Atuagagdliutit - 26.05.1993, Blaðsíða 5

NR. 59 1993
ATUAGAGDLIUTIT/GRØNLANDSPOSTEN
5
Kommunerne skal omprioritere ■ ellers går det galt!
Af: Leif Scharling, formand for kommunaldirektørforeningen i Grønland
Ilulissani mersortarfiup kaaviiaartitai annertusisorujus-
suusariaqarput mersortarfik pisortanit tapiiftigineqarta-
runnaarluni ingerlalissappat,, Leif Scharling pingaarneru-
sumik allakkamini allappoq.
Det kræver en enorm stiging i omsætningen i systuen i
Ilulissat, hvis systuen skalkøre uden offentligt tilskud, skri-
ver Leif Scharling i sin kronik. (Ass./Foto: Louise-Inger
Lyberth)
I AG i april 1993 fremhæve-
de jeg i et læserbrev admini-
strationens pligt til at med-
virke ved en omprioritering
af kommunernes opgaver.
På grund af faldende skatte-
indtægter, øgede sociale ud-
gifter, samt det faktum, at
Hjemmestyret overfører op-
gaver til kommunerne uden
de nødvendige økonomiske
midler følger med, bliver
kommunerne tvunget til at
foretage en omprioritering
af og besparelser i deres ud-
gifter. Hvor dette ikke sker,
må Kommunernes Tilsyns-
råd fastsætte stramme be-
tingelser for kommunerne,
og i værste fald vil nogle
kommuner blive sat under
administration.
Hvis vi ansatte som rådgi-
vere for kommunalbestyrel-
serne undlader at fremlæg-
ge talberegninger og analy-
ser vedrørende de forskelli-
ge opgaver, så går det galt,
hævdede jeg i mit tidligere
læserbrev.
Politiske valgløfter
Kandidaterne til kommu-
nalbestyrelserne fremførte
op til kommunevalget gyld-
ne løfter og krav. Det er nu
efter valget for vi ansatte
svært at skulle medvirke til
at gennemanalysere nogle af
disse løfter og nogle gange
med det resultat, at de må
stemples som økonomisk
urealistiske. Det er imidler-
tid vor pligt, at fremlægge
økonomiske analyser af de
forslag kommunalbestyrel-
sesmedlemmerne fremlæg-
ger.
Kommunalbestyrelsen
kan så på grundlag heraf og
på bekostning af andre op-
gaver, medtage deres ønsker
i budgettet for 1994 eller i de
følgende år. Der bliver IK-
KE råd til nye opgaver uden
beskæring i igangværende
opgaver, medmindre man
hæver skatten allerede til
næste år - og det var der vist
ingen kandidater, der lovede
under valgkampen.
Forhandlingerne der fore-
går i åbenhed er i sin bedste
orden. Når tingene foregår
skjult, er der større chancer
for at samarbejdet mellem
politikere og ledelse går galt,
hævdede jeg også i mit tidli-
gere indlæg i AG. Hvis der er
åbenhed, så er det op til poli-
tikerne at vælge mellem al-
ternativer.
Nedenstående taleksem-
pel er taget fra tilgængeligt
materiale. Som i de fleste
kommuner kan borgerne i
Ilulissat se kommunens
regnskaber og budgetter på
biblioteket. Derudover hus-
standsomdeler vi hvert år en
20-24 siders »kommune in-
formation« med oplysninger
om blandt andet kommu-
nens økonomi.
Jeg har endvidere medta-
get eksempler fra Kanuko-
kas pjece: »Inspirationska-
talog, ideer til en bedre res-
sourceudnyttelse« samt et
internt notat udarbejdet af
ledergruppen i Ilulissat fra
den 20. maj 1992: »Idekata-
log -omprioritering af kom-
munens udgifter, 58 frække
spørgsmål eller tabuer der
skal frem i lyset«.
.Systuernes økonomi
Det påstås, at de mange
kommunale systuer er med
til at vedligeholde den oprin-
delige grønlandske kultur.
Rigtigheden heraf skal jeg
ikke tage stilling til. Men da
et samlet Landsting netop
har udtalt, at Grønlands
største problem er de mange
arbejdsløse, vil jeg stille
spørgsmålstegn ved, om de
mange penge det offentlige
pumper ud i de kommunale
systuer ikke kunne bruges
til at få flere i arbejde, end
ved den produktion der idag
sker i systuerne?
Eksemplet fra Ilulissat er
ikke enestående, det er ty-
pisk for mange kommuner. I
1991 var der en bruttofortje-
neste på salg af systuernes
produkter på 51.481 kroner
og omkostninger på
1.458.719 kroner. Dette be-
tød, at det offentlige måtte
yde tilskud til de 11 ansatte
på ialt 1.407.238 kroner,
heraf udgjorde kommunens
tilskud 939.596 kroner. I
1992 var det offentliges til-
skud på over 1,5 millioner
kroner. Hjemmestyret har
besluttet, at deres tilskud
fremover falder, derfor bør
alle kommuner analysere
dette område.
