Atuagagdliutit - 20.11.1992, Blaðsíða 4

4
ATTARTORTUT NAMMINEERUSUPPUT
AVIISIMI ULLUMIKKUT saqqummersumi
ilanngussami inuit ineqarnerminnut pissu-
saat assigiinngitsut sammineqarput.
Ullutsinni Kalaallit Nunaanni - nunasiaasi-
manerup kingunerisaanik - isumaqartarpu-
gut naalaagaaffik, pisortat - ullumilu kommu-
ni Namminersomerullutillu oqartussat tas-
saasut pisariaqartitatta piareersimanissaan-
nut pisussaasut. Paasineqarsinnaalluarporiu
akisussaaffeqarneq eqqarsaatiginnguamagu
ingerlatsinermi amigaataasut uparuartome-
qartarmata.
TAAMAATTUMIK NUANNAAJALLAN-
NARPOQ Namminersomerullutik Oqartus-
sat inissianik piginneqatigiinneq eqqarsaati-
galugu iluarsaaqqinnermikkut innuttaasut
iniminnut akisussaassuseqarpalaamerusu-
mik inissisimalemissaannut periarfissiimma-
ta. Pitsaaqutaasullu ilaat tassaavoq inatsisi-
liomeq aqqutigalugu attartortut inissianik pi-
ginneqatigiinneq aqqutigalugu ininimmik ti-
gusisinnaanerannut periarfissaannik ammaa-
soqarmat.
ATAASERLI TASSAAVOQ inatsisiliomik-
kut periarfissanik ammaaneq. Allannguutit
taaneqartut Inatsisartut 1991-imi ukiakkut
ataatsimiinnerminni peqqussummik nutaa-
mik akuersineratigut pilersinneqarput. Mas-
sakkut ukiup matuma naalemerani inissianik
piginneqatigiit siulliit pisortat inissialiaannik
kiisami tigusisinnaalingajalerput.
Aappaa tassaavoq innuttaasut inatsimmik
atuilluamerunissaat siunertaralugu qanoq
iliortoqassanersoq. Tamatuma Namminer-
somerullutik Oqartussat suliassaat inatsim-
mik akuersinerinnakkut ilumut naammassi-
neqarsimanersoq aperisariaqalersippaatigut.
NUNAMI MAANI pisortatigut aqutsineru-
jussuarput pissutigalugu tusaamanerlugaa-
vugut. Pisortat inissiaataanni attartortut ta-
marmik aqutsinermut akileeqataasarput, taa-
malillutillu nammineq inigisamik ingerlanne-
qamerinut pisortat aningaasartuutaannut
akileeqataasarlutik. Aningaasartuutilli ima
annnertutigaat, attartortut aqutsinermut aki-
leeqatassutigisartaagaat aningaasartuutinut
ingerlaavartunut matusissutissatut naam-
maqqajanngivillutik.
INISSIATOQQAT ATTARTORTITTAK-
KAT iluarsaanneqameri ukiuni aggersuni
inuiaqatigiinnut millionerpassuamik akeqar-
tussaapput. Qujanaqaaq inissiani aserfallassi-
maqisumi ukiorpassuamilu aserfallatsaaline-
qarsimanngitsuni najugallit ukiorpassuarni
ineqarnerminnut akileraajuartuamermikkut
akilersimasamik ilaat iluaqutissarsivigisin-
naalermatigit.
PAASILLUARNEQARS1NNAAVOQ najua-
gaqartut inigisamik ukiorpassuarni iluarsaat-
tariaqarsimanitik pissutigalugit iluarsaanne-
qalemeri pissutigiinnarlugit attartomermut
isumaqatigiissutimik atorunnaarsinneqamis-
saat imaaliinnarlutik akueriumanngimmas-
suk.
Ukiorpassuit ingerlanerini inissiarsuami
tamakkunani inuunneq aalajanngersimasoq
pileriartuaarsimavoq. Inissiarsuami taakku-
nani ulluinnami inuuneq najugaqartunut nu-
annersuinnaasarsimanngilaq. Piffissat
ilaannni sanilit akomusersuisuusarsimapput.
Nungullarsaqatigiinneq ingerlajuarsimavoq.
Ukiulli taakku ingerlanerini ataatsimoomer-
mik misigisimaneq pinngoriartorsimavoq.
Annertunerusumik annikinnerusumilluun-
niit pinngitsaalineqamikkut qanigeqatigiin-
nermi najugaqartorpassuit ilaasa akomanni
paaseqatigiinneq pileriartorsimavoq. Qileru-
tit taakku ukiorpassuit atorlugit nukittoriar-
tuaartinneqarsimapput.
NAALAKKERSUISUTTA oqaatsit »Inuuneq
nakuuneq« atorlugit ataasiakkaarluta qinnui-
gisimavaatigut ataatsimoorluta inuunitta nu-
kittorsameqamnissaanut peqataaqqulluta.
