Atuagagdliutit - 28.12.1992, Blaðsíða 3

NR. 149 1992
ATUAGAGDLIUTIT/GRØNLANDSPOSTEN
ATUARTARTUTINUUSUTTUT
NERIUUTIGINARPOQ tamatta juullisiorlu-
arsimassasugut. AG-llu saqqummeqqinnera-
tigut neruppugut juullip sinnera akornusersi-
massanagu. Ullumikkummi aviisi immikkor-
luinnaq ittuuvoq. Ilarujussua meeqqanit ka-
laallit atuarfiini atuartunit allanneqarsima-
voq, aqqissuunneqarsimavoq ilusilersorne-
qarsimallunilu.
AG NERSUALAARPALLAASSANNGILAR-
PUT. Nalunngilarput aviisi isornartorsiorne-
qartaqisoq.
Quppernerilli aqqaneq marluk klassini pin-
gasuni atuartut allataat nersualaarluarsinnaa-
vagut. Sulilluarsimaqaat - imaalu pissanga-
nartuliarisimallugit. Atuartut sakkortuunik
qulequtalersuisimanngikkaluarpummi, soor-
lu ilinniartitsisut napparsimakulanerinik
isornartorsuinermik. Atuarnertimmi ingerla-
teqqittussaavaat. Kisianni ilaatigut toqqaan-
nartumik ilaatigullu toqqaannanngikkalua-
mik Kalaallit Nunaanni atuarfiit pillugit pitsa-
vinnik pitsaannginnerusunillu allaaserisaqar-
simapput, aviisillu pingasut taakku aqqutiga-
lugit paasisinnaavarput inuusuttut taakku so-
qutigisaqarlutik ilinniarusussuseqartut, ataq-
qinnippaluttumik erseqqissumilli atuarfim-
mut, ilinniartitsisuminnut politikerinullu
(åammami atorfilittaannnut) Kalaallitt Nu-
naanni ullumikkut meeqqat atuarfiisa periar-
fissarisaannik ilusilersuisunut piumasaqar-
put.
UKIARMI naalagaaffeqatigiinnerup iluani
aviisit 29-it meeqqat atuarfiini atuartunut
aviisiliortitsinermik unammisitsinialermata
kalaallit atuarfiini klassit annerit tamaasa pe-
qataanissamik AG-mit neqeroorfigigatsigit
amerlasuut peqataaniarlutik nalunaarnissaat
neriuutigisimavarput. Danmarkimi meeqqat
atuarfianni atuartut 20.000-it missaat atuar-
fitsik pillugu aviisiliornnermi peqataasimap-
put. Kalaallit Nunaanni peqataajumallutik na-
lunaartut ajoraluartumik amerlangaarsi-
manngillat, klassilli ajugaasut pingasut suli-
aannut tamanna nikanarsaataassannngilaq.
»Ghettoblaster«-it tamarmik immikkut AG-
mit akissarsiatik pissusissamisoortumik ner-
sornaatisiaraat, neriuppugullu qallunaat atu-
artut inaarutaasumik ajugaaniunneranni pe-
qataanissaminni iluatsitsilluarumaartut.
NIPILERSUUTIT akisuut akissarsiassaliun-
nissaannut akissaqanngikkaluarluta nassuer-
tariaqarpugut, qujanartumilli Grønlands Ra-
diocenterimit ikiorluarneqarluta. Kisianni
tassa tamaattunik akissarsiassaliisimanitsin-
nut pissutaavoq »Aviisip atuartitsinermi
atorneqarnera« kalaallit atuarfiini ilinniaga-
qarfiinilu allani siuarsaaqataavigerusukkatsi-
gu. Aviisimut suugaluamulluunniit pingaar-
tuuvoq inuusuttunut attaveqarnissaq, aam-
malu ullutsinni TV-p videollu atugaaleruttor-
fiisa nalaanni inuusuttut aviisimik atuarnissa-
mik ilikkartinnissaat pingaartuuvoq. Taa-
maakkaluartoq ilumoorpoq Danmarkimi Ka-
laallillu Nunaanni inuusuttut ikiligaluttuin-
nartut aviisinik atuartalersimammata.
STATSMINISTER Poul Schluter, Danmark-
imi tusagassiuuteqarnermut aamma ministe-
riusoq isumaqarpoq tamanna demokratee-
qarnermut ajomartorsiutaasoq annertooq.