Vedrørende systuen i Ilu-
lissat kan man fremhæve to
ting:
-1. Det er billigere at give
hver ansat 100.000 kroner
årligt og nedlægge systuen
end fortsat opretholde den. -
2. Hvis systuen skal køre vi-
dere uden offentlig tilskud,
så skal der sælges for bety-
deligt større beløb end idag
uden øgede omkostninger tU
lønninger og andre driftsud-
gifter. Det kræver en enorm
stigning i omsætningen og
omlægning af produktionen
for at få dette område til at
hænge sammen. Ligeledes
kan der nok også sættes et
spørgsmålstegn ved, om der
kan drives en rentabel sy-
stue i hver eneste kommu-
ne, idet vi også skal konkur-
rere med varer fra eksem-
pelvis Danmark, Canada,
Tyskland og mange andre
lande.
Kommunernes
tømrerværksteder
Ved at slå op i budgettet for
1993 på konto 23.02 kan
man konstatere, at driftop-
gaven tømrerværksted også
løses med et stort kommu-
nalt tilskud (begge eksem-
pler gælder for mange -alle-
kommuner?). Der forventes
i 1993 udgifter på over
750.000 kroner og tømrer-
værkstedet forventer ind-
tægter på 245.000 kroner,
som betales (debiteres) af
andre afdelinger i kommu-
nen. Set fra en økonomisk
og effektivitetmæssig be-
tragtning bør tømrerværk-
stedet nedlægges. Derimod
kan der være andre aspekter
såsom sociale-, arbejdsløs-
hedsbekæmpende og andre,
som rent politisk taler for en
opretholdelse af afdelingen,
og så skal den selvfølgelig
opretholdes.
Sociale ydelser
Der har netop været en de-
bat under Landstingets for-
årssamling om at anvende
de sociale ydelser mere ak-
tivt. Derfor bør blandt andet
følgende spørgsmål besva-
res: Hvordan forholder man
sig i kommunerne til perso-
ner, som nægter at påtage
sig arbejde? hvordan forhol-
der man sig til folk med stor
årsindkomst, som henven-
der sig i perioder for at få
offentlig hjælp (trawlerbe-
sætningsmedlemmer, fag-
lærte og andre faggrupper)?
Stilles der krav om modydel-
ser, når der udbetales of-
fentlig hjælp er det vigtigt,
at husstandens samlede ind-
komst undersøges, hvilket
kan gøres med kontakt til
folkeregister og skattefor-
valtning. Dagplejen i byg-
derne, er det ikke blot en
kommunal aflønning af den
hjælp familie og venner net-
op plejer at give hinanden? I
bygderne er man fra gam-
mel tid vænnet til at hjælpe
hinanden og ikke blande det
offentlige ind i dagliglivet på
denne måde. Medfører dette
ikke et tab af livskvalitet, at
man nu kan betale sig fra
plejeproblemer?
Også indenfor den kom-
munale administration, det
tekniske område og inden-
for skoleområdet kan og bør
vi stille en række nærgåen-
de spørgsmål. Dette skal den
administrative ledelse gøre,
også selvom vi kommer til at
træde kontorpersonalet,
teknikere og lærere over
tæerne!
Serviceforringelser
Ved serviceniveau forstås
såvel betjening af borgerne
(er det rimeligt at alle pro-
blemer løses af kommunen)
som serviceniveauets højde
og omfang. Det kan blive
nødvendigt med servicefor-
ringelser på en del områder,
når der fortsat skal ske be-
sparelser.
Samtidig er det vel også
spørgsmålet, om der på en
lang række områder er sket
en glidende serviceforøgelse
uden baggrund i politiske
beslutninger?
ÅRETS PLAKAT
Benyt denne enestående chance til at erhverve et kunstværk der vil
blive et samler objekt.
Som den første i en fremtidig serie er årets plakat i år udført af
Årets kunstner Benjamin Christiansen.
Prisen for Årets plakat er 75.- kr.
Format. 59 »42 cm.
Kan Bestilles på nedenstående kupon der indsende
til Atuagagdliutit / Grønlandsposten
Box 39. 3900 NUUK.
NAVN:...................................
ADRESSE:................................
POSTNUMMER/BY:..........................
Jeg vil geme bestille Q] stk. Årets plakat.
| | Beløb vedlagt i check. Q] Indsat på giro 9068570
Indtægterne på salget af plakaterne går ubeskåret til
Sporten Grønland.
Plakaten er fremstillet af: Wildlife Touring
I samarbejde med SAS - Grønlandsfly -
Atuagagdliutit / Grønlandsposten -
________samt Benjamin Christiansen.____________