Atuagagdliutit - 14.09.1992, Blaðsíða 5

■
Sondrestrom Airbase qimatsinnagu amerikamiut eqqiaallu- Amerikanerne er i fuld gang med den sidste oprydning,
tik aallarteruttorput, inuit lOOOit ajornanngivissumik tas- inden de forlader Sondrestrom Airbase, der nemt kan huse
saniisinnaapput. 1000 mennesker. (Foto: Knud Josefsen)
En by lægges i mølposen
Kangerlussuaq skruer ned på vågeblus, når den sidste amerikaner er væk
KANGERLUSSUAQ(KR) -
En by, hvor der kunne bo
1.000 mennesker, vil om to
uger ligge næsten spøgelses-
agtig hen. Onsdag den 30.
september tager den sidste
amerikanske soldat det sid-
ste amerikanske militærfly
ud af »Airbase Sondre
Stromfjord«, som Kanger-
lussuaq hedder i det mili-
tære sprog.
Efter cirka 50 års mili-
tære aktiviteter på basen
overtager hjemmestyret
driften af det tidligere mili-
tærområde.
Det, amerikanerne efter-
lader, er en velfungerende
by i tip-top stand. En by med
Grønlands eneste indendørs
svømmebassin, motions- og
gymnastiksale, bibliotek, re-
stauranter, barer, bowling-
baner og meget, meget an-
det.
Selv om der det sidste års
tid kun har været omkring
en halv snes amerikanske
soldater stationeret på ba-
sen, har det været US Air
Force’s klare holdning, at al-
le faciliteter og bygninger
skulle holdes åbne og funge-
re til sidste mand slukker og
lukker om to uger.
Nat med de civile
Når den sidste amerikaner
er ude, er det også nat med
mange af de civile grønlæn-
dere og danskere, som har
været hyret til at løse servi-
ce-opgaver for amerikaner-
ne.
De fleste af de ansatte hos
Greenland Contractors, GC,
tager mandag den 28. og
onsdag den 30. september
flyet til Danmark for sidste
gang.
Tilbage bliver omkring
150 mand, men da der var
flest amerikanere, var der
425 ansatte hos GC.
De 150 mennesker, som
bliver tilbage, er stadig an-
sat af GC, men GC arbejder
ikke længere for US Air For-
ce. Nu er GC hyret af Grøn-
lands Lufthavnsvæsen, som
står for driften af Kanger-
lussuaq Lufthavn, som
fremover er det officielle
navn for lufthavnen lige
nord for Polarcirklen.
Selv om arbejdsgiveren
skifter navn, skal de ansatte
stort set lave det samme:
rengøring, snerydning, re-
perationer, brandtjeneste,
vedligeholdelse af landings-
banen og meget andet.
Ud over de 150 menne-
sker, som nu sorterer under
lufthavnsvæsnet, vil der
frem over være omkring 100
mennesker i Kangerlussu-
aq. De er ansat af for eksem-
pel Danmarks Meterologi-
ske Institut, Statens Luft-
fartsvæsen, Tele Attaveqaa-
tit og forskellige videnska-
belige organisationer og in-
stitutioner.
Efter den 1. oktober bliver
det officielle indbyggertal i
Kangerlussuaq på omkring
250 mennesker.
Stor forvirring
Da AG besøgte Kangerlus-
suaq forleden, herskede der
stor usikkerhed og forvir-
ring blandt de mennesker,
som stadig er tilbage. Ingen
ved noget om, hvad Kanger-
lussuaqs fremtid er ud over
en landingsbane og et trans-
ithotel.
Alle er enige om, at der er
mange muligheder, men der
er endnu ikke gjort noget
konkret for at udnytte den
gamle bases muligheder.
- Hvis Kangerlussuaq skal
bestå, og det trælles der for-
mentlig beslutning om på ef-
terårets landstingssamling,
så er det en naturlig tanke at
se på, hvilke aktiviteter,
man kan flytte hertil, siger
lufthavnens chef, Erik Sø-
rensen til AG.
Samtidigt lægger han hel-
ler ikke skjul på, at han me-
ner, at politikerne har været
for langsomme til at finde
ud af, hvilke muligheder,
der er i Kangerlussuaq i
fremtiden. Så længe der ik-
ke er nogle konkrete bud på,
hvad stedet kan bruges til,
skal byen til 1.000 menne-
sker pakkes i mølposen.
