Atuagagdliutit - 15.06.1992, Blaðsíða 10

10_______________________________ATUAGAGDLIUTIT/GRØNLANDSPOSTEN . NR. 67 1992
- Qangarsuaq nunarujussuarput tikinneqarsimavoq, in uillu -1 tidernes morgen er vort kæmpeland blevet opsøgt, og folk
nuna kusaginerpaasartik nunassamittut toqqarsimavaat, har bosat sig dér, hvor de syntes det var smukkest, sagde
Otto Sandgreen nunaqarfiit pillugit ataatsimeersuarnermi Otto Sandgreen påbygdekonferencen. Her nogle huse i Attu
taama oqarpoq. Uani takuneqarsinnaapput Attumi, Kan- i Kangaatsiaq kommune. (Foto: Louise-Inger Lyberth)
gaatsiap kommunianiittumi, illualuit. (Ass.: Louise-Inger
Lyberth)
En egentlig debat om
bygdekultur udeblev
På bygdekonferencen i Ilulissat blev kulturen kun nævnt sporadisk
NUUK(SS) - Igennem årene
har vi set, at der er sket en
ret ensidig udvikling i byg-
derne. I nogle bygder er det
erhvervslivet, man har sat-
set på, mens man i andre
bygder har satset mest på
det kulturelle område. Hvis
vi skal skabe en bygdebe-
folkning, der trives, må vi
styre udviklingen harmo-
nisk, og ikke lægge mere
vægt på ene eller det andet.
På bygdekonferencen i
Ilulissat, der blev holdt fra
den 29. mqj til den 2. juni,
blev den åndelige side af
bygdelivet kun nævnt spora-
disk i forskellige sammen-
hæng. Ovenstående blev
sagt af Thimothæus Poul-
sen, skoleleder i Atammik i
Maniitsoq kommune, da
han holdt en tale om skæv-
heden i styringen af bygder-
ne og eventuelle muligheder
for afhjælpning af disse
skævheder.
- Jeg mener, at bygderåde-
ne har forsøgt at rette op
den ensidige udvikling, der
er sket, men de har slået
panden mod en mur på
grund af økonomi og politi-
ske relationer, sagde Thi-
mothæus Poulsen. Han
mente, det var vigtigt at vi-
de, hvad de bevillinger, som
landsstyre og landsting ved-
tager til bygderne, helt ek-
sakt skal gå til.
Meget at give
- Jeg vil tilslutte mig Thi-
mothæus Poulsens be-
mærkninger om nødvendig-
heden og vigtigheden af ån-
delig ballast i bygdetilværel-
sen, sagde landsstyremed-
lem for kultur og undervis-
ning, Marianne Jensen i sit
oplæg til konferencemed-
lemmeme, og hun fortsatte:
- Bygderne har lige fra
gamle dage haft en stor be-
tydning for bevarelsen af
vor kultur. De har klaret sig
efter de naturgivne forud-
sætninger, både åndeligt og
legemligt. De er med til at
bevare og videreføre vore
skikke og traditioner og vort
indre liv. De har sandelig
meget at give videre til bybo-
erne, og dermed sikrer de
vor kulturarv fremover.
Forældreforening
Da kulturdebatten var lagt
ind under punktet »kultur
og undervisning« var det -
ikke overraskende - under-
visningen, der blev priorite-
ret højest hos deltagerne,
der arbejdede i grupper. Fle-
re af deltagerne lagde vægt
på, at kristendomsundervis-
ningen skal intensiveres i
bygderne, ligesom også de
kreative fag skal oppriorite-
res. Undervisning i fangst,
fiskeri, skindbearbejdning -
den undervisning, der kan
foregå med bygdens daglig-
liv som model - var også ét af
ønskerne.
Som en nytænkning kom
Gruppe 2’s Jens Adolfsen
fra Alluitsup Paa med et for-
slag om oprettelse af en for-
ældreforening i bygderne.
En forening, der kan få for-
ældrene til at blive mere mo-
tiverede til at gå til forældre-
møder på skolerne.
