Atuagagdliutit - 04.12.1992, Blaðsíða 7

NR. 141 1992
ATUAGAGDLIUTIT/GRØNLANDSPOSTEN
7
Børnehjemmet starter på en frisk
Døgninstitutionen »Sarliaq« i Ilulissat søger seks ansatte, blandt andet en erstatning for lederen, så Hans Wiechmann
fra Nuuk er midlertidig på posten
ILULISSAT(JAS) - Døgnin-
stitutionen »Sarliaq« for
børn og unge eller børne-
hjemmet, som det normalt
kaldes, i Ilulissat har været
tæt på at forbløde.
I løbet af sensommeren og
efteråret er stedets persona-
le strømmet ud og væk, og
den hidtidige leder Børge
Chemnitz er blevet midlerti-
digt erstattet.
Børnehjemmet »Sarli-
aq« håber på at få nyt frisk
blod inden nytår. Hele seks
stillinger er i hvert fald slået
op med frist 15. december.
En ny leder, en stedfortræ-
der og fire assistenter skulle
helst træde til fra først i ja-
nuar.
- Den daglige drift foregår
i dag trods lidt korte ender
problemløst, fortæller den
konstituerede leder Hans
Wiechmann. Han blev hen-
tet til Ilulissat af socialdi-
rektoratet den 6. november
fra sit job på Røde Kors Bør-
nehjemmet i Nuuk for at
drive stedet videre, indtil be-
mandingssituetionen i Ilu-
lissat er klarlagt.
Hans Wiechmann har ik-
ke lyst til at kommentere,
hvad det skyldes, at perso-
nalet pludselig er fløjet. »De
har søgt nye udfordringer«,
som han udtrykker det og
henviser til socialdirektora-
tets kontorchef, Martha
Abeisen for videre forklarin-
ger.
Uoverenstemmelser
- Det har længe været svært
at besætte stillingerne. Bør-
ge Chemnitz har valgt at op-
sige sin stilling efter to et
halvt år som leder i Ilulissat,
men der er ikke tale om fy-
ring. Han har haft sin egen
måde at køre institutionen
på, men ellers har jeg ikke
lyst at kommentere sagen,
siger Martha Abeisen, kon-
torchef i Socialdirektoratet
til AG. Der er ingen ansøge-
re kommet ind endnu, oply-
ser hun.
Såvidt AG erfarer, havde
Børge Chemnitz som hjem-
mets leder visse sammen-
stød med personalet om-
kring synet på, hvordan og
hvornår børn skulle anbrin-
ges på døgninstitution.
- Der er generelt en indbyg-
get konflikt i at drive en in-
stitution, for bevillingernes
størrelse hænger nøje sam-
men med antallet af anbrag-
te. Det er næsten som
spørgsmålet om udbud-ef-
terspørgsel, selv om vi helst
skulle ophæve os selv, siger
Hans Wiechmann.
Sår på sjælen
Et børnehjem er ikke et
gammeldags hjem for børn,
hvis forældre er døde. Men
børnene her mangler dog i
den grad opfattelsen af,
hvad en familie er.
De kommer for det meste
fra familier, hvor alt er gået
helt i knude. De unge har så
tunge problemer både med
at omgås andre eller med sig
selv, at ikke engang en pleje-
familie ville kunne tackle
det rigtigt.
Hans Wiechmann har 18
års erfaring med unge på in-
stitution på Grønland, men
en lille afstikker på tre år til
Svendborg i Danmark lærte
ham, at de danske unge er
mere belastede og mere »fø-
lelsesmæssigt massakrere-
de« end grønlandske.
- De seneste år har halvde-
len af vore beboere været fra
familier med alkoholmis-
brug. Mange er skadede på
intellekt og i deres udvikling
af moderens misbrug, men
hele opvæksten forkvakles
yderligere af svigtende om-
sorg fra forældrene, konklu-
derer Hans Wiechmann.
For øjeblikket har hjem-
met 11 unge beboere mellem
ni og 16 år og har plads til 16.
De er alle »anbragt med
samtykke«, som det hedder i
modsætning til tvangsfjern-
ing. På institutionssprog
hedder det »uden samtyk-
ke«.
Familiens fallit
Hans Wiechmann påpeger,
at det i Grønland ikke ses på
med samme negative øjne
som en total fallit, at børn
må fjernes fra familien.
Holdningen er nærmere, at
det er godt at nogen går ind
og hjælper.
- Det betragtes ikke som
en skamplet, at familien ik-
ke kan hænge sammen. Det
sidder stadig i bevidstheden,
at børn ofte blev sat i pleje
ude, hvis forældrene skulle
indlægges for tuberkulose
osv. Ligeledes opfattes vor
indblanding ikke som en
krænkelse af familiens pri-
vat liv, siger Wiechmann,
selv om alle helst ville have
en perfekt ramme om deres
familie.
Udnyt vor viden
De i alt 16 døgnistitutioner i
landet har sat sig for at få en
central rolle og udnytte de-
res ekspertise og erfaring på
optimal måde.
