Atuagagdliutit - 26.05.1993, Side 8

FN Bosniami tatisaavoq
Eqqissinissamut pilersaarut nutaaq qularineqarpoq
BEOGRAD(RB) - Jugoslavi- marluk oqarput »taakkuna-
amiut serberillu pisortaasa ni pineqartuni FN nakkutil-
Serbiap Bosnia-Hercegovi- liisuliinissaa pisariaqann-
nallu killeqarfiisa akornan- gitsoq«.
ni FNip nakkutilliitinneqar-
nissaa itigartitsissutigaat, Akuliunnermut aap
siunertarineqarluni nunani Nunat EFimut ilaasortaa-
tamaneersut nutaamik pe- sut innuttaasa isumaqati-
riuseqarlutik jugoslavia- giissutigaat Bosniami sor-
miut imminnut sorsuunne- suunneq unitsinniarlugu
rat unitsinniaraluarniarlu- EF akuliuttariaqartoq. Spi-
s'1- .mi suleqatigiinnermi nuna-
Aamma USAp, Ruslandip nut allanut illersornissak-
nunallu europap kitaaneer- kullu politikki annerpnamik
sut akunnerup naanerani qinersisartut akomanni ta-
periusissaq kingullerpaaq persersorneqarnerpaasoq
suliarisaat kroatiamiut pi- EF-kommissionip isuma-
sortaasa qularaat. siuisitsineranit erserpoq.
Inussiarniillisaarnerit EFimi innuttaasut akor-
taakku erserput russit aal- nanni 55 procentit missaa-
lartitaata Vitakj Tjurkinip, niittut siusinnerusukkut
Jugoslaviap sinnerata præ- Jugoslaviaasimasumut aku-
sidentia Dobrica Cosic, ser- liunnissaq kissaatigaat, 28
berillu bosniamiittut pisor- procentiinnaalli sakkutuu-
taat Radovan Karadzic, FN lersornissamut akerliullu-
Serbiap Bosniallu killeqar- tik.
fiisa akornanni FN nakku- Danmarkimi, Tysklandi-
tilliisuleeqqullugu oqaluun- mi Grækenlandimilu amer-
maraluarlugit itigarmat. lanerussuteqartut isuma-
Serberit pisortaat taakku qarput EF akerleriinnermut
Ulluni kingullerni serberit sakkutuuinut akiuunnermi sak-
kutooq bosniamiu toqqorniarluni arpappoq.
En bosnisk soldat løber i dækning under de seneste dages
kampe med serbiske styrker. (Foto: Polfoto).
tassunga ilannguttaria-
qanngikkaluartoq.
Danmark nunani kisiar-
taavoq qinersisartut amer-
lanerpaat ataatsimoortu-
mik illersornissakkut silli-
maniarnissakkullu politike-
qamissamut akerliusoqar-
fiusoq.
»Kitaata nangaanera«
Københavnimi tusagassior-
tut ataatsimiitinneqarne-
ranni Ungarnip minister-
præsidentiata Bosnia-Her-
cegovinami innuttaasut sor-
suunnerat pillugu apeq-
qummi Kitaata nangaanera
isornartorsiorpaa.
Peqatigalugu mianersoq-
qussutigaa Kitaata aalajaas-
susia ajortumeerneqarsin-
naasoq EF pallittaalisaliuin-
narpat nunat europap kan-
gianiittut suleqatiginissaat
siuarsamagu.
- Siusinnerusukkut sak-
kutooqamikkut assiaqussu-
aq saviminiusoq iluaqutiga-
lugu killeqarfiit nakkutigil-
luarneqarsinnaasimapput.
AningaasarsiornikkuUi ino-
oqatigiinnikkullu atukkati-
gut assiaqutip saviminiusup
inuiaqatigiit aallararnerat
sakkortuumik annertusiler-
sinnaavaa qjomerpaassap-
pallu sillimaniarnissap tun-
gaatigut ulorianartoqarsin-
naalluni, Antall oqarpoq.
Bosnia-Hercegovinami
inuiaqatigiit sorsuunneran-
nut nunat kitaamiut tunu-
arsimaarnersuat pillugu
sakkortuumik isornartor-
siorpai.
