Atuagagdliutit - 03.06.1992, Blaðsíða 3

NR. 4- 1992
3
Atmtsimt tunuartitsined
Inuunerup ingerlaqqinnissaanik piumasaqameq
kinguneqarajuttarpoq ataatsimoorussamik tunuartitsinermik,
isumaginninnermi siunnersorti Asii Narup isumaqarpoq.
Tamanna qaangertariaqarparput
Asii Narup isumaginninnermi
siunnersortaavoq sammisallu
»Aliasunneq Ajomartoomer-
lu« soqutigisaralugit. Sammis-
ami assigiinngitsunik kursus-
ertarsimavoq. Asii Narup Soci-
alpædagogisk Skolemi Alia-
sunneq Ajornartoornerlu ilin-
niartitsissutigai kursusertit-
sissutigisarlugillu soorlu Sana-
mi.
- Aliasunnerup Ajomartoor-
nerullu ilinniartitsissutigine-
qamerani suliarineqartarpoq
sunik tamanik annaasaqarsi-
maneq. Toquneq kisimi pine-
qanngilaq. Imaasinnaavoq so-
raarsitaaneq, meeraq innar-
luutilik erniaralugu meerar-
luunniit angerlarsimaffmp ava-
taanut inissinneqartillugu. An-
naasaqarneq, annaasaqamis-
samilluunnit ulorianartorsior-
neq misigissutsinik arlalissu-
arnik sakkortuunik qisuariar-
titsisarput.
- Atukkani tamakkunani
inuit oqaloqatigitillugit annaa-
saqarneq pillugu oqaloqatigiis-
sutiginissaa pingaarnerpaa-
junngilaq kisiannili misigissut-
sit nassatarisartagai.
- Takorluugaraara »Aliasun-
neq ammasoq«-gruppet piler-
sissinnaassallugit. Tassa
imaappoq inuit ingerlaavartu-
mik gruppenut ingerlatittas-
sallugit. Taamaalilluni gruppet
ilaasortai ukiup affaata ingerla-
nerani allanngortassallutik.
Imaassinnaavoq tassanngaan-
naq pisumik gruppemut iser-
toqartoq aliasunnerup inger-
larngatigut angusaqamerusi-
masunut. Tassa imminnut ilin-
niartissinnaapput tamannalu
nukittomartaqaluni. Isuma-
qarpunga taamaattumik neqe-
roorutissaqartariaqartoq.
- Apeqqutaaginnarporli kina
gruppemik taamaattumik tigu-
sinissamut pisussaasutut misi-
gissuseqamersoq.
Soqutiqinninneruneq
- Misigisarpara nunami maani
tamatuma iluani soqutiginnin-
nerulersoqartoq paasineqar-
nerulerlunilu. Sundhedsmed-
hjælperit Arnallu qimarnuvi-
anni sulisut akornanni. Isuma-
qarpunga tamatumunnga atal-
luinnartoq ilisarineqarsin-
naammat. Nunami maani inup-
passuit annertuumik annaasa-
qarnermik eqqorneqartarput.
- Taamaattumik isumaqar-
punga taamaattunik pilersitsi-
sinnaaneqassasoq. Uangalumi
nammineq eqqarsaatigisarpara
»Aliasunneq ammasoq»-grup-
penik pilersitsiniassallunga.
Taava maani Nuummi periu-
sissamik sanasariaqassaaq
kingusinnerusukkut sineris-
sami atorneqarsinnaasussa-
mik.
- Ajunngequtaavoq inuit
gruppenut inissinneqarnerisi-
gut taava taakkunannga pis-
sarsiviusinnaassammat misi-
gissutsit ingerlanerini siuarsi-
manerullutik pisimasunit. Ta-
manna paasisitsilluarsinnaa-
qaaq. Paasineqartarpoq aam-
ma allanik inoqartoq ajornar-
torsiutinik sakkortuunik akiu-
gaqartunik, taamalu ingerlaq-
qinnissamut ikioqatigiittoqar-
sinnaalluni.
- Ajanneqartariaqarpoq mis-
igissutsit sakkortuut aamma
allanit malugineqarsinnaas-
sappata. Tamannalu pisinnaa-
voq »Aliasunneq ammasoq«-
gruppemi taamaattumi.
Qimatat
- Isumaqarpunga imminortut
qimatarisaanni inunni erseq-
qinnerusartoq pisuutinneq
kanngusunnerlu. Taamatut
misigissuseqalerneq nalingin-
naalluinnartuuvoq. Pisuutin-
neq kanngusunnerlu sunniu-
teqapiluttarput tassa nammi-
neq eqqarsartaatsimut unitto-
ortaramik tassalu ineriartorna-
ratik. Taamaattumik navianaa-
tilerujussuuvoq unittoornis-
saq.
