Atuagagdliutit - 28.09.1992, Blaðsíða 5

NR. 112 1992
ATU AGAGDLI UTIT/GRØN LAN DSPOSTEN
OQALLINNE
5j Tusagassiortoq, parti-ip allattaa
tusagassiorfinnut pisortarluunniit
All.: Steffen Petrussen, Kandidatforbundet
Journalist,
partisekretær
eller pressechef
Af: Steffen Petrussen,
Kandidatforbundet
AG’s leder med overskriften
Historieforfalskning væk-
ker stof til eftertanke. Efter
at have læst lederen flere
gange er vi nået frem til, at
lederen ike kan være et
værk af en journalist. Lede-
ren lyder mere i retning af et
værk fra en partisekretær,
eller snarere fra en presse-
chef for en koalitionsrege-
ring.
Når AG skriver om Lars
Emil Johansen og Aqqaluk
Lynges supermoderne ideer,
er der ikke grænser for tegn
på udvikling, men når andre
end de to udtaler sig moder-
ne, er det udtryk for histori-
eforfalskning og andet vær-
re. Når nu både Lars Emil
Johansen Aqqaluk Lynge
har skiftet mening adskilli-
ge gange, hvorfor må andre
så ikke, for eksempel IA
Nuuk?
Isak Kleist har vel som så
mange andre troet på, at in-
terne opgør skal klares in-
denfor egne rækker. Men
når interne opgør forsøges
tiet ihjelt af et mindretal
selv i toppen, så skal man på
et tidspunkt gøre op med om
man kan leve med meget lidt
demokratiske forhold.
Så kan pressechefen Phi-
lip Lauritzen synes om det
eller ej. I hvert fald kan det
ikke have været et mandfolk
af en ansvarshavende redak-
tør, som har skrevet lede-
ren. Et mandfolk vil have
sat både navn og titel til ken-
de i griserier som lederen er
udtryk for.
Hvis det er tale i andre to-
ner end Lars Emil Johansen
og Aqqaluk Lynge er der ud-
tryk for uhæderlighed, så
består det meste af Grøn-
land af ene uhæderlige men-
nesker. I hvert fald er leder-
skribenten en uhæderlig
person, eftersom pågældene
har skjult sig bag en an-
svarshavende redaktørs
identitet.
Svar
Langt de fleste reportager i
AG er signeret med forbog-
staver, så læseren kan se,
hvem der har skrevet dem.
Hvad angår lederen, så har
den ansvarshavende redak-
tør ansvar for den. Mit navn
står lige som alle andre med-
arbejderes navne i bladets
kolofon på side 2, så jeg dæk-
ker mig ikke bag min egen
identitet. Så skizofren er jeg
heller ikke.
Philip Lauritzen
AG’p pingaarnertut allataa
qulequtahk Salloqittaaneq
assut eqqarsarnartoqartip-
parput. Pingaarnersatut
isumaq arlaleriarlugu atua-
reerlugu isumaqarpugut al-
lataq tusagassiortup allata-
risinnaanngikkaa. Pingaa-
rersatut allataq parti-ip al-
lattaata suliaatut paasinar-
poq, naalakkersuisoqatigiilli
tusagassiorfiata pisortatut
sanaajunerungunarluni.
AG’p Lars Emil Johan-
sen-ip Aqqaluk Lynge-llu
isumaat mutersuit saqqum-
miukkaangamigit nutaasi-
assavissuartut pisarpai. Al-
lalli mutinik oqaaseqaraan-
gata salloqittaasutut alla-
tullu ajortuliortutut naliler-
tarlugit. Lars Emil Johanse-
Atuagalliutini tallim ann-
gorneq 18 sep. 1992, atuar-
neqarsinnaavoq Namminer-
sorlutik Oqartussat nutaa-
mik innarluutilinnut siun-
nersorteqalersimasut, In-
narluutillillu Kattuffiata tå-
rn anna aatsaat ataatsimeer-
suarneminni paasisimagaat.
Isumaginninnermi Pisor-
taqarfimmiit erseqqissaati-
gerusupparput paatsoorto-
qarsim ammat.
