Atuagagdliutit - 07.12.1992, Blaðsíða 14

14
atuagagdliutit/grønlaKjdsposten
NR. 142 1992
7. -13. december 1992
ANGUTERALAK
(21. marts -19. april):
Isumaqarputit tamarmik
aalajangersimasut, tupaal-
laatissalli piareersimaffigik-
kit takkuppata ajattorni-
aannaqqunagit.
VÆDDEREN
(21. marts -19. april):
Du tror, at alt ligger fast,
men vær forberedt på over-
raskelser, så vil du være me-
re positivt overfor dem, når
de kommer.
LØVEQ
(23. juli - 22. aug.):
Maannakkut eqqoriaajuma-
guit eqquilluarsinnaavutit.
Eqquiniutissannilli atoqi-
nak kukkusumillu qinersisi-
maguit allat ajoreqinagit.
LØVEN
(23. juli - 22. aug.):
Hvis du tør satse nu, så er
vinderchancerne store. Men
lån ikke til indsatsen og be-
brejd ikke andre, hvis du
vælger forkert.
IGERIALLAQQI
(23. nov. - 21. dec.):
Naak taamaasorinninneq
pissangananngikkaluartoq
atorfissaqartippat, periaat-
sit nutaat atulissagukkit.
SKYTTEN
(23. nov. - 21. dec.):
Selv om det teoretisk er det
mindst spændende, så vil du
få brug for teorien, når du
skal introducere de nye ruti-
ner.
ANGUTIKULOOQ
(20. april - 20. mqj):
Naapisimalluarsinnaasi-
manngisatit sapinngisannik
iliorlutit oqaloqatiginiarni-
akkit. Arlaqartummi sor-
passuarnik ilinniartissin-
naavaatit.
TYREN
(20. april - 20. mqj):
Gør dig store anstrengelser
for at tale med dem, som du
ellers har svært ved at om-
gås. Flere af dem kan faktisk
lære dig en hel del.
NIVTARSIAQ
(23. aug. - 22. sep.):
Asanninneq tam anit pin-
gaarneruvoq. Ilinnut pin-
gaarutilinnut piflissaq ator-
luaruk. Allat oqaluppata,
atagu imminiik.
JOMFRUEN
(23. aug. - 22. sep.):
Kærligheden er det vigtig-
ste. Brug din tid på dem, der
virkelig betyder noget for
dig. Hvis andre snakker, så
lad dem.
SAVAASAQ
(22. dec. -19. jan.):
Nersorinninneq taamaat-
tussatut kisiat isigeqinagu.
Takutigulli soqutigigit
ikinngutinnernerlu akillu-
gu. Inunni tamani isumallu-
arneqartarpoq.
STENBUKKEN
(22. dec. -19. jan.):
Se ikke på ros med en selv-
følge. Vis i stedet, at du kan
lide det og besvar venlighe-
den. Der findes noget posi-
tivt hos alle.
MARLULIS SAT
(21. maj - 20. juni):
Qanga pisimasumit nutaa-
mik isummernerup suut ta-
maasa inissippai, taavalu il-
lit naammagisimaarinnillu-
tit piffissaq ilinnut atorluar-
sinnaalerpat.
TVILLINGERNE
(21. maj - 20. juni):
En ny indfaldsvinkel på en
gammel rutinesag får det
hele til at falde på plads, så
du igen med god samvittig-
hed kan bruge tiden på sig
selv.
PEQQUK
(21. juni - 22. juli):
Atagu ilaannikkut misigis-
sutsinnit aqunneqartarit.
Suliaq maannamut soriarsi-
manngisat kingusinneru-
sukkut piaartumik naam-
massissavat.
KREBSEN
(21. juni - 22. juli):
Lad dig styre af dine følelser
indimellem. Det arbejde,
som du forsømmer nu, ind-
henter du hurtigt igen sene-
re.
OQIMAALUTAAV1K
(23. sep. - 23. okt.):
Angalanermi nutaarpassu-
arnik misigisarput, illillu
maannakkorpiaq nutaanik
misigisaqarnissaq pisaria-
qartUluinnarpat allannguu-
tit naammassisinnaajumal-
lugit.
VÆGTEN
(23. sep. - 23. okt.):
På rejser lærer og oplever
man en masse nyt, og du har
virkelig brug for nye erfarin-
ger nu for at kunne klare
forandringerne.
SKORPIOONI
(24. okt. - 22. nov.):
Siusinnerusukkut anguni-
arsimasat maannakkut mis-
iginissaanut periarfissaqar-
putit. Imaasinnaavorli alla-
nit ikiorneqarlutit aatsaat.
SKORPIONEN
(24. okt. - 22. nov.):
Det, som du har stræbt efter
tidligere, har du nu chance
for at opleve. Det er dog mu-
ligt, at du må have andres
hjælp.
