Atuagagdliutit - 20.11.1992, Blaðsíða 5

NR. 135 1992
ATUAGAGDLIUTIT/GRØNLANDSPOSTEN
5
Vi har skam informeret
Af landsstyremedlem for kultur, undervisning,
uddannelse og arbejdsmarked Marianne Jensen
I AG, der udkom mandag
den 12. oktober, efterlyser
Jens Chr. Gotfredsen en ori-
entering om den nye folke-
skoleforordning til forældre.
Jeg vil benytte denne lej-
lighed til at fremkomme
med nogle kommentarer.
F olkeskoleforordningen
blev vedtaget i Landstinget i
oktober 1990 og trådte i
kraft den 1. august 1991.
Forinden var der i flere år
en meget omfattende og
landsdækkende debat under
overskriften »Siunissami
Aturafik / Fremtidens sko-
le«. En kommission rejste til
hver eneste kommune for at
forhøre sig om, hvad foræl-
dre, elever, lærere, lokalpo-
litikere og andre interesse-
rede mente omkring folke-
skolen. Grunden tU kom-
missionens oprettelse og ar-
bejde var den, at man efter
10 år under den gamle for-
ordning mente, at man skul-
le kigge den efter i sømmene
og ikke mindst prøve at ho-
norere det voksende krav
om en folkeskole, der er la-
vet ud fra den grønlandske
befolknings ønske. Alle sko-
leforordninger var jo til dato
næsten nøjagtige kopier af
de skiftende danske skolelo-
ve.
Kommissionen udarbej-
dede derefter en betænk-
ning, der blev afleveret til
landstinget i efteråret 1989,
og efter en generel debat fik
Landsstyreområdet under
det daværende landsstyre-
medlem Jens Lyberth opga-
ven med at udarbejde et for-
slag til ny forordning. For-
ordningsforslaget blev l.be-
handlet i foråret 1990, hvor
retningslinierne for det vi-
dere arbejde blev udstukket.
Forslaget blev vedtaget i tin-
get den 24. oktober 1990 og
Isorliunerusuni TV
All.: Evald Brønlund, Illoqqortoormiit
Siullermik Ittoqqortoormii-
ni, Tasiilami, Qaanaami,
Upernavimmilu KNR-TV-
kut isiginnaartartut pilluaq-
qorusuppakka taamatut nu-
taarsiassanik nutaanik ma-
linnaasinnaalernerat, alla-
nillu soqutigisaminnik toq-
qaannartumik isiginnaar-
sinnaalernerat pillugu
Taamatut siullerpaamik
toqqaannartumik KNR-
TV-kut isiginnaarsinnale-
raata sapaammi novembe-
rip aallaqqaataani 1992 alla-
tut eqqarsarianngi langa,
»Meerartavut qutsannat«.
Tassami massakkunaasiit
juulleriartortorsuanngor-
poq meeqqanullu juullimut
mappersagaq decemberimi
aallakaatinneqartussaallu-
ni. Siornatigummi uanga
nammineq nuanniigisaqaa-
ra juullimut mappersakkap
aallakaatinneqartarnera
aatsaat januaarimi maani
aallakaatinneqartarnera,
siornatigummi båndimut
immiussat qaammammik
ataatsimik kingusinaarlutik
aatssat maani takutinne-
qartarsimapput, juullimullu
tunngasut aallakaatitassiat
aatsaat qaammat februaari
ingerlalersoq naammassi-
sarlutik, tamanna qaangiut-
tussanngormat meerarta-
vut assut qutsappakka, ma-
lugusussaqaammi ila
Nalunaaqqutaq 02.00
Qaqutigoorunarpoq sumi-
luunniit kikkut tamarmik
iluarisaannik iluarsiisar-
neq. Taamaaattoqaraangal-
lu inuit tunuarsimaaginna-
ratik iluareqqusaaginnara-
tillu pisunut qisuariartar-
put naqisimaneqaratik
isummaminnik avammut
saqqummeerusuttunik.
Takuummi kitaani TV-
kut aallakaatitat nalunaaq-
qutaq unnuaq qeqqata-qeq-
qa imaluunniit unnuaq qeq-
qata tungaanut sarsuatin-
neqartarput, maanilu Ittoq-
qortoormiini aatsaat unnu-
ami m ar lup missaani taa-
maatittartussaallutik, aalla-
kaatitassiallu unnummi pi-
neqartumi kingulliit soquti-
ginartuussappata allatut
ajornartumik eqqumaniar-
sarisassaagut, ilaatigummi
immaqa. kisianni isigin-
naarnissaq sumiluunniit
pinngiisaaliissutaanngitsoq
nalunngilarput.