Imaanngitsoq aviisit allagarisartagaat tamar-
suisa isumaqatigisaramigit, unali pissutigalu-
gu: »Isumaqarluinnarama, aammami politi-
ken kinaluunniit taama isumaqarunarpoq,
aviisit ullormut saqqummertartut qilersorsi-
manngitsumik allasserisaqarsinnaasut de-
mokrateeqarnissamut tunngaviulluinnartuu-
sut, taamaattumillu inuusuttut aviisinik ul-
lormut saqqummertartunik soqutigisaaruk-
kiartornerat demokraateeqqamikkut ajor-
nartorsiutitut isigaara.«
TAMANNARPIAQ Kalaallit Nunaanni aam-
ma pivoq, ilami immaqa allaat maani annertu-
nerusumik malunnarluni. Tamatumani pis-
sutaavoq tusagassiuutit ikittuinnaallutillu
nukissaqarniarnernikkut aningaasaqarniar-
nikkullu ajornartorsiortuunerat, maanilu de-
mokrateqqarnnerput nutaarluinnaalluni.
Taamaakkaluartoq kalaallit politikerit atorfi-
littaasalu tamatumani siunnersortaasutut
oqaatigineqarsinnaasut pissutsit taamaanne-
rat soqutiginngitsutut ippaat. Ilami allaat isu-
maqaqqajaanartarluni isornartorsiutit ataasi-
akkaaginnannguit pissutigiinnarlugit aviisip
demokrateeqarnermi akuerineqarnissaralua
taallersimaneqartuartoq.
UKIUMI QAANGIUTILERSUMI AG-mut
isornartorsiuterpassuusimapput. Kinnguaas-
siuutinut tunngasut sammisaratsigit taamaa-
liornitsinnilu periuserisartakkagut naamma-
gittaalliuutigineqartarput. Atorfilittat angala-
vallaarnerat apeqqusertarsimagatsigu taa-
maaliornitsinnilu periuserisartakkagut
naammagittaalliuutigineqartarput. Naalak-
kersuisuni ilaasortap tunuartinneqarnissaa
piumasarigatsigu taamaaliornitsinnilu periu-
serisimasagut naammagittaalliuutigineqar-
put. Pinngitsaaliinikkut meeqqanik angerlar-
simaffimmit peersitsineq uparuartuiffigisi-
magatsigu taamaaliornitsinnilu periuserisi-
masagut naammagittaalliuutigineqarput.
Atorfinitsitsinermi periusaasartut immaqalu
naleqquppallaanngitsunik pisinnaassusilin-
nik atorfinitsitsisoqartarnera uparuartuiffigi-
gatsigu taamaaliornitsinnilu periuserisimasa-
gut naammagittaalliuutigineqarput. Kulturik-
kut illuuteqamissamut isornartorsiuisima-
gatta tamaaliornitsinnilu tamatumunnga
apeqqusiinitsinni periuserisimasagut naam-
magittaalliuutigineqarput.
NAAMMAGITTAALLIUUTAASARTUT
ataatsimut isigigaanni - tamangajalluinnar-
mik - aviisi aqqutigalugalugu saqqumiunne-
qanngisaannarput, taamaatttumillu oqallin-
nermi ilanngunneqartaratik. Annerusumik
avataani, angerlarsimaffinniunerusoq inger-
lanneqartarput, pasinapilussaataasumik.
Taamaattumillu qaffasissumik atorfilik ajor-
nannginaareqaluni oqarsinnaavoq AG ma-
tuinnartariaqartoq »kalaallit suliaannut tama-
nut akerliuniartuartuummat«. Imaaliallanne-
rinnakkullu inuiaqatigiit akornanni oqallitsit-
siniarneq isornartorsiuiniarnerlu kalaalerpa-
laanngitsunngortinneqartarpoq, atorfilillu
taama oqartoq suliaminut pikkorlussutsimi-
nik toqqorterisinnaanngorluni. Ilumoortorli
unaavoq kalaallit aviisiat atuartartuni eqqar-
saatigalugit Kalaallit Nunaanni pissaanermik
tigumminnittunut isornartorsiuisuusariaqar-
mat - isorineqartut kalaaliuneri qallunaajune-
riluunniit apeqqutaatinnagit.