- Det er vigtigt, at en kri-
seramt familie kan besøges
af en af os herfra og følge
problemerne, da vi har den
bedste erfaring. Det går ik-
ke, at en fra socialforvalt-
ningen blot kigger ind. Det
er også en bedre udnyttelse
af økonomien, fastslår Hans
Wiechmann, som mener det
vil være bedst at trække på
børnehjemmenes ressour-
cer, når ting gå op i en spids
derhjemme.
Det koster kommunen
circa 13.500 kroner om må-
neden at have et ungt men-
neske på døgn’er, og hertil
skal lægges det samme beløb
fra Hjemmestyret. En pleje-
familie får 8-9000 kroner
om måneden i vederlag.
Aallaqqaataaniit
Ulloq unnuarlu paaqqinniffik Ilulissaniittoq arfinilinnik
sulisussarsiorpoq, ilaatigullu Hans Wiechmann
Nuummiit suliartorallartariaqarsimalluni
ILULISSAT(JAS) -Meeqqa-
Ulloq unnuarlu paaqqinniffik ingerlaannarniassammat Hans Wiechmann 6. november
Ilulissiaqqullugu naalakkerneqarpoq. Ukiortaartinnagu nutaamik atorfinitsitsisoqarnis-
saa neriuutigaa, taamaalilluni ulloq unnuarlu paaqqinnifiimmiNuummiittumi suliffimmi-
nut uteqqissinnaaniassagami. (Ass.: Knud Josefsen).
Hans Wiechmann blev bedt om at komme til Ilulissat den 6. november og køre børnehjem-
met videre. Han håber, at en fast leder findes til nytår, så han kan vende tilbage tilsit faste
job på Røde Kors Børnehjemmet i Nuuk.(Foto: Knud Josefsen)
nut muusuttunullu ulloq
unnuarlu paaqqinniffik Ilu-
lissaniittoq ajutoorluinnan-
gajappoq.
Ukiariartornerani sulisut
soraararsimapput, pisorta-
risimasaalu Børge Chem-
nitz utaqqiisaagallartumik
taarserneqartariaqarsimal-
luni.
Massakkulli ulluinnarni
ingerlanneqarnera ajunn-
gitsumik ingerlaqqilersima-
soq pisortaagallartoq Hans
Wiechmann oqalutttuar-
poq. Nuummi ulloq unnuar-
lu paaqqinniffimmi pisor-
taagaluartoq 6. november
Isumaginninnermi Pisorta-
qarfimmit naalakkerneqar-
simavoq paaqqinniffliup su-
lisoqamerata aarlerinartue-
runniissaata tungaanut Ilu-
lissaniikkallaqqullugu.
Sulisut taamatut soraa-
rarsimanerat Hans Wiech-
mannip annertunerusumik
oqaaseqarfigiumanngilaa.
»All anik misileerusussimas-
sapput«, taamatut oqaan-
narpoq, Isumaginninnermi-
lu Pisortaqarfimmi kontor-
chef Martha Abeisen nassui-
aateqarnerusussatut inner-
suussutigalugu.
Isumaqatiglinnginneq
- Atorflit qangali inuttaleru-
minaassimapput. Børge
Chemnitz ukiut marluk af-
farlu sulereerluni Ilulissani
paaqqinnifiimmi pisortatut
atorflmminit tunuaannaru-
masimavoq, taamaaliorne-
ralu atorflmminit soraarsi-
taaneranik pissuteqanngi-
laq. Paaqqinniffik nammi-
neq isummani malillugu in-
gerlassimavaa, kisianni suli-
assaq taanna taassuma sa-
niatigut allamik oqaaseqaa-
teqarflgerusunngilara, Isu-
maginninnermi Pisortaqar-
fimmi kontorchef Martha
Abeisen AG-mut taama
oqarpoq. Atorflmmullu tas-
sunga suli qinnuteqartoqar-
simanngilaq, nangilluni
oqarpoq.
AG-p paasisai malillugit
meeqqat qaqugukkut ulloq
unnuarlu paaqqinnifiim-
mut inissittariaqartarnne-
rat Børge Chemnitzip aala-
j'angersimalluinnartumik
isumaqarfigisimavaa, tama-
tumanilu sulisut isumaqati-
gisinnaasarsimanagit.
- Paaqqinniffimmik taa-
maattumik ingerlatsinermi
aningaasat atugassatut aku-
ersissutigineqartut meeq-
qallu inissinneqartartut
amerlassusii imminnut ata-
qatigiilluinnarput. Tassa
meeqqat inissinnneqartar-
tut amerlanerujartortillugit
aningaasaliissutit amerla-
nerujartortarput, naak me-
eqqannik paaqqinnifiinnut
inissiisarneq uagut nammi-
neq pisariaqarunnaartitta-
riaqartutut kissaatigineru-
galuaripput, Hans Wiech-
mann oqarpoq.
Tarnikkut
qileroqalersarpullu-
sooq
Ulloq unnuarlu paaqqinnif-
fik tassaanngilaq meeqqa-
nut iliarsunnut inissiisarfik.
Meeqqalli maani najugaqar-
tut ilaqutariit suunerannik
assorsuaq paasisimasa-
qanngipput.
