Atuagagdliutit - 15.06.1992, Blaðsíða 14

14
ATUAGAGPLIUTIT/GRØNLANDSPOSTEN
NR. 67 1992
ANGUTERALAK
(21. marts -19. april):
Roman tikki alleriarpoq,
asanninnersuarli utaqqiin-
narluni. Atagu aapparisat
malinnaanissaanut periar-
fissikkallaak.
VÆDDEREN
(21. marts -19. april):
Romantikken blomstrer,
men den store kærlighed la-
der vente på sig. Lad den an-
den part lå tid til at følge
med.
ANGUTIKULOOQ
(20. april - 20. mqj):
Sapiillisaarniarit naak siua-
riarnissaq qanittunnguunn-
gikkaluartoq. Misilittagaqa-
hssaatit kingusinnerusuk-
kut iluaqutissannik.
TYREN
(20. april - 20. m^j):
Hold modet oppe, selv om
fremgangen ikke synes at
være lige om hjørnet. Du får
erfaringer, som hjælper dig
senere.
MARLULIS SAT
(21. maj - 20. juni):
Suut tamarmik naapertuil-
luartumik pineq forput
ilinnulli ajomeruliinnas-
saaq sunnersimatikkuit.
Piffissaq ikinngutinnut
atuinnaruk.
TVILLINGERNE
(21. maj - 20. juni):
Ikke alt går retfærdigt til,
men det bliver kun værre
for dig selv, hvis du lader dig
gå på af det. Brug tiden sam-
men med gode venner.
PEQQUK
(21. juni - 22. juli):
Sipaarneq nuannersuinnaa-
neq ajorpoq. Nuannaaruti-
ginavianngilatit aningaasat
atunngikkukkit. Aammami
atornerlunnissaat pisaria-
qanngilaq.
KREBSEN
(21. juni - 22. juli):
Det er ikke kun lykken at
spare. Hvis du bruger pen-
gene, får du ingen glæde af
dem. Derfor behøverdu ikke
at sløse pengene bort.
LØVEQ
(23. juli - 22. aug.):
Suleqateqaruit pissarsiner-
sussaatit allat aveqatigissa-
galuarukkilluunniit. Taa-
maanngippat suliassaq
naammassineqanngitsoori-
aannaavoq.
LØVEN
(23. juli - 22. aug.):
Du får mere ud af at samar-
bejde, selv om du så må dele
udbyttet. Ellers er der risiko
for, at opgaven ikke kan
gennemføres.
NIVIARSIAQ
(23. aug. - 22. sep.):
Tassunga atasumik misige-
qatiginninnerit asuliinnas-
saaq allamillu taarserne-
qaannassalluni. Illit nam-
mineq eqqarsaatigiinnarit.
JOMFRUEN
(23. aug. - 22. sep.):
Din medfølelse vil være
spildt i denne forbindelse og
vil blot blive udbyttet. Tænk
mere på dig selv i stedet.
OQIMAALUTAAVIK
(23. sep. - 23. okt.):
Inuuneq sulinerinnaanngi-
laq. Allat peqatigineruguk-
kit ajornartorsiutit pitsaa-
nerusumik qimerloorsin-
naassavatit.
VÆGTEN
(23. sep. - 23. okt.):
Ikke alt her i livet er arbejde.
Ved at tilbringe tid med an-
dre aktiviteter, får du gene-
relt bedre overblik over pro-
blemerne.
SKORPIOONI
(24. okt. - 22. nov.):
Paasissutissat pissarsiatit
sukumiinerusumik tamaasa
atorluarukkit suut tamar-
mik erniinnaq qaamaneru-
sutut pissuseqalissapput.
SKORPIONEN
(24. okt. - 22. nov.):
Hvis du virkelig udnytter al-
le detalerne i de informatio-
ner du får, vil alting straks
begynde at se lysere ud.
IGERIALLAQQI
(23. nov. - 21. dec.):
Suut tamarmik pissusissa-
mittut issorinanngillat.
Taamaattumik allat isum-
miaamerat malinnagu pigit
piviusullu nammineq misis-
sorlugit.
SKYTTEN
(23. nov. - 21. dec.):
Ikke alt er, hvad det ser ud
til at være. Lyt derfor ikke
til andre forhastede menin-
ger, men undersøg selv fak-
ta.
SAVAASAQ
(22. dec. -19. jan.):
Sassarnissat sapernagu al-
lat paasitinniartariaqarpa-
tit qaffariartornissavit aal-
lartinnissaa iluatsisissaguk-
ku.
