Atuagagdliutit - 28.12.1992, Blaðsíða 17

NR. 149 1992
ATUAGAGDLIUTIT/GRØNLANDSPOSTEN
17
ATUARTITAANEQ PITSAANERUSOQ ?
Nalunnguarfiup Atuarfiani pisortap atuartitseriaatsi-
mut tunngatillugu isumaa.
Meeqqat atuarfianni
aturtut ataatsimcersuar
neranni Nuna Tamak-
kerlugu Kattuffiup,
MANTK-p, ujartorpaa
pitsaanerusumik allann-
gorarnerusumillu atuar-
titsineq. Tamatumunnga
tunngatillugu Sisimiuni
Nalunnguarfiup Atuarfi-
ani pisortaq oqar-
poq allanngortitassaqar-
paUaanngitsoq.
- Atuartitsineq ima al-
lanngorartigisariaqarpoq
allaat atuartut tamarmik
assigiinngitsunik pikkori-
ssusillit peqataasinnaal-
lutik. Aaliangersimasu-
nik sammisaqarluni suli-
neq siunissami atorneru-
sariaqartut klassini na-
UnginnaasuniAnnertusi-
samik atuartuni piffissa-
qarniarneq ajornarnerus-
saaq,
Atuartut Aviisiat
Skoleposten
Naqiterisitsisoq:
Udgiver
ll.u Sisimiut.
Aaqqissuisuuneqarfik:
Chefredaktion
ll.u Sisimiut.
Aaqqissuisut:
Redaktører :
Mathias Davidsen
Juanguaq B. Jensen
Kim Andersen
Otto Hendriksen
Kunuk Lennert
Poul Olsen
Kenneth Dahl
Karoline Mathiassen
Marlene Meineche
Tina Evaldsen
Arnajaraq H. Olsen
Hansa Vidstein
Sussi Adelholm
June Lyberth
Dorthe Lennert
Mininnguaq Olsen
Else Marie Lennert
Susanne Jørgensen
Nivi Olsen
Paneeraq Siegstad
Bitten Olsen
Sandriue Fourcher
Lærer: Hans Meineche
pissutigalugu annertusi-
samik atuartut ilinnia-
gassaat ukiumut anner-
toreeqimmata,taama isu-
maqarpoq atuarfiup pi-
sortaa Karl Nielsen.
MANTK-p piumasaraa
atuartut pitsaanerusumik
piareersartarnissaat atu-
arfimmiik aninissamin-
nut.
- Uanga isumaqanngi-
langa atuartut pitsaa-
nerusumik atuarfimmiik
aninissaminnut piareer-
sartassasut. Atuarnerup
ingerlanera perorsaane-
ruvoqaaliangerinnaanis-
samut nammineersinnaa-
nissamullu. Meeqqat atu-
arfiat tamanuuvoq aam-
malu STImut GUmullu
ilinniaqqinnissamut pi-
areersaataavoq, taamatut
oqarpoq Karl Nielsen.
Inatsiseqarpoq atuartut
qanoq aaliangiisinnaati-
gissasut. Atuartut aali-
angeeqataanerulertarput
alliartornerminni. ilinni-
artitsisoq aaliangiisarpoq
atuakkat sorliit atorne-
qassanersut, kisianni
atuartut aaliangeeqataa-
sinnaapput qanoq suli-
arineqassanersut.
Assersuutigalugu ataatsi-
moortukkaarluni sulineq,
nammineerluni sulineq,
suleriaatsillu assigiinn-
gitsut.
Illoqarfimmi maani atu-
arfiit suleqatigiinnerat
pitsaasuuvoq. Kommuu-
ninik suleqateqarneq
ajornartuuvoq, taavalu
kultureqarnermut atuar-
titaanermullu immikko-
ortortaqarfimmiit nalu-
naarutinik piniarneq
ajornartuuvoq aqqutaani
allannguuteqarujussuar-
tinnagit.
Atuarfiup ittortaava
Karl Nielsen.
Karl Nielsen har
overtaget inspek-
tørjobbet ved sko-
leårets start efter
Svend-Erik Pon-
toppidan.
X
BEDRE UNDERVISNING ?
Skoleinspektøren fra NA. i Sisimiut gi-
ver sin mening om undervisningsformen.
På landsmødet i Folke-
skoleelevernes Lands-
organisation, FLO, efter-
lyste man bedre og mere
varieret undervisning.
Til det åger skoleinspek-
tøren fra Nalunnguarfiup
Atuarfia i Sisimiut, at der
ikke er meget, der bør
laves om på.
- Undervisningen skal
være så varieret, at elever
på alle niveau'er kan
deltage. Projektarbejde
er noget af det man bør
stile imod i fremtiden i de
almene klasser. I de
udvidede klasser vil det
være sværere at få tid til
det, p.g.a. det store pen-
sum de skal igennem, e-
ner skoleinspektøren Karl
Nielsen.
FLO ønsker en bedre
forberedelse af eleverne
til næste trin efter folke-
skolen.
- Jeg mener ikke, at
folkeskolen skal være en
forberedelse til det næste
trin.
Skoleforløbet er lige så
meget en opdragelse til
selv at kunne tage be-
slutninger og initiativer.
Folkeskolen skal være for
alle og ligge en grundvi-
den til STI og GU, siger
Karl Nielsen.
Der er love om, hvor-
meget eleverne må be-
stemme. Eleverne kom-
mer til at bestemme mere,
jo ældre de bliver. Det er
læreren, der bestemmer,
hvilke bøger der skal
bruges, mens eleverne
kan være med til at fore-
slå, hvordan der skal ar-
bejdes. F.eks. gruppe-
arbejde, selvstændigt ar-
bejde eller andre ar-
bejdsformer.
Her i byen er samar-
bejdet mellem skolerne
helt fint, men mellem
kommunerne er det svært
at få meddelelser igen-
nem til Kultur- og Un-
dervisningsforvaltningen
uden mange ændringer
undervejs. Men skolein-
spektøren mener dog, at
samarbejdet er godt nok.
Engelsk allerede
fra 6Masse?
Olav Eidseth er engelsk-
lærer i Nalunnguarfiup
atuarfia i Sisimiut, og vi
kar spurgt ham om, kvad
han synes om at kere
engelsk fra 6klasse.
Han siger, at man må
deles i mindre holdfor at
få en bedre sprogunder-
visning, han mener, at
der er for mange i en
klasse, og at man derfor
ikke kan lave individuel
undervisning, og det er
nødvendigt, hvis man skal
indføre engelsk-under-
visning allerede i 6.klas-
se.
Men der kunne også
være to lærere, der un-
derviste i engelsk-timer-
ne, men man må jo tæn-
ke på, den pengemangel
man har. Når man først
begynder engelsk i 7.
klasse, er begynder-bø-
gerne også barnlige, fordi
de er egnede til 5.klasse.
I å.klasse er eleverne
også mere rolige, fordi de
endnu ikke er kommet til
puberteten og derfor
mere lærenemme.
Projektundervisning:
- Det kan eleverne i de
højere trin lave, men det
kan begynderne endnu
ikke.