Atuagagdliutit - 07.12.1992, Blaðsíða 15

NR. 142 1992
ATUAGAGDLIUTIT/GRØNLANDSPOSTEN
15
Qaratsap
toqunera
toquneruvoq
Qaratsamigut toqusoq re-
spiratorimut ikkukkaanni
inuup taassuma organii
ukiuni arlalinni ingerlatin-
neqarsinnaanerlutlk?
Ilisimasaqarusuttoq.
Nej, taamaasinnaanngilaq.
Naak respiratorip tamatigut
puaat silnannarmik iltilim-
mik pilersorsinnaagaluarai
uummat uneriaannaavoq.
Apeqqutaaginnarpoq ullua-
luit ikinnerusuUuunniit.
Qarasaq atorunnaaraangat
aak timimut siammarterne-
qassaartarpoq taamaalilluni
Ilti organinut tamanut ann-
gussinnaajunnaartarluni.
Ilteqarani akunnerit arlalia-
luinnaat ingerlasinnaavoq.
Inuit sianigisaqaratlk
qaammatini ukiuniluunniit
respiratorimiittut qaratsa-
mikkut toqusimanngillat.
Ilisimajunnaaqqasarput,
qarasarli ajussanani, imali
atsiginngitsumik inuk ik-
simmaqqajaasinnaalluni.
Tamakkunani respiratore-
qartitsineq kipitinneqarsin-
naanngilaq iteqqinnissaat
ilimanaateqarsinnaasar-
mat.
AIDS
kan trække ud
Er det rigtigt, at AIDS ud-
vikler sig inden for de første
fem år efter, at man er ble-
vet smittet med HIV?
Bas.
Det er i dag opfattelsen, at
stort set alle HIV-smittede
vil udvikle AIDS. Men der
kan gå langt over 10 år, fra
smitten er sket. 10 år efter
infektionen vil ca. 50 pct.
have udviklet AIDS, og
yderligere 25 pct. vil have
symptomer på HlV-infektio-
nen. Men latenstiden har al-
lerede vist sig at kunne være
mere end 15-20 år, og man
kan ikke med sikkerhed si-
ge, at alle vil få AIDS.
HIV. infektionen forløber
hurtigst hos børn, smittet
under graviditet eller fødsel,
samt hos ældre mennesker.
Derimod synes større børn
at have en knap så hurtig
udvikling.
Naartumi kulilte
Ernera angajulleq inuuner-
mini sungaipallappoq; pi-
aartumilli ajprunnaarluni.
Kingusinnerusukkut ast-
maqalerpoq aatsaalli 18nik
ukioqalerami qaangiulluni.
Suli naartuutllluni ajoqu-
sersimassanerpoq kulilteqa-
qisumiittarsimagama? Ar-
namminaartui ajoqusersin-
naasarmata.
Ernumasoq.
Tupap pujuani kulilteqar-
poq tamatumalu aap aappa-
luttortaasa ilti timimut, ti-
mip ipiutaasartaannullu,
aamma arnap naartuani, in-
gerlannissaat annikillisit-
tarpaat. Tamannali ulluni
inuuffiini siullerni sungar-
pallannertut takussaaneq
ajorpoq, tassami tingui suli
iluamik inerilluarsimaneq
ajormata erlunni sungap qa-
lipaataanik immikkoortite-
rinissamut taamalu aam-
mut akulerullutik.
Iviangit
toqqorlugit
Niviarsiaraavunga, iviangi-
malu angutaatinnut taku-
tinnnissaat kanngugilluin-
narlugit. Ukioq ataaseq af-
farlu peereriissimalerpu-
gut.uangalu ajornartorsiu-
tiga tassaavoq iviangima
muliisa eqqaanni aappalu-
arnersat iviangima af faat
ulikkaarsimammatigit. Ap-
paluaartartortaasa Uaat pil-
taanikkut peerneqarsin-
naappat?
17-ilik.
Taamaaliortoqarsinnaallu-
arpoq; kinali oqarpa tama-
tuma iviangit kusanarnne-
rulersissagai? Pilatsinnerup
kingorna qileroqalinngitso-
ornavianngilatit, immaqalu
taamaalillutik iviangitit ku-
sanarnerulernaviaratik. Ivi-
angitit peeqqannut eqqissi-
villutit takutiinnartarsinna-
vatit, eqqumiiginavianngi-
vippai. Iviangimmi aappalu-
artortai niviarsiararpassu-
arni annertoorujussuusin-
naasarput. Tamanna nalin-
ginnaasorujusuuvoq.
