Atuagagdliutit - 26.05.1993, Blaðsíða 2

ATUAGAGDLIUTIT
GRØNLANDSPOSTEN
INUIAQATIGIITTUT AVIISI
1861-imi tunngavilerneqartoq
Parliilersuulluni politikkimut
aningaasaqarnikkullu immikkul
arlaannaanulluunniit atanngilsoq
GRØNLANDS NATIONALE AVIS
Grundlagt 1861
Uafhængig af partipolitik
og økonomiske særinteresser
Naqlterisitslsoq
Udgiver__________________________
Suliffeqarfik imminut pigisoq:
Den selvejende institution
Atuagagdliutit/
Grønla rtdsposten
Industrivej 43,
Postbox 39,3900 Nuuk,
Tlf.: 2 10 83 Fax: 2 54 83
Siulersuisut
Bestyrelse
Arkalo Abeisen
(siulitta as oq/tormand)
Agnethe Nielsen
(siulittaasup tullia/næstform.)
Ib Kristiansen
Juaaka Lyberth
Hans Anthon Lynge
Jens Carsten Nielsen
Egon Sørensen
Silvana Maqe Nielsen
Allgttnq.irfik
Administration
Jan H. Nielsen (forretningsfører),
Jacobine Oster
Allaffiup ammasarfia/Kontortid:
Ataasinngorneq-tallimanngorneq/
Mandag-fredag: Kl. 9-12 og 13-16.
Aaqqissuisuuneqartik:
Chefredaktion:
Philip Lauritzen (akisuss./ansv.)
Aaqqlssulsoqartlk
Redaktion
Kurt Kristensen
Laila Ramlau-Hansen
John Jakobsen
Aleqa Kleinschmidt (nuts./tolk)
Apollo Josenius (nuts./tolk)
Knud Josefsen (ass./fot.)
Atuagaasiivik
Eskimo Press
Martha Labansen
llanngutassiortortaavut
Korrespondenter
Nanortalik: Klaus Jakobsen,
Qaqortoq: Lars Lundblad,
Narsaq: Johan Egede,
Paamiut: Karl M. Josefsen
Maniitsoq: Søren Møller,
Sisimlut: Wilhelm Olsen,
Markus Olsen,
Kangaatsiaq: Lone Madsen,
Aasiaat: Oluf Ostemann,
Qasigiannguit Søren Lange,
Qeqertarsuaq:Hans Peter Grønvold
Upernavik: Samuel II Mørch,
Knud II Kristiansen,
Qaanaaq: Søren Rasmussen,
Tasiilaq: Simon Jørgensen,
Ittoqqormiit: Jens Napaattoq,
Annoncet
Annoncer
Nuuk:
Laila Bagge Hansen
(annoncechef).
Svend Aage Svalberg
Fax: 2 31 47
Telefontid: KI.09-12 og 13-16.
København:
Politikens Serviceselskab A/S
Vestergade 24,1. 1456 Kbh. K.
Telefon 3313 22 30
Telefax 33 32 86 74
Annoncet ullunik qulinik sioqqut-
silluni tunninneqartassapput
Annonceindlevering
senest 10 dage før udgivelsen
Pisartagaqarneq
Abonnement_____________________
Giro 9 06 85 70.
Nuna-Bank: 120-00-26973
Grønlandsbanken: 150-424-7
Suli.irinnittut
Produktion
David Petersen (Tekn. Dir./Red.sek.)
Kunuk Holm (Ilioq./Typo.),
Naqiterneqartia
Kujataata naqiterivia/
Sydgrønlands Bogtrykkeri
Nissik
Reklame
Silvana Maqe Nielsen
Jette Brandt
Box 929.3900 Nuuk
Fax 2 31 47
Peter Olsen Lennerth,
Nuuk
SIK-mmi isumaqatigiissu-
serisutut atorfeqartinne-
qarsinnarluni allaffiup pi-
sortaatut qaffatsinneqar-
poq. Moses Olsen, allaffim-
mi pisortaasimagaluartoq
SIK-mi apeqqutini naalak-
kersuinermut tunngasunik
siunnersortitut atorfinitsin-
neqarsimavoq. SIK-p siulit-
taasuata tulliata Gerth Ge-
dionsen-ip oqarneratut taa-
matut allannguinermi an-
guniarneqarpoq suliassanik
Namminersornerullutik
Oqartussanut tunngasunik
annertunerusumik sammis-
aqamerulernissaq.
