Atuagagdliutit - 03.06.1992, Blaðsíða 4

Ikioggusoggarsupimagassaarngilatl
Nuannariinnarlugu imminornissamik sioorasaarisoqameq ajorpoq, taamatut oqarpoq Nuummi atuarfinni psykologit qullersaat
Arqalo Abeisen. Taamaattumik uagut inersimasut ilinniartariaqarparput inuusuttut sioorasaarutaat ajomartorsiutaannillu
oqaloqatiginiarlugit.
- Imminomissamik sioorasaa-
rutit tamatigut qarsupiinnar-
neqanngisaannassapput.
Ikioqqulluni suaarutaagamik:
»Takusinga, pisariaqartippas-
si«. Imminortartut amerlaqi-
sut allanut oqartarsimagaluar-
putqanoq siunertaqarnerlutik.
Avatangiisitik oqaluttuunniar-
tarsimagaluarpaat atugarliuu-
timinnik. Inuilli qanoq iluuse-
qartannginnerat tamanit ajor-
nersaavoq, inuttut iliome-
runnginnami, taamatut oqar-
poq Arqalo Abeisen, atuarfinni
psykologit Nuummi qullersaat
Atuarfinni psykologinik Siun-
nersuisarfimmeersoq.
Misissuinertigut paasine-
qarpoq inuit imminomissamik
sioorasaarisimasut 10 procen-
tii ukiut qulit ingerlanerini im-
minorsimasut. Inuup immi-
nornerminut pissutigisinnaa-
sai amerlasoomjussuupput.
Anersaakkut nakussassaat
- Nalitsinni inuusuttut qanga-
tuulli inersimasunut atassute-
qartiginngillat. Immineemeru-
titaalersimagamik. Imminor-
tartut amerlassusiinut pissu-
- Trusler om selvmord skal al-
tid tages alvorligt. De er et råb
om hjælp: »Se mig, jeg har
brug for jer«. Mange selvmor-
dere har rent faktisk fortalt an-
dre, hvad de ville gøre. De har
prøvet at fortælle omgivelser-
ne, at de havde det skidt. At
folk så ikke reagerer, er det
værste, der kan ske, for så er
man intet som menneske, si-
ger ledende skolepsykolog Ar-
kalo Abeisen fra Skolepsyko-
logisk Rådgivning i Nuuk
Undersøgelser viser, at ti
procent af de mennesker, der
har truet med selvmord, vit-
terligt har begået selvmord in-
denfor de næste ti år. Årsager-
ne, til at et menneske begår
selvmord, kan være mange.
Åndelig madpakke
- Unge i dag har ikke den sam-
me voksenkontakt som tidli-
gere. De er overladt mere til
sig selv. Antallet af selvmord
hænger også sammen med de
ændrede familiemønstre. En
skilsmisse kan være meget
traumatisk for barnet, fordi det
ofte mere eller mindre mister
én af forældrene, altså en per-
son, de holder meget af. Men-
nesker der begår selvmord
kan også have været udsat for
seksuelt misbrug. De kan væ-
taaqataapputtaaq ilaqutariinni
pissutsit allanngorsimaneri.
Angajoqqaat avinnerat meeq-
qamut tamikkut ajoqutissar-
sissutaarujussuarsinnaavoq,
pissutigalugu angajoqqaat ar-
laat annertunerusukkut anni-
kinnerusukkulluunniit annaa-
neqartarmat, imaappoq inuk
asalluinnarlugu misigisima-
saq. Aamma inuit imminorner-
mut pissutigisinnaavaat kingu-
aassiuutitigut atornerlugaasi-
maneq. Napparsimasorujus-
suusinnaapputtaaq. Imaluun-
niit immaqa suliffissaarusima-
suusinnaapput, taamaattumil-
lu misigisimalersimasinnaallu-
tik inoqatiminniit suliffilinniit
suunnginnerusutut, Arqalo
Abeisen oqarpoq.
Ajormartorsiutit tamikkul-
lu naalliuutit pileraangata pin-
gaarutilerujussuuvoq suut na-
kooqutaasinnaaneri. Tarnik-
kut nakooqutissat suut pigine-
ri. Asaneqameq akaarisaaner-
lu toqqissisimanartuupput,
taamaakkaannilu ajomartor-
siutit annertuut akiorluarsin-
naanarnerusarlutik, sukanner-
sumilli perorsagaasimagaanni
re alvorligt syge. Eller de er
måske arbejdsløse og føler ik-
ke, at de er noget værd i for-
hold til mennesker, der har ar-
bejde, siger Arkalo Abeisen.