Meeqqammi taakku tas-
saapput ilaqutariinnit ajor-
nartorsiutilerujussuarneer-
sut. Pingaartumik inuusut-
tuaqqat ima ajornartorsiu-
teqartartigaat, allaat ilaqu-
tariinni paarineqarlutik
ajornartorsiutiminnik
qaanggiisinneqarsinnaana-
tik.
Kalaallit Nunaanni ulloq
unnuarlu paaqqinniffinni
ukiuni 18-ini sulineq Hans
Wiechmannip misilittaga-
qarfigaa, Danmarkimili
Svendborgimi ukiut pinga-
sut najugaqatsiarnermini
paasisani naapertorlugit
isumaqarnerarluni qallu-
naaqqat kalaaliaqqanut na-
leqqiullutik misigissutsi-
mikkut aseqqukuuneroqi-
sut.
- Ukiuni kingullerni maa-
ni najugaqartittakkagut tas-
saasarput ilaqutariinniit
imigassamik ajornartorsiu-
tilinneersut. Ilarpassui
inuttut aserorneqarsima-
sarput anaanamik imerajut-
tuunera pissutigalugu, aam-
mali peroriartartornerat ta-
marmi angajoqqaat mar-
luullutik sumiginnaqjuar-
nerannit aserorterneqartar-
luni, Hans Wiechmann taa-
ma isumaqarluni oqarpoq.
Ulloq unnuarlu paaqqin-
niffik massakkut aqqanilin-
nik meeraateqarlunilu
inuusuttuuteqarpoq qulin-
giluat 16-illu akornanni
ukiulinnik, ulikkaassaguni-
lu 16-inut inissaateqarluni.
Inissinneqarsimasut tam ar-
mik angqjoqqaat suleqatiga-
lugit inissinneqarsimapput,
tassa pinngitsaaliissummik
inissitaanatik.
Ilaqutariit
nakkaattoornerat
Hans Wiechmann oqarpoq
meeqqat angerlarsim aflim-
minnit allamut inissttaria-
qalertarnerat Kalaallit Nu-
naanni ilaqutariit iluanni
nakkaattoornertut isigine-
qartanngitsoq. Taamatut
ikiuisarneq pitsaasutut isi-
gineqaannartarpoq.
- Ilaqutariit isamittoorne-
rat kanngunartutut isigine-
qarneq ajorpoq. Tuberkolu-
seqalernermi pissutigalugu
angajoqqaat naapparsim-
mavimmut unittariaqarne-
rat pissutigalugu meeqqat
aallanit paarineqartariaqar-
tarsimanerat suli eqqaama-
neqarmat. Akuliuttarner-
pullu ilaqutariit inuuneran-
ni ajuallannartumik aku-
liunnertut isigineqarneq
ajorpoq, Hans Wiechamnn
oqarpoq.
Illslmasagut
atorluarlugit
Kalaallit Nunaanni ulloq
unnuarlu paaqqinnifiiit 16-
iusut qitiusumik inissisi-
mapput ilisimalersimasatil-
lu sapinngisaq tamaat ilua-
qutissanngortinniarlugit
suliniuteqarlutik.
- Ilaqutariit ajornartor-
siuteqartut uatsinnit ornin-
neqartarnissaat pingaar-
tuuvoq, uagummi ajornar-
torsiutit qanoq passunne-
qarnissaannik Uisimasaqar-
nerpaagatta. Isumaginnin-
nermi allafiimmi sulisut
alakkaaginnartarnerat
naammanngilaq. Uagut
atorluameqarnerunerput
aamma aningaasaliissutinik
atorluaaneruvoq, taama
isumaqarpoq Hans Wiech-
mann, isumaqartuarlunilu
angerlarsimafilmmi ajor-
nartorsiuteqartoqalernermi
paaqqinniffiup nukissai
atorneqartarpata pitsaaner-
paasoq.
Meeqqamik inuusuttu-
milluunniit ulloq unnuarlu
paaqqinnifflm miititaqar neq
kommunip qaammammut
13.500 koruunit missaanni
aningaasartuutigisarpaa
Taassumalu qaatigut Nam-
minersomerullutik Oqar-
tussat aamma taama amer-
latigisunik anningaasartuu-
teqartarlutik. Ilaqutariit
meeqqamik paaqqutaqar-
tinneqartut qaammammut
8-9.000 koruuninik akissar-
siaqartinneqartarput.
Atuakkat nutaat
Qaanniorit
Siulitsinnit kingor-
nutatsinnik eriagi-
saqarluartup H.C.
Petersenip qaanni-
ornermut ilitser-
suusiaa. Qaannap
atortuisalu sanane-
qaataat tamarmik
eqqartomeqarput.
Byg en kajak
H.C. Petersen gø
et stort arbejd
for, at gamle tra
ditioner ikke bli
ver glemt.
Denne bog beskr
ver hvordan ma
bygger kajak o
dens udstyr.
Qnanniornermut ilitsersuut: Qupp. 82, ass., kr. 125,00. / Instruktion i kajakbygning: 82 sider, ill, kr. 125,t
Atuukliiorfik • BOX 840 3900 NUUK TLF: 22122