Atuagagdliutit - 28.12.1992, Blaðsíða 9

NR. 149 1992
ATUAGAGDLIUTIT/GRØNLANDSPOSTEN
SldLe 2
1 é» »,« r-« «:J e? *- - "v i si »--• x -r~i g
ELEVINTERVIEW
Hoveaparteri kan godt lide at gå
i skoie og har et godt •forhold
tii deres lærere.
I 10. aa mener over halvdelen af
eleverne, at forklaringerne bu-
rde være bedre.
I et par af 10.klasserne er der
ca. £0—£5 elever i et 4£ kvad-
ratmeter stort lokale deb er u—
11lfredsti 1lende i hverdagen.
I en 8.klasse sker det at ele-
verne nar lektier for som ikke
bliver rettet af lærerne. Det
er meget irriterende at lave et
stykke arbejde og så ikke få at
vide, om det er rigtigt eller
forkert.
Undervisningsmaterialerne er
mange gange for kedelige, mener
en elev fra 8.klasse.
Interessen for projekt undervis-
ning og selvstændigt arjbejde
er ca. 50/4.
Til forbedring af skolen er der
foreslået , at kiosken, som nu
er lukket, skal åbnes igen.
De\r er stor stemning for at
borde og. stole bor udskiftes,
så eleverne kan få bedre sidde
stillinger.
hvis skolen havde flere penge,
vil mange elever også have fod-
boldbaner og mål.
Alle elever bliver i skolen,
fordi de vil have en uddannel-
se. Fordi eleverne har klaget
over toiletterne har vi inter-
viewet viceinspektor Jergen
Heltborg fra Qorsussuaq. Jørgen
Heltborg udtaler at det med
pladsen i klasseværelserne er
rigtigt set, men til det med
toilet ne siger han at det er
eleverne der gør dem til en
svinest i.
For fire år siden brugte skolen
ca. ethundredeogfyrreogtyvetu—
sinde Kr. til en række toilet-
ters restaurering. Vi har i alt
fire toiletsteder på skolen.
Jørgen Heltborg kommentere også
at hver sommer bliver toilet-
terne malet og mange dore,hånd-
tag 'Cpcpirs h: Idere og WCbraet-
fcer bliver udskiftet, og det er
simpelthen ikke det værd for
Cl
(Si
SKOLE
Skoledag lang og trist,
hvad skal det ende med til sidst?.
Hvad med lidt nyt?,
T*nke på en anden made,- er det yt?.
Sku' vi prove et projekt?,
Hvad med en avis?,- hvor kækt.
Nar vi nu er sat i sving,
lærer vi en masse ting.
Og til sidst har vi en avis,
håber den kan vinde en pris.
Hvad enten vi vinder eller taber,
om det sa er fordi dommerkornitén,
sidder og gaber.
Vil vi ej la' modet svinde,
gid den bedste mand må vinde.
TRINE & TINO
»n bliver det hele atter øde-
-'.gt. Så hvis eleverne ikke s
:^ lagde toiletterne, som ikk-
:-.- det eneste der bliver øde
agt på skolen, kunne der sé
,åske blive råd til de -fodbol -
ål, som eleverne gerne vil h=-
3. Jørgen mener også at toi-
etterne burde bringes op på el-
evrådsmøde.
•fordi de mask i
lå kunne bringe eleverne ti'
i ornu-f t.
Zen sidste ting han nævnte va_
a't avancerede stole og bord-:
havde skolen simpelthen ikke
'åd til , -fordi de kun
bestemt beløb om året
sVÅp heller ikke til pga.
*rk" .
Jørgen kunne også godt
t g en samlingshal til
~'j sådan noget, han misunder de
?-dre skoler lidt -*ordi de har
får et
og de*
"h*r
tænke
-feste-
HVAD MENER
LÆRERNE ?
W*rer......Bod il.....Petersen.
Bodil Petersen er en af de 1k-
rerer cler ikke synes at under-
visningen foregår for meget ef
ter bagerne. Hun mener godt, fet
man som lærer, kan varierer un-
dervisningen, selv om man ar-
bejder efter bagerne.
Man kunne f. eks. udveksle ideer
med en kollega, for på den må-
de at få en varieret undervis-
ning.
Bodil P. mener blandt andet at
eleverne godt kar. være med til
at bestemme foretagenet i noglr-
rag, men i andre fag mener hur.
at det bedste resultat vil være
at se, hvis det er læreren, som
bestemmer, hvad der skal fore
tages.
Desuden mener Bodil P. at en-
gelsk undervisningen skal star
te i 5. klasse for de dansk
sprogede elever, men for d«
grenlandsksprogede, bar mar,
vente endnu et år.
Bodil mener ligeledes at det på
længere sigt, vil være en gbc
lde med grenlandske og dansk
elever i samme klasse, så de p;
den måde kan komme tættere p
ro>.a-,aer-: prC de er i ror-veien.
iNli WiNKLL UDiHLtH Slb HED ti blORf bMlL. F010: UB.
Inge Winkel
Vi har spurgt to lærere om sko-
lens undervisning. Vi lægger ud
med Inge Winkel, som vi har
stillet følgende spørgsmål:
UF': Går man for meget efter ba-
gerne?
IW: Måske, det ved jeg ikke.
Det må være lærerens valg.
UP: Hvordan kan man gere undei—
visningen mere spændende?
IW: Ved at tage problemerne op
og snakke om det i klasenstime.
Ellers kan man kan man spørge
eleverne, hvad de vil have at
man skal undervise i de forske-
lige fag.
UP: Hvordan ville du undervise
dine klasser uden bager?
IW: Det er alt for svært, for
jeg har engang pravet at under-
vise en af de mindre klasser,
og det var alt for hårdt, og
jeg blev slidt helt op.
UP: I hvilke omstændigheder
kunne eleverne bestemme rnere/-
mindre i undervisningen?
IW: I fag som samfundsoriente-
ring og dansk kan eleverne sam-
men med lærerne bestemme, hvad
skal tage op i faget. Ellers
kan man sparge de enkelte ele-
ver hvad de mener, for hvis man
selv finder på noget ud over
bagerne får man smidt en be-
mærkning i hovet som "det har
ikke noget at gare med det, vi
har"
UP: Hvornår mener, du man skal
have sproglige fag, spicielt
englesk?
IW: Efter min mening bar det
være i 6. klasse.
UP: Ville det påvirke undervis-
ningen, hvis man blandede gran-
landske og danske klasser sam-
men?
IW: Selvfelgelig vil det det.
Måske positivt men det vil kun
tiden vise. Men så bliver der
nød til at være dobbeltsproget
lærer.
UP: Syntes du undervisningen
skal forgå på en anden måde?
IW: Man er jo næsten aldrig til
freds med det man når. Jeg kun-
ne godt tænke mig at have nogle
flere matematikforsag, så det
ikke kun er de bedste, der sva-
rede på spergsmålene, men at
det er pænt for delt mellem al-
le eleverne.