- Kamannermi aliasunner-
milu sakkortunerujussuarmik
nukissaqamarpoq inuunermi
ingerlaqqinnissamut periarfis-
siisumik. Taamaattumik an-
nertuumik isigalugu oqarto-
qarsinnaavoq inuit misigissut-
sitigut sakkortuumik pisuu-
nermik kanngusunnermillu
peqartut navianartorsiortunut
ilaasut. Tamannali suliarine-
qarsinnaavoq.
- Arlaatigut iliuuseqarluta
ataatsimoorussamik tunuartit-
sineq peerutinniartariaqarpar-
put. Pisimasut alianaqisut tu-
nuartiinnarneqartarput, tassa-
mi inuunerup ingerlaqqinnis-
saanut piumasaqaatit annerto-
qimmata. Tamannali akisual-
laartaqaaq.
- Qujanartumik tamani ta-
maani ineriartortoqalerpoq so-
orlu Arnat qimamuvii angutil-
lu Angutit Suleqatigiit. Oqa-
luuserineqartalerpoq ilaqutta-
nik kinguaassiuutitigut ator-
nerluineq nipituumillu oqarto-
qartalerluni oqaloqatigiilluar-
sinnaangitsugut. Takussutis-
sarpassuaqarpoq ataatsimoo-
russamik tunuartitsineq tu-
nukkiartuaarneqalersoq.
Siunnersuined
naamniannqi!a<(
- Isumaginninnermi ingerlatsi-
vik pisussaaffeqarpoq siunner-
suissalluni ilitsersuissallunilu.
Naammanngilarli. Aamma pa-
laseqarpoq napparsimmave-
qarlunilu tassanngaannaq pi-
soqartillugu sassarsinnaasu-
nik. Isumaqarpunga tassann-
gaannaq pisunut piareersima-
nerput naammaginartuusoq.
Apeqqutaaginnarlunili kina
malinnaaqqinnissamut pisus-
saasutut misigisimanersoq.
- Aliasunnermi piartorfiu-
voq qaammatinik ukiunilluun-
niit sivisussuseqarsinnaasoq.
Isumaqarpunga sulisunik saq-
qumisoqartariaqartoq inunnut
misigissutsitigut ajornartoor-
tunut neqerooruteqartunik.
Isumaginninnermi allaffiit ne-
qeroorutaat silippallaaqaat.
- Inuit misigissutsitik mato-
oraannarsinnaanngilaat. Ani-
sinneqassapput. Taamaat-
tumillu aamma imeraangat-
ta paatsiveerutivittarluta.
Misigissutsit tamakku ilut-
sinni pigiinnarsinnaanngi-
lavut.
- Ajornartorsiuteqaraanni
siullermik inummut saafll-
ginneqqaartariaqarpoq
imalt. tatigisamut piviusu-
millu tiguneqarnissamik ili-
simaarinniffiusumut.
Amerlasuut palasi nakor-
sarluunniit perusunneru-
sarpaat.
- Alloriaqqaarnerussaaq
inummut allamut ammar-
neq. Taavalu aamma inuu-
neq pingaartillugu tigusari-
aqarparput. Oqartariaqar-
pugut inuujumalluta.
Socialrådgiver Asii Narup: - Inuit misigissutsitik matoo-
raannarsinnaanngilaat. Anissapput.
Socialrådgiver Asii Narup: - Mennesker kan ikke blive ved
med at lægge låg på deres følelser. De skal ud. (Foto: Knud
Josefsen)
Socialrådgiver Asii Narup: - Ataatsimoorussamik tunuartitsineq qimattariaqarparput. Pisi-
masut alianartut tunuartiinnarneqartarput, inuunerummiingerlaqqinnissaanut piumasa-
qaatit annertoqimmata. Akisuallaartaqaalli.
Socialrådgiver Asii Narup: - Vi må gøre op med den kollektive fortrængning. Man fortræn-
ger sorgfulde begivenheder, forkravet, om at livet går videre er stort. Men det har for store
omkostninger. (Foto: Knud Josefsen)
Kollektiv fortrmqing
Kravet om at livet må gå videre, fører ofte til kollektiv
fortrængning, mener socialrådgiver Asii Narup. Og det må vi
væk fra
Asii Narup er socialrådgiver og
interesserer sig for emnet
»Sorg og Krise«. Hun har ta-
get forskellige kurser i emnet.
Asii Narup har undervisning
på Socialpædagogisk skole i
Sorg og Krise og har givet kur-
ser i det for eksempel på Sana,
Dronning Ingrids Hospital.