Namminersornerulerne-
rup kingorna inunnik isu-
maginneq nunatsinni aki-
sussaaffigineqalermat, isu-
maginninnermi siunnersor-
teqarneq Isumaginninner-
mi Pisortaqarfunmi aallar-
tippoq. Pisortaqarfimmilu
sulisut kommuninut siun-
nersortitut sulisarput pisor-
nip Aqqaluk Lynge-lu arla-
leriarlutik isummatik al-
lanngorartissinnaappatigit,
sooq aamma allat taamaa-
liorsinnaasanngillat, soorli
IA Nuuk?
Isak Kleist allarpassuar-
tut isumaqarsimanunarpoq
ilat akornanni isumaqati-
giinnginnerit allat akulerul-
lugit sammisariaqanngit-
sut. Isymaqatigiinnginneril-
li siuttuusunik ikinnerussu-
teqartunik qarsupinniarne-
qartuassappata, piffissaq
takkuttarpoq soqqusaalluni
naalagaaniarnerit anngaa-
ginnarneqassanersut nali-
hssallugu.
Taamaaliomeq naalak-
kersuisoqatigiit tusagas-
siortutut pisortaata, Philip
taqarfimmi suliassat allat
saniatigut.
Isumaginninnermi Pisor-
taqarfik aammalu immik-
kortortaqarfiit, Innarluuti-
linnik sulinermi, kommuni-
nuk siunnersortitut sulisar-
put nakkutilliisuussallutil-
lu, tamannalu suli taamatut
ingerlavoq.
Innarluutilinnik siunner-
suineq qangali kommuunit
akisussaaffigaat, innarluu-
teqartullu kommuunini su-
lisunut ikiortinniarunik
saafiginnittussaapput. Kisi-
anni sulianik agguataarineq
imaalluni, Isumaginninner-
mi Pisortaqar fik?im m ikko-
ortortaqarfik, innarluutilin-
nut ikiorsiissutissat qinnu-
tigineqartut aningaasartuu-
tissaat akisussaaffigalugit,
Lauritzen-ip iluarinngillui-
nanarsinnaavaa. Pingaar-
nertulli saqummiussaq
inummik sapiittumik allan-
neqarsimasinnaanngilaq.
Inuummi sapiittup kinaani-
ni sulerisuullunilu allatami
taama piviusorpalaanngitsi-
gisumi toqqortornavianngi-
laa.
Lars Emil Johansen-ip
Aqqaluk Lynge-ilu isu-
maannik akerliliilaartut
inupalaajussappata Nunar-
put inupalaaginnangajan-
nik inoqassaaq. AG’p isu-
maanik taamatut anitsisoq
inuk ilimoortuusinnaanngi-
laq, tassa akisussaasup ki-
naassusia toqqorterfigiga-
miuk.
akiligassaralugillu. Tam an-
na taamaattuaannarsima-
voq, tassani qulakkeerne-
qarniarneqarmat innarluu-
tillit, innarluuteqamertik
pissutigalugu ikiorsiiffigine-
qassappata kommeqarfiit
aningaasatigut artorserna-
git Namminersorlutik oqar-
tussat aningaasartuutigis-
sammassuk.
Kalaalht Nunaanni In-
narluutillit Piginnaanikit-
sullu Kattuffiata ataatsime-
ersuarnera ammarneqar-
mat Isumaginninnermut
Naalakkersuisoq Henriette
Rasmussen najuuppoq, tas-
sanilu ilisaritillugu pisorta-
qarfimmi innarluutillit pil-
lugit suliaqartoq. Kingorna
aamma naalakkersuisoq
ataatsimeersuartunut oqa-
Akissut
AG-mi apersuinerit amerla-
neersaat apersuisup aqqisa
aallaqqaataannik ilisarnaa-
serneqartarput, kikkut/kia
allagarinerai takuneqarsin-
naaqqullugit. Allaaserisaq
pingaarneq eqqarsaatigalu-
gu akisussaasutut aaqqis-
suisup taanna akisussaaffi-
gaa. Atera suleqatima aqqi-
sa allattorsimaffianni avii-
sip quppernerani 2-mi aam-
ma ilaavoq, taamaammat ki-
naassusera isertunngisaan-
narapara.