IMERTARTARTOQ
(20. jan. -19. feb.):
Soorlu nuissamiittutut nu-
annersumik misigisimavu-
tit, nunamulli attaveqarni-
arniarit. Taamaanngippat
sakkortuallaamik nunnis-
saatit.
VANDMANDEN
(20. jan. -19. feb.);
Du har en dejlig følelse af at
svæve på en sky,"men forsøg
at holde lidt jordforbindelse.
Ellers lander dii£or hårdt.
AALISAKKAT
(20. feb. - 20. marts):
Qanoq piniarnerit anner-
mik eqqarsaatigaat angu-
nissaanut suliaqarninniit.
Pilersaarusiomiarit tama-
tumalu kingorna malittari-
niarlugu.
FISKENE
(20. feb. - 20. marts):
Du tænker mere på, hvad du
vil, end du arbejder for at
opnå det. Se at få lagt en
plan, så er det bare om at
holde sig til den bagefter.
Meerara
HIVeqarpa
Meerarput 1984imi innar-
tinneqarpoq aalersortilluni-
lu kiammik suliarineqarsi-
manngitsumik. Tunillanne-
qamissaanut uloriaanaate-
qamerpoq, taamaalilluni
hiv-positiviulluni ukiut arfi-
neq pingasut kingornagut?
Misissortittariaqarnerpar-
put?
Angqjoqqaat emumasut
Ilimagaara nalinginnaasu-
mik aaversittartumit aaler-
someqarsimassasoq, hel-
blodimik taaneqartartumik.
Tamanna kiammik suliari-
neqarsinnaanngilaq akuu-
tissanilluunniit ilaneqarsin-
naanani tunillaasinnaajun-
nartut taamaalilluni aseror-
neqarlutik, taavalu blodle-
gemet ajortunngortinneqar-
lutik aalersortinnerlu ilua-
qutaanani. Maannakut aa-
versittartut atsiortalerni-
kuupput ileqqoqaratik
HIV-risikogruppenut
(HIV-eqalersinnaasunut)
ilaanatik. Tamatuna sania-
tigut aak portionit tam ar -
luinnarmik HIVimut misis-
someqartarput kiisalu he-
patitis B aamma Cmut. Tas-
sa 1984imiit HlVeqalersin-
naasut kajumissaarneqaler-
put aaversittarunnaaqqul-
lugit. Aap HlVeqarneranik
misissuineq (Screening) aat-
saat 1986imiit tamakkiisu-
mik atuutilerpoq. Allaalli
1984 sioqqullugu aalersor-
tinnikkut tunillanneqarsin-
naaneq annikitsuararsuusi-
mavoq. Meerarsi eqqorne-
qarsimagaluarpat maan-
nakkut arlaatigut takune-
qarsinnaalereersimassaga-
luarpoq. Isumaqanngilanga
HIVimut misissortittaria-
qartoq - ernumasariaqann-
gilarluuniit.
Unge piger-ældre
mænd
Det var dejligt at høre Klaus
Pagh indrømme i
»Eleva2ren«, at han bedst
kan lide unge kvinder. Han
sagde, at det kan de fleste
ældre mænd. Jeg vil give
ham ret i, at når ældre
mænd går ind i et nyt par-
forhold, vælger de som regel
en yngre kvinde. Det er de
mænd, som endnu har så
stort sexbehov, at den hidti-
dige jævnaldrene partner ik-
ke gider være med til det
mere, fordi de, som de fleste
kvinder, mister lysten med
alderen. Klaus Pagh har og-
så ret i, at danskerne betrag-
ter ældre mænd med yngre
kvinder som »gamle grise«,
medens det i mange lande er
en fuldstændig naturlig
ting. De, der har et stort sek-
suelt behov som unge, er
som regel stadigt meget ak-
tive som ældre, hvis de altså
ikke løber ind i alvorlige syg-
domme.
Den evigt unge.
Der er meget rigtigt i det, du
og Klaus Pagh siger. Men
det kan også føre til proble-
mer efterhånden. Mange af
disse unge kvinder opdager
med årene, at manden bliver
så gammel, at han ikke en-
gang kan bruge den til at tis-
se med mere. De ender altså
som forholdsvis unge syge-
plejersker for den tidligere
så fyrige elsker. Men også
det er rart for ham.
AIDS sivisu-
naarsinnaavoq
Ilumoorpa AIDS ineriartu-
lersartoq HIVimik tunillat-
sissimanermit ukiut talli-
mat iluanni?
Ras.
Ullumikkut isumaqartoqar-
poq annertuumik isigalugu
HIVimik tunillatsissimasut
tamarmik AIDS ineriartor-
tittussaagaat. Imaassinnaa-
vorli tunillatsinnermiit
ukiut qulit qaangerlugit aat-
saat. Ukiut 10 tunillatsin-
nermiit 50 pct. miss. AIDS
ineritikkiartorsimassagaat,
kiisalu 25 pct. HlV-eqarne-
rat takussutissaqarsimas-
salluni. Tunillatsissimaner-
li maannakkut takuneqar-
sinnaaneq ajorpoq ukiut
15-20 sinnerlugit, qular-
naarlugulu oqartoqarsin-
naanngilaq tamarmik AID-
Seqalernissaannik. HIVi-
mik tunillatsinneq meeqqa-
ni, naartutut eminermi-
luunniit tunillanneqarsima-
suni, kiisalu utoqqaaneru-
suni, sukkanerusarpoq.