Oqaatigineqartarpoq
suut tamarmik sungiunne-
qartartut, ilaatigummi ta-
manna ilumoortortaqarsin-
naavoq, inoqarporlu nalu-
naaqqutaq ullaakkut arfi-
neq-marlunut arfineq pin-
gasunulluunniit naammat-
tumik sinereersiamllutik
qasuersaareersimallutillu
ullaakkut suliartornissa-
minnut pingaartitsisunik,
aammami piniartut taa-
maapput, ullaaromiassagu-
nik naammattumissaaq un-
nuami qasuersaarnissartik
pingaartitaraat, nalunngi-
laammi piniartutut inuutis-
sarsiut qanoq ilungersuna-
tigalunilu qasunartigisoq.
Meerartavummi? Ingam-
mik meeqqat annerit taama-
tut unnuarsuarmut isigin-
naartalissagunik qularutis-
saanngilaq aamma taman-
nattaaq atuarfimminngaa-
niit maluginiarneqarumaar-
toq ilimagaara.
Piggartuut
Novemberip aallaqqaataani
Ittoqqortoormiit borgme-
steriata maanimiut piggar-
tunaarpai, allaallu malugisi-
mallugu kitaamiuninngaan-
niit piggartunerusut, imma-
qami allaat nammineq
KNR-TV-p unnuarsuarmut
aallakaatitsisarnissaa ilua-
riinnarsimavaa qulaani eq-
qartukkakka eqqarsatiginn-
guarnagit. Uangali nammi-
neq inuttut isumaga oqaati-
gissagukku tamanna isuma-
qatigisinnaanngilluinnarpa-
ra.
Tassami eqqortoq unaa-
gam: Piggartuut tassaapput
inuit ullut tamangajaasa
unnuarsuarmut nallukat-
tartartut, taakkumi piffissa-
qanngillat TV isiginnaassal-
lugu, aammami uanga nam-
mineerlunga takuneq ajor-
pakka nafiukattaatigalutik
TV-kut isiginnaartut, tas-
saappullu taakku piggarttu-
nik taasariallit.
Atuisartut isumaat assi-
giinngittaqimmata aamma
uangattaaq atuisartup naqi-
simaneqarnani isummami-
nik anits is innaanera ataqqi-
saraara, taamaattumik
KNR-TV-p maani qulip qeq-
qanut aallartittarnera uan-
ga kingusippallaarujussuar-
tutut isumaqarfigaara, me-
eqqanut aallakaatittakkat
eqqarsaatigissanngikkaan-
ni.
Soormi Ittoqqortoormiini
nalunaaqqutaq timimik
ataatsimik kinguartikkalu-
allarutsigu, KNR-TV-milu
aallakaatittakkat tiimip af-
faanik siuartillugit, taamaa-
lilluni maani KNR-TV arfi-
neq pingasunut aallartitta-
lissagaluarpoq, kitaani arfi-
neq-marlunut. KNR-TV al-
lannguisinnaanngippat tii-
mi ataaseq misiligutitut in-
gerlanneqarsinnaavoq, im-
maqalu tiimip aappaa ukiup
tulliani kinguartitsisoqaq-
qissinnaalluni, taamaalillu-
ni nunarput tamaat assi-
giimmik ingerlalissagaluar-
pugut.
Nalunaaqqutarmi kingu-
artikkaluarpat maani qaam-
majaarnerusalissaagut, na-
lunngilarpummi piniartut
ullaarornissartik pingaarti-
tarigaat, aammami maani
taarsissaraangat nalunaaq-
qutaq imatorsuaq apeqqu-
taaneq ajorpoq, arlaatigum-
mi iluarsiisoqarsinnaagalu-
arpoq isummat assigiinngit-
sut katersuuppata.
Una naggasiullara. Qu-
laani eqqartukkakka meeq-
qat, sulisartut, piniartut
piggartuullu, ila taakkuin-
naannginnatta, aammami
utoqqartaqarpugut arlalin-
nik uninngaannalersimasu-
nik, taakulu sumiluunniit
ineriartornerup malitsigi-
saanik TV aliakkutaasa ila-
gilluinnalersimavaat pinn-
gitsoorsinnaajunnaarsimal-
lugulu, qularilluinnarpara-
lu maani utoqqartatta
KNR-TV qulip qeqqanut
aallartittarnera unnuarsu-
armullu ingerlasarnissaa
iluarisimaaginnassaneraat.
Taamatut oqariarlunga.
Suliamik annertuumik taas-
suminnga pilersitseqataasi-
masut tamaasa qutsavi-
gaakka. Kisiannili sumi-
luunniit iluarsisariallit nun-
gunnavianngillat, meerarta-
vut utoqqartavullu anner-
tuenrusumik eqqarsaatigi-
sariaqarpavut.
stadfæstet i Landsstyret da-
gen efter. Det har iøvrigt
været omfattende oplys-
ningsaktiviteter både fra
centralt og kommunalt hold
efter forordningens tilblivel-
se både i form af en dobbelt-
sproget pjece udgivet af mit
direktorat til forældre, man-
ge oplysningsudsendelser i
radio og indlægsaviser i de
landsdækkende aviser.
