Atuagagdliutit - 28.09.1992, Blaðsíða 4

4
ATUAGAGDLIUTIT/GRØNLANDSPOSTEN
NR. 112 1992
NAJUKKAMIK
PINGAARTITSISUT
SOORUNAMI NANORTALIMMIUT nuan-
naarutigissavaat Radioaviisimi tusaramikku
borgmesterertik Nanortalimmut angerlarsi-
masoq, aammalu Nuummiiginnaranilu Dan-
markimiiginnanngitsoq.
Qulamanngitsumik aamma Nanortalim-
miut nuannaarutigissavaat taanna najukka-
mini pingaartitsilluartutut isikkoqamera, taa-
maalillunilu illoqarfimmi suliffiit tamarluin-
naasa akiuussutigalugit taamaattumillu KNIp
allanngortitemeqamissaa assorsuaq akerle-
ralugu.
Taamatullu nuannaameq aamma Paamiuni
Narsamilu takuneqarsinnaagunarpoq. Borg-
mester Anders Kielsenip KNIp allanngorti-
temeqamissaa erseqqissumik akerleraa,
Narsamilu borgmester Torben Emil Lyngep
Atassummioqatini tamakkerlugit allanngorti-
terinissamut akerliuniaqatigai.
SOORUNAMI borgmesterit najukkaminni
inuiaqatigiit illersugassaraat. Tamatumunn-
ga qinigaapput, aappaagulu aamma kommuni-
ni qinersineqartussaalluni taamaattumik pif-
fissaalluarpoq malunnartinniassalluni.
Innuttaasut minnerunngitsumillu innut-
taasut KNImi sulisut namminneq borgme-
sterillu Egede, Kielsen Lyngelu suli immik-
kut apeqqummik ataatsimik aperisariaqaralu-
arput: KNImi Nanortalimmi, Paamiuni Nar-
samilu suliffeqameq qanoq pissava allanngor-
titsinissaq naammassineqanngikkaluarpat?
Ajussanngeqaaq ilisimassallugu KNImi su-
lisutut atorfik qanoq nuannaritiginerlugu,
atuisutut KNIp pisiniarfia nuannarinerlugu
borgmesteritullu akileraamtitigut isertittak-
kat iluarinerlugit.
SOORLU pissusissamisuuginnartoq Qaqor-
tumi borgmester Henrik Lund assuarlerfigis-
sallugu allanngortiterinermut isumaqataap-
pat. Qaqortormi tamaani pilersuinermi qitiu-
sussaammat taamaalillunilu annerusumik su-
liffissaqalissalluni.
KNIp allanngortitemeqamissaa pillugu na-
jukkani oqallinnemi tamarluinnami pineqar-
tuarpoq allanngortiterineq najukkanut qanoq
sunniuteqassanersoq, taamaalillunilu soorlu
allaanngilaq allangortiterinissaq illoqarfiit
ilaanni atorfinnut ulorianaateqalersoq.
Inatsisartummi qulamaarinikuuniarluar-
put allanngortiterineq soraarsitsinemik kin-
guneqassanngitsoq. KNIp siulersuisuunerini
siulittaasoq tallimanngormat tusagassiuutiti-
gut ataatsimiititsinermi qulamaarinikuunia-
raluarpoq piumasamut tamatumunnga sooru-
nami KNI eqqortitsiniartoq, aamma 1993imi-
luunniit KNImi suleqataasut arlaaluunniit na-
lunaarfigineqassanngitsoq illoqarfimmut alla-
mut nooqqullugu sulissappat. Aamma taanna
KNIillu pisortaqarfia oqareeraluarput imma-
qa allamik atorfittaartussat ukiuni marlunni
ilinniarteqqinneqartussaasut, immaqalu su-
liffeqarfimmi taama angitigisumi pissusissaa-
tut soraartamikkut tamanna aaqqinneqarsin-
naasoq.
SULIFFEQARFIULLI iluani pappiarat suli-
nermut tunngasut takutippaat atorfiit ilai, ka-
tillugit 325-it, allanngortiterinermi arlaatigut
attomeqartussaasuL Taakkunannga Nanor-
talimmi 8, Narsami 14, Qaqortumi 3, Paamiu-
ni IL Maniitsumi 8, Aasianni 10 il.il.
Tamanna toqqissisimajunnaarsitsivoq qu-
lalersitsillunilu.