STENBUKKEN
(22. dec. -19. jan.):
Du må turde at træde frem
og at gøre indtiyk på andre,
hvis det skal lykkes for dig
at få gang i karrieren.
IMERTARTARTOQ
(20. jan. -19. feb.):
Isumassarsiatit allatulli pit-
saatigaat. Assigiinngissu-
taaginnarpoq illit nammi-
neq isumassarsiatit upperi-
vallannginnakkit. Qularuti-
geqinagit.
VANDMANDEN
(20. jan. -19. feb.):
Dine ideer er mindst lige så
gode, som de andres. For-
skellen er udelukkende, at
du ikke tror tilstrækkeligt
på dine egne. Det kan du ro-
ligt gøre.
AALISAKKAT
(20. feb. - 20. marts):
Asanninnikkut sumi inissi-
simanerit takutittariaqaler-
pat. Toqqorsimaannaruit
aappannut ilinnullu ajoqu-
taaginnassaaq.
FISKENE
(20. feb. - 20. marts):
Det er måske på tide, at du
selv viser, hvor du står i
kærligheden. Det er synd for
begge parter, hvis du gem-
mer dig.
NAKORSAQ
Seeqquluttoq
Kalaaliaaru vunga 19-inik
ukiulik. Ukioq ataaseq
qaangiuppoq seeqqquarama
qjaappiartariaqarsimallun-
galu. Sap. akunneri pinga-
sut uninngassariaqarsima-
vunga; tamannali iluaqu-
taasimanngivippoq, sulimi
massakkut anniartarama.
Nakorsamut allam u t na-
korsiarama oqarfigaanga se-
eqquma ujalorsui kittorarsi-
magikka, assammillu arsa-
qataaqqinnissara mianer -
suutigissagiga. Timersor-
neq n uannareqigakku ta-
manna ajuusaarutigaara.
Taamaammat anniarun-
naamigama seeqquarnave-
eqquserlunga assammik ar-
saiiunut ilaaqqittalerpun-
ga.
Kisianni seeqqora suli an-
nemartuarsinnarpoq, soor-
lu patinngulaartumik, nio-
ralu nukillaarsimasinnaa-
sangaarmat pukkitsunngu-
amUluunniit pississutigi-
gaangakku uppiinnartar-
lunga. Seeqquma peqittarfi-
ani annerujussuarsiminin-
nik tamanna patsiseqarsin-
naava?
Seeqqup ujalorsuata kit-
torarsimanera pilhigu seeq-
qoqummik iluaqutaasumik
pissarsisoqarsinnaava? Se-
eqqumalu Danmarkimi suli-
aritittariaqassaguluaruni
suliarineqamissaa qanormi-
ta akeqassava?
D.O.
Oqaluttuarisatit tamarmik
»oqarput« seqquit ujalorsui
ajoqusersimagitit. Seeqqo-
qutit allalluunniit pilatsin-
nerunngitsut iluarsitissin-
naangilaat.
Danmarkimut suliaritik-
kiartussaguit illit tamanna
aningaasartuutissarinngi-
lat, angalanerit uninngane-
rillu eqqarsaartigalugit. Pi-
latsittariaqarnerit nunas-
sinni pisinnaanersoq nalua-
ra. Suliassarmi taamaattoq
saarnit nakorsaata kisimi
suliarisinnaavaa.
Dårligt knæ på
Grønland
Jeger en 19-åriggrønlandsk
pige, der slog mit knæ for et
år siden, så jeg måtte bruge
krykker. Jeg skulle holde
mig i ro i tre uger; men det
blev ved med at gøre ondt.
Så så en anden læge på et
og sagde, at korsbåndet var
gået over, og at jeg ikke måt-
te spille håndbold mere. Det
var jeg meget ked af, da jeg
dyrker meget sport. Jeg be-
gyndte igen med det eller
nogen tid, med en knæbe-
skytter på.
Men' knæet gør stadig
ondt, føles løst inden i, og
det kan give efter under mig,
hvis jeg f.eks. blot springer
ned fra en lille forhøjning.
Kan krampagtige smerter
på bagsiden af knæet også
skylde skaden?
Kan man få specielle knæ-
beskyttere til at bruge, når
korsbåndet er læderet?
Hvad koster det, hvis jeg
skal have noget gjort ved
knæet nede i Danmark?
D.O.
Alle de nævnte symptomer
passer godt på en læsion af
korsbåndet. Knæbeskyttere
og anden ublodig behand-
ling kan ikke helbrede det.