Philip Lauritzen
lugiarpoq suleqatigiinnissa-
mut kaammattuutaasumik,
kingornalu siunnersortilu
marluullutik apeqqarissaar-
figineqarlutik. Taamaattu-
mik ilumuunngilaq oqassal-
luni Isumaginninnermi pi-
sortaqarfiup innarluutillit
pillugit siunnersortaat »su-
miittorluunniit naluarput«.
Naagataatigut erseqqis-
sarumavarput nunatsinni
innarluutillit sullinneqar-
nerat suliassaammat peq-
qissaarullugu ukiorpassuit
ineriartortitassaq, tamatu-
munngalu pisortat peqati-
giiffiillu suleqatigiilluarnis-
sarput annertuumik kissaa-
tigigatsigu.
Aajuna siunnersorti
All.: Siunnersorti Martha Lund Olsen, Isumaginninnermi Pisortaqarfik
sinnerlugu
Her er konsulenten
Af socialkonsulent Martha Lund Olsen,
Socialdirektoratet
Fredag d. 18. sep. 1992 kun-
ne man i AG læse, at hjem-
mestyret for flere måneder
siden har ansat en konsu-
lent for handicapområdet og
dette til stor overraskelse
for HANDICAP FORE-
NINGEN, da de ikke tidlige-
re har været klar over, at der
var ansat en sådan en.
Socialdirektoratet vil ger-
ne klarlægge at der forelig-
ger en misforståelse. Siden
Hjemmestyret overtog soci-
alforsorgen, har der været
ansat socialkonsulenter. So-
cialkonsulenten, der bl.a
varetager handicapområdet,
sammen med socialkonsu-
lenterne i Regionalkonto-
rerne, har til opgave at råd-
give kommunerne omk. de
problemer, de har indenfor
handicapområdet og føre til-
syn hermed.
Byrdefordelingen mellem
Hjemmestyret og kommu-
nerne, indenfor området er
således, at hjemmestyret
har kompetancen til at be-
vilge diverse hjælpemidler.
Denne byrdefordeling er la-
vet for at undgå, at nogle
kommuner med mange han-
dicappede, økonomisk ikke
skal lide overlast, samt for
at sikre at handicappede i
Grønland kan få en ensartet
hjælp i.h.t. gældende regler.
Ansvaret for sagsbehand-
ling og rådgivning af handi-
cappede har altid ligget i
kommunalt regi, og dette er
der ikke lavet om på.
Under den i AG nævnte
generalforsamling for Han-
dicap og Vanføre Forening,
deltog Landstyremedlem-
met for de sociale anliggen-
der Henriette Rasmussen i
åbningen, og præsenterede
socialkonsulenten, der til
daglig varetager handica-
pområddet. Senere holdt
Landstyremedlemmet en ta-
le for deltagerne, med opfor-
dring til bedre samarbejde,
hvorefter Landstyremed-
lemmet og socialkonsulen-
ten også deltog i en spørge-
runde. Derfor er det forkert
at sige, at Handicapfore-
ningen »ikke anede at Hjem-
mestyret havde ansat en
konsulent«.
Til slut vil vi gerne gøre
opmærksom på, at vide-
reudvikling af handicapom-
rådet er et område, der skal
udvikles nænsomt, og direk-
toratet har et stort ønske
om at dette kan ske i samar-
bejde med de forskellige for-
eninger.
Kalaallit Nunaanni Innarluutillit Piginnaanikitsullu Kattuflianni siulersuisut 18. septem-
ber AG-kut apeqqutigaat innarluutilinnut siunnersorti sumiinnersoq. Isumaginninnermi
Pisortaqarfik ullumikkut nalunaarpoq innarluutilinnut siunnersortimik sulisoqarlutik,
taassumalu peqatigiiffiit kikkulluunniit suleqatigerusukkai. (ass.: Knud Josefsen).
Bestyrelsen for Sammenslutningen af Handicapforeninger i Grønland efterlyste den 18.
september i AG en konsulent for de handicappede i Grønland. Socialdirektoratet siger idag,
at direktoratet har en handicapkonsulent, som meget gerne vil samarbejde med alle interes-
serede organisationer. (Foto: Knud Josefsen)