Atuagagdliutit - 26.05.1993, Síða 9

NR. 59 1993
ATUAGAGDLIUTIT/GRØNLANDSPOSTEN
9
Suleqatikkuminaanneqpolitikkiluunniit
Naalakkersuisunut ilaasortat marluk socialdirektør Martha Labansenip soraarsitaanera pillugu
suliami Nunatta Eqqartuussiviani ullumi apersorneqassapput
Henriette Rasmussen-ip isumaginninnermut naalakkersuisutut toqqarneqarami aqaguk-
kut direktørini, Martha Labansen qinnuigaa allamik sulifiissarsioqqullugu.
Henriette Rasmussen - bad dagen efter udnævnelsen til landsstyremedlem for sociale
anliggende sin direktør Martha Labansen om at linde sig et andet job. (Ass./Foto: Knud
Josefsen).
dermed Martha Labansens
politiske chef.
Socialdirektør Martha La-
bansen bød i april 1991 Hen-
riette Rasmussen velkom-
men til Socialdirektoratet
og udtrykte i sin velkomst
med direkte henvisning til
»Aaqa«-sagen håb om en
fordomsfri debat i direkto-
ratet mellem dets politiske
og administrative ledelse.
Henriette Rasmussen
svarede igen ved dagen efter
i enerum at bede Martha La-
bansen om at overveje sin
stilling som socialdirektør.
Eller sagt på en anden må-
de: - Jeg ser helst, at du rej-
ser.
Det havde Martha Laban-
sen ingen planer om.
Forflyttet og - fyret
I løbet af et par måneder
frem mod sommerferien
1991 løb situationen i Social-
direktoratet af sporet.
En gruppe på syv medar-
bejdere gik direkte til Henri-
ette Rasmussen med en
voldsom kritik af Martha
Labansens embedsførelse, -
en kritik, som blev under-
kendt af et flertal af de 25
medarbejdere i direktoratet
og de 15 medarbejdere på re-
gionalkontorerne.
Samarbejdet mellem Hen-
riette Rasmussen og Martha
Labansen blev dog mere og
mere anspændt.
Martha Labansen tog i ju-
li 1991 på motorcykeltur i
Sverige, og Henriette Ras-
mussen benyttede denne fe-
rie til at skille sig af med sin
direktør, der i august blev
flyttet over til Sundheds- og
Miljødirektoratet.
Men dermed var sagen ik-
ke slut, selv om Martha La-
bansen var glad for sit nye
arbejde. Den 19. november
1991 gik hjemmestyrets per-
sonaledirektorat i gang med
at fyre Martha Labansen, og
afskedigelsen trådte i kraft
med udgangen af juni 1992.
Siden sin afskedigelse fra
hjemmestyret har Martha
Labansen fået pension, som
med hendes 13 års ansættel-
se som tjenestemand i hjem-
mestyret er på små 9.000
kroner.
Benene på bordet
Personaledirektorat i Grøn-
lands Hjemmestyre er efter
sagsanlægget fra Martha
Labansen og Den Grøn-
landske Tjenestemandsfore-
ning gået i gang med at gra-
ve materiale omkring Mart-
ha Labansen og hendes på-
ståede manglende samar-
bejdsevne op.
I landsretten i går kom
det frem, at et af de mest
gravende tilfælde fandt sted
på en nordisk kongres på
Sulisartut Højskoliat i Qa-
qortoq. På et møde skulle
Martha lababsen angiveligt
have lagt benene op på bor-
det, så en medarbejder fra
Socialdirektoratet både blev
flov og ilde berørt over sin
direktør.
Andre grunde til afskedi-
gelsen af en af hjemmesty-
rets topchefer kommer frem
i landsretten i dag, hvor
landsstyremedlemmerne
Henriette Rasmussen, Ove
Rosing Olsen og Emil Abei-
sen sammen med direktørne
Torben Cortz og Aqigssiaq
Møller samt landsstyremed-
lem Aqqaluk Lynge bliver
afhørt.