Når kriser og traumatiske
oplevelser opstår, betyder det
meget, hvad man har med i
rygsækken. Hvilken åndelig
madpakke har man med. Hvis
man har fået kærlighed, accept
og dermed tryghed, er man
bedre rustet til at klare tunge
problemer, end hvis man er
blevet opdraget meget hårdt
og er blevet tvunget til at ven-
de følelserne indad. Et barn
skal have mindst en voksen,
som det kan være fortroligt
med og fortælle sine proble-
mer til.
Faresignaler
- Det er et tegn på fare, hvis et
barn eller en ung er lukket,
nervøst eller selvdestruktivt.
Det vil sige, at vedkommende
skærer i sig selv med en kniv
eller brænder sig selv. Fare-
signaler kan også være hyppig
hovedpine eller træthed. Dis-
se symtomer er måske ikke i
sig selv et udtryk for, at den
unge vil begå selvmord, men
det er et tegn på, at vedkom-
mende har det skidt, siger Ar-
kalo Abeisen.
misigissutsit »iiginnameqar-
tarlutik«. Meeqqap minner-
paamik najortigisariaqarpaa
inersimasoq ataaseq tatigisin-
naasani ajornartorsiumminillu
kutsiorfigisinnaasani.
Ajoriogarneranik ersiutit
- Ajortoqarneranut ersiutaa-
sinnaapput meeraq inuusut-
torluunniit nipaarluuppat, an-
nilaangajasuulluni imminul-
luunniit tatigisuunani. Tassa
imaappoq taamak pissusilik
ilumigut naalliuutiliuvoq.
Aamma ajortoqarneranut er-
siutaasinnaapput niaqorlukka-
junneq qasoqqasuunerluun-
niit. Malunniutit tamakku im-
minni ersersitsiniutaanngillat
inuusuttup imminuulersaar-
neranut, takussutissaallutilli
inuup atugarliuuteqarneranut,
Arqalo Abeisen oqarpoq.
Pingaartuuvoq meeqqap
inuusuttulluunniit ajortoqar-
neranik nalunaarniutaanik
paasinnissinnaalernissatta
ilinniamissaa. Tamakkuninn-
ga ilinniartariaqarput peror-
saasut, ilinniartitsisut angajoq-
qaallu namminneq. Ulluunera-
- Det er vigtigt, at vi lærer at
læse faresignalerne hos børn
og unge. Det gælder både pæ-
dagoger, lærere og forældrene
selv. Daginstitutioner og sko-
ler er blevet bedre til at hen-
vende sig til forældre og spør-
ge: »Er der noget galt, kan vi
støtte jer på nogen måde?«.
Men vi er for få professionelle,
der ved, hvordan man rent fak-
tisk tackler børn og unges me-
re alvorlige problemer. Vi har
ikke tid nok til det forebyggen-
de arbejde og til at rådgive for-
ældre, pædagoger og lærere i,
hvad de skal sige til en ung,
der siger, at han/hun ikke vil
leve længere. Pædagogerne
og lærerne har i de fleste til-
fælde lært noget teori, men
ved ikke, hvad de skal sige i
praksis.
Man har selv et ansVar
- Det er vigtigt at forklare de
unge, at det ikke løser nogen
problemer at begå selvmord.
Selv om de har haft en hård
barndom, kan de få et godt liv.
Skæbnen er ikke forudbe-
stemt, man har selv ansvaret
for at skabe et godt liv. Det
nytter noget at ændre på det.
At smide de dårlige oplevelser
og erfaringer ud af rygsækken
og putte noget godt ned i den.
ni paaqqinnittarfiit angajoqqaa-
nut saaffiginnikkajunneruler-
simapputaperalutik: »Ajornar-
torsiuteqarpisi, sunik ikiorsin-
naavatsigit?«. Ilinniarsima-
suusugulli ikippallaaqaagut
meeqqat inuusuttullu ajornar-
torsiutaannik annerusunik
qaangiisitsiniamermik ilisima-
saqartut. Pinaveersaartitsini-
arluni sulinissamut, angajoq-
qaanut, perorsaasunut, ilinni-
artitsunullu inuusuttumut ino-
oqikkusukkunnaarluni oqartu-
mut, qanoq oqaloqatiginneri-
aaseqamissaannik siunnersui-
nissamut piffissakippallaaqaa-
gut. Perorsaasut ilinniartitsi-
sullu amerlanersaat periaasis-
sanik sungiusagaqarsimasar-
pummi, pimoorussilissagunilli
qanoq oqarnissartik nalusar-
paat.
