Atuagagdliutit - 03.06.1992, Blaðsíða 8

NR. 4- 1992
'■ PEQQINNISSAQ
Kiak e44akkaneer$0([
Nuussuup aasami kiassameqamera tamarmi Nuummi
Eqqakkanik Ikuallaasarfimmit ingerlanneqalersarpoq
Kranip eqqakkat 300-400 kg kivissinnaavai ikuallaavim-
mullu igillugit.
Kranen griber 300-400 kilo affald, ad gangen og smider det
i ovnen. (Foto: Knud Josefsen).
Nuummi Eqqakkanik Ikuallaa-
sarfik 1988-imi sananeqarpoq,
tassaallunilu ikuallaasarfiit
atortorissaarluinnartut Kalaal-
lit Nunaanni siullersaat. Nak-
kartitsiviusaq elektrofilter
atorlugu pujoq ima salilluarne-
qartigisarpoq allaat pisariaqar-
luni ullut sisamat missiliorlu-
git qaangiunneri tamaasa pujo-
ralaat aseqqorilluinnartut 12
kubikmeter pujoorfikkoorlutik
silaannarmut qangattakaasus-
saagaluit igikkiartorneqartari-
aqartarlutik.
Ikuallaasarfimmiit Dan-
markimi avatangiisit pillugit
maleruaqqusat maleqqissaar-
neqarput, naak ikuallaasarfiup
sananeqarnerata nalaani Ka-
laallit Nunaanni taamak sukan-
nertigisunik maleruagassa-
qanngikkaluartoq.
Siusinnerusukkut eqqagas-
sanik igitsiniaraanni periusis-
saq ataasiinnaagaluarpoq, tas-
salu eqqaavissuarmut eqqaa-
neq. Suliffissuilli, nuummiul-
lumi, ukiumut 7.000-8.000
tonsit missaannik ikuallanne-
qarsinnaasunik eqqagassaate-
qartalermata ukiut ingerlane-
rini tamakku qaleriissarsuann-
guuttalersimapput. 1990-illi
kingorna eqqagassat 10-15 pro-
centinik ikinnerulerput, sulif-
fissuit eqqagassaatikinneru-
lermata.
Assigiinngitsut ping asut
Eqqagassat assigiinngitsut
pingasut isumagisarai:
* Ikuallanneqarsinnaasut,
ikuallaasarfiup isumagisinnaa-
sai.
* Sanaartorfiit assigisaasalu
eqqagassaataat ikumasin-
naanngitsut, taamaattumillu
Nuuk Forbrændingsanstalt
blev bygget i 1988, og det er
Grønlands første højteknologi-
ske forbrændingsanstalt. Med
et elektrofilter renses røgen
så grundigt, at det er nødven-
digt cirka hver 4. dag at køre 12
kubikmeter fint støv, som el-
lers ville være røget direkte op
gennem skorstenen, på dum-
pen.
Anlægget er fuldt på højde
med de miljøkrav, man har i
Danmark, også selv om krave-
ne ikke var så strenge i Grøn-
land, da anlægget i sin tid blev
bygget.
Før da havde man kun én
mulighed for at slippe af med
affaldet, nemlig at køre det på
lossepladsen. Og eftersom in-
dustrien og borgerne i Nuuk
årligt producerer cirke 7.000-
8.000 tons alene af brændbart
affald, fylder det noget som
årene går. Mængden er dog
faldet 10-15 procent siden
1990, fordi der er mindre indu-
striaffald.
Tre typer affald
Man opererer med tre former
for affald:
* Det brændbare, som for-
brændingsanstalten umiddel-
bart kan tage sig af.
* Byggeaffald og lignende
som ikke kan brænde, og der-
for køres på dumpen.
* Kemisk affald - batterier,
eqqaavissualiaattariaqartak -
kat.
* Igitassat atortussianik
akullit - batteriit, atortussiat
imerpalasut, oliakut allallu -
Nuummi Eqqakkanik Ikuallaa-
sarfimmi tigoorameqartartut
Kommune Kemi-mullu - Dan-
markimi atortussianik akulin-
nik eqqaavimmut ingerlateq-
qinneqartartut.