Peter Olsen Lennerth,
Nuuk
er fra at være forhandler i
SIK blevet forfremmet til
kontorchef for SIK. Moses
Olsen, som har været ansat
som kontorchef, har fået
stilling som politisk konsu-
lent for SIK. Baggrunden
for denne omrokering er,
ifølge SIK’s næstformand,
Gerth Gedionsen, ønsket
om i højere grad at kunne
tage sig af sager, som drejer
sig om hjemmestyrespørgs-
mål.
Ulrik Josefsen, Nuuk
partiimi Siumut-mi allat-
tussaatut atorfinitsinneqar-
simavoq. Ulrik Josefsen,
36-nik ukiulik, Aalisarner-
mut Piniarnermut Nunale-
rinermullu naalakkersuisu-
mut Hans Iversen-imut mi-
nis te rsekretæriusimasoq,
maanna partiip Siumup al-
latsigilerpaa.
Ulrik Josefssen, Nuuk
er blevet ansat som parti-
sekretær for partiet Siumut.
Den 36-årige Ulrik Josefs-
sen kommer fra en stilling
som ministersekretær for
Landsstyremedlemmet for
Fiskeri, Fangst og Land-
brug, Hans Iversen.
Wilhelm Lyberth, Ma-
niitsoq
majip 18-iani ukiumoortu-
mik ataatsimeersuarnermi
Siumup Maniitsumi immik-
koortortaani siulittaasunn-
gorpoq. Siuhttaasup tulleri-
lerpaa Karoline N. Lyberth,
aningaaserisunngorpoq
Thomas Berthelsen, allat-
sinngorpoq John Olsen siu-
lersuisunullu ilaasortann-
gorluni Tobias Petersen.
Wilhelm Lyberth, Ma-
niitsoq
er efter en generalforsma-
ling 18. mey blevet formand
for Siumut Maniitsoq.
Næstformand blev Karoline
N. Lyberth, kasserer Tho-
mas Berthelsen, sekretær
John Olsen og medlem blev
Tobias Petersen.
■y ;

Ammit Nuummi pikkorissartut suliaasa ilarpassui Nuum- En del af de skind kursisterne i Nuuk brugte var nedfrosne
mi eqqaavinnit katersorlugit qeritinneqarsimapput. rensdyrskind taget fra affaldscontainere i Nuuk. (Ass./Foto:
Knud Josefsen)
Rensdyrskind i brug igen
Rensdyrskind er bedre at bearbejde end sælskind - vi har bare været for dovne,
siger Petrine Jakobsen
NUUK(LRH) - I nyere tid
har det ikke været »in« at
bruge rensdyrskind. Skinde-
ne er som regel endt i af-
faldscontainerne. Skind-
konsulent Martha Biilmann
synes det var for galt og tog
fat i problemet. Hun arran-
gerede et kursus i tilbered-
ning af rensdyrskind. Rens-
dyrskind taget direkte fra
affaldscontainerne.
- Og hvor blev resultatet
flot, siger formand for
landsforeningen af fiskere-
og fangerhustruer, Petrine
Jakobsen.
Petrine Jakobsen var
sammen med 11 andre kvin-
der fra rensdyrområder med
på det første kursus, der
blev holdt af Martha Biil-
mann i Sisimiut i november
sidste år. På 14 dage lærte de
at behandle rensdyrskind.
Og selvom de fleste havde
brugt rensdyrskind i deres
barndom, blev de alligevel
overraskede over resultatet.