I morgen er hele dagen af-
sat til procedure. Lands-
dommer Hans Chr. Raffn-
søe og domsmændene Mat-
hilde Danielsen og Knud
Lund Olsen vil derefter afsi-
ge dom i sagen.
NUUK - Namminersorne-
rullutik Oqartussani pisor-
taat ilaata Qaqortumi nunat
avannarliit ataatsimeersu-
ameranni nerriviup qaanut
isikkani qaqisimaaramigit,
taamaalillunilu suleqatini
kanngusuusaartikkamigit
soraarsinneqassava?
- Naalakkersuisunut ilaa-
sortat ilaata direktørini par-
tiimi allami suliaqartuum-
mat soraarsissinnaanerlu-
gu?
Apeqqutit taakku social-
direktør Martha Labansen-
ip Namminersornerullutillu
Oqartussat akornanni sulia-
mi sapaatip akunnerani ua-
ni ingerlanneqartumi Nu-
natta Eqqartuussiviata suli-
arai.
Martha Labansen ukiut
marluk matuma siornatigut
socialdirektøritut atorfim-
minit peersinneqarpoq,
siornalu Namminersorne-
rullutik Oqartussanit so-
raarsinneqarluni.
Suleqatikkuminaannera
pissutigalugu, Namminer-
sornerullutik Oqartussat
taama tunngaviliipput.
- Malunnavissumik politi-
kkimut tunngatillugu so-
raarsitsineq, Martha Laban-
sen oqarpoq.
Utertikkusuppaa
Kalaallit Nunaanni Atorfil-
lit Kattuffiata suliaq Mart-
ha Labansen sinnerlugu eq-
qartuussivimmut sulias-
sanngortissimavaa.
Atorfillit Kattufliata eq-
qartuussissuserisut Per
Walsøe aamma Mogens Kro-
man suliamik isumagisaqar-
tussanngorlugit attartorsi-
mavai. Aallaqqaammut Per
Walsøe-p suliaq ingerlakika-
luarpaa, kisiannili m assak-
kut højesteretsdommerissa-
tut toqqameqaqqammer-
poq. Taamaaipmallu Mo-
gensd Kroman-ip suliaq
naammassiniarlugu tigusi-
mavaa.
Mogens Kroman sulianik
taamaattupajaanik sulia-
qartartutut ilisimaneqarlu-
artuuvoq. Skattedirektøriu-
simasoq, Ole Sinkbæk vice-
direktør Kaare Hagemann-
imit Jakob Janussen-imik
Emil Abelsen-imillu peqate-
qarluni pakasarneqarami
Namminemersornerullutik
Oqartussanik eqqartuussi-
vimmut suliassanngortit-
simmat suliamik isumagin-
nittutut ajugaasimavoq.
Sinkbæk soraarsitaavoq,
Kaare Hagemann skattedi-
rektørinngorpoq,... taamaa-
lillutillu Namminersorne-
rullutik Oqartussat suliami
ajorsartitaagaatsiarlutik.
Aammattaaq Mogens Kro-
mann-ip Kalaallit Nu-
naannni kommunaldirektø-
rerpaaluit borgmesterimin-
nit soraarsitaasut pillugit
suliat sungiussisimaqaluni
ingerlattarsimavai.
Martha Labansen-ip Nu-
natta eqqartuussiviani nas-
suiaatigaa pohtikkimut
tunngassuteqarluinnartu-
mik peqqutihmmik soraar-
sitaasimalluni, taamaam-
mallu Namminersornerul-
lutik Oqartussani atorfinit-
sitaaqqinnissani kissaatiga-
lugu. Atorfmitsitaaqqissin-
naanngikkunilu ukiuni pin-
gasuni aningaasarsiami na-
linginik, katillugit 1,8 mil-
lioner koruuninik piumasa-
qarpoq. Ukiut pingasut
taakku tassaapput Martha
Labansen-ip siorna aas ak-
ku t soraarsitaaneranit mas-
sakkut naalakkersuisuusut
Lars Emil siuttoralugu pif-
fissap qinigaafllgisaasa sin-
nerat.
