Atuagagdliutit - 28.12.1992, Blaðsíða 10

10
ATUAGAGDUUTIT/GRØNLANDSPOSTEN
NR. 149 1992
uLole u
S-fc ¦=¦»—fc i vi -t: æ y~ n^ i <e i/m m «= <rj Mavianne J" e r> es e »~i
X ^ V-. t=l ¦ss. -s -b y >~ «™ rn «e? <=J X e? m •»'cv- kultur- .=. q •-» *-¦ cJ » »— v i ej »-. i ,-, Q
Vi spurgte Marianne Jensen orn
hendes holdning til projektun-
dervismng.
Til dette svarede Marianne Jen-
sen:
—Selvfølgelig er det godt at
arbejde efter de faglige bager
sorn udgangspunkt, men jeg sy-
nes, det er dejligt med projek-
torienteret undervisning, da
jeg mener, at det er vigtigt at
variere undervisningen.
Ønsket om efterskoler er netop
blevet vedtaget. Hvorfor er
oexce igen blevet aktuelt?
—tier er mange unge mennesker,
som efter folkeskolen ofte er
skoletrætte, så derfor mener
jeg, at det er en god ide'med
en efterskole, der på den måde
kan fungere som en ledetråd til
en videre uddannelse.
Til dette henleder Marianne
Jensen til, at der endnu ikke
er taget stilling til, hvor en
sådan skole skal placeres. Tan-
ken er at oprette efterskoler
her i landet og evt. i Danmark.
Eftersom det igen er blevet
aktuelt med efterskoler, kan
det tilsyneladende se ud som
om. at problemet ligger i fol-
keskolen, -ligger det der?
Jeg mener ikke kun, at proble-
met ligger i folkeskolen, det
er et sammensat problem.
Problemet ligger tildeis hos
lærere, elever, forældre samt
samfundet. Det er bestemt ikke
kun folkeskolerne problemerne
ligger i.
Det er netop kommet frem, at
så mange ansagere bliver afvist
fra STI, tworfor?
—Der er mange unge mennesker
der ikke får taget en uddannel-
se, og det skyldes både foræld-
re og elevers holdninger.
-holdninger, der gor at elevei—
n« ikke er gearet nok, til at
komme? videre med en uddannelse.
Eleverne opfylder heller ikke
altid de kravj der bliver stil-
let.
Ldndsstyp«iec,r.» «a'-u.'int .
";¦• Dis,
Det er blevet udtalt, at det er
deres personlighed, der ikke
opfylder alle krav. Kan du ud-
dybe dette mere konkret?
—Det skyldes blandt andet nogle
holdningsmæssige forudsætnin-
ger, rtlt for mange elever, som
er startet med en STI-
uddanneise, er i labet af året
udeblevet fra undervisningsti-
merne. Sidste år frablev helt
op til 40%. Desuden udtaler Ma-
rianne Jensen, at hun synes,
den senere tids holdning er
kraftigt forbedret blandt unge,
med hensyn til ikke at udeblive
fra undervisningen.
Hvad synes du om, at engelskun-
dervisningen evt. igen skal
starte i 6-klasse?
-Jeg synes ikke, det er en då)—
lig ide. Dog mener jeg, det er
vigtigt at vente lidt endnu,
indtil det nye projekt med
granlandsk undervisningen som
et obligatorisk fag er kommet
ind i en fast rytme.
Hvornår mener du, det er det
rette tidspunkt at starte en-
gelsk undervisningen?
-På nuværende tidspunkt er det-
te ikke fastlagt, men emnet vil
igen blive draftet til forårs-
saml ingen.
Vi takker Marianne Jensen for
hendes medvirkning i UP.
Svend Nygaard rådgivningslærer
far- 7.-13. klasse.
Vi spurgte Svend Nygaard om,
hvad hans begrundelse var til
at så mange bliver afvist fra
STI. Han mente, at der er for
få pratikspladser, på grund af
at så mange arbejdspladser der
lukker. Der er også mange, der
holder op, n&r de er blevet op-
taget, fordi de har svært ved
at passe deres arbejde.
Da vi spurgte ham, hvordan man
kan låse problemet, svarede han
at det ville være en lykke at
få flere arbejdspladser. Hvis
de unge ville tage mere alvoi—
ligt på skolearbejdet, og sætte
sig et mål, som de kan gå ef-
ter, ville de i så fald kunne
forbedre deres karakterer.
Til slut spurgte vi harn, om
skolens tilbud til eleverne er
godt nok. Der fik vi svaret, at
skolens tilbud er godt nok, og
at eleverne skal tage imod det
så kan det altid blive bedre.
Elever der ikke laver deres
lektier og pjækker, tager ikke
imod tilbudet.
INTERVIEW.
Interview med kommunalbesty-
relsesmedlem Juaaka Lyberth for
kulteu—og undervisningvaiget.
Hvad mener du om forslaget der
lyder på flere forsag, med and-
re undervisningsformer <projek—
tundervisning)?
—Der er nogle ting, som skal
gennemgås, et fast pensum.
Jeg synes, at det er en god ide
rnea projekt undervisning, så
længe det ikke skader det årli-
ge pensum.
Hvis der kom en ansagning om
forsøgsundervisning, ville du
da statte den?
-Ja,-jeg ville statte et sådant
projekt, hvis det forekorn mig
realist isk.

m *? mm
Juaaka Lyberth, Fid. for kultur-og
undprvisnirusudvalget. Foto: OB
Hvad synes du om det vedtaget
forslag om efterskoler?
—Jeg synes det er i orden med
en efterskole.
Hvorfor synes du det?
—Fordi det generelt, er godt,
at skolesystemet bliver forbed-
ret.
Efter det igen er blevet aktu-
elt med efterskoler, kan det
tilsydladende se ud som om, at
problemet ligger i folkeskolen,
ligger det der?
—Det er et meget svært spargs—
mål. Det er en dårlig ide at
generalisere,—jeg mener ikke
kun at problemet ligger i fol-
keskolen.
Der er forslag om skolebesty-
relser, -hvad synes du om det?
—Deri ordning går jeg ind for,
»men det kræver en nærmere un-
dersøgelse.
Hvordan tror du en sådanne
skolebestyrelse kan bruges?
—Skolebestyrelsen kan bruges så
forældre, elever og lærere kan
få starre indflydelse på undei—
visningen.
vi s liger mange tak til Juaaka
Lyderth for dette interview.
UP er en glad post