Pigen er ikke sur
Jeger en 24-årigmand, som
har haft en fast kæreste i et
halvt år. De sidte par dage
har jeg fået udløsning meget
hurtigt ved samleje - før min
veninde har fået det. Hun er
ikke sur på mig; men jeg kan
ikke forstå, hvad der sker.
24-årig.
For hurtig udløsning er et af
de mest almindelige seksuel-
le problemer. Det kan i nogle
tilfælde være langvarigt og
kan så kræve en speciel sam-
lejeteknik. Men når det som
i dit tilfælde kun er sket et
par gange, er der ingen
grund tU at tage det så
tungt. Du har nok blot væ-
ret særligt stærkt seksuelt
ophidset de gange. Du kan
eventuelt hjælpe din kære-
ste ved at gentage samlejet
så hurtigt efter, som du kan.
Anden gang plejer udløsnin-
gen at vente længere på sig.
- Iniaarpallaarneq atoqati-
giinnikkut ajornartorsiutit
nalinginnaanerpaat ilagaat,
nakorsaq Erik Munster
oqarpoq.
- For hurtig udløsning er et
af de mest almindelige sek-
suelle problemer, siger læge
Erik Munster. (Modelfoto:
Jørgen Sperling).
Arnaq
annunngilaq
Angutaavunga 24nik ukiu-
lik ukiup affaani aalajanger-
simasumik asasalik. Ulluni
kingullerni kujannitsinni
assut iniaartarpunga - aap-
para suk inertinnagu. Ka-
maatinngilaanga; paasisin-
naanngilarak qanoq piso-
qarnersoq.
24nik ukiulik.
Iniaarpallaarneq atoqati-
giinnikkut ajornartorsiutit
nalinginnaanerpaat Uagaat.
Arlalitsigut tamanna sivi-
suumik atuussinnaavoq pi-
sariaqarsinnaaUunUu ato-
qatigiinikkut teknikkimik
immikkut ittumik atuisin-
naanissaq. Ilittulli marlus-
soriaannarluni pisimappat
taama ajuusaarutigitigisari-
aqanngilaq. Illinuna taak-
kuna immikkut sakkortune-
rusumik atuerusuttarsima-
sutit. Aamma Ulit nammi-
neq asasat ikiorsinnaavat
inereernerpit kingorna pi-
aartumik kujannersi nan-
geqqillugu. Aappassaaneer-
nermi iniaarnannginneru-
sarpoq.
Nakorsaq soorlu
matu
Tusarneqartuartarpoq nu-
taamik modermærketaa-
raanni qasugaannilu nakor-
siartariaqartoq. Tamakkulu
nakorsamut oqaatigigaanni
soorlu allaanngilaq matu-
mut asuk oqaluinnarluni.
Mærket amerlasinerat qa-
noq isumaqarami? Kræfte-
qalersinnaaneq anneruler-
sittaramikku? Qanoq isu-
maqarpa 34 tiiminik sinin-
neq?
N.K.
Tamatta modermærkerpas-
suaqarpugut, amermUu
mærket amerlassussaat
utoqqaliartornermi amerli-
artortarput. Nappaateqar-
nermulli takussutissaanngi-
saanngajapput, qanorlu
Uiuuseqarfigineqarsinnaa-
natik. Mærkemi qaqutigo-
rujussuaannaq kræfteqaler-
soqartarmat oqartoqarsin-
naavoq mærkit amerlineri-
sigut kræfteqalersinnaaneq
annerulersartoq. Assigiinn-
gissulh ima annikitsigaaq
ernumassutigisariaqarani.
Nakorsap mærkit takusi-
magunigit ajorsorinagUlu
taava qanoq iliuuseqartaria-
qanngUaq. Taama qasuneq
aamma ippoq misissuinera-
tigut takuneqarsinnaappat
nappaammit peqquteqann-
gitsoq. Qasunermut nakor-
saatissaatissaqanngUaq.
Qasuneq eqqarsartaatsik-
kut peqquteqarsinnaavoq ti-
migissanngippallaarnikkul-
lu, tamanna siunertaralugu
nammineq Uiuuseqartoqar-
sinnaavoq.
