Atuagagdliutit - 14.09.1992, Blaðsíða 3

Suli sipaarnerulissaagut
Avammut nioqqutinit isertitavut 1992/93imi 700 millioner kroninik
ikileriassapput
NUUK(SS) - Naalakkersui-
sunut ilaasortat qiterutaat
annerumaanut ilaasimas-
sapput, naalakkersuisut
1993-imut aningaasanut in-
atsiramut siunnersuut saq-
qummiukkamikku ima al-
lakkamik : »...inuiaqatigiit
kalaallit ataatsimut tamar-
mik sipaarniartariaqarput
atuineq aningaasaliissutillu
millinerisigut«. Tassa ta-
matta qiteruterput suli su-
kaqqiallassavarpunngooq.
1988imiillinii - ukiut atu-
garliorfiusut aallaqqaataan-
ni, taamani landskarsip
naqqaniluunniit aningaa-
sannguaqanngitsoq - anin-
gaasanut inatsisit takkun-
neri tamaasa qiteruterput
putumik ataatsimik suli su-
kaqqittariaqartarsimavar-
put.
Aningaasaqarnikkut in-
gerlatsinermi siunnerfik
naalakkersuisut 88’imiilli
atulersimasaat 1993-imut -
soorunami - aamma atuutis-
saaq. Avammut nioqqute-
qarnermi isertitat 1991imiit
1992/93imut naak ilimagi-
neqaraluartoq 700 millioner
kroninik appariartussaasut
taamaattoq 1993imut anin-
gaasanut inatsimmi 160 mil-
lioner kroninik sinneqartoo-
ruteqartussatut naatsor-
suunneqarput, ippassaq sa-
paammi 13. september naa-
lakkersuisut saqqummius-
saat naaper tor lugu.
Piffissamik
eqquinertut
Sipaarluinnartariaqarpoq
Nunatta avammut tunisaa-
sigut isertittakkatta pinga-
jorarterutaat peeruppata.
- Isumalluarnartoqalaar-
porli. Tassami soorlu piffis-
samik eqquinertut pimmat
tassa saarulligit rejellu ikin-
nerulernerisa nalaanni KNI
allanngortiterlugu aallar-
tikkatsigu. Aningaasat siu-
sinnerusukkut KNIp anin-
gaasivissuanut isertaraluar-
tut maannakkut landskarsi-
mut ingerlaartinneqalissap-
put. Allanngortiterineq isu-
maqarpoq inuiaqatigiit 313
millioner kronit annertune-
rusumik isertittalissamma-
tigik aningaasartuutillu
ilassuteqassallutik 120 mil-
lioner kronit missaanni, an-
ingaasat KNI-Servicemut
atorneqartussat nUnaqarfiit
ungalliunerusullu pilersor-
neqarneranni, aningaasa-
qamermut naalakkersuisoq
Emil Abeisen oqarpoq.
Taakkuli 700 millioner
kronit avammut nioqqute-
qamikkut pisinnaajunnaak-
kavut KNIp kisimiUluni ma-
tussutissaqartissinnaanngi-
lai. Aningaasanut inatsim-
mi siunnersuumminni naa-
lakkersuisut immikkoorto-
qarfitsik tamakkerlugit an-
ingaasanik aallerfigisima-
vaat.
Kulturikkut naalakker-
suisup Marianne Jensenip
Nuussuarmi oqaluffissaq si-
paarniarfigaa atuarfillu
aamma Nuussuarmi.
Kuupik Kleistip Sisimiuni
erngup nukissiorfissaq pe-
ersimavaa.
Ove Rosing Olsenip ator-
flit 40-ut - inuttaqanngitsut
- Rigshospitalimilu suliari-
tinnissat ilai sipaarniarluni
peerpai.
Royal Greenlandimi nu-
naqarflnni sanaartomer-
mut kontomit 10 millioner
kronit tiguneqarput.
Arlaannaaniluunniit mit-
tarfiliortoqassanngilaq.
1993imilu akissarsiat qaf-
fannissaanik ilimasuttoqas-
sanngilaq.