I indlægget efterlyses en
bedre satsning på uddannel-
sessystemet. Det er Lands-
styret fuldstændig enige i,
og derfor prioriterer vi ud-
danne meget højt.
Hr. Gotfredsen påstår i sit
indlæg, at man med den nye
forordning har sænket ni-
veauet i folkeskolen. Det er
ikke rigtigt. Man har tværti-
mod lavet en opstramning
ud fra samfundets, foræl-
drenes og erhvervslivets
krav om større og bedre pa-
ratviden hos elever, der for-
lader folkeskolen for at star-
te en vidergående uddannel-
se. Men for at kunne få det
bedst mulige resultat er det
nødvendigt med en indsats
både fra
1) centralt hold ved mere
information, klare retnings-
linier og godt udbud af kur-
sustilbud for lærere,
2) skoleledelse gennem en
god pædagogisk ledelse,
3) lærere ved en god be-
vidsthed om fælles mål og
god forberedelse af under-
visningen,
4) forældre ved at tage
mere aktiv del. For at give
forældrene bedre forudsæt-
ninger for dette, har jeg i det
forløbne år opfordret kom-
munalpolitikere, skolein-
spektører, skolenævn og læ-
rere om at medvirke til op-
lysningskampagner til for-
ældre om skolelovgivnin-
gen, og
5) elever ved at passe de-
res skolearbejde bedre og
gennem elevrådsarbejde
styrke deres bevidsthed om
deres egen rolle og ansvar.
Jeg vil derfor ikke give hr.
Gotfredsen ret i, at vi politi-
kere endsige vor administra-
tion har forsømt at informe-
re forældrekredsen om den
nye folkeskoleforordning.
Det, der måske mangler, er,
at informationen om vor fol-
keskole skal gøres fortlø-
bende fra alle instansers si-
de. Det har den enkelte
kommune via deres kultur-
og undervisningsudvalg,
skolenævn og skoleledelse et
ansvar for som den nærmre-
ste kontaktled til forældre.
Har vi råd til at lade være?
Af Dorthe Christensen, Nuuk
Hvorfor dog al den negativi-
tet om det kommende
kunst- og kulturhus?
Det er som om AGs leder-
skribent med djævlens vold
og magt vil have, at alting
skal være krise, problemer
og en fuldstændig grå tilvæ-
relse for alle.
Der er krise i samfundet
både økonomisk og socialt,
enig. Men er det så netop ik-
ke endnu vigtigere at bringe
små lyspunkter ind i vores
alle sammens dagligdag?
Hver dag oplever en stor
del af befolkningen proble-
mer i form af forringet øko-
nomi, boligmangel, familie-
rystelser og arbejdsmæssige
usikkerhed og meget mere.
Hvordan skal man som
menneske kunne klare de
tunge problemer, hvis ikke
der er nogle enkelte gode op-
levelser at leve på? Og nogle
af disse gode oplevelser vil
kunne hentes i det kommen-
de hus.
Mon lederskribenten al-
drig har prøvet at blive op-
muntret og grebet af at leve
sig ind i et godt teaterstykke
eller anden god underhol-
ding? Eller prøvet at blive
indfanget af stemningen i et
billede eller har prøvet at op-
levet den følelse at være
sammen med en masse an-
dre mennesker om en god
oplevelse, uanset arten?
Man går fra sådan en op-
levelse i opløftet stemning,
der kan holde længe og give
kræfter til det daglige slid.
Jeg er uenig i, at der er
mange, der ikke får glæde af
det nye hus. Jeg er overbe-
vidst om, at de aktiviter, der
vil blive mulighed for at lave
i huset, også kan danne
grundlag for at mange ud-
stillinger og forestillinger
m.v. kan rejse rundt i lan-
det. Jeg er også sikker på, at
aktiviterne i huset vil få en
god TV-dækning.
Jeg er også af den opfat-
telse, at huset vil virke som
et lokomotiv for alle de ska-
bende og kreative kræfter,
der findes alle steder, og som
alle giver os gode oplevelser
og en stolthed over at høre
tU her.
Jeg er desværre ikke selv i
stand tU at skabe oplevelser
for andre, men jeg har dyb
respekt for de mennesker,
der kan, og jeg er dem tak-
nemmelig for, hvad de giver
mig.
Gode oplevelser er guld
værd, fordi de kan lette dag-
ligdagen for os alle. Kan
man sætte en pris på det?