- I undervisningen af Sorg
og Krise arbejder man med tab
af alle slags. Det er ikke kun
dødsfald. Det kan være en fy-
ring, at føde et handicappet
barn eller få sit barn anbragt
udenfor hjemmet. Tabet, eller
truslen om tabet, medfører en
masse følelsesmæssige reak-
tioner.
- Når man taler med menne-
sker i disse situationer, er ta-
bet ikke det vigtigste at tale
om, men følelserne, som det
medfører.
- Min drøm er at få »Åbne
sorg«-grupper op at stå. Det
vil sige, at folk visiteres til
gruppen løbende. Dermed bli-
ver gruppens medlemmer
over et halvt år ændret. Man
kommer måske i et akut tilfæl-
de ind i en gruppe, som er
kommet længere i sit sorgfor-
løb. De kan altså lære af hinan-
den, og det giver en stærk dy-
namik. Jeg synes, man bør ha-
ve sådan et tilbud.
- Men spørgsmålet er, hvem
der føler sig forpligtet til at ta-
ge sig af en sådan gruppe.
Større interesse
- Jeg oplever, at der her i lan-
det er stigende interesse og
større bevidsthed indenfor
dette område. Både blandt
sundhedsmedhjælperne og
Kvindekrisecentrene. Jeg
tror, det hænger sammen
med, at det er så genkendeligt.
Mange mennesker her i landet
rammes af store tab.
- Jeg tror derfor, at det er
muligt at få noget op at stå. Og
jeg går da selv og tænker på at
gøre noget aktivt for at få en
»Åben sorg«-gruppe op at stå.
Så kan man begynde her i
Nuuk med at lave en metode,
som så senere også kan bru-
ges på kysten.
- Det der er godt ved, at folk
sættes i grupper, er at man får
noget forærende fra de, som er
i en anden fase af følelsesforlø-
bet. Det skaber stor forståel-
se. Man finder ud af, at der
også er andre, der har store
problemer at slås med, og så
kan man hjælpes ad med at
komme videre.
- Man skal have et skub for
at turde at mærke også de
stærke følelser. Og det kan gø-
res i en sådan »Åben sorg«-
gruppe.
Efterladte
- Jeg tror, at det der er karak-
teristisk ved folk, der er efter-
ladte, efter et selvmord, er
skylden og skammen. Det er
meget almindelige følelser,
der dukker op. Skylden og
skammen har den uheldige
virkning, at de holder fast i ens
måde at tænke på, og så er de
ikke udviklende. Derfor ligger
der en store fare for at gå i stå.
-1 vrede og sorg er der me-
get større kraft, som giver
større mulighed for at komme
videre i livet. Derfor kan man,
meget generelt, sige, at folk,
som følelsesmæssigt føler stor
skyld og skam er i en risiko-
gruppe. Men det er muligt at
bearbejde det.
- På én eller anden måde må
vi gøre op med den kollektive
fortrængning. Man fortrænger
sorgfulde begivenheder, for
kravet om at livet går videre er
store. Men det har for store
omkostninger.
- Heldigvis er der rundt om-
kring spirer på vej, som for ek-
sempel Kvindekrisecentrene
og mændene i Angutit Suleqa-
tigiit. Man taler om incest, og
man begynder at sige højt, at
vi ikke er gode til at tale sam-
men. Der er mange signaler,
der viser, at man er ved at gøre
op med den kollektive for-
trængning.
Råd oq øejtedninq ikke nok
- Socialforvaltningen er for-
pligtet til at give råd og vejled-
ning. Men det er ikke nok. Der
er også præsterne og sygehu-
sene, som kan træde til i akut-
te tilfælde. Jeg mener, vores
akutte beredsskab er rimeligt
godt. Men spørgsmålet er
hvem, der føler sig forpligtet
til at følge op.
- Sorgen er jo en proces, der
varer både måneder og år. Jeg
synes, man burde afsætte res-
sourcer, så det synliggøres,
hvilket tilbud, der er til men-
nesker i følelsesmæssig krise.
Socialkontorernes tilbud er for
brede.
- Mennesker kan ikke blive
ved med at lægge låg på deres
følelser. De skal ud. Det er
også derfor, vi flipper helt
ud, når vi får noget at drik-
ke. Vi kan ikke beholde alle
de følelser inden i os.
- Har man problemer, må
man i første omgang hen-
vende sig til en person, eller
et sted man har tillid til, og
hvor man ved, at man vil bli-
ve taget alvorligt. Mange fo-
retrækker præsten eller læ-
gen.
- Det første skridt må væ-
re at lukke op for et andet
menneske. Og så må vi tage
livet alvorligt. Vi må sige, at
vi vil livet.
i