Sukannerullugit
- Atukkat akissarsiat qaf-
fannissaannut naapertuu-
tinngillat. Ullut aningaasa-
qarnerullu peqquaatigut su-
li sukaterinerusariaqartu-
gut. Oqanngilanga nul,
aammaluunnit minus 0,9
procent, tamatumali mis-
saaniippoq, soorlu Emil
Abelsenip qu'ngujuutigaluni
oqameratut, sulisitsisut pe-
qatigiiffiani direktør Hagen
Højer Christensenip misilil-
lugu apeqqutigimmagu isu-
maqatigiinniamissani ag-
gersuni naalakkersuisut qa-
noq inissisimanersut.
Akerlianilli naalakkersui-
sut nuna tamakkerlugu aki-
leraarut qaffannianngilaat -
11 procentiuinnassaaq. Akit-
suutit aamma taamaagin-
nassapput, biilisinermili
akitsuut pinnani, taanna 10
procentimik qaffanneqar-
poq. 1993imi illunut akiliu-
tit qaffanneqassanngillat,
soorlu aamma innaallagis-
samut, imermut, telekkut
il.il. akiliutit qaffanneqas-
sanngitsut. Teknologiimilu
nutami aningaasaliissute-
qarnikkut kiffartuussiner-
nut akit ilai annikillisus-
saapput soorlu atlantikuk-
kut angallannermi, ilaasar-
taatitigut angallannermi
nukissiomermilu.
Nioqqutissiassat
nunanit allanit
Aalisarnermik inuussutis-
sarsiuteqartut eqqarsaatigi-
nerullugit naalakkersuisut
sulifflssaqartitsiniarnerup
siuarsarneqamissaanut
1993- imi 25 millioner kronit
1994- imilu 30 millioner kro-
nit inniminneersimavaat.
Aningaasat siunertamut aa-
lajangersimasumut suli im-
mikkoortinneqanngillat,
naalakkersuisulli siulittaa-
suata Lars Emil Johansenip
takorlorpaa aningaasat
nioqqutissiassanik nunanit
allaneersunik pisiortorner-
mut atomeqarsinnaassasut,
aalisakkanik suliffissuit su-
lisuminnik suliassaqartitsi-
nissaannut iluaqutaasussa-
mik.
Ilanngullugu naalakker-
suisut siunnersuutigaat ki-
lisaassuit ikilisarneqarnis-
saannut 100 millioner kro-
nit immikkoortinneqassa-
sut, kilisaataateqarfiit im-
minut akilersinnaasut kisi-
mik siunissami aalisartaler-
nissaat tamatumuuna an-
guniarlugu.
- Pissutsit uagut nammi-
neerluta aqussinnaanngisa-
gut maanna sunniussimap-
put, Emil Abeisen oqarpoq,
saarulleerukkiartornera
raajallu ikiliartornerat in-
nersuussutigalugu.
Nunatta aningaasatigut
inissisimanera ima oqaati-
gaa:
- Erloqinartorsiorpugut.
Nuup timaani Nuussuup ungasinngitsuani iliveqarfik nutaaq atulissaaq, Nuussuulli oqa-
lufTissaata sananeqarnissaa kinguarteqqinneqarpoq.
Der vil blive oprettet en ny kirkegård ikke langt fra Nuussuaq, men opførelsen af kirken i
denne bydel må vente. (Ass./Foto: Knud Josefsen)
Livremmen skal spændes endnu en tak
Eksportindtægterne falder med 700 millioner kroner i 1992/93, siger landsstyret
NUUK(SS) - Livremmen
hos landsstyremedlemmer-
ne må være én af de store,
når der i landsstyrets for-
slag til finansloven for 1993
står: »...det grønlandske
samfund under ét må spæn-
de livremmen ind og bruge
mindre på forbrug og inve-
steringer«.
Livremmen har vi jo skul-
let spænde en tak mere ind
for hver finanslov siden
1988, det sorte år, hvor der
ikke lå en klink i bunden af
landskassen.
Den økonomisk stramme
kurs, som landsstyret har
lagt sig ind på siden 1988
fortsættes - selvfølgelig - i
1993. Og på trods af et for-
ventet fald i eksportindtæg-
terne på 700 millioner kro-
ner fra 1991 til 1992/93 figu-
rerer der et overskud på 160
millioner kroner i finans-
lovsforslaget for 1993, som
landsstyret præsenterede i
går, søndag den 13. septem-
ber.