Oliakut eqqarsaatigalugit
Eqqakkanik Ikuallaasarfiup
ikuallaanikkut periaatsit ineri-
sarsimavai inuiaqatigiit anin-
gaasarsiorfigisinnaasaannik,
olia imarpikkooruttariaarussi-
mammat - ton-imut 3.500 kro-
net missaannik akilimmik - sa-
niatigullu aamma Kommuni
Kemi akilerneqartussaalluni.
Igitassat ukiumi ataatsimi iku-
allaasarfikkoortinneqartut sin-
nikorisarpaat arsakut eqqagas-
sat tamakkerlutik 20 procenti-
isa missaat.
Kiassarnikkut isertitat
- Tigusinnaavaguttaaq oliakut
illoqarfinnit allaneersut, taa-
mak oqarpoq Stanislaw Wacla-
wik, Teknikikkut Aqutsiso-
qarfimmi immikkoortortami
pisortaasoq.
- 5 procent inorlugu imerta-
qaraangata akeqanngitsumik
tigusarpavut, 5 procentilli sin-
nerlugit imertallit literimut 1
kroneqarput. Kissaq Ikuallaa-
sarfiup pilersittagaa Nukis-
siorfinnut tunisarparput.
- Ikuallaasarfiup aasaanera-
ni Nuussuaq tamaat kissamik
pilersorsinnaavaa. Kiaap tuni-
neqameratigut isertitanik eq-
qaanermilu akiliutinik matus-
suserneqartarput ikuallaasar-
fiup ingerlanneqarneranut an-
kemiske væsker, spildolie og
så videre - som Nuuk For-
brændingsanstalt fungerer
som modtagestation for, og
sender videre til Kommune
Kemi - en kemisk nedbryd-
ningsanstalt - i Danmark.
Hvad spildolien angår, har
Forbrændingsanstalten udvik-
let metoder til at afbrænde det,
og det tjener samfundet penge
på, fordi man slipper for at
fragte olien over atlanten - det
koster cirka 3.500 kroner pr
ton - og for at betale Kommu-
ne Kemi for at modtage det.
Når den årlige mængde affald
har været igennem forbræn-
dingsanstalten, efterlader den
slagger, der svarer til 20 pro-
cent af den oprindelige affalds-
mængde.
(/armeindtægt
- Vi kan også modtage olie fra
andre byer, fortæller Stanis-
law Waclawik, afdelingsleder i
Teknisk forvaltning.
- Indeholder det under fem
procent vand, aftager vi det
gratis, er der over fem procent
koster det én krone pr liter.
Den varme, anlægget produ-
cerer, sælger vi til Nukissior-
fiit, Grønlands Energiforsy-
ning.
- Om sommeren kan for-
brændingsanstalten levere
varmen til hele Nuussuaq. Ind-
tægterne fra salget dækker,
ingaasartuutit sulisorisallu
akissarsiaat.
Ikuallaasarfik 40 millioner
kronet missaannik akeqarsi-
mavoq - Stanislaw Waclawik-
illi isumaa malillugu aningaa-
sat atorluarneqarsimapput.
Suliffiusinnaasut ((utit
- Avatangiisinut iluaqutaavoq,
inuillu qulit suliffigisinnaasaat
pilersinneqarput, aamma nu-
taamik eqqaavissualiortariaa-
ruppugut aqqusinniomissat al-
lallu eqqarsaatigalugit akisuu-
jusussaasumik.
Ikuallaasarfik ukioq kaajal-
lallugu ulloq unnuarlu ingerla-
suuvoq - aamma juulliaqqap
unnukkuutaani ukiutoqqamilu
- pissutigalugu kissarsuussuaq
nillortinneqarnermigut ajoqu-
semeqarsinnaammat, ukiu-
mullu tunniussinnaasarai 17-
18.000 megawatt-timet.
- Tamatumuuna sulisorisat-
sinnut piumasaqaatit annerto-
qaat. Nal. ak. 12-ikkaarlugit ni-
kittaalluta sulisarpugut, pin-
gaartuuvorlu suleqatit aala-
jaatsuunissaat, kingoraarne-
qartussammi suliffimminnik
qimatsisinnaasanngimmata
paarlaasussat takkutereersin-
nagit, taamak oqarpoq Ole
Abrahamsen, ikuallaasarfimmi
pisortap tullersortaa, erseqqi-
saatitullu oqaatigaa sulisorisat
tamarmik maani najugaqavis-
suusut.