- Kitaani nangaaneq peq-
qutaaqataavoq ajornartor-
siornerujussuup sivitsorsar-
neqarneranut. 1991imi aa-
saaneranili maannamut aa-
lajangerneqarsimasut 10
procentiinik iliuuseqarsi-
magaluarunik taava akerle-
riinneq qaangiutereersi-
massagaluarpoq, inuillu
hundredetusintilikkuutaat
inuunerat sipaarneqarsi-
massagaluarluni, oqarpoq.
FN i klemme i Bosnien
Skepsis overfor ny fredsplan
BEOGRAD(RB) - Jugoslavi-
ske og serbiske ledere har af-
vist at lade FN-observatører
udstationere i grænseområ-
der mellem Serbien og Bos-
nien-Hercegovina som led i
en ny international strategi
for at slutte den jugoslavi-
ske borgerkrig.
Også kroatiske ledere ud-
trykte skepsis over for det
seneste udspil, som blev ud-
arbejdet i weekenden mel-
lem USA, Rusland og en
række vesteuropæiske lan-
de.
De afvisende holdninger
kom til udtryk, da det mis-
lykkedes den russiske ud-
sending, Vitaly Tjurkin, at
overtale rest-Jugoslaviens
præsident, Dobrica Cosic, og
de bosniske serberes leder,
Radovan Karadzic, til at la-
de FN udstationere observa-
tører i grænseområdet mel-
lem Serbien og Bosnien.
De to serbiske ledere sag-
de, at »der ikke er brug for
FN-observatører i det på-
gældende område«.
Ja til Indgriben
Befolkningerne i EF-lande-
ne går ind for, at EF skal
gribe ind for at få afsluttet
krigen i Bosnien. Udenrigs-
og forsvarspolitik er gene-
relt den del af af EF-samar-
bejdet, som støttes mest hel-
hjertet af vælgerne, viser en
meningsmåling, som EF-
kommissionen har fået fore-
taget.
Omkring 55 procent af
indbyggerne i EF ønsker en
intervention i det tidligere
Jugoslavien, mens kun 28
procent siger nej til en mili-
tær aktion.
I Danmark, Tyskland og
Grækenland mener et fler-
tal i befolkningerne dog, at
EF ikke bør gribe militært
ind i konflikten.
Danmark er det eneste
land, hvor et flertal af væl-
gerne er modstandere af en
fælles forsvars- og sikker-
hedspolitik.
»Vestens vaghed«
Ungarns ministerpræsident
har på et pressemøde i Kø-
benhavn kritiseret Vestens
vaghed i spørgsmålet om
borgerkrigen i Bosnien-Her-
cegovina.
Han advarede samtidig
om, at Vestens stabilitet kan
blive undergravet, hvis EF
bygger en fæstning i stedet
for at fremskynde samarbej-
det med de østeuropæiske
lande.
- Det tidligere militære
jerntæppe gav sikkerhed
for, at grænserne kunne
håndhæves. Men et økono-
misk og socialt jerntæppe
kunne få den sociale udvan-
dring til at vokse kraftigt, og
i værste fald betyde en sik-
kerhedsmæssig risiko, sag-
de Antall.
Han rettede en skarp kri-
tik mod de vestlige landes
tøvende holdning til borger-
krigen i Bosnien-Hercegovi-
na.
- Vagheden i Vestens
holdning har medvirket til
at trække krisen ud. Hvis
man i sommeren 1991 havde
gjort blot 10 procent af det,
man siden har besluttet at
gøre, ville konflikten være
overstået, og hundredetu-
sinder af menneskeliv være
sparet, sagde han.
Martha Labansen-ip Namminersornerullutik Oqartussani atorlini utertikkusuppaa.
Martha Labansen - ønsker sit job i hjemmestyret tilbage. (Ass./Foto: Knud Josefsen).
Samarbejdsproblemer
■ eller politisk fyring
To landsstyremedlemmer skal i dag i Grønlands Landsret
afhøres i sagen om afskedigelsen af socialdirektør Martha
Labansen
NUUK(KK) - Kan man fyre
en af Grønlands Hjemme-
styres topchefer, fordi hun
på en nordisk konference i
Qaqortoq lægger benene op
på bordet, så hendes medar-
bejdere føler sig flove og ilde
berørt?
- Kan et landsstyremed-
lem fyre sin direktør, fordi
de to er politisk aktive in-
denfor hvert sit parti?
Disse spørgsmål behand-
ler Grønlands Landsret i
denne uge i en sag mellem
tidligere socialdirektør
Martha Labansen og Grøn-
lands Hjemmestyre.