- Man kan bruge rensdyr-
skind til så meget. På kurset
i Sisimiut blev der for ek-
sempel lavet rygsække, små
hatte, veste, puder, dyner,
øreringe af de lange hvide
hår, cigaretetuier og et for-
søg på at lave en rednings-
vest. Den skal dog udvikles
noget mere. Men ideen er
god, siger Petrine Jakobsen.
Farvning
- På kurset lærte vi ikke ale-
ne at garve skindet. Vi star-
tede helt forfra og fik de-
monstreret og selv prøvet at
behandle et skind, taget ud
af en affaldscontainer, tøret
og syet med rensdyrenes eg-
ne sener. Vi lærte at farve
skindene med naturens eg-
ne farver.
- Vi lærte at tage barken
af en gren og koge den, så
der kom en flot brun farve,
vi kunne bruge til at indfar-
ve skindet i. Det samme med
en sten. Vi lærte at finde
frem til farverne brun, blå
og rød. Det var virkelig
spændende.
-1 min barndom brugte vi
meget rensdyrskind. Men så
blev vi så forkælet af ting vi
kunne få fra Europa, at vi
simpelthen kasserede rens-
dyrskind. Derfor er det ikke
helt nyt for mig at behandle
rensdyrskind. Den viden jeg
havde fra min barndom kom
op til overfladen ved det kur-
sus jeg var med til i Sisimiut.
- Og jeg har da også selv
spekuleret over, at det var
noget værre spild, at vi blot
smed ud, hvad vores mænd
kom hjem med til os. Og så
er rensdyrskind nemmere at
tilberede end sælskind. Der
er ikke så meget fedt i det.
Og så bliver det et meget
blødere skind vi får ud af
det, når vi har bearbejdet
det.
- Det er rigtigt, at man tit
hører, at hårene på rensdyr-
skind let fæller. Men det er
blot et sprøgsmål om at be-
arbejde det ordentligt. Hvis
man skal have et ordentligt
skind ud af de fangede rens-
dyr, så skal det tørres med
det samme, man har fanget
det. Men jeg må sige, at det
var flotte resultater vi fik ud
af skindene fra affaldsconta-
tinerne, siger Petrine Ja-
kobsen.
Flere kurser
To af kvinderne i lokalfore-
ningen i Nuuk var med på
kurset i Sisimiut. På den
baggrund holdt de i sidste
uge et kursus for de andre
medlemmer i Nuuk.
- Alle blev meget optaget
af det, og synes at det var
flotte resultater, der kom ud
af det. Og det er netop me-
ningen, at vi 12, der var på
kursus i Sisimiut skal give
den viden videre, som vi har
fået på kurset.
Til oktober skal de 12 igen
på et kursus i Sisimiut og
det er meningen, at der se-
nere igen skal være et tredje
kursus for de 12, før de har
lært alt om rensdyrskind.
- Der er meget at lære om
behandling af rensdyrskind.
Jeg havde for eksempel selv
to skind med til Sisimiut.
Skind af dyr fanget af min
mand. Det ene var ærlig talt
ikke særlig flot fyldt med
blod og skåret op flere sted-
er. Men det blev det flotteste
af de to skind, jeg havde
med. Martha Biilmann in-
struerer i, hvordan forskelli-
ge skind skal behandles. Og
vi får meget ud af det.
- Det er så spændende.
Rensdyrskindene har igen
fået en fremtid. Det var helt
tydeligt, at de kvinder, der
var med på det kursus vi
holdt lokalt her i Nuuk, var
meget impornerede og fort-
satte deres arbejde efter, at
kurset var holdt op.
I forlængelse af kurserne
bliver der lavet en video og
en bog omkring emnet at be-
handle rensdyrskind.
Nuummi pikkorissartut tuttut amiinik qituttunik erisar-
neq, qitulisaaneq errorsinerlu ilinniarpaat.
Kursisterne i Nuuk lærte at plukke, garve og vaske rensdyr-
skind, så de blev bløde og lækre. (Ass./Foto: Knud Josefsen)