IKAARSAARIARNERMILI ajornartorsior-
fiusuini atugassarititaasut taamaattusaasima-
gunarput, aviisip demokratiimi nutaarluin-
narmi inissiffissaminik ujarlernerata nalaani,
allaffissornikkullu aqutsisuusut pissaaner-
millu tigumminnittuusut isornartorsiuiner-
mut misikkariffiisa nalaani. Taamaattumik
aviisimi siumut aqqutissat isumannaatsorta-
tuaraat amerlanerujartuinnartunik - minne-
runngittsumillu inuusuttunik amerlanerusu-
nik - atuartartoqalernissaq, aviisimillu atuar-
nermikkut paasillugu allaaserisat isumaqati-
ginerat pinngaamerunngitsoq, aviisili aqquti-
galugu nammineq qanoq isumaqarnerup paa-
sinissaa pingaarnerusoq. Taamaattumik avii-
sit atuartitsinermi atorneqalertariaqarput -
inuiaqatigiit pillugit ilinniartitsissutit oqaatsi-
nut marlunnut allagaasut amigaatigineqale-
ruttornerisa naalaani.
AVIISI Namminersornerullutik Oqartussat
Paasissutissiisarfiattut teknikkikkut atorto-
rissaartiginngilaq. Partiit isumaattut lands-
karsimit aningaasalersorneqartutut uagut
aningaasalersugaanngilagut. Kultureqarner-
mut Ilinniartitaanermullu Pisortaqarfimmiu-
tut sivisutigisumik angalasarsinnaanngila-
gut. TV-p politikerinit eqqumaffigineqarne-
ratulli uagut eqqumaffigineqartiginngilagut.
Atuartitsissutit akeqanngitsumik agguaan-
neqartarnerattut pinissamut uagut periarfis-
saqanngilagut. Naalakkersuisut kukkujuis-
susiattut uagut kukkujuitsuunngilagut. Tas-
satuanngukkuluullutali aviiserannguamik qi-
lersorsimanngitsumik aviisiliorniarsarisut.
Taamaattumik inuusuttunit ikiorneqarnis-
sarput pisariaqartilluinnarparput.
Allagitsi, allagitsi, allagitsi, taava ukioq nu-
taaq isumalluarfigisinnaanngussavarput!
DE UNGE LÆSERE
FORHÅBENTLIG har alle haft en god og
glædelig jul. Og forhåbentlig forstyrrer vi ik-
ke julehyggen, når AG nu igen er på gaden.
Dagens avis er i hvert fald helt speciel. En
meget stor del af den er skrevet, redigeret og
layoutet af skoleelever i den grønlandske fol-
keskole.
VI SKAL NOK vare os for at rose AG. Vi ved
godt, at der er masser af kritik af avisen.
Men de tolv sider, som elever fra tre klas-
ser har skrevet, kan vi roligt rose. Det er et
flot stykke arbejde - og spændende læsning.
Eleverne tager ganske vist ikke fat på eks-
plosive emner som for eksempel lærernes
mødeprocenter. Eleverne skal jo også i skole
næste dag. Men direkte og indirekte får de
sagt meget om dagens grønlandske folkesko-
le, både godt og skidt, og de tre aviser giver
et billed af nogle unge, der er engagerede,
gerne vil lære noget, og som høfligt men
utvetydigt stiller krav til deres skole, deres
lærere og til de politikere (og embedsmænd),
som afstikker mulighederne for dagens grøn-
landske folkeskole.
DA AG i efteråret tilbød alle de ældre klasser
i den grønlandske folkeskole at deltage i den
aviskonkurrence, som ialt 29 aviser i hele
rigsfællesskabet har udskrevet over for ele-
ver i folkeskolen, havde vi håbet på stor til-
slutning. Det har der været i Danmark, hvor
omkring 20.000 skolelever har lavet avis om
deres skole baseret på et »nyhedstelegram«
i deres lokale avis. I Grønland var der des-
værre ikke mange, der reagerede, men det
skal ikke forklejne indsatsen fra de tre klas-
ser, der vandt. De har virkelig fortjent den
»bygdeblaster«, som hver af dem får tilsendt
af AG, og vi håber, at de klarer sig godt i den
danske del af konkurrencen, som de nu også
deltager i.
AG har, det må vi indrømme, egentlig slet
ikke råd til at udlove dyre musikanlæg, selv-
om vi fik god hjælp af Grønlands Radiocenter.