Nutaarsiassaavoq ukioq
mannamiit aasaanerani kias-
sarnissap pisariaqarluinnarfi-
ginngisaata nalaani eqqakkat
ilaasa unerartinneqartalerne-
rat, ukiumi kiassamissap pisa-
riaqarnerulernerata nalaani ki-
assaatissatut.
sammen med afgifterne på af-
faldet, anlæggets driftsom-
kostninger og lønningerne til
personalet.
Forbrændingsanstalten
kostede cirka 40 millioner kro-
ner - penge som Stanislaw Wa-
clawik synes er givet godt ud.
Ti arbejdspladser
- Det tjener miljøet, vi fik ti
nye arbejdspladser, og vi slap
for at oprette en ny affalds-
plads, som er dyr at etablere
med veje og så videre.
Forbrændingsanlægget kø-
rer i døgndrift hele året - også
jule- og nytårsaften - fordi ov-
nen ikke har godt af at blive
kølet ned, og det leverer årligt
17-18.000 megawatt-timer.
- Det stiller store krav til
vores personale. Vi kører i 12-
timers skift, og det er vigtigt,
at medarbejderne er stabile,
for de, der skal afløses, kan
ikke gå, før næste hold er
mødt, siger Ole Abrahamsen,
driftslederassistent på for-
brændingsanstalten, og poin-
terer, at samtlige medarbejde-
re er lokalt ansatte hjemmehø-
rende.
Som noget nyt vil man ffa i
år opbevare noget af somme-
rens affald, hvor behovet for
varmeproduktionen ikke er så
stort, og i stedet brænde det på
de koldere årstider.
I/idste du at:
- hyppigheden af de forskellige
blodtyper varierer fra folke-
slag til folkeslag. De amerikan-
ske indianere er det eneste
folk med kun en type - nemlig
0.
- blodtypen 0 er hyppigere hos
mennesker med mavesår,
mens mavekræft findes oftere
hos mennesker med type A.
- tobaksrygning er en kostbar
affære. Ifølge forsikringssel-
skabernes statistikker koster
det 12 år af ens levetid at ryge
mere end 40 cigaretter om da-
gen. 20-40 cigaretter afkorter
ens liv med 7 år, mens mindre
end 20 cigaretter om dagen
gennemsnitligt koster 2 år.
- hjernen skruper med 2-3
gram årligt indtil 60 års alde-
ren, herefter 3-4 gram.
- rygere har sværere ved at få
børn.
- børns knogler er langt mere
elastiske end voksnes. Under-
tiden kan de bøjes hele 45 gra-
der uden at brække.
- omkring 5 procent af alt affald
i hele verden er af plastik. Og
næsten intet af det er biologisk
nedbrydeligt.
- hundegalskab, rabies, er en af
de mest dødelige sygdomme,
mennesker kan rammes af.
Kun to har overlevet sygdom-
men.
- pujortartut mcerartaamialo-
ornerusarmata.
- meeqqat saami utoqqaat
saaminut sanilliullugit qitun-
neroqimmata. Allaammi 45
gradit tikillugit najunngartin-
neqarsinnaammata, napinn-
gikkaluarlugit.
Natunngittiuk:
- aap typii assigiinngitsut inui-
aqatigiinit inuiaqatigiinnut
aamma assigiinngisitaarmata.
Amerikkami indianerit inuiat-
tut kisiartaapput ataasiinnar-
mik typillit - tassalu typi 0.
- aap typia 0 inunni aqajaqqu-
minnik putusoorsimasuni na-
linginnaaneruvoq, inunnilu A-
mik typilinni aqajaqqukkut
kræftertameq atugaakkajun-
nerulluni.
- tupatorneq akisoqaaq. Silli-
masiisarfiit kisistsisitigut
naatsorsueqqissaameranni
paasineqarpoq ullormut 40-t
sinnerlugit pujortartaraanni
inuuneq ukiunik aqqaneq mar-
lunnik naalisinneqartartoq.
20-40-nik pujortartaraanni
inuuneq ukiunik arfineq mar-
lunnik sivikillineqartarpoq,
20-nilli ikinnerusunik ullor-
mut pujortartaraanni agguaqa-
tigiissillugu inuuneq ukiunik
marlunnik sivikillisinneqartar-
luni.
- 60-inik ukioqalernermiit qa-
rasaq ukiumut 2-3 gramminik
oqiliallattarmat, tamatumalu
kingorna 3-4 gramminik.