Alt bliver skruet på våge-
blus, men ingen lægger skjul
på, at det er ærgerligt, at
mange af de goder, de tidli-
gere havde, nu forsvinder
med amerikanerne. Et ek-
sempel er, at det optager
mange, hvad der skal ske
med svømmebassinet. Luft-
havnschefen har endnu ikke
besluttet sig for, om det skal
lukkes.
Af stedet cirka 80 bygnin-
ger er det kun omkring 20,
der skal bruges fremover.
Udgifterne til el, vand og
varme er så store, at alle ik-
ke udnyttede bygninger
frem over bliver lukket af,
og så klumper den nye ledel-
se indholdet af bygningerne
sammen i 20 bygninger.
AGp tikeraarpaa Kangerlussuaq
Sop. akunneri xnarlussuit qaangiuppata nmcri-
kamiut eakkutuui kingullht Kangerluasuarmit
aallassapput, 1. oktoberimilu eakkulooqarfito-
qaq taanna nommineruorueiruBut tiguseavaat.
Qanoq tasso illoqarfik taanna inoqannginga-
jattøq pineqaaaava? Suut periarflssaappat?
Mannnakkut eiuniaaamUu qanoq pisoqasHava?
Kikkul kisorngoruliusappat?
AGp suieqataaaut mariuk, aviteiliortoq Karin
Røjkjaer aasiliisorin Knud Josefsen Kan gerlus-
suarimitissimnvai, illoqarfillu inuerukkalut-
tuinnartoq pfllugu allaaserlsat arlallit smiler-
saat ullumi ilunngupparput.
AG besøger Kangerlussuaq
Om et par uger rejser de sidste amerikanske
soldater fra Kangerlussauq, og den 1, oktober
Hvad skal der ske^ued^den^Cnseatei^ tomme
by? Hvilke muligheder er der? Hvad skal der
ske nu og i fremtiden? Hvem bliver tilbage?
AG har haft to medarbejdere, journalsit Ka-
rin Rejkjær og fotograf Knud Josefsen, i Kan-
gerlussuaq, og vi bringer i dag den første af
flere artikler om byen, som bliver mere og mere
Unitsitaq
Amerikkamiu kingulleq aallarpat
tassa
KANGERLUSSUAQ(KR) -
Inuit 1.000-it najugaqarfigi-
sinnaasaat sap. akunneri
mariuk qaangiuppata alior-
tugaqarfiinnartut isikkoqa-
lissaaq. Pingasunngorpat
30. septemper amerikka-
miut sakkutuuisa kinguller-
saat sakortooqarfiup timmi-
sartuutaanut kingullerpaa-
mut ilaalluni »Airbase Son-
dre Stromfjord«-imit, tassa-
lu Kangerlussuarmit qan-
gattassaaq.
Mittarfiup ukiuni 50-it
missaanni sakkutuunit in-
gerlanneqareerneqarnerata
kingorna Namminersorne-
rullutik Oqartussat inger-
latsisuulissapput.
Amerikkamiut illoqarfik
qimataaat sutigut tamtigut
minnerpaamilluunniit ajo-
quteqanngilaq. Kalaallit
Nunaanni illoqarfituaavoq
naluttarfilik, eqaarsaartar-
filik, atuakkanik atorniar-
tarfilik, neriniartarfilik,
imerniartarfilik, bowlertar-
filik allarpassuarnillu taak-
ku assigisaannik sukisaar-
sartarfilik ataaatsimilluun-
niit ajoquteqanngitsunik.
Naak ukiup kingulliup in-
gerlanerani sakkutooqar-
nikkut sulisut qulit mis-
saannaanniissimagaluartut
atortorissaarutit illuutillu
tamarluinnarmik sakku-
tuup kingulliup aallarnis-
saata tungaanut (sap. ak.
mariuk qaangiuppata) am-
matineqartussaapput.
Sakkutuujunngltsut
mattussaassapput
Amerikkamiu kingulleq aal-
larpat kalaallit qallunaallu
sakkutuujunngitsut ilarpas-
sui suliffissaarutissapput.