INUIAQATIGIIT pitarlugit allanngortiterit
tamarmik soorunami toqqissisimajunnaarsit-
sillutillu qulalersitsisarput, aammalu allann-
gortiterinerit taamaattut innuttaasut ilaannik
eqquisarlutik.
Najukkanili politikerit akisussaasut aam-
ma akisinnaasariaqaraluarpaat allatut pissap-
pat sunaassanersoq.
Allanngortitsinissaq pissanngilaq naalak-
kersuisut Inatsisartulluunniit susassaaleqi-
nerminni aliikkuttaattut. Naammassineqas-
sallunili pissutigalugu Kalaallit Nunaat anin-
gaasarsiomikkut aseruutuulivimmat, tama-
tumunngalu pissutaasut ilagerpiarpaat KNIp
maannakkut iluserisaa.
Soorlu pisimasoqanngitsutut KNI inger-
laannarpat taava suliffeqarfik annerujartuin-
nartumik amigartooruteqariartuinnassaaq.
Siusinnerusukkut KNI sinneqartooruteqar-
tamikuuvoq, ukiormannali nul kisiat naatsor-
suutigineqarpoq ukiunilu aggersuni amigar-
toorutit alliartuinnassallutik.
NAJUKKANI politikerit allallu allanngortite-
rinermut akerliusut apereriakkit Kalaallit
Nunaata KNI-llu amigartoorutaat qanoq
iliuuseqarfigiumaneraat.
Najukkanimi oqallinnerit pissutsit killor-
mut saatimmassuk soorlu allanngortiterineq
ajomartorsiutitut ilersillugu. Piviusorli tassa
allanngortiterinikkut aningaasatigut ajomar-
torsiutaasut aaqqinniameqarmata, ajoqusii-
neq ajunaamersuannguuteqqunagu. Allann-
gortiterinemmmi arlaatigoorinngilaa maan-
nakkut KNImi suliffeqameq. Allanngortinne-
qanngippat soraarsitaasut suli amerlaneru-
jussuussapput pissutigalugu KNIp amigarto-
orutai inuiaqatigiit akissaqartinngimmassuk.
BORGMESTERIT Egede, Kielsen Lyngelu,
allallu akerlilersuisut, inuiaqatigiinni anin-
gaasarsiomerup tungaatigut pissutsit pinn-
guariinnanngilaat. Illoqarffmminnili aamma
suliffissat pinnguaralugit. Ileqqutoqqat peri-
aatsillu ullumikkut ajomartorsiutinik aaqqii-
niamermi atussallugit pitsaassutsimikkut
naammanngillat, KNI-milu maannakkutut it-
tumi amigartoomtit amerlasiartuinnartut so-
raarsitsinerpassuamik, niuertarfmnik ato-
runnaarsitsinemik ajornerusumillu pilersui-
nermik taamaallaat kinguneqarsinnaavoq.
Kommunini qinersereememi tamanna
aatsaat pissaaq, ineriartomermulli akisussaa-
qataanermik najukkani politikerit qaangiin-
nameqassanngillat.
QANOQ issutsimik paasinnissinnaanerup
ajomaatsup tamatuma IA-mi siulersuunerit
amerlanersaat allanngortiterinissamik inner-
suussuteqartippai. Najukkani IAp immikko-
ortoqarfii 11 akerlilersuisut immaqa qularun-
naavinngikkaluarput, taakkuli akisariaqar-
paattaaq apeqqut: Suna arlaatiguujussava -
nuna tamakkerlugu taamatullu najukkani?
LOKALPATRIOTERNE
DET MÅ naturligvis glæde alle i Nanortalik,
at man nu kan høre i Radioavisen, at byens
borgmester er kommet hjem til Nanortalik,
og at han ikke hele tiden er i Nuuk eller
Danmark.
Det glæder sandsynlig også i Nanortalik, at
det virker som om, han virkelig er en god
lokalpatriot, der slås for hver eneste arbejds-
plads i byen, og at han derfor går så hårdt
imod KNTs omstrukturering.
Den samme glæde oplever man sandsyn-
ligvis også i Paamiut og Narsaq. Borgmester
Anders Kielsen udtaler sig klart imod KNI’s
omstrukturering, og i Narsaq har borgmester
Torben Emil Lynge fået mobiliseret hele sin
Atassut-partiafdeling imod omstrukturerin-
gen.
BORGMESTRE skal naturligvis forsvare lo-
kalsamfundet. Det er det, de er valgt til, og
der er jo kommunalvalg til april næste år, så
det er virkelig en god tid at markere sig.