UPERNAVIK KOMMUNE
STILLINGSOPSLAG
Tekniskchef
Upemaviup kommunia genansøger tekniskchef til tiltræ-
delse pr. 01. februar 1993.
På grund af for få kvalificerede ansøgere til stillingen som
teknisk chef genopslås stillingen herved.
Tekniskchef er ansvarlig for anlægsprojekteringer, tilsyn
heraf samt økonomisk styring af såvel anlægsarbejder
som driften. Økonomichefen er nærmeste overordnede.
Stillingen ønskes besat med en ansøger med en relevant,
gerne ingeniøruddannelse i såvel teknisk som administra-
tiv hensende. Endvidere forventes det, at pågældende er
i besiddelse af gode leder- og samarbejdsevner, samt
gerne en kommunalteknisk erfaring.
Ansættelse og aflønning sker i henhold til overenskomst
mellem Grønlands Landsstyre og ansøgerens faglig orga-
nisation.
Der stilles bolig til rådighed, for hvilken der betales boligbi-
drag/husleje efter gældende bestemmelser.
Til hjemmehørende ydes tiltrædelsesfrirejse og bohave-
flytning, under forudsætning af mindst 3 års ansættelse
ved kommunen.
For tilkaldte ydes til- og fratrædelsesfrirejse og bohaveflyt-
ning, samt feriefrirejser i henhold til overenskomsten.
Nærmere oplysning om stillingens indhold kan fås ved
henvendelse til kommunaldirektør Juliane V. Sørensen tlf.
5 12 77 lokal 100.
Ansøgning med oplysning om uddannelse, tidligere be-
skæftigelse bilagt kopi af eksamensbeviser og eventuelle
referencer m.v., stilles til økonomiudvalget og skal være
kommunen i hænde senest den 15. januar 1993.
Upemavik kommune
Økonomiudvalget
Postboks 95 • 3962 .Upemavik
UPERNAVIK KOMMUNE
NIVINNGAQITAQ
Tekniskchef
Upemaviup kommuniani tekniskchefitut atorfik inuttassar-
siomeqarpoq februarip aallaqaataanut 1993.
Piukkunnartut qinnuteqarsimasut ikippallaarmata teknisk-
chefitut atorfik matumuuna nivinngaqqinneqarpoq.
Tekniskchef sanaartugassat pilersaarusiomerinut, sanaa-
tukkanik nakkutillijneq ilanngullugu ingerlatsinermi sanaar-
tomermilu aningaasanik aqutsinermut akisussaavoq.
Økonomichef qanigisatut qullersaavoq.
Teknikkikkut allaffeqarfilerinikkullu ilinniagaqarsimasumik
ajomanngippat ingeniørimik atorfiup inuttalemeqarsissaa
kissaatigineqarpoq. Piumasarineqarporlu pisortatut sule-
qatigiinnikkullu piginnaassuseqassasoq kiisalu kommu-
nalteknikkimut tunngasutigut misilittagaqarsimassasoq.
Atorfik aningaasaasersomeqassaaq Grønlands Landssty-
rep qinnuteqartullu kattuffiata akomanni isumaqatigiissutit
najoqqutaralugit.
Nunaqavissut atorfinikkiartomerat pequtaasalu angallan-
nerat akilemeqassapput minnerpaamik ukiuni 3-ni atorfe-
qamissaq piumasaralugu.
Tikisitat atorfinikkiartomerat soraamermilu angerlamis-
saat pequtaasalu angallannerat kiisalu feriefrirejseqartar-
nerat isumaqatigiissutit najoqqutaralugit akilerneqassap-
put.
Atorfiup sukumiinnerusumik paasissutissartai pissarsiari-
neqarsinnaapput kommunaldirektør Juliane V. Sørensen-
imut tlf. 5 12 77 lokal 100 saaffiginninnikkut
Qinnuteqaat ilinniagaqarsimanermik, siomatigut sulerisi-
manermik, ilinniagaqarsimanermut uppemarsaatit, oqaa-
seqaatit il.il. økonomiudvalgimut ingeriatinneqassaput
kommunemeereersimasallutillu tallimanngomermi 15. ja-
nuar 1993.
Upemavik kommune
Aningaasaqamermut ataatsimiititaliaq
Postboks 95 • 3962 Upemavik