Namminersornerullutik
Oqartussat eqqartuussissu-
serisoq Wilhelm Malling su-
liamik Nunatta Eqqartuus-
siviani ingerlatsissanngor-
lugu attartorneqarsimavoq,
taannalu isumaqarpoq so-
raarsitsinermut pissutaasoq
tassaasoq Martha Laban-
sen-ip isumaginninnermul-
lu naalakkersuisup Henriet-
te Rasmussen-ip aammalu
pisortaqarfimmi sulisut
akornanni suleqatigiissin-
naanermik ajornartorsiute-
qarneq.
Taamaammallu Nammi-
nersornerullutik Oqartus-
sat pinngitsuunerameqar-
nissartik piumasaraat, kisi-
annili Martha Labansen
qaammatini sisamani akis-
sarsiassaanik - imaluunniit
156.000 koruuninik taarsiif-
figineqassasoq piumasara-
luguttaaq.
Naalakkersuisortaaq
Martha Labansen, 42-nik
ukiulik 1979-imi Isumagin-
ninnermi Pisortaqarfimmi
atorfinippoq.
1987-imi taamanikkut
naalakkersuisuusimasumit,
Aqqaluk Lynge-mit Inuit
Ataqatigiinneersumit direk-
tøriugahartussatut atorfi-
nitsinneqarpoq, 1989-imilu
naalakkersuisumit, Moses
Olsen-imit Isumaginninner-
mi Pisortaqarfimmi direktø-
rinngortinneqarluni.
1990-ip ingerlanerani aa-
sakkut ulloq unnuarlu
paaqqinniffik Aaqa - Nuum-
mi Fiskerbymiittoq - pillugu
suliaq pilersinneqarpoq.
Pissutsit ilaat ima isomar-
toqartigisimapput, allaat so-
cialdirektør Martha Laban-
sen-ip paaqqinniffiup ukiup
affaani, tassa 1. oktober
1990-imiit 1. april 1991-imut
matoqqanissaa kissaatigi-
lersimallugu, taamaalilluni-
mi pissutsit eqqissisimasu-
mik aaqqinneqarsinnaaga-
luarmata.
Inatsisartut Isumagin-
ninnermut Ataatsimiititali-
aani ilaasortap, Henriette
Rasmussen-ip Inuit Ataqa-
tigiinneersup inatsisartut
1990-imi ukiakkut ataatsi-
miinneranni suliaq saqqum-
miuppaa, piumasaralugulu
»Aaqa«-mi pissutsit misis-
sorluameqarnissaat.
Naalakkersuisunut siulit-
taasuugallartup, Jens Ly-
berth-ip paaqqinniffiup ma-
tuneqarnissaa aalajangiun-
neqarmat akaareqatigiinn-
ginnerit sakkortuallaaler-
mata aalajangiussaagaluaq
tunuartippaa.
- Isumaliutiginiaruk
Soraarsitsinermi inatsisar-
tunut ilaasortaq Henriette
Rasmussen-ip aamma soci-
aldirektør Matha Laban-
sen-ip akunnerminni isu-
maqatigiinnginnerat imma-
qa pingaarnerusimasinnaa-
voq.
Tassami Henriette Ras-
mussen 1991-imi upernaak-
kut isumaginninnermi naa-
lakkersuisut toqqarneqar-
poq, taamaalillunilu Matha
Labansen politiske chef-inn-
gorluni.
Socialdirektør Martha La-
bansen-ip 1991-imi aprilimi
Henriette Rasmussen Isu-
maginninnermi Pisortaqar-
fimmut tikilluaqquaa, tikil-
luaqqusinerminUu »Aaqa«
pillugu suliaq toqqarlugu
innersuussutigalugu pisor-
taqarfiup taassumalu politi-
kkikkut allaffeqarfimmilu
aqutsisuisa akornanni pa-
qumisuttoqarani oqallitto-
qarnissaa neriuutiginerar-
paa.
Henriette Rasmussen-illu
tamatumunnga akissutitu-
tut aqagukkut Martha La-
bansen inimi kisimeeqatiga-
lugu qinnuigaa socialdirek-
tøritut atorfini isumaliuti-
geqqullugu. Allatulluunniit
oqaatigilluaannarlugu: - So-
raaruit ajorinnginneruara.