Akerlianilli meeqqat angi-
nerusut taama sukkatigisu-
mik inerititsiartorneq ajor-
put.
Kulilte til fosteret
Min første søn havde gulsot
ved fødslen; men det fortog
sig hurtigt. Senere fik han
astma, som først forsvandt i
18 års alderen. Kan han ha-
ve taget skade i fosterlivet,
idett jeg færdedes i et miljø
rigt på kulilte? Gravide
kvinders fostre kan jo tage
skade.
Den bekymrede.
Der er kulilte i tobaksrøg, og
det nedsætter de røde blod-
legemers evne til at føre ilt
ud til kroppens organer og
væv, inklusive en kvindes
foster. Men det viser sig nu
hverken som gulsot i de før-
ste levedage, fordi deres le-
ver endnu ikke er moden
nok til at udskille galdefar-
vestofferne i tarmen, og så
går de over i blodet.
Lægen er
som en dør
Man hører gang på gang, at
man skal gå til lægen, hvis
man får nye modermærke
og er træt. Men når man si-
ger det til ham, er det som at
sige det til en dør. Hvad be-
tyder en forøgelse af antallet
af mærker? Giver det større
risiko for kræft? Hvad bety-
der det, at man kan sove 34
timer i døgnet?
N.K.
Vi har alle mange moder-
mærker, og antallet af mær-
ker på huden forøges med
alderen. Det er så godt som
aldrig tegn på sygdom, og
man kan ikke gøre noget ved
det. Da der i meget, meget
sjældne tilfælde kan opstå
kræft i et modermærke, kan
man godt sige, at kraftfaren
øges med antallet af mær-
ker. Men forskellen er så lil-
le, at det ikke er noget at
være bekymret for. Hvis læ-
gen har set mærkerne og
fundet dem fredelige, er der
ikke mere, han kan gøre.
Det samme gælder træthe-
den, hvis hans undersøgelse
har vist, at det ikke skyldes
sygdom. Der findes intet
middel mod træthed. Men
træthed kan være psykisk
betinget eller skyldes man-
gel på motion, så med dette
sigte kan man selv gøre no-
get ved den.
NAKORSAQ
Hjernedød er død
Hvis en hjernedød kobles til
en respirator, kan den så
holde personens organer i
gang i årevis?
Videbegærlig.
Nej, det kan den ikke. Selv
om en respirator hele tiden
fylder lungerne med ilthol-
dig luft, vil hjertet snart gå i
stå. Det er et spørgsmål om
få dage eller kortere. Når
hjernen ikke fungere mere,
bliver der ikke ført blod
rundt i kroppen, og så kan
der ikke komme ilt til alle
organerne. Uden ilt vil de
ophøre med at virke i løbet
af timer. De mennesker,
man hører om, som ligger
bevidstløse uden eller med
respirator, maåske i måne-
der eller år, er ikke hjerne-
døde. De ligger i koma, og da
fungerer hjernen, men bare
ikke så meget, at personen
er ved bevidsthed. Hos dem
vil man ikke afbryde en
eventuel respiratorbehand-
ling, da der er chance for, at
de vågner op igen.
Fik mit barn HIV
Vores barn var indlagt i
1984 og fik blod, som ikke
var varmebehandlet. Er der
risiko for, at der kan være
sket smitte, så barnet er
hiv-positiv nu godt otte år
efter? Bør vi få det testet?
Urolige forældre.
Jeg går ud fra, at der har
været tale om en almindelig
transfusion med donorblod,
det såkaldte helblod. Det
kan ikke varmebehandles el-
ler behandles med kemiske
midler, somm ødelægger
eventuelle smitstoffer, for
så ville blodlegemerne blive
distrueret, og transfusionen
var nytteløs. Nu sikrer man
sig ved, at donorerne skal
skrive under på, at de ikke
har en adfærd, der sætter
dem i HIV-risikogrupperne.
Desuden bliver hver eneste
portion blod testet for HIV
samt hepatitis B og C. Det
var netop fra 1984, at man
opfordrede mennesker i risi-
kogrupperne til ikke at give
blod. Screening af blodet for
HIV har først været fuldt
gældende fra 1986. Men selv
før 1984 var risikoen for at
blive smittet ved transfu-
sion meget lille. Var det sket
for Deres barn, ville det sik-
kert også nu have vist tegn
på det på en eller anden må-
de. Jeg synes ikke, at der er
grund til at teste det for HIV
- eller i det hele taget til at
være nervøs.