Nammined
akisussaaffegarpog
- Pingaartuuvoq inuusuttup
nassuiaannissaa imminomik-
kut ajomartorsiutit qaanger-
neqamaviannginnerannik.
Atugarliorlutimmi meeraasi-
magaluarunilluunniit inuune-
rissaartunngorsinnaammata.
Nalaakkumaakkat siumut aala-
jangeriigaanngillat, inuuneris-
saalemissarli nammineq aki-
sussaaffigisassaavoq. Allann-
gortiterinissaq iluaqutaanngi-
laq. Misigisapalaat misilittak-
kallu iginniagassaapput nutaa-
nillu ajunnginnerusunik taar-
teqartillugit.
- Aamma imminomermut
pissutaasartunut ilaasinnaa-
voq ajoquteqarnermik allanik
oqaluttuussinissamut periar-
fissaqannginneq. Kamaam-
mersameq iluaqutaasinnaavoq
silatuumik atoraanni. Iluaqu-
taasinnaavorlu ajoquteqarne-
rup oqaluttuarinera. Pingaar-
tuuvorli kamannerup ajunngit-
sumik paasinissaa. Ångajoqqat
meerartik sukannisarfigeru-
- En af årsagerne til selv-
mord kan også være, at man
ikke har haft mulighed for at
fortælle andre, at man var gal.
Agression er positivt, hvis det
forvaltes fornuftigt. Det er
godt, at man fortæller, at man
er gal. Men det er vigtigt, at
vreden modtages godt. Hvis
forældrene reagerer ved at slå
hårdt ned overfor barnet og si-
ger: »Du skal ikke tale sådan
til din far«, sker der det, at
vreden vendes indad. Når bar-
net ikke kan få vreden ud, hvis
ingen forstår, hvorfor man er
sur, begynder det at spørge sig
selv: »Er det mig, der er noget
galt med?«, siger Arkalo Abei-
sen.
Store drenge græder ikke
Drenge og mænd har det
specielt svært, fordi de har
lært, at de ikke må vise følel-
ser. Store drenge græder ikke,
de skal være stærke. Derfor
lider mange mænd under, at
de ikke er i stand til at vise
deres følelser.
Det skal der arbejdes med i
institutioner og på skolerne og
i forhold til forældrene. Hvis
det legaliseres, at også drenge
viser deres følelser, er vi alle-
rede nået et langt stykke. Men
det tager tid at dreje udviklin-
jussuarpassuk oqarfigalugulu:
»Ataatannut taamak oqalut-
tussaanngilatit«, tamatuma
kingunerisinnaavaa kamanne-
rup »iiginnarneqarnera«. Me-
eqqap kamannini anisissin-
naanngikkuniuk soorlu ka-
mannerluni paasineqanngik-
kuni imminut aperisarpoq:
»Uangaana ajoquteqartunga?«
Arqalo Abeisen oqarpoq.
Nukappiaggat angisuut
gianetjf ajorput
Nukappiaqqat angutillu im-
mikkut ajomartorsiutigaat
ilinniartinneqarsimagamik
misigissutsiminnik saqqum-
miinnginnissamik. Nukappiaq-
qat angisuut qianeq ajorput nu-
kittuujusussaallutillu. Taa-
maattumik angutit amerlaqi-
sut naalliuutigisarpaat misigis-
sutsiminnik saqqummiisin-
naannginnertik.
gen den rigtige vej, det kan
tage generationer, siger Arka-
lo Abeisen.
En forsker fra Roskilde Uni-
versitetscenter har gennem
en undersøgelse fundet ud af,
at selvmord i Grønland er
mest udbredt indenfor de
grupper, der lever af fangst og
fiskeri.