Borgerne og ikke mindst de borgere, der
er ansat i KNI, bør dog lige stille sig selv og
borgmestrene Egede, Kielsen og Lynge ét
eneste ekstra spørgsmål: Hvordan bliver be-
skæftigelsen i KNI i Nanortalik, Paamiut og
Narsaq, hvis omstruktureringen ikke gen-
nemføres?
Det må da være rart at vide, hvis man som
ansat er glad for sit KNI-job, som forbruger
glad for sin KNI-butik og som borgmester
glad for sine skatteindtægter.
DET ER naturligvis nærligggende at vrænge
af borgmester Henrik Lund i Qaqortoq, når
han går ind for omstruktureringen. Qaqortoq
skal jo være regionalt forsyningscentrum og
får således øget beskæftigelse.
I hele den lokale debat om KNI’s omstruk-
turering har det været nærliggende at kon-
centrere al opmærksomheden på, hvad om-
struktureringen betyder lokalt, og så virker
det jo som om, at netop omstruktureringen
er en fere for visse job i visse byer.
Ganske vist har Landstinget garanteret, at
omstruktureringen ikke må føre til afskedi-
gelser. Ganske vist garanterede formanden
for KNI’s hovedledelse på et pressemøde fre-
dag, at KNI naturligvis lever op til dette krav,
og at der heller ikke i 1993 vil være medarbej-
dere i KNI, der får besked om, at de skal
flytte til en anden by for at få arbejde. Ganske
vist siger han og KNI’s direktion, at man nu
får to år til at efteruddanne dem, der måske
skal skifte job, og at man måske kan løse det
hele ved den naturlige afgang, der er i sådan
en stor virksomhed.
MEN tilbage står de interne arbejdspapirer,
der viser, at der er nogle job, ialt 325, som på
den ene eller anden måde bliver berørt af
omstruktureringen. Heraf otte i Nanortalik,
14 i Narsaq, tre i Qaqortoq, 11 i Paamiut, otte
i Maniitsoq, 10 i Aasiaat og så videre.
Det giver utryghed og usikkerhed.
ENHVER gennemgribende omlægning af
samfundet giver naturligvis anledning til
utryghed og usikkerhed, og naturligvis kom-
mer enhver sådan omlægning til at berøre
nogle borgere.
Men den ansvarlige lokalpolitiker bør også
svare på, hvad alternativet vil være.
Omstruktureringen gennemføres ikke,
fordi landsstyret eller Landstingets flertal
mangler noget tidsfordriv. Den gennemfø-
res, fordi Grønland rent økonomisk er ved at
falde fra hinanden, og fordi KNI’s nuværende
struktur vel er en af hovedårsagerne.
Hvis KNI bare fortsætter som om intet er
hændt, så vil virksomheden få større og stør-
re underskud. Tidligere gav KNI overskud,
men i år regner man kun med et nul, og de
følgende år vil man få større og større under-
skud.
SPØRG lokalpolitikerne og de øvrige mod-
standere af omstruktureringen, hvad de vil
gøre ved Grønlands og KNI’s underskud.
Lokaldebatten har nemlig vendt tingene på
hovedet, som om det er omstruktureringen,
der er problemet. Virkeligheden er, at om-
struktureringen er et forsøg på at løse de
økonomiske problemer, så skaderne ikke bli-
ver katastrofale. Alternativet til omstruktu-
reringen er nemlig ikke den nuværende be-
skæftigelse i KNI. Det er mange flere fyrin-
ger, fordi samfundet ikke har råd til at betale
et underskud i KNI.
BÅDE borgmestrene Egede, Kielsen og
Lynge og alle de andre, der protesterer, leger
ikke blot med økonomien i hele samfundet.
De leger også med beskæftigelsen i deres
egen by. De gamle traditioner og systemer er
ganske enkelt ikke gode nok til at løse pro-
blemerne i dag, og et voksende underskud i
det nuværende KNI kan kun føre til massefy-
ringer, nedlæggelse af butikker og dårligere
forsyning.
Det vil først ske efter kommunevalget,
men det vil ikke fritage lokalpolitikerne fra et
medansvar for udviklingen.
DET ER givetvis denne enkle logik, der fik
et massivt flertal i IA’s hovedbestyrelse til at
anbefale omstruktureringen. De 11 proteste-
rende IA-lokalafdelinger er måske ikke over-
bevist, men også de er nødt til at svare på
spørgsmålet: Hvad er alternativet - nationalt
såvel som lokalt?