Hvis du skal sendes til be-
handling nede i Danmark, er
det gratis, både transport og
hospitalophold. Jeg er ikke
klar over, om den nødven-
deige operation kan gen-
nemføres i Grønland. Men
det er en opgave, som kun en
speciallæge i ortopædisk ki-
rurgi kan klare.
Følsomme
mandebryster
Jeg er en ung mand på 22 år,
der er i et halvt år er kom-
met sammen med en lidt æl-
dre pige. Ved vores sexdyrk-
ning har jeg opdaget, at jeg
næsten er lige så glad for, at
hun sutter på og leger med
mine brystvorter som med
min pik. Er jeg unormal?
Har jeg for mange kvindeli-
ge hormoner?
Tårbæk-drengen
De erogene zoner, altså de
områder, som er særligt føl-
somme, for seksuelt betonet
kæleri, kan sidde overalt på
kroppen hos begge køn. Der
er ikke noget kvindeligt i, at
du kan lide at få brystvorter-
ne sat i sving, og det er ikke
tegn på en abnorm hormon-
balance.
Piger vil gerne have kælet
for clitoris, som bortset fra
det manglende urinrør er
opbygget som en penis. Men
det er ikke tegn på, at de har
for mange mandlige køns-
hormoner.
Jeg er glad for, at du påvi-
ser en god anvendelse for
mændenes brystvorter, som
jo ellers har været temme-
ligt arbejdsløse.
Iviangit mulingi
misikkarissut
Angutaavunga 22-nik ukiu-
lik, ukiullu affaata missani
arnaa teqarsimallunga. Asa-
qatigiittarnitsinni paasiar-
tuinnarsimavara arnaatima
iviangiinik aluttuisamittul-
li arnaatima usunnik milut-
tarnera nuannaritigalugu.
Taamaannera eqqumeequ-
teqarpa? Arnatut hormone-
qarpallaarsim anerlu nga?
Tårbækkimiuvaraq
Timip misikkarinnerpaaffii,
pingaartumik tiingaarner-
mi atuuatilluni misikkarin-
nerpaat timip ilaani sumi-
luunniit issinnaapput, arnat
angutillu eqqarsaatigalugu.
Iviangivit mulingisa alut-
torneqartarnerinik nuanne-
risaqarnerit sumilluunniit
arnat hormoniinik amerla-
vallaartunik timinniittoqar-
neranik pissuteqarnaviann-
gilaq.
Arnat utsummik attuua-
laarneqarnissaat nuannari-
saqaat, arnalu utsuisa angu-
tip usuanit allaassutituaraa
arnami quup aqqutaata
naannerungaatsiarnersua,
tassa usummut sanilliullu-
gu. Assigiinngissut taanna
hormonit kukkusumik ag-
guataarneqarsimanerinut
attuumassuteqanngilaq.
An gu tit iviangiisa mulin-
gisa atorfissaaruttuusisima-
galuartut qanoq atorluarne-
qarsinnaatiginerinik oqa-
luttuarnerit nuannivippoq.
Najugaqarfik Elisibannguaq i Maniitsoq
søger en
Stedfortræder
»Najugaqarfik Elisibannguaq« er en døgninstitu-
tion for psykisk udviklingshæmmede voksne per-
soner og er p.t. normeret til 14 beboere.
»Elisibannguaq« har som en speciel opgave, sidste
år modtaget 10 psykisk udviklingshæmmede bebo-
ere, som led i en hjemslusningsprojekt for Grl.
klienter som i en årrække har været bosiddende i
Danmark.
Stedfortræderen indgår i ledelsesgruppen som be-
står af forstander, afdelingsleder, 1 assistent.
Til stedfortræderen forventes:
— at du er ansvarsbevidst.
— at du kan bidrage til fortsat forøgelse af bebo-
ernes livskvalitet.
— at du har ledelseserfaring, god samarbejdsev-
ne.
— at du har administrationserfaring.
— at du indgår i skiftende arbejdstider.
Løn og ansættelse
Ansættelse sker efter overenskomst mellem
Grønlands Hjemmestyre og ansøgerens faglige or-
ganisation.
Tiltrædelse efter aftale.
Der kan stilles en bolig til rådighed.
Yderligere oplysninger kan fås ved henvendelse
til: Forstander Bodil Vestergaard-Jessen, tlf.
133 43.
Ansøgningen sendes til:
Najugaqarfik Elisibannguaq
Postbox 89, 3912 Maniitsoq
Telefon: 133 43, Telefax: 139 27
Senest 15. juli.