- Den opdragelsesmetode,
man bruger indenfor de er-
hvervsgrupper, er nok meget
autoritær. Tingene skal gøres
på en helt bestemt måde, der
er ikke noget med at prøve sig
frem. Munden bliver lukket på
børnene, og de må ikke svare
igen. Omvendt skal man jo
heller ikke bare give los og la-
de børnene gøre, hvad det pas-
ser dem. Børnene skal vide, at
der er visse spilleregler og
grænser, siger Arkalo Abeisen
Selvmord som hæVn
- Vi kan se, at nogle familier
er mere »ramt« af selvmord
end andre. Det er selvfølgelig
lidt farligt at sige, men der er
en tendens til at selvmord
»smitter«. Er selvmord én
gang brugt som en måde at
løse problemerne på, kan an-
dre familiemedlemmer finde
på at gøre det samme. Selv-
mord er også ofte myntet på én
Tamanna paaqqinnittarfinni
atuarfinnilu kiisalu angajoq-
qaat akomini isumaginiagas-
saavoq. Nukappiaqqattaaq
misigissutsiminnik saqqum-
miisinnaanerat ajornarunnaar-
sinneqarpat angusaqarluareer-
simassaagut. Pissutsilli ilor-
raanut sangutinniarneranni
aqqutissaq sivisoqaaq, kingu-
aariinni arlalinni atasinnaassa-
gunarami, Arqalo Abeisen
oqarpoq.
Roskilde Universitetscen-
terimi ilisimatuup paasisima-
vaa Kalaallit Nunaanni immi-
noortartut amerlanerpaat tas-
saasut piniarnermik aalisar-
nermillu inuuniutilikkormiut.
- Perorsaariaaseq taamatut
inuutissarsiutillit atugaat naa-
lagarsiortitsinertalerujussu u-
gunarami. Suuttamarmik aala-
jangersimalluinnartunik iliuu-
seqarfissaapput, misileraaq-
bestemt person. Selvmorde-
ren vil ramme det menneske,
der har såret ham/hende. Per-
sonen skal straffes og såres.
- Nogle selvmordsforsøg er
planlagt sådan, at de bliver op-
daget. Selvmorderen ringer til
den person, der skal tages
hævn over, lige efter at han/
hun har slugt et glas piller.
Men det gør ikke situationen
mindre alvorlig. Den udtryk-
ker det samme, nemlig »Gør
noget«, til omgivelserne. In-
gen gør den slags for sjov.
Fortæl om (pletser
- Man kan godt tage emnet
selvmord op i folkeskolen, må-
ske som led i et emne, man
kan kalde »unges følelsesregi-
ster«. Lærerne kunne disku-
tere med de unge, hvordan
man reagerer i forskellige si-
tuationer. De unge kunne spil-
le rollespil, og der igennem læ-
re noget om dem selv. Igen-
nem undervisningen skal de
lære, at det er legalt at være
ked af det og sur, sålænge man
ikke skader andre.
- Det er i det hele taget vig-
tigt, at børnene lærer at ud-
trykke sig med ord. De skal
bruge sproget til at fortælle
om deres føleleser, siger Ar-
kalo Abeisen.
Et råb om hjælp
skat tages ab/orligt
Ingen truer med selvmord for sjov, siger ledende
skolepsykolog i Nuuk, Arkalo Abeisen. Derfor skal vi voksne
lære at læse faresignalerne hos de unge og diskutere
problemerne med dem
Et krisekorps
Skolepsykologisk Rådgiv-
ning i Nuuk (PPR) har fore-
slået, der oprettes et krise-
korps. Korpset skal funge-
re som »ambulance« og
rykke ud, når mennesker
udsættes for alvorlige trau-
matiske hændelser. Det
kunne sammensættes af
personer fra PPR, sund-
hedsområdet og socialsek-
toren.
- Ved at være på stedet,
hvor der sker et tragisk
dødsfald, mord eller lignen-
de, kan vi forebygge, at de
mennesker, der berøres,
bliver så ulykkelige, at de
griber til for eksempel
selvmord eller får en psy-
kisk sygdom, siger ledende
skolepsykolog, Arkalo
Abeisen.
Når der sker en tragedie,
er det vigtigt, at pårørende
og venner har mulighed for
at tale om det. Det er vig-
tigt, at man kender til,
hvordan mennesker reage-
rer på sorg. At man taler
om det, der er sket, og kal-
der det ved rette navn, for
eksempel i forbindelse
med dødsfald. Det er vig-
tigt at bruge ordet død, i
stedet for »gået bort«, eller
»er ikke iblandt os mere«,
siger Arkalo Abeisen.
Arkalo Abeisen forestil-
ler sig, at man kunne have
krisekorps både lokalt, re-
gionalt og centralt, og at de
tre korps så kunne supple-
re hinanden.