GC-mi, Greenland Con-
tractorsimi sulisut amerla-
nersaat ataasinngorpat 28.
marlunngorpallu 30. sep-
tember Danmarkimut an-
gerlakaassapput.
Kinguleruttussat tas-
saapput inuit 150-it missaat,
amerikkamiullu amerlaner-
paaffiisa nalanni GC-mi su-
lisut 425-it missaanniissi-
magaluarput.
Sulisut kinguleruttut
150-it missaat GC-mi atorfe-
qaraluarlutik US Air Force-
mi atorfeqarunnaartus-
saapput. GC massakkut
Mittarfeqarfinnit Kanger-
lussuarmi ingerlatsitsisuu-
lersunit sulisinneqalerpoq.
Sulisitsisoq allamik ate-
qaleraluarpalluuniit atorfe-
qartitat suliaat allanngun-
gassanngillat: Eqqiaaneq,
aputaajaaneq, iluarsaassi-
neq, mitttarfimmilu qatseri-
soqarneq aserfallatsaalii-
nerlu kiisalu allarpassuit ta-
makku assigisaat.
Inuit 150-it taaneqareer-
sut Mittarfeqarfinnut ata-
sut saniatigut suli allat 100-
t siunissami aamma suliso-
rineqartussaapput. Taakku
ilaatigut Danmarkip Sila-
siorfianit, Naalagaaffiup
Mittarfeqarfianit, Tele At-
taveqqaatinit allatigullu ili-
simatusarnikkut suliffie-
qarfinnit atorfeqartitaas-
sapput.
1. oktoberip kingorna
Kangerlussuup inugisassai
pisortatigoortumik 250-it
eqqaanniilissapput.
Erik Sørensen, Kangerlus-
su up mittarfiani namminer-
sornerusut pisortaatitaat.
Erik Sørensen, hjemmesty-
rets lu fthavnschef i Kanger-
lussuaq. (Foto: Knud Josef-
sen)
Paatsiveerunnersuaq
Ippassakkuni AG-p Kanger-
lussuaq tikeraarmagu kin-
guleruttut akornanni paat-
siveeru simaarnersuaqar-
poq. Kangerlussuup mittar-
feqarfittut akunnittarfeqar-
fittullu siunissaa kialuun-
niit sunnguamik ilisimasa-
qarfiginngilaa. Periarfissar-
passuaqartoq tamarmik na-
lunngilaat, mittarfeqarfi-
toqqalli periarfissarpassuisa
qanoq atorneqarnissaat
ataasiinnaalluunniit nalu-
aa.
- Kangerlussuaq pigiin-
narneqassappat (tamannna
Inatsisartut ataatsimiinnis-
saanni aalajangiivigineqar-
tussaavoq) suliat suut
maanga nuunneqarsinnaa-
rat isiginiarneqartariaqar-
poq, mittarfeqarfimmi pi-
sortaq Erik Sørensen AG-
mut oqarpoq.
Tamatumunnga peqatigi-
tillugu isertunngivillugu
isumaqarpoq politikerit
Kangerlussuup siunissaa
pfllugu aalajangiiniarner-
minni arriisaarpallaarsima-
sut. Mittarfiup sumut ator-
neqarnissaa pfllugu erseq-
qissumik aalajangiisoqar-
tinnagu inuit 1.000-it siu-
nissaat qanoq issanersoq
nalunartorujussuuvoq.
Suut tamarmik sipaarni-
arfiulerput, kisianni inup-
passuit ugguutigaat amerik-
kamioqarefllarnerata nalaa-
ni ajunngitsorsiassarpas-
suugaluit sipaarniarfiune-
rat. Ilarpassuisa nalunngu-
artarfiup qanoq pineqarnis-
saa eqqarsaatigisarpaat.
Taassuma matuneqarsin-
naanera mittarfeqarfiup
siulersuisuisa suli aalajan-
giutivissimanngflaat.
Illuutit 80-it missaanniit-
tut ilaannit illut 20-it mis-
saat kisimik atorneqartus-
saapput. Inaallaagissamut,
imermut kiassarnermullu
aningaasartuutit annertun-
gaarmata illuutit atorne-
qanngitsut matoorarneqas-
sapput, illuuttinilu taakku-
nani 20-ni ingerlatsineq ki-
simi isumagineqalissalluni.