Atuagagdliutit - 15.06.1992, Blaðsíða 4

4
ATUAGAGDLIUTIT/GRØNLAN DSPOSTEN
NR. 67 1992
Afløserne for de tilkaldte på vej
De kommende politologer og økonomer i Hjemmestyre og kommuner er ved at genvinde motivationen efter store
problemer med økonomi-fagene
NUUK(EH) - Jeg har haft
en del problemer med øko-
nomifagene. Det er gået ud
over min selvtillid. Der er
måske noget om, at vi ikke
er gode til økonomi, til at
forstå tal og økonomiske be-
greber. Men det skyldes i høj
grad, at der ikke har været
nok kvalificerede lærere. I
folkeskolen havde jeg en læ-
rer, der ikke var uddannet,
siger Susanne Tobiassen.
- Det er en myte, at grøn-
lændere ikke kan finde ud af
tal, fordi de ikke har haft
brug for at tælle tidligere.
Det kommer i høj grad an på
skolen. Jeg har haft dygtige
lærere, for eksempel på HF,
der har vakt og stimuleret
min interesse for matema-
tik, siger Ulrik Motzfeldt.
Uden at blinke
Susanne Tobiassen og Ulrik
Motzfeldt går på Ilisimatu-
sarfik’s Institut for Admini-
stration. Dér har de stude-
rende fag som forsknings-
teknik, nationaløkonomi og
driftsøkonomi. De lærer po-
litiske og økonomiske teori-
er og er efter endt studie i
stand til at slynge begreber
som »samlet nationalind-
komst«, »betalingsbalanceo-
verskud« og »valutakurs«
om sig uden at blinke.
Når de er færdige med de-
res uddannelse, er det me-
ningen, at de skal arbejde in-
denfor Hjemmestyre, kom-
muner og det private er-
hvervsliv.
Susanne Tobiassen er 30
år og har en pige på seks år.
Hun kommer fra Qeqertar-
suaq, hvor hendes far er an-
sat i brandvæsenet og mode-
ren er dagplejemor. Susan-
ne har gået på universitetet
siden 1984. Dengang hed
universitetet Inuit Institut,
og der var kun én linie, man
kunne læse. En linie der i
dag, til dels, svarer til Insti-
tut for Grønlandsk. Ind
imellem har Susanne så haft
orlov, og hun har taget flere
af sine eksamener om, først
og fremmest indenfor øko-
nomifagene. Til sommer
skal hun til eksamen i natio-
naløkonomi. Klarer hun
dem, kan hun gå videre på
overbygningen på admini-
strativ linie. Overbygningen
varer 2 1/2 år.
De samme spørgsmål
Ulrik Motzfeldt er 25 år og
er født i Qaqortoq. Men han
har boet rundt om i hele
Grønland. Hans far er pen-
sioneret handelschef, mode-
ren hjemmegående. Ulrik
har læst siden 1989 og går
ligesom Susanne på grund-
uddannelsen, der varer 2 år.
AG: - Hvad synes I om at
læse på Ilisimatusarfik?
Kan andre mennesker for-
stå, at I skal læse så længe?
- Da min datter var lille,
var det hårdt at læse her.
For eksempel når hun blev
syg. Min familie og mine
venner accepterer, at jeg læ-
ser på universitetet. Men de
har svært ved helt at forstå,
hvad det går ud på. Det kan
jeg mærke på, at de stiller de
samme spørgsmål, hver
gang jeg kommer hjem. Det
Ernianut allannguutit
11. juni 1992 aallamerfigalugu aningaasat
toqqortat taarsigassarsiallu ukiumut emiaat
1/4% - 3/4% akomanni qaffatinneqarput.
Kontulli nuutsisamermi atomeqartartut ilaannut
emiarititta allannguuteqanngillat. Kontunut
akileraarutitigut oqilisaaffigineqartunut immikkut
tunngavisumik emiarititaq ukiumut 1/2%-iniik
qaffatinneqaipoq.
Nalomissuteqaruvit emiat allanngomeqameri
pillugit immikkoortoqarfitsinnut
paasiniaasoqarsinnaavoq.
Renteændring
Med virkning fra den 11. juni 1992 er
renten på en række ind- og udlånskonti forhøjet
med mellem 1/4% - 3/4% p.a.
Renten på visse transaktionskonti ændres dog
ikke. Den særlige grundrente på
skattebegunstigede opsparingskonti er forhøjet
med 1/2% p.a.
Yderligere information om renteændringen kan
indhentes i bankens afdelinger.
@ Nuna Bank
siver ligesom ikke helt ind
hos dem, siger Susanne.
- Jeg har ikke nogen pro-
blemer med, at min familie
ikke forstår, at jeg skal læse
så lang tid. Men flere af mi-
ne venner, der har fået ret
gode jobs og tjener gode pen-
ge, kan ikke forstå, at der er
nogen grund til at læse så
mange år til så lav en løn,
som uddannelseslønnen er.
Men jeg kan godt lide at læse
her. Vi kender hinanden al-
lesammen, og her er et me-
get godt sammenhold. Man
er ikke bare et nummer,
men et menneske, siger Ul-
rik.
Et magtfuldt job
AG: - Hvorfor er det vigtigt
for jer at læse på Ilisimatu-
sarfik?
- Det er vigtigt, at vi har
muligheden for at tage en
god uddannelse. Institut for
Administration er lavet for,
at vi efterhånden skal over-
tage de tilkaldtes arbejde.
Derfor går jeg her dels af
ideologiske grunde, men det
er selvfølgelig også en helt
personlig interesse for mig.
Jeg vil gerne have en uddan-
nelse, fortæller Susanne.
- Jeg interesserer mig me-
get for tal og økonomi og vil
gerne have en god uddannel-
se, siger Ulrik.