Martha Labansen blev for
to år siden tvunget væk fra
sin stilling som socialdirek-
tør, og for et år siden blev
hun afskediget fra hjemme-
styret.
- Samarbejdsvanskelighe-
der, lyder begrundelsen fra
hjemmestyret.
- En klar politisk fyring,
siger Martha Labansen.
Jobbet tilbage
Det er Den grønlandske Tje-
nestemandsforening, som
på Martha Labansens vegne
har rejst sagen mod Grøn-
lands Hjemmestyre.
Tjenestemandsforening-
en har hyret advokaterne
Per Walsøe og Mogens Kro-
man. I starten tog Per Wal-
søe sig af sagen, men han er
netop blevet udpeget til hø-
jesteretsdommer. Derfor
har Mogens Kroman påta-
get sig at afslutte sagen.
Mogens Kroman er ikke
ukendt med denne form for
sager. Han vandt den erstat-
ningssag, som tidligere skat-
tedirektør Ole Sinkbæk an-
lagde mod hjemmestyret, da
hans vicedirektør Kaare Ha-
gemann sammen med to an-
dre daværende topembeds-
mænd Jakob Janussen og
Emil Abeisen faldt ham i
ryggen. Sinkbæk blev fyret,
Kåre Hagemann fik jobbet
som skattedirektør, ... og
hejmmestyrets tabte sagen
med fynd og klem. Mogens
Kroman har også med stor
talent kørt sager for en ræk-
ke grønlandske kommunal-
direktører, som uberettiget
er blevet fyret af derfes
borgmestre.
Martha Labansens på-
stand i landsretten er, at
hun har været genstand for
en klar politisk fyring og
derfor skal genansættes i
Grønlands Hjemmestyre.
Kan det ikke lade sig gøre,
vil hun kræve tre års løn, i
alt 1,8 millioner kroner. Og
tre år er netop den periode,
som det nuværende lands-
styre med Lars Emil Johan-
sen i spidsen havde tilbage,
da Martha Labansen blev fy-
ret sidste sommer.
Grønlands Hjemmestyre,
der har hyret advokat Wil-
helm Malling til at køre sa-
gen i landsretten, finder af-
skedigelsen med begrundel-
se i samarbejdsvanskelighe-
der mellem Martha Laban-
sen på den ene side og lands-
styremedlemmet for sociale
anliggende Henriette Ras-
mussen og en del af persona-
let i direktoratet på den an-
den side for hverken ugyldig
eller usaglig.
Derfor kræver hjemme-
styret at blive frifundet,
men kan til nød gå med til at
yde Martha Labansen en er-
statning på fire måneders
løn - eller 156.000 kroner.
Ny landsstyremedlem
Martha Labansen, 42 år,
blev i 1979 ansat i Socialdi-
rektoratet.
I 1987 blev hun af lands-
styremedlem Aqqaluk
Lynge, Inuit Ataqatigiit,
konstituret direktør, og i
1989 blev hun af landsstyre-
medlem Moses Olsen, Siu-
mut, udnævnt til direktør i
socialdirektoratet.
I løbet af sommeren 1990
opstod den såkaldte »Aa-
qa«-sag omkring døgninsti-
tutionen i Fiskerbyen i
Nuuk. En række forhold var
så kritisable, at socialdirek-
tør Martha Labansen øn-
sker at lukke døgninstituio-
nen i et halvt år fra 1. okto-
ber 1990 til 1. april 1991, så
der blev skabt ro til at rette
tingene op.
Medlem af landstingets
Socialudvalg Henriette Ras-
mussen, Inuit Ataqatigiit,
rejste sagen på landstingets
efterårssamling 1990 og
krævede en tilbundsgående
undersøgelse af forholdene
omkring »Aaqa«.
Forinden havde den fun-
gerende landsstyreformand
Jens Lyberth på grund af
den voldsomme uro, som be-
slutningen om lukningen
udløste, trukket beslutnin-
gen tilbage.
- Overvej din stilling
Det er måske i lyset af denne
kontrovers mellem lands-
tingsmedlem Henriette Ras-
mussen og socialdirektør
Martha Labansen, at fyrin-
gen skal ses.
I hvert fald blev Henriette
Rasmussen i foråret 1991
udnævnt til landsstyremed-
lem for sociale anliggende og