Gud. Men i
de fleste tilfælde er vi konsu-
lenter, som når rundt i alle
hjørner. Men har man brug for
at tale om religion, så er det
klart, at vi gør det, men mange
gange lytter vi blot, fordi det er
det folk vil have, når de ringer.
- Det er specielt personer
med problemer, der ringer til
os. Det kan være ensomme
mennesker, personer som fø-
ler sig truede af deres partner.
Mennesker, der trægner til at
tale med et andet menneske.
- Nogle gange henviser vi så
til andre mennesker, de kan
tale med. Nogle, som kan hjæl-
pe dem ud af deres problemer.
Det kan være sygehuset, poli-
tet eller en socialrådgiver. Vi
kan også lave aftaler med dem,
så de kan komme til os næste
dag for eksempel. Nogle vil
gerne tale med os ansigt til an-
sigt.
- Andre gange trænger folk
til at græde, og det lader vi
dem så gøre. Mange gange er
de glade for, at de blot har en
at tale med. At de ved, at de
ikke er alene.
Kirken denter
- Derfor er det heller ikke rig-
tigt, når nogen mener, at der
ikke er brug for kirken. Det
kan godt være, at du ikke har
brug for kirken i dag. Men der
findes en dag i morgen. Og det
er vigtigt at man i underbe-
vidstheden ved at kirken er
der, når du får brug for den.
- Kirken venter og er parat
til dig, når du har brug for den.
Vi oplever også ind i mellem,
at der kommer nogle menne-
sker i kirken, som blot sidder
der i fred og ro. Det er menne-
sker, der har brug for kirken.
Derfor er det også ærgerligt,
at mange kirker i landet er af-
låste. Her i Hans Egedes Kir-
ke er det ikke noget problem,
fordi der altid er mennesker på
arbejde.
- Jeg synes, det er vigtigt at
poientere, at Kirken ikke kun
bliver brugt om søndagen.
Faktisk tror jeg, vi bliver brugt
mere nu end tidligere. For tid-
ligere var præsterne nogle
man så op til. I dag er man ikke
generte overfor præsterne, så-
dan som man var i gamle dage.
- Måske har vi det problem
i dag, at folk tror, at præsten
straks begynder at synge sal-
mer eller læse op af Biblen,
hvis de henvender sig til ham.
Sådan er det ikke. Men er det
det, du har brug for, så gør vi
det, selvfølgelig.
Efterladte
- Efterladte har altid, som alle
andre, mulighed for at tale
med os. Derfor gør jeg alt,
hvad jeg kan, for at få tid til at
tage med den efterladte fami-
lie hjem til kaffe efter begra-
velsen. Ofte sker kontakten
nemlig derigennem.
- Folk må vide, at de kan
henvende sig til os på alle tider
af døgnet. Man kan ikke holde
på sine problemer. Det har
man ikke kræfter til. I første
omgang kan man henvende sig
til et menneske man har tillid
til. I bygderne er der jordemo-
dere eller degne. Det skal man
gøre inden problemet bliver så
stort, at man ikke har kræfter-
ne til at henvende sig til andre.
- Og så må folk vide, at man
kan tale med præsten om hvad
som helst. Præsterne ved me-
get om livet.