Tamannali Martha La-
bansen-ip piler saarutigisi-
manngilaa.
Nuutippaat
soraarsillugulu
1991-imi aasaanerani su-
linngiffeqalernissap tungaa-
nut qaammatialunnguit in-
gerlanerini Isumaginnin-
nermi Pisortaqarfimmi pis-
sutsit allanngoqaat.
Sulisut arfineq marluk
Henriette Rasmussen-imut
toqqaannartumik saaffigin-
nipput Martha Labansen-ip
atorfilittut sulinera sakkor-
tuumik isornartorsiorlugu -
isornartorsiuinerh taanna
pisortaqarfimmi suhsunit
25-init aammalu nunap im-
mikkoortortaanni allaffe-
qarfinni suhsunit 15-init
atunngitsoortinneqarpoq.
Taamaakkaluartorli Hen-
riette Rasmussen-ip Martha
Labansen-illu suleqatigiin-
nerat ajornarsiartuinnar-
poq.
Martha Labansen 1991-
imi julimi Sverigemi motor-
cykel-inik angalaariartorlu-
ni aallarpoq, sulinngiffeqar-
neranilu Henriette Rasmus-
sen-ip direktøriujunnaar-
sippaa, augustimilu uterami
Peqqinnissamut Avatangii-
sinullu P isortaqarfim mut
nuutinneqarpoq.
Kisiannili Martha Laban-
sen-ip atorfittaani nuanna-
rigaluaraa suhaq naammas-
sinngilaq. 19. november
1991-imi Namminersorne-
rullutik Oqartussat Martha
Labansen sioraarsinniarlu-
gu aallartipput, soraarsitsi-
nerlu 1992-imi junip naane-
rani atuutilerpoq.
Martha Labansen Nam-
minersomerullutik Oqar-
tussanilh soraarsitaagami
pensionisiaqalerpoq, ukiu-
nilu 13-ini Namminersorne-
rullutik Oqartussani atorfe-
qarsimanini tunngavigalu-
gu 9.000 koruuninik pissar-
sisarpoq.
Isikkani qaqillualt
Namminersornerullutik
Oqartussani Sulisoqarner-
mut Pisortaqarfiup Martha
Labansen-imit Atorfilhllu
Kattuffiannit suliassiissuti-
gineqareerami Martha La-
bansen pillugu aammalu su-
leqatikkuminaannerarne-
qarnera pillugu najoqqutas-
sanik ujaarlerluni aallartis-
simavoq.
Ippassaq Nunatta Eqqar-
tuussiviani saqqummiunne-
qarpoq pissutaasut nuan-
niinnerpaat ilagisimagaa
Qaqortumi Sulisartut Høj-
skolianni nunat avannarliit
ataatsimeersuarneranni pi-
simasoq. Ataatsimiinnermi
tassani Matha Labansen-ip
isikkani nerriviup qaanut
qaqisimaarsimagai paasitin-
neqarpoq, taamaalillunilu
Isumaginninnermi Pisorta-
qarfimmi sulisut ilaat direk-
tøriminit kanngusuusaar-
tinneqarsimalluni.
Namminernersornerullu-
tik Oqartussani pisortat
ilaannik soraarsitsinermut
pissutaasut allat ullumik-
kut naalakkersuisunut ilaa-
sortat Henriette Rasmus-
sen, Ove Rosing Olsen aam-
ma Emil Abeisen direktørit
Torben Cortz aamma Aqis-
siaq Møller kiisalu naalak-
kersuisunut ilaasortaq Aq-
qaluk Lynge Nunatta Eq-
qartuussiviani apersomeqa-
lerpata erserumaarput.
Aqagu ulloq tamaat suliaq
ingerlanneqartussaavoq.
Tamatuma kingorna Lands-
dommer Hans Chr. Raffn-
søe-p aammalu domsmandit
Mathilde Danielsen Knud
Lund Olsen-illu suliami eq-
qartuussutigineqartoq na-
lunaarutigiumaarpaat.