Nakuusumik inuuneqassagaanni naamma-
ginartumik ineqarneq tunngaviusussaavoq.
Attartukkanik inissiaatitta amerlanersaat
inissiarsuatoqarsuamiipput. Taakku amerla-
nersaat ukiuni aggersuni iluarsaanneqartus-
saapput.
Akisoqisumik. Kisianni suli naluarput at-
tartortut ataasiakkaat ineqarnermut akiliuti-
gisartakkaminnit inigisamik aserfalatsaaline-
qarnerisigut qanoq annertutigisumik utertit-
sivigineqarsimanersut.
INISSIARSUIT ATAASIAKKAAT pisortanit
ingerlattuameqamerisigut attartortut ataasi-
akkaat inissiarsuit ingerlanneqamerinut aki-
sussaaqataanerminnik tunutsinissaminnut
periarfissinneqartuassapput. Illorsuit silataa-
sa aserfallatsaalineqarnissaat, allaammi inigi-
sat ataasiakkaat ingerlaavartumik aserfallat-
saalineqarnissaat pisortat (kinaassuuseqann-
gitsutut ilusillit) akisussaaffigiuassavaat.
Imaattuassaarlu allaannaat suliassat pisaria-
qartut suliarineqamissaat isumaginiarlugu
viceværtinik atorfinitsitsisassasut, suliassa-
nik najugartut annertunemsumik akisus-
saassuseqamermik misigisimasuuppata pisa-
riaqanngikkaluanik suliaqartussanik.
- Viceværtinilli atorfinitsitsisoqartartoq
nalunngikkaanni suliassartinneqarnissaat so-
omnami aamma isumagisariaqarpoq!
NAAK ANINGAASAQARNIKKUT ajomar-
torsioraluarluta naalakkersuisut »Inuuneq
nakuuneq« qulequtsiullugu ingerlatsiner-
minni ineqamikkut anguniagaqarfiulluartu-
mik politikkeqamissaminnut aqutsinikkut
nukiit atomeqamissaat eqqarsaatigisariaqar-
paat. Inissiarsuami najugallit inissiaaliteqati-
giittut peqatigiiffiliomiamerini tapersersui-
nermut nukiit taakku atomiarsigit. Aningaa-
satigut akuersissuteqamiaritsi attartortut
peqatigiinnermikkut namminneq inigisamik
ingerlanneqamissannut aaqqinniniameranni
periarfissiinissanut atomeqartussanik.
INIGISAQ ATAATSIMOORUSSATUT isigi-
neqalersinniarsiuk, tamatumunngalu peqati-
gitillugu attartortut annertunemsumik aki-
sussaaffeqalersillugit. Peqqussusiami nutaa-
mi tunngaviusumik isuma aallaavigalugu in-
gerlaqqinniaritsi, taamaalillusi inissiarsuami
najugallit piginneqatigiilluni inissiatileqati-
giittut peqatigiiffittut ingerlatsilemissaannut
periarfissillugit. Iluarsaassinermi aningaasar-
tuutit 7 procentiannik ineqartut nammineq
akiliutitut akiliinissannut sinnerisalu 26 1/3
procentit taarsigaasarsiniartarfinnit taarsi-
gassarsiarinissannut periarfissiiniaritsi.
ILLUT PISOQQAT naleqangaameq ajorput.
Najugartut akomanni inuunnermik nale-
qaleriartuaarsitsisimasut tammatsaaliniarsi-
git. Siunissaq ungasinnemsoq eqqarsaatiga-
lugu tamanna annikinnerusumik aqutsiner-
mik kinguneqassaaq, inissiallu ingerlanne-
qarnerini pisortat annnertuutigut annikinne-
rusutigullu pisussaaffiinit qilerussaassallugit.
Minnemnngitsumillu kingunerisassaa tas-
saavoq najugaqartut annertunemsumik aki-
sussaassuseqalemerat, ataatsimut inuunit-
sinnik aamma nukittorsaasussaq.
LEJERNE VIL SIDDE MED VED EGET BORD
INDLÆGGET »IGDLO« i dagens avis be-
handler forskellige emner omkring menne-
skenes forhold til deres bolig.
I dagens Grønland er vi - som følge af den
historiske realitet, at have været en koloni -
præget af en holdning, at det er staten, det
offentlige - og nu til dags kommunen og
hjemmestyret, som skal sørge for, at de ting,
vi har bmg for, er i orden. Det har også haft
den forståelige følge, at mange har kunnet
sætte sig ud over ansvaret og alene har skul-
let påpege manglerne i systemernes ydelser.