Virker timet
Der skal virkelig spares, når
omkring en tredjedel af
Grønlands samlede eksport-
indtægter falder væk.
- Men lidt positivt er der
dog at nævne, siger lands-
styremedlem for økonomi,
Emil Abeisen. Det virker
nemlig som timet, at torsk
og rejer er blevet færre,
mens vi er gået i gang med
en omstrukturering af KNI.
De penge, som tidligere er
gledet ind i KNI’s penge-
tank, kanaliseres nu til
landskassen.
- Omstruktureringen vil
betyde merindtægter til
samfundet på 313 millioner
og merudgifter på cirka 120
millioner kroner, penge der
skal bruges til KNI-Service,
som skal forsyne bygder og
yderdistrikter.
- Men KNI alene kan ikke
opveje de 700 millioner kro-
ner, som vi er gået glip på
eksportmarkedet. Landssty-
ret har hentet penge til sit
finanslovsforslag fra alle si-
ne områder.
Landsstyremedlem for
kultur og undervisning Ma-
rianne Jensen, har sparet
kirken i Nuussuaq og en ny
skole, også i Nuussuaq, væk.
Landsstyremedlem for
teknik Kuupik Kleist har
sparet et nyt vandkraftværk
i Sisimiut væk.
Landsstyremedlem for
sundhed og miljø Ove Ro-
sing Olsen har sparet 40 -
ubesatte - stillinger og visse
behandlinger på Rigshospi-
talet væk.
Hos Royal Greenland har
man snuppet 10 millioner
kroner fra bygdeanlægskon-
toen.
Der kommer ingen ny
lufthavn nogen steder.
Og ingen skal regne med
lønforhøjelser i 1993.
Stram ballerne
- Situationen fordrer ikke li-
gefrem til lønforhøjelser. Ti-
den og økonomien siger, vi
skal stramme ballerne. Jeg
siger ikke nul, men heller ik-
ke minus 0,9 procent, men
det ligger deromkring, som
Emil Abeisen med et smil
udtrykte det, da arbejdsgi-
verorganisationens direktør
Hagen Højer Christensen
tog pulsen på landsstyrets
stilling ved de kommende
overenskomstforhandlin-
ger.
Til gengæld har landssty-
ret ikke villet hæve lands-
skatten - som fortsat bliver
FUGLE og DYR
Udstoppes livagtigt og de-
korativt. Opstilling gerne ef-
ter Deres ønske.
Alt bedes sendt som fryse-
gods med KNI.
Konservator Palle Llbner
Jensen
Smedegade 11, Rårup
7130 Juelsminde
Tlf. (75) 68 51 73.
på 11 procent. Afgifterne for-
bliver også de samme, und-
taget motorafgiften, som
forhøjes med 10 procent.
Der vil ikke ske huslejestig-
ninger i 1993, ligesom pri-
serne på el, vand, teleydelser
o.s.v. ikke vil stige. Investe-
ringer i ny teknologi vil også
reducere priserne på for-
skellige serviceydelser som
for eksempel, atlanttrafik,
passagertrafik og energifor-
syning.
Udenlandske råvarer
Til specielt fiskerierhvervet
har landsstyret afsat »en be-
skæftigelsesfremmepulje«
på 25 millioner kroner i
1993 og 30 millioner kroner
i 1994. Pengene er ikke øre-
mærket til noget bestemt
formål, men landsstyrefor-
mand Lars Emil Johansen
forestiller sig, at de kan bru-
ges til indkøb af råvarer i ud-
landet, så fabrikkerne kan
beskæftige sine medarbejde-
re.
Yderligere har landssty-
ret foreslået endnu 100 mil-
lioner kroner til trawlernes
fusions- og kondemnerings-
arbejde, så kun de levedygti-
ge rederier kan drive fiskeri
i fremtiden.
- De ting, vi ikke selv kan
gøre noget ved, er slået igen-
nem nu, siger Emil Abeisen
med henvisning til de mang-
lende torske- og rejeressour-
cer.
Han betegner landets
økonomi sådan:
- Det er en ulykkelig situa-
tion, vi befinder os i.
Ataani atsiortunga konto-niit nr.
______________________Nuna Bank/
Grønlandsbanken-miit
nuutseqquakka kr. ______________
konto-mut Afrika ikiorniarlugu.
/ 1992 ______________
Atsiorneq