- maani gammaglobulin (aak
atorlugu akiuussutissaliaq, so-
orlu sungarpallannermut, pro-
teinimik akulik), 3 ml. 170 kro-
neqarmat. 5 ml. 200 kroneqar-
luni 8 ml.lu 230 kroneqarluni.
- maani sungarpallannersuar-
mut (gul feber) kapitinneq 200
kroneqarmat.
- noqartarnermut akiuussutis-
samik siullermik kapitinneq
140 kroneqarmat, tulliilu 70
kroneqarlutik.
- malariamut akiuussutissat
maani 140 kroneqarmata.
- nunnarsuarmi tamarmi eq-
qakkat 5 procentii plastikki-
mik sannaqarmata. Plastikki-
lumi pinngortitami nungujar-
tunngilluinnangajattarpoq.
- perleromeq, rabies, nappaa-
taammat inummut tunillaak-
kuni toqunarnerpaat ilagigaat.
Marluinnaat toqqutiginagu
qaangersimavaat.
Syfilis for nedadgående
Tillykke til den grønlandske
befolkning og sundhedsvæse-
net.
Den lykønskning kommer
fra Landslægeembedet i anled-
ning af, at antallet af registrer-
ede syfilistilfælde i 1991 for
første gang var næsten lige så
lavt som i 1970, hvor den før-
ste landsomfattende syfilisepi-
demi begyndte.
Epidemien toppede i midten
af ’70-eme med næsten 250
smittede per 10.000 15-59 åri-
ge, og sidst i ’80-erne bragte
en ny epidemi antallet op på
cirka 175.
11991 fandt man 28 tilfælde
af syfilis i Grønland.
Tallene kan ikke ses som en
garanti for, at der ikke kan op-
stå en ny epidemi, for syfilis
spredes langsomt, og man må
formode, at der stadig findes
uopdagede tilfælde i befolknin-
gen.
PEggmmg
Aviisimi siunertarineqarpoq
innuttaasut peqqinnissaqar-
fimmut qaninnerulernissaat.
Suleqatigiinneq ajunngitsoq
aatsaat pisinnaavoq atuisut su-
lissussisullu ammasumik oqa-
loqatigiillutik naalaaqatigiitta-
runik. Taamaattumik kikkut
tamarmik aviisimut paasinngi-
saminnik apeqquteqartamis-
saat aammalu misigisimasanik
napparsimaveqarfimmut ava-
tangiisinullu tunngasunik oqa-
luttuartarnissaat pisariaqartin-
neqarpoq.
Allagit uunga AG, box 39,
3900 Nuuk nalunaaqqutserlu-
gulu »Peqqinnissaq«.
Formålet med avisen er at
knytte befolkningen tættere
sammen med sit sundhedsvæ-
sen, og en målbevidst og posi-
tiv udvikling nås kun, hvis
begge parter åbent giver op-
lysning - og lytter til hinanden.
Det er derfor ikke bare muligt
- men også nødvendigt - for
læserne at henvende sig til
denne avis - at stille spørgsmål
og bringe oplevelser fra hver-
dagen om sundheds- og miljø-
mæssige forhold.
Skriv til AG, box 39, 3900
Nuuk og mærk kuverten med
»Peqqinnissaq«.
PEQQINNISSAQ
Aviisi PEQQINNISSAQ naqitertit-
sLsarfimniit Atuagassiivik/Eskimo
Press-imit saqqummersinneqar-
tarpoq Avatangiisit Peqqinnissa-
qarflmmullu pisortarq arfik suleqa-
tigalugu suliarineqartarlunL
PEQQINNISSAQ udgives af for-
laget Atuagassiivik/Eskimo Press
i samarbejde med Direktoratet
for Sundhed og Mi^jø.
Aaqqissuisut/Redaktion:
Frank Senderovitz og
Laila Ramlau-Hansen,
Atuagagdli utit/Grønlandsposten.
Lay-out: Silvana Maqe Nielsen,
NISSIK Reklame.
NaqiterneqarfiafTryk:
Kujataata Naqiterivia/
Sydgrønlands Bogtrykkeri.
Amerlassusia/Oplag:
10.000.
Fra affald til tlame
Nuusuaq får om sommeren al varme fra Nuuk
Forbrændingsanstalt