Men når vi alligevel har gjort det, så er det
fordi, vi gerne vil være med til at fremme
»Avisen i Undervisningen« i den grønlands-
ke folkeskole - og på andre uddannelsesinsti-
tutioner. Det er vigtigt for en avis - enhver
form for avis - at have kontakt med de unge,
og det er vigtigt, at de unge i en TV- og
videotid lærer at læse avis. Både i Danmark
og i Grønland er det imidlertid en kendsger-
ning, at færre og færre unge læser avis.
STATSMINISTER Poul Schluter, der er
pressens minister i Danmark, mener, at det
er et alvorligt demokratisk problem. Ikke for-
di han er enig i alt, hvad der står i aviserne,
slet ikke, men fordi: »Da jeg - uanset konkre-
te klagepunkter mod de enkelte dagblade, og
hvilken politiker har ikke det - har den faste
overbevisning, at en fri og uafhængig dags-
presse er en nødvendig bestanddel af, ja en
forudsætning for et reelt demokrati, ser jeg
også en udvikling, hvor de unge fravælger -
for det er jo det, der sker - den daglige avis,
som et demokratisk problem.«
HELT DET samme kan siges her i Grønland,
ja måske er det endnu alvorligere her, fordi
alle medierne er så få, små og ressourcefatti-
ge, og vores demokrati er så ungt. Imidlertid
synes det ikke at bekymre de grønlandske
politikere og de embedsmænd, der rådgiver
dem. Tværtimod, så virker det som om, at de
enkelte klagepunkter fuldstændig overskyg-
ger en accept af avisens rolle i demokratiet.
I ÅRET, der snart er gået, har der netop
været masser af konkrete klagepunkter mod
AG. Klager over, at vi har sat fokus på sex,
og den måde, vi har gjort det på. Klager over,
at vi har sat spørgsmålstegn ved embeds-
mænds rejseaktivitet. Klager over, at vi kræ-
vede et landsstyremedlems afgang. Klager
over, at vi har sat fokus på tvangsfjernelse af
børn, og den måde, vi har gjort det på. Klager
over, at vi har sat fokus på stillingsbesættel-
ser, og den måde, hvorpå vi har antydet, at
alle måske ikke var lige kvalificerede. Klager
over, at vi er kritiske mod et kulturhus, og
den måde, vi har stillet spørgsmål på.
FÆLLES for alle klager er, at de - næsten -
aldrig fremsættes i avisen, så de kan indgå i
debatten. De kører mest i kulissen, sådan
mere privat, som en generel mistænkeliggø-
relse. Så bliver det jo også nemt for eksempel
helt privat for en højtstående embedsmand at
give udtryk for, at AG bør lukkes, fordi AG er
»imod alt, hvad grønlændere laver«. Hokus-
pokus, så er ethvert forsøg på åben sam-
fundsdebat og kritik pludselig blevet gjort til
ugrønlandsk virksomhed, og embedsmanden
kan sidder og gemme sin egen eventuelle
uduelighed. Sandheden er derimod, at netop
en grønlandsk avis af hensyn til læserne skal
være kritisk over for dem, der har magten i
Grønland - grønlændere eller danskere, det
er helt lige meget.
MEN SÅDAN er vilkårene nok i en svær
overgangsperiode, hvor avisen forsøger at
finde sin rolle i et ungt demokrati, og hvor
administratorerne kan være overfølsomme
af luftforandringen på magtens tinder. Derfor
er den eneste sikre vej frem for avisen, at
flere og flere læsere - ikke mindst de unge -
lærer at bruge den, lærer at læse den og
lærer, at det vigtige ved en avis ikke er, om
man er enig, men om man kan bruge den til
at finde ud af, hvad man selv mener. Derfor
bør avisen ind i skoleklasserne - og det må
være ekstra oplagt i en tid, hvor der mangler
dobbeltsprogede undervisningsmidler om
samfundsforhold.
AVISEN har ikke så gode tekniske faciliteter
som Hjemmestyrets Informationstjeneste.
Vore meninger er ikke financieret af Lands-
kassen som partiernes. Vi kan ikke rejse så
meget og så længe som Kultur- og Undervis-
ningsdirektoratet. Vi har ikke politikernes
bevågenhed som TV. Vi er ikke gratis som
undervisningsmidlerne. Vi er ikke fejlfrie
som landsstyret. Vi er faktisk kun en lille
håndfuld tosser, der forsøger at lave en lille
fri og uafhængig avis. Så vi har virkelig brug
for hjælp fra de unge.
Skriv, skriv, skriv, så får vi et godt nytår!