- Forældrene er alt for
uinteresserede i deres børns
skolegang, og de møder ikke
op til forældremøderne. En
forening kan afhjælpe pro-
blemet, når man sammen
beslutter sig for at gøre no-
get mere ved interessen for
skolen, sagde Jens Adolfsen,
der også ønskede mere mu-
sik, sang og spil ind i bygde-
skoleundervisningen.
»Atammik-model«
For at fremme kulturlivet i
de små steder var det alles
ønske, at der i bygderne blev
oprettet minihaller til er-
statning af de eksisterende
forsamlingshuse. De fleste
var interesserede i en
»Atammik-model« til 4-5
millioner kroner. Det er me-
re et »værested« med gym-
nastiksal, køkken og alrum.
- Bygning af minihaller vil
betyde omrokering af mid-
lerne, sagde Marianne Jen-
sen. Således gjorde hun op-
mærksom på, at der ikke vil
blive givet særbevillinger til
disse haller.
Inuuneq Nakuuneq og
uge 18
I en tale til konferencedelta-
gerne kom pastor emeritus
Otto Sandgreen ind på kul-
turlivet i bygderne. De byg-
der han er så glad for, og
som han har besøgt hver og
én af.
-1 tidernes morgen er vort
kæmpeland blevet opsøgt
fra sted til sted, og så har
folk bosat sig dér, hvor de
syntes var smukkest og dej-
ligst, og hvor de kunne op-
retholde livet. I bygderne er
danskheden næsten ikke
slået igennem. I har den
største indflydelse på, at
»grønlandskheden« stadig
består, sagde Otto Sandgre-
en, som kom ind på en an-
den side af kulturlivet:
- Vort landsstyre har en
underlig måde at regere på.
Radioavisen slutter i uge 18
af med ét eller andet om
»Inuuneq Nakuuneq«, og
sekundet efter kommer der
en reklame for »Kristine-
mut«s og »Hotel Godthåb«s
underholdningsaftener.
Det indslag fik den gamle
pastor stort bifald for, både
af bygdedeltagerne og af det
samlede landsstyre, der del-
tog i konferencen.
Videobånd
Men Otto Sandgreen er også
forfatter med eget forlag.
Han kritiserede KNI’s måde
at bestille »kulturvarer« på:
- Der bestilles videobånd i
bunker til KNI’s butikker,
mens der laves en ordre på
4-5 bøger til en bygd med
måske 100 beboere. En for-
fatters arbejde er vigtig, og
bør prioriteres højere i sy-
stemet.
- Med hensyn til lekture
om bygderne, så forstår jeg
ikke, at der i en bog om Ilu-
lissat fra 1984 er sat en halv
side af til bygder i en 300-si-
ders bog?
Otto Sandgreen afslutte-
de sin tale med at opfordre
bygdebefolkningen til at la-
ve aviser:
- Når I nu tager hver til
sit, og kontakten imellem
Jer ophører, så vil det være
en god idé med en avis. Så
andre kan se og læse om,
hvad der sker rundt om-
kring hos Jer.
Jordbundne folk
Som sagt blev den åndelige
side af kulturlivet kun be-
rørt ganske lidt på bygde-
konferencen. Sammensæt-
ningen af deltagerne har
måske også haft sin indfly-
delse på det. Det var bygde-
folk selv, der debatterede, og
de havde inden konferencen
indsendt forslag om, hvad
der skulle tales om. Med lidt
forsigtighed kan man måske
konkludere, at det er byfolk,
der promoverer bygderne
som Grønlands åndelige høj-
borge, hvor alt er så roman-
tisk og idyllisk. Hvilket til-
fældet ikke er. Bygdebefolk
har mange problemer, som
mangelfuld undervisning,
dårlige boliger, et mangel-
fuldt sundhedsvæsen m.v.
Men konferencen viste, at
bygdefolk er jordbundne
mennesker med begge ben
solidt plantet på klipperne.
Mennesker, der ligesom os i
byerne, skal have det hele til
at gå op i en højere enhed.