AG: - Har I ambitionen
om en magtfuld stilling, når
I er færdige her?
- Der er endnu ikke ret
mange højtuddannede i
Grønland, så det er jo ikke
helt umuligt, at vi får et an-
svarsfuldt arbejde. Jeg ved
ikke, om jeg vil være inden-
for den offentlige eller den
private sektor - men umid-
delbart er det den private
sektor, der interesserer mig
mest. Jeg interesserer mig
meget for fiskeripolitiske
spørgsmål - og jeg har en
storebror, der har et traw-
lerfirma. Indenfor det of-
fentlige forestiller jeg mig,
at det hele går op i papirar-
bejde. Der går alt for lang tid
fra, at en beslutning er truf-
fet til, at der sker noget, si-
ger Ulrik.
- Jeg drømmer ikke om at
starte på toppen. Jeg vil ar-
bejde mig op lige så stille.
Jeg vil for eksempel gerne i
praktik indenfor sundheds-
væsenet, men jeg ved endnu
ikke, hvor jeg ender som
færdiguddannet - det må ti-
den vise. Jeg kan godt savne
noget praktisk erfaring - jeg
har altid gået i skole. Derfor
er det jo først, når vi bliver
færdige, at vi reelt finder ud
af, hvad vi skal lave. Indtil
videre har vi fået nogle red-
skaber og en masse teori, si-
ger Susanne.
En del rod
Institut for Administration
har haft en del problemer:
De studerende har haft me-
get svært ved at klare deres
eksamener i driftsøkonomi.
Der har været diskussion
blandt lærerne om, hvorvidt
politik eller økonomi skulle
vægtes i studieordningen.
Det har medført, at studie-
ordningerne ikke har været
i orden, og at en række for-
melle krav, for eksempel
Ikinngutima paasiuminaatsippaat taama annikitsigisumik
akissarsiaqarlunga suli ukiut arlinillit ilinniaqqinnissara.
Tamarmik suliffeqarput aningaasarsiorlutillu, Ulrik Motz-
feldt, Oqartussaanermut ilinniarfimmiilinniartoq oqarpoq.
Mine venner har svært ved at forstå, at jeg skal læse i seks
år til så lav en løn. De har alle arbejde og tjener penge, siger
Ulrik Motzfeldt, studerende på Institut for Administration.
(Foto: Knud Josef sen).
omkring eksamen, ikke er
blevet opfyldt.
AG: - Hvordan har I hall
det med de problemer, der
har været? Har det været et
problem, lærerne har skabt,
eller kan I ikke linde ud af
økonomifagene?
- Vi har ikke været direkte
involveret i problemerne.
Men der har været en del
rod i forhold til vores studie-
ordning. Fagene har fået
nye navne, og vi har ikke
helt været klar over, om det
var ordningen fra 1987 eller
1989, vi skulle følge. Vi har
på mange måder været for-
søgskaniner, og det kan væ-
re ret hårdt. Det har også
betydet, at jeg har mistet
meget af den motivation, jeg
tidligere havde. De sidste to
år har været hårde - også
fordi det er lang tid, man
skal gå her, siger Susanne.
- Men nu bliver der lagt
mere vægt på den pædagogi-
ske side af undervisningen.
Vi bliver inddraget i diskus-
sioner og lærer på den måde
at forstå udtryk som han-
delsbalance, konkurrence-
forhold m.m. bedre.
Tog for mange chancer
- Én af de fejl, jeg har gjort i
begyndelsen af mit studie,
er, at jeg har har tilmeldt
mig alle fag i stedet for at
prioritere nogle af dem. Jeg
har taget for mange chancer
og gået op til eksamen uden
at kunne klare det. I stedet
for at være sikker på at be-
stå vidste jeg i virkeligheden
godt, at det ikke ville gå, si-
ger Susanne.
AG: - Er niveauet på ad-
ministrativ linie højt nok,
kan I konkurrere med de til-
kaldte, når I er færdige?
- Ja, det mener jeg. For
eksempel skal vi bestå øko-
nomi for at kunne gå videre
på overbygningen. Det be-
høver man ikke i Danmark,
for der skal man bare have
et karaktergennemsnit på 6.
Det vil sige, at man kan have
dumpet i for eksempel natio-
naløkonomi, siger Ulrik.
- Derudover har vi jo den
vigtige kvalifikation, at vi
kender det grønlandske
samfund. Der bliver også
lagt meget vægt på, at vores
niveau er på højde med an-
dre landes, fordi vi skal kun-
ne læse ét eller flere seme-
stre på et universitet i ud-
landet, siger Ulrik.
Wftf
GRØNLANDS
LANDSRET
Postbox 1040.3900 Nuuk
KONKURS
I konkursboet
Shop’en Godthåb ApS
Reg. nr. 53.994
afholdes skiftesamling
onsdag) den 24. juni 1992 kl. 10.30
til prøvelse af udsatte og efteranmeldte fordringer
og andre krav, samt til stadfæstelse af udkast til
regnskab samt til udlodning med en dividende
på 8,98737% til simple krav, jvf. konkursloven §
97.
Kurators indstillinger og regnskabsudkastet ligger
til eftersyn i skifteretten.
Fordringer og andre krav, der først anmeldes ef-
ter stadfæstelse af regnskabet, kan ikke tages i
betragtning.
Udkast til udlodning ligger ligeledes til eftersyn i
skifteretten. Udbetaling foretages 4 uger efter
stadfæstelsen, medmindre anke forinden er
sket.
Skiftesamlingen afholdes i Grønlands Landsret,
retssal 3, Tjalfesvej 1, 3900 Nuuk.
GRØNLANDS LANDSRET
Den 10. juni 1992.