DET ER DERFOR GLÆDELIGT, at hjem-
mestyret nu har åbnet mulighed for, at bor-
gerne kan få en mere ansvarlig position i
forhold til deres bolig gennem andelsbolig-
formen. Det er især en god ting, at der i
lovgivningen er åbnet mulighed for at lejerne
kan overtage deres lejligheder på andelsbo-
ligbasis.
MEN EN TING er at åbne mulighederne
gennem en lovgivning. Landstinget vedtog
de omtalte ændringer i en ny landstingsfor-
ordning i efteråret 1991. Nu ved årets slut-
ning er det ved at lykkes for den første an-
delsbolig at overtage offentligt byggeri på an-
delsboligbasis.
En anden ting er, hvad der skal til for at
borgerne bedre kan udnytte loven. Dette fø-
rer til spørgsmålet om hjemmestyrets arbej-
de er færdig blot fordi de har vedtaget en lov.
I DETTE LAND er vi berygtet for den store
offentlige administration. Alle lejere i de of-
fentliges boliger betaler også et administra-
tionsbidrag, og er dermed med til at betale de
offentlige udgifter til driften af deres boliger.
Udgifterne er dog så store, så lejernes admi-
nistrationsbidrag langt fra dækker de løben-
de udgifter.
ISTANDSÆTTELSEN AF DE GAMLE UD-
LEJNINGSBOLIGER kommer til at koste
samfundet mange millioner i de kommende
år. Det er en god ting, at beboerne i disse
nedslidte boliger, som ikke har været vedli-
geholdt i mange år, langt om længe kommer
til at få deres del af de penge, som de i alle
årene delvis har betalt gennem deres husle-
je.
DET ER FORSTÅELIGT, at lejerne ikke
uden videre vil finde sig i at blive opsagt fra
deres lejemål, fordi deres boliger igennem
mange år har trængt hårdt til istandsættelse.
Gennem årene er der i disse store blokke
langsomt vokset et eget liv. Den daglige til-
værelse i de store blokke har ikke altid været
lige rar for beboerne. Der har været perioder,
hvor beboerne har været generet af deres
naboer. Man har slidt på hinanden. Men gen-
nem disse år er der også vokset et fællesskab
op. Gennem den mere eller mindre tvungne
nærhed er der også groet en forståelse op
mellem mange af disse beboere. Disse bånd
har været mange år om at blive stærkere.
VORES LANDSSTYRE har, gennem ordene
»Inuuneq nakuuneq«, anmodet os - hver en-
kelt borger - om at være med til at styrke
vores fælles liv.
Et væsentligt grundlag for et godt liv er en
anstændig bolig. En meget stor del af vore
udlejningsboliger findes i de store gamle
blokke. De fleste af dem skal renoveres i de
kommende år.
Det koster. Men vi ved ikke, hvor meget
hver enkelt lejer har fået tilbage af den betal-
te husleje i form af vedligeholdelse af deres
bolig.
EN FORTSAT OFFENTLIG DRIFT af de
enkelte blokke vil medvirke til, at hver en-
kelt lejer fortsat kan frasige sig et ansvar i
blokkens forhold. Det vil fortsat være det
anonyme offentlige, som vil have ansvaret for
den ydre vedligeholdelse, endda det løbende
vedligeholdelse i lejligheden. Det vil fortsat
være andre end beboerne, som skal ansætte
viceværter til at sørge for opgaver, som kun-
ne være unødvendige, hvis beboerne har en
større ansvarsfølelse.
- Men når man nu ved, at der er ansat
viceværter, så skal de sandelig også have
noget at lave!
SELV OM ØKONOMIEN ER STRAM bør
landsstyret overveje, at bruge administrative
kræfter på en målrettet boligpolitik i tråd
med de smukke slogan »Inuuneq nakuuneq«.
Brug kræfter på at støtte lejerne i dannelsen
af boligforeninger i blokkene. Giv bevillinger
til, at lejernes muligheder for at engagere sig
i fællesskab i løsningen af driften af deres
boliger bliver gjort mulig.
GØR BOLIGEN TIL et fælles anliggende,
samtidig med at et større ansvar tildeles le-
jerne. Gå videre med den grundliggende tan-
ke i den nye forordning og gør det muligt for
beboerne at danne en andelsboligforening i
de store blokke. Gør det på en måde, så det
bliver muligt for beboerne at betale en ejen-
andel på syv procent af renoveringsudgifter-
ne og optage kreditforeningslån på de reste-
rende 26 1/3 procent.
VÆRDIEN AF DE GAMLE bygninger er
ikke ret stor.
Derfor er det endnu mere vigtigt at bevare
de livsværdier, som er vokset op mellem
beboerne. Det vil på længere sigt medføre
mindre administration, og løse det offentlige
fra forpligtelser på stort og småt i driften af
boligerne.
Og ikke mindst vil det medføre et større
ansvar for beboerne, som igen vil styrke et
stærkere fælles liv.