Som landsstyremedlem
for økonomi, Emil Abeisen,
udtrykte det i et interwiev
med AG i fredags:
- Jeg kan ikke tåle disse
romantikere, der synger om
den lille bygd, de har måttet
forlade for så længe siden,
og som de sådan savner.
Men som de overhovedet ik-
ke har lyst til vende tilbage
til, fordi der ikke er træk og
slip, rindende vand og anden
luksus!
Kikkut
ullorsiutinik
toqqortaqarpat
- Imaanngilaq inuit namminneq
inuttut inuuneranni
akuliunniarluni,
ilisimatusamermili
paasissutissarsiomeruvoq
NUUK - Nunatta Kater-
sugaasivia Allagaateqar-
fialu ullorsiutinik ta-
makkuununnga assin gu-
sunik inuit allattugaa-
taannik katersuersusuk-
kaluarpoq, pingaartumik
1950 siornatigornitsa-
nik.
- Tamakkuninnga so-
qutiginninnitsinnut pis-
sutaavoq, allattorneqar-
simanerisa nalaanni
inuunermut inuunermil-
lu isiginnittaatsimut
paasissutaasinnaanerat,
museumsinspektør Bo
Wagner Sørensen Nu-
natta Katersugaasivia
Allagaateqarfianeersorlu
oqarpoq.
- Inuit ilaannut pin-
gaaruteqarsorinanngik-
kaluarlutik, allagaatinik
assigisaanniUu paasini-
aanermik ilisimatusarsi-
masunit misissorneqar-
lutik paasissutissanik
pingaaruteqarluartunik
pissarsiviusinnaapput,
taamaalillutik ilisimatu-
samermi tunngavigine-
qarsinnaallutik.
- Ullorsiutaateqaruit
assigisaannilluunniit al-
lanik peqaruit telefoni-
mut 2 26 11-mut sianeri-
na qanorlu nuunneqar-
nissaannik oqaloqatigin-
nillutit, Bo Wagner Sø-
rensen oqarpoq. Inuit
saaffiginnittut aamma
paasissutissat qanoq
atorneqarnissaannik
piumasaqaateqarsin-
naapput.
- Erseqqissarusuppar-
put ullorsiutinik soquti-
ginninnitsinnut inuit
inuunerannut tunngasu-
nik alapernaaserusun-
neq pissutaanngimmat,
ilisimatusamermili paa-
sissutissanik nutaanik
pissarsiniarnerummat.
Frit frem med
dagbøgerne
- Det er ikke for at snage i folks
privatliv, men for at skaffe kilder
til forskningen
NUUK - Grønlands Na-
tionalmuseum og Arkiv
efterlyser dagbøger og
dagbogslignende nota-
ter. Især er der interesse
for materiale fra tiden
før 1950.
- Når vi efterlyser dag-
bøger og lignende nota-
ter, skyldes det, at den
slags optegnelser kan gi-
ve oplysninger om livet
og forestillinger om livet
på den tid, hvor materia-
let blev til, siger mu-
seumsinspektør Bo Wag-
ner Sørensen fra Grøn-
lands Nationalmuseum
og Arkiv.
- Ikke alle kan umid-
delbart får det efterlyste
materiale til at »tale«,
men i hænderne på fag-
folk er der en god chance
for, at materialet kan
sættes i perspektiv og
dermed bringes til at »si-
ge« noget. Dagbøger og
lignende notater kan alt-
så bruges som kilder i
forskningen.
- Hvis man har en dag-
bog eller lignende nota-
ter liggende, kan man
ringe til Grønlands Na-
tionalmuseum og Arkiv
på telefon 2 2611 og få en
snak om den praktiske
side af overdragelsen, si-
ger Bo Wagner Sørensen.
Folk, der henvender sig,
kan også stile betingelse
med hensyn til brugen af
materialet.
- For vor interesse for
dagbøger er ikke udtryk
for et ønske om at snage
i folks privatliv, men for
